| CPRNR |
Definition: Lønmodtagerens 10-cifrede personnummer |
| ANSFORH |
Løbenummer der identificerer den enkelte persons ansættelsesforhold,
idet en person i løbet af året kan have haft mange ansættelsesforhold, der er indberettet.
Løbenummeret indeholder ingen information om kronilogien i ansættelesforholdene
|
| SEX |
Definition: Personens køn |
| ALDER |
Definition: Angiver personens alder midt i referenceåret |
| OFFNTGRP |
Definition: Variablen angiver hvilken grupppe medarbejdere der specifikt er tale om. Variablen er dannet ud fra (Disco), (jobsta) og (alder). |
| KOMARB |
Definition: Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (arbstkod) under virksomhedens juridiske nummer (jurnr). Variablen fødes i erhvervsregisteret under Siamnr. 342600 og er identisk med variablen (adrkom). Bemærkninger: Arbejdsstedskoden har et match med kommunekoden i erhvervsregisteret |
| BRAARB |
Definition: Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved arbejdsstedskoden (arbstkod). Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode. Variablen fødes i erhvervsregisteret under Siamnr. 342600 og er identisk med variablen (HBRN). |
| AFLFORM |
Definition: Aflønningsform angiver om lønmodtageren er tid- eller fastlønnet. |
| FUNK |
Definition: DISCO-88 er er firecifret beskæftigelsesnomenklatur, som primært er udarbejdet med henblik på statistisk brug. Nomenklaturen tilvejebringer retningslinier for en opdeling af det danske arbejdsmarked i 372 undergrupper, som alle indeholder en række nært beslægtede arbejdsfunktioner. Således åbner klassifikationen mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke nødvendigvis er kendetegnet ved samme fagbetegnelse eller uddannelsesbaggrund. DISCO-88 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88, som er udarbejdet af International Labour Organization, ILO. Således er ideen tilDISCO-88 udsprunget af ILO's meget omfattende udviklingsarbejde. Den danske version ligger trods en vis tilpasning til danske forhold meget tæt op ad ISCO-88. |
| HFFSP |
Definition: Lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse. Variablen fødes i uddannelsesklassifikationsmodulet under siamnr. 400800. |
| TAAR |
Definition: Markering af det år som data skal henføres til |
| SEKTOR |
Definition: Angiver hvilken af de tre sektorer - statslig, kommunal eller privat - som medarbejderen tilhører. |
| GW |
Definition: Fortjenesten er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagerens som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time. Fortjenesten defineres som gw=nw+gene+w_abs+ferie_sh+pension+persgode |
| GENE |
Definition: Genetillæg er den del af fortjenesten, der udgøres af betalinger der ydes som kompensation for arbejdsbetingelser som - set i forhold til sammenlignelige lønmodtagere - er atypisk belastende. Herunder ekstra betaling for overtid. Ved sammenligninger af lønninger vil det almindeligvis være mest hensigtsmæssigt at bruge et lønbegreb der er eksklusiv genebetalinger. Variablen er udtrykt pr. præsteret time. Genetillægget består - ud over tillægget for overarbejde - af alle genetillæg i og udenfor arbejdstiden. Herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg.Genetillæg og overtidstillæg |
| W_ABS |
Definition: Betaling i forbindelse med sygefravær m.v. udgøres af alle betalinger i forbindelse med fravær, med undtagelse af feriefravær. Det være sig fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, herunder feriefridage, børnefridage, omsorgsdage og lignende fridage med fuld løn. Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time. |
| FERIE_SH |
Definition: Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time. Bemærkninger: For tidlønnede indberettes dette som indholdstype Il0024 For fastlønnede indberettes denne under Il0025 |
| PERSGODE |
Definition: Indbefatter kun personalegoder som angives på oplysningssedlens felt 19, 20 og 21, dvs. fri bil og telefon samt værdi af fri kost og logi. Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. |
| PENSION |
Definition: Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår. Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale er ikke indregnet. En lovmæssig ændring i 2001 omkring det der kaldes den særlige pensionsopsparing (SP) der udgør 1% af indkomsten betyder, at denne del fra år 2001 indgår i pensionen, og ikke som tidligere i smalfortjenesten (nw). |
| NW |
Definition: Smalfortjenesten er populært sagt, den del af fortjenesten, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for fravær eller gene. Smalfortjenesten er det begreb der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår ved en timeløn. Selvom variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time, er den uafhængig af fravær. (Smalfortjenesten defineres som gw-gene-w_abs-ferie_sh-pension-persgode). En lovmæssig ændring i 2001 omkring det der kaldes den særlige pensionsopsparing (SP) der udgør 1% af indkomsten betyder, at denne del fra år 2001 indgår i pensionen (pension), og ikke som tidligere i smalfortjenesten (nw). Smalfortjenesten er altså ikke afhængig af antallet af præsterede timer. |
| MFTJ |
Definition: Månesfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse, alle omregnet til månedsbasis. Variablen opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til formålet også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). Grunden til at variablen normalt kun findes for fastlønnede er, at antallet af normaltimer på månedsbasis for tidlønnede er et meget diffust begreb, som ikke er muligt at sammenligne med fastlønnede. Det giver ikke mening at tale om en 'normal måned' for en tidlønnet. Variablen er defineret i kroner pr. måned. mftj=(nw*'månedlig arbejdstid')+mpens+mpers+(særlig feriegodtgørelse) Særlig feriegodtgørelse er ikke en tilgængelig variabel. Den udgør som hovedregel ca. 1% af den ferieberettigende løn. |
| TIMPRAE |
Definition: Præsterede timer er hovedtidsbegrebet i lønstatistikken. Når det er præsterede timer og ikke eksempelvis aftalte timer eller betalte timer der er hovedbegreb, skyldes det primært, at det åbner op for muligheden for at sammenligne fast- og tidlønnede (se aflform). Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er dermed trukket fra. |
| OPRANDEL |
Definition: I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (h) bruges som vægtgrundlag i statistikken. Det forgår på den måde at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (ATP-beskæftigelsen) på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske registe. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold fra erhvervregisteret og antallet af ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister. Hvis eksempelvis der ialt findes 10000 ansættelsesforhold i erhvervsregisteret i en bestemt branche indenfor en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9000 ansættelsesforhold, så tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en oprandel på 1,11. Bemærkninger: |