Søgning » Personindkomststatistik/AKM » PERSON_INDK_SA_1988
Tabel

PERSON_INDK_SA_1988


Beskrivelse ?

Personindkomster dækker over indkomster for alle personer som har boet eller på anden vis er skattepligtig i Danmark det pågældende år. Statistikken indeholder en lang række indkomst, skatte- og formuevariable på årsniveau. Alle beløbsfelter er i kroner. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomsten er baseret på SKATs årsopgørelse. Personindkomster indeholder endvidere en række variable, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, offentlige registre, uddannelsesoplysninger, a-kasse oplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler personer bosat i Danmark en beskæftigelses status(BESKST/BESKST02), socioøkonomisk status(SOCIO/SOCIO02) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive(DISCOALLE_INDK). Kodeværdierne sættes med udgangspunkt i personens primære/væsentligste indkomstkilde/beskæftigelse i året. Det adskiller sig fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som tager udgangspunkt i status ultimo november.

Størrelse (Antal rækker) ?

5103262

Indhold (Kolonner/variable) ?

Navn Indhold
REFERENCETID Langt navn:Referencetid, Beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. , Detaljeret beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. Eksempler: Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "status_år Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "periode_år"
REFERENCETYPE Langt navn:Referencetype, Beskrivelse:Referencetype er forskellige afhængig af om der er tale om snapshots eller hændelsesdata. Referencetype for snapshots indeholder angivelse af status eller periode. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. For hændelsesdata sættes referencetype sættes lig 'hændelsesdata'. , Detaljeret beskrivelse:Referencetype indeholder angivelse af status eller periode . Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. Eksempler: Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'status_år' Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'periode_år'
VERSION Langt navn:Version, Beskrivelse:Angivelse af version. Sættes til 1 og ændres, hvis der indlægges nye data i Statistikbank. Den tidligere version af data må ikke slettes.
AKTIEINDK Langt navn:Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, Beskrivelse:Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Aktieindkomst Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier. Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc". For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Disse skattepligtige gevinster og tab indgår således ikke variablen AKTIEINDK. Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig). Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år. Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.) Fra 2001 indberettes fra depoter. Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb.
AMTSSK Langt navn:Amtsskat, Beskrivelse:Amtsskatten reduceret med skatteværdien af personfradraget Bemærk at Københavns-, Frederiksberg Kommune og Bornholm (fra 2003) ikke indgår i amtsdelingen, hvorfor borgerne her ikke betaler en særskilt amtsskat, men i stedet betaler en forhøjet kommuneskat. , Detaljeret beskrivelse:Beregnet amtsskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. Amtsskatten ophører i 2007 med amternes nedlæggelse. Amtsskatten er lig med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se QSPLINDK). AMTSSK er reduceret med den skattemæssige værdi af personfradrag. Skatteprocentsatsen varierer fra amt til amt og fra år til år, jf. nedenstående link til Statistikbanken. I 2003 ophører indbyggerne på Bornholm med at betale amtsskat efter kommunesammenlægningen på Bornholm. Amtsskatten lægges i stedet på kommuneskatten. Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: www.statistikbanken.dk/pskat Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter", som findes på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
ANDBISTANDYD Langt navn:Andre ydelser fra kommuner og a-kasser, Beskrivelse:Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse). Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af: KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser). Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. Ændringer: Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser). 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc". 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt). 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse). Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster). Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"). Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser). Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet. Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse. Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010. Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet. Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
ANDOVERFORSEL Langt navn:Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud., Beskrivelse:Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse. Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP Hvor: KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL. Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984. Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL. En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP. Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable.
ARBFORS Langt navn:Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beskrivelse:Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (omfatter ikke kontingent til arbejdsgiverforeninger) Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter , Detaljeret beskrivelse:Variablen eksisterer fra1984. Før 1984 indberettedes bidrag til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent ikke særskilt i slutligningsregistret, men indgik i en sum sammen med udgifter til befordring mellem hjem og arbejde og forskellige arbejdssteder samt fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde mm. Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. I 1985 var det dog afgrænset til højest at udgøre 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter. For nærmere beskrivelse se diverse årgange af publikationen "Skatten". Hvis der vælges et fast beløb i stedet for faktiske udgifter, så er ARBFORS lig med nul Fra 1. april 1999 indgik bidrag til efterlønsordning (fra denne dato skulle der betales et særskilt bidrag for at opretholde muligheden for et få efterløn). Fra 2001 indeholder variablen bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget. Med indførelse af efterlønsbidraget fra 1. april 1999 stiger ARBFORS fra 1998 til 1999. Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter. De faglige kontingenter ligger i variablen FAGFKDB( se generel TIMES - dokumentation)
ARBLHUMV Langt navn:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, Beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse Fra 1999 er beløbet ekskl. feriedagpenge I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.19 og benævnes 'Arbejdsløshedsdagpenge ' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige. Uddannelsesydelserne for 1986 og 1987 ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede ydelser), jf. også vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc". Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL. I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges kraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Modelændringen flytter beløb (uddannelsesgodtgørelse)fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV. I 1999 flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD. Det giver et kraftigt fald i antal modtagere af ARBLHUMV, og en stigning i gennemsnistbeløb og percentiler. I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Igen flyttes beløb fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV. Fra 2010 er ca. 15.000 personer med aktivering på dagpenge flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV.
BEFORDR Langt navn:Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), Beskrivelse:Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag. Det selvangivne og godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27b og benævnes 'Transportfradrag ' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:Før 1984 indberettedes befordringsfradraget ikke særskilt i slutligningsregisteret, men indgik i en sum sammen med udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent samt bl.a. fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbej-de. 1984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder. Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. i 1985 og 1986 og højst 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter - for nærmere beskrivelse, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1. Fra 1994 udgår fradraget for udgifter til befordring mellem skiftende arbejds-steder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren; dette beløb er ikke indregnet i ind-komsten. Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordingsfradrag på 25 pct., dog maksi-malt 6.000 kr. i 2006 (ligningslovens §9C, stk. 4.). Dette befordringsfradrag beregnes maskinelt. Procentsatsen på 25 reduceres med indkomstens størrelse (indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5 procentpoint for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr., og er således 0 ved 278.300 kr., jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 2004 var der mulighed for ekstra befordringsfradrag for personer fra en række udkantskommuner, jf. publikationen "Skatten 2005". Ordningen blev revideret fra og med indkomståret 2007, jf. publikationen "Skatten 2008".
BESKST Fremmednøgle til KTX_BESKST. , Langt navn:Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001, Beskrivelse:BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse:Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02. Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT". I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst. For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001: 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension. 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen. 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året). 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension. 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb. 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed. 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen. 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv. Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor. Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i let af personer med kodeværdi lig otte. Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode.
BRANCHE_77 Fremmednøgle til KTX_DST_77. , Langt navn:Dansk branchekode 1977 til 1993, Beskrivelse:Variablen har skiftet navn fra "BRANCHE" til "BRANCHE_77" (indhold uændret). Danmarks Statistiks femcifrede brancheopdeling (nomenklatur) 1977 til 1993 for selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere. For lønmodtagere er branchekode for det arbejdssted, hvor de har haft størst indkomst i løbet af året. For selvstændigt erhvervsdrivende er det branchekode for deres virksomhed. , Detaljeret beskrivelse:Variablen BRANCHE er dannet for perioden 1980 til 1996. Den femcifrede branche nomenklatur afløses i 1993 af den 6-cifrede NACE - den fælles EU-branchenomenklatur. Koden er uoplyst for alle øvrige personer end erhvervsaktive. For årene 1994,1995 og 1996 dannes koden BRANCHE ud fra den 6-cifrede NACE-kode, jf. vedlagte konverteringstabel mellem 5-cifret BRANCHE-kode og 6-cifret NACE- kode: "nace til DST77". Fra 1992 er de erhvervsaktive også klassificeret efter den 6-cifrede NACE-kode, der ligger i variablen NACE.
BRUTTO Langt navn:Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr., Beskrivelse:Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskat-ning (beregnet af Danmarks Statistik). BRUTTO består af: - Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.) - Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m.), kapitalindkomst(renteindtægter m.m.) - Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.) I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.34 og benævnes 'Bruttoindkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179 I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af BRUTTO med mindre afvigelser for enkete år fra denne variabels definition.Statistikbanktabellerne har navnene: IF14 1983 - 1995 FLYS1 1986 - 2005 FLYS2 1986 - 2005 IF112 1983 - 2001 IF212 1983 - 2001 IF221 1983 - 2005 , Detaljeret beskrivelse:BRUTTO er en variabel, som har været anvendt i mange forskningsprojekter, og derfor er den medtaget i højkvalitetsdatasættet. Men det anbefales, at man i stedet bruger variablen "indkomst i alt" (PERINDKIALT) i nye forskningsprojekter. Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til enhver tid gældende skattelovgivning. Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster. Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO: - ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel - skattefri løn (fra DANIDA m.fl.) (fra 1994, variabel QSAKAFRI) - boligstøtte (skattefri) (fra 1984, variabel KORSTOETT) - børnetilskud (skattefri) (fra 1984, variabel KORYDIAL) - kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. , - skattefrie tillæg (invalidetetsbeløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (fra 1984, variabel TILBTOT) - skattefri kontanthjælp, (fra 2002 variabel KONSKFRI) - varmetillæg til pensionister (fra 2002 variabel VARMEHJALP) - hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, afgiftspligtig i stedet for skattepligtig) (fra 1993, variabel HAEVPEN) - lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig). Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer, der fra 1980 og frem har betydet, at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold. Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden og hæve beløbet på et senere tidspunkt. Det beløb, der bliver stående i virksomheden, indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret", men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden (i variablen QBRUKOR2 indgår hele overskuddet fra virksomheden i det år, hvor det optje-nes). Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§43 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og herefter indgår i BRUTTO. Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten, men beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst. Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkom-sten. Denne lønindkomst indgår ikke BRUTTO. Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i BRUTTO. Kontanthjælp bliver hævet i 1994, samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, ligger kon-tanthjælp i variablen KONT_GL). Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige, og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge, som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO. Fra 1994 ændres pct.-satserne for beregning af lejeværdi af egen bolig (SKATs beregnede lejeværdi). Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct.; for en mere detaljeret beskrivelse se variablen OVSKEJD (SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig). Fra 1996 indgår: - En række engangsindtægter, som tidligere blev beskattet særskilt, ligger før 1996 i variablen QSAR (særlig indkomst) - Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv. - Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul - Fortjeneste ved salg af fast ejendom. Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten. Før 2000 beregnede SKAT en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til BRUTTO. Reglerne for SKATs beregning af lejeværdi af egen bolig findes i beskrivelsen af variablen OVSKEJD. Hvis man ønsker et indkomstbegreb for 1980-1995, som dækker samme indhold som bruttoindkomst efter 1995, kan dette dannes ved at gå uden for højkvalitetsdatasættet og danne nedenstående sumvariabel: BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD), hvor: QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD). GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse. Bemærk, at variablene GLSOC og SOCYD er en familieydelse, der er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst. Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster m.m., så anvendes variablen PERINDKIALT (indkomst i alt): PERINDKIALT er lig med summen af BRUTTO, SKATFRIYD (fra 1991 AKTIEINDK) og VIRKORDIND fratrukket (i årene 1980 til 1999 OVSKEJD). Hvor: SKATFRIYD er skattefri indkomster af alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af: boligstøtte (fra 1984), boligydelse (fra 1984) skattefri tillæg til førtidspensionister (fra 1984), kontanthjælp (1980-1993) og revalidering (fra 1980 til 30 september 1990). AKTIEINDK er aktieindkomster. VIRKORDIND er selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen. OVSKEJD er skats beregnede lejeværdi af egen bolig. Har man tidligere brugt BRUTTO fra det generelle personindkomstregister, skal man være opmærksom på, at i højkvalitetsdatasættet er BRUTTO for perioden 1987 til 1996 ændret vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997. 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV )
DELPENS Langt navn:Delpension, Beskrivelse:Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen. , Detaljeret beskrivelse:Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul). Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension). Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar). Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige. Lovændringer: Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct. Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger. Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig. Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten). Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst).
DISPON_NY Langt navn:Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.), Beskrivelse:Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke: - Medicintilskud - Lotterigevinster mv. - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel) - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Disponibel indkomst'. I Statistikbanktabellen INDKP6 er indkomstbegrebet 'Disponibel indkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Den disponible indkomst er beregnet således: DISPON_NY=SAMLINK_NY-QRENTUD2-SKATMVIALT_NY-UNDERHOL-(fra 1997 TBKONTHJ), hvor: -SAMLINK_NY er Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter - QRENTUD2 er samlede skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, inkl. renteudgifter i virksomhed - SKATMVIALT_NY er samlede skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag - UNDERHOL er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag - TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp. Forskellen mellem variablene DISPON (2002-2006 ikke højkvalitetsvariabel) og DISPON_NY er: - ændret opgørelse af lejeværdi af egen bolig 2002 og 2003 (jf. variablen OVSKEJD02_NY). - DISPON_NY er reduceret med QHVIRKSK (foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne); dermed bliver DISPON_NY større. - Tilbagebetalt kontanthjælp er fratrukket i DISPON_NY. De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable): 1983 og før: formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat. Fra 1983: revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit. 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY (beregnet lejeværdi af egen bolig)). 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret. 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen. 1994 bruttoficering af kontanthjælp, folke- og førtidspension. Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag. Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen OVSKEJD02_NY. 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er DISPON_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt) For mere info om den disponible indkomst, se disse bilag og publikationer: - "Skattereformer 1980-2010.doc" - " skatttesystem2006.doc" - "aktieindkomstindberetning.doc" - Indkomster 2008 (http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218) - Diverse årgange af publikationen "Skatten".
EFTLOEN Langt navn:Efterløn, Beskrivelse:Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.13 og benævnes 'Efterløn' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedr. medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension. Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen. Efterlønnen nedsættes til 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tid-ligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger. 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006. Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen EFTLOEN. Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen QPENSIALT ( pension mv. i alt.) Fleksydelse indgår før 2008 i restindkomsten (RESUINK). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007. Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. Fra 1984 til 1985 falder den gennemsnitlige efterløn og 90 pct.-percentilen og holder sig på det samme til og med 1986. Det skyldes en kraftig stigning i antal efterlønsmodtagere i 1985 samt fastfrysning af dagpengesatserne (og dermed efterlønssatserne) fra slutningen af 1982 til midten af 1986.
ERHVERVSINDK_GL Langt navn:Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed, Beskrivelse:Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle). Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Detaljeret beskrivelse:Erhvervsindkomsten beregnes således: ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, hvor: - LOEMNMV er løn mv. - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter. Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL. For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL. Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig) De væsentligste ændringer er følgende: 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres)). 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder)). Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS). 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL). 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland). 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL). 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst)). Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28. Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten. Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen.
FORM Langt navn:Skattemæssigt beregnet værdi af nettoformuen ultimo året, ekskl. pensionsformueR, Beskrivelse:Nettoformue ultimo året. Driftsbygninger og driftsmidler i selvstændiges virksomhed er opgjort til den skattemæssige værdi (1983-1987 lig med 70 pct. af nettoformuen i virksomheden og 1988-1996 lig med 60 pct. af nettoformuen i virksomheden). , Detaljeret beskrivelse:FORM = QAKTIV - QPASSIV, hvor: - QAKTIVF er aktiver opgjort efter gammel opgørelse - QPASSIV er passiver opgjort efter gammel opgørelse. Opgørelsen af FORM er til dels baseret på selvangivne oplysninger om fx kontant formue, værdi af bil mv. Pålideligheden af disse er næppe generelt stor for personer, der ikke betaler formueskat. Der er følgende hovedændringer i opgørelsen af formuerne: Fra 1983: Formuerne opgøres for gifte hos hver af ægtefællerne mod før samlet hos manden. 1987-1996: Der opgøres en skattemæssig værdi af egenkapital (kan være negativ) i selvstændiges virksomhed, som lægges til aktiverne. Fra 1997 er der en ny formueopgørelse, som ligger i variablen FORMREST_NY05. Denne opgørelse (FORMREST_NY05) er baseret på offentlige registre og indberetninger fra depotholdere (pengeinstitutter og kreditforeninger). Se detaljeret beskrivelse af databrud i variablen FORM og sammenligning med variablen FORMREST_NY05 i vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF og QPASSIV.
FORMUEINDK_NY Langt navn:Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, Beskrivelse:Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig består af renteindtægter mv., aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og Lejeværdi af egen bolig og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.2 og benævnes 'Formueindkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:Den samlede formueindkomst inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig er beregnet således: FORMUEINDK_NY=RENTEINDK + PEROEVRIGFORMUE + OVSKEJD02_NY (fra 1984) Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07, hvor: RENTEINDK = skattepligtige renteindtægter PEROEVRIGFORMUE = aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast OVSKEJD02_NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (1984-2006) OVSKEJD07 NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (fra 2007). I 1980 består FORMUEINDK_NY af renteindtægter og udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende: Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke-erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_NY. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i FORMUEINDK_NY. Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den separat for de to personer. 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. 1984 inkluderes beregnet lejeværdi af egen bolig - lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregistrets boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. 1984-1986: Beregningen af lejeværdi af egen bolig er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. personer, som ikke har selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller anden indkomst, som kræver udvidet selvangivelse). Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). Fra 1987 inkluderes kursgevinster og tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer, der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente, nettorenter i udenlandsk virksomhed og skattefri udenlandsk kapitalindkomst. Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc". Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke). 1994-2003: Lejeværdi af egen bolig beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer og et sommerhus pr. sommerhusejer, og der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997". Fra 2004 inkluderer beregnet lejeværdi af egenbolig også lejeværdi af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster).
FRADRAG Langt navn:Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, Beskrivelse:Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel. Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag, udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG: - QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter - QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG) - ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn - BEFORDR, befordringsfradrag - UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag. Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel: FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994), hvor - BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik) - QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT - ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT. Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages. Ændringer: Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikatio-nen "Skatten". Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1299.html). Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag)). Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag. Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/4639.html.
KISKAT Langt navn:Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, Beskrivelse:Kirkeskat betales af medlemmer af folkekirken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag.Kirkeskat betales af medlemmre af Folkekirkken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst afhængig af kommune. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag., Detaljeret beskrivelse:Beregnet kirkeskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. Kirkeskatten betales for medlemmer af folkekirken med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se variablen QSPLINDK). Skattesatsen varierer fra kommune til kommune og fra år til år. Personer, som melder sig ud af folkekirken, betaler kun kirkeskat den del af året, hvor de er medlem. Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: www.statistikbanken.dk/pskat eller for 2007og fremefter på www.statistikbanken.dk/pskatx Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter
KMSKAT Langt navn:Kommuneskat, Beskrivelse:Skat til kommunen reduceret med skatteværdi af personfradraget. Bemærk at amtsskatten for indbyggere i Københavns-, Frederiksberg og Bornholms Kommune(fra 2003) er inkluderet i kommuneskatten. , Detaljeret beskrivelse:Beregnet kommuneskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. Kommuneskatten er lig med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se variablen QSPLINDK). KMSKAT er reduceret med den skattemæssige værdi af personfradrag. Kommunesammenlægning på Bornholm i 1993 betyder, at den tidligere amtsskat fra de bornholmske kommuner nu indgår som en del af kommuneskatten. Skatteprocentsatsen varierer fra kommune til kommune og fra år til år. Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: www.statistikbanken.dk/pskat eller for 2007og fremefter på: www.statistikbanken.dk/pskatx Yderligere information findes publikationen "Skatter og afgifter" på: www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter
KOEJD Langt navn:Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, Beskrivelse:1983 kontantejendomsværdi- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver) 1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster) 1987-1996: kontant værdi af boliger 1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv. , Detaljeret beskrivelse:Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat) ). For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår. Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering: 1983-1985 : 1. april 1986-2002: 1. januar Fra og med 2003: 1.oktober Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes. For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode. Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier. 1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen. Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes . For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode. Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
KONT_GL Langt navn:Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993, Beskrivelse:Kontanthjælpsydelser 1980-1993. 1980-1982 indeholder variablen også revalideringsydelser. , Detaljeret beskrivelse:Kontanthjælpsydelser 1980-1993 efter lov om social bistand (bistandsloven), 1980-1982 inkl. revalideringsydelser. Hjælp efter bistandslovens §37-42 om forbigående hjælp og §43-45 om varig hjælp, samt hjælp efter kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde, indgår ikke i KONT_GL. Fra 1983 indeholder variablen ikke hjælp efter § 42 (revalideringsydelse). For sambeskattede er beløbet registreret hos den af de sambeskattede, som har den største skattepligtige indkomst. Beløbet indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men nedsætter personfradraget. Fra 1994, se variablen KONTHJ (kontanthjælp).
KORSTOETT Langt navn:Korrigeret boligstøtte (boligsikring/boligydelse), Beskrivelse:Korrigeret boligstøtte på årsniveau (boligsikring/boligydelse): Korrigeret støtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring eller boligydelse (inkl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af decembertallene. Fx beregnes støtten for 1997 således: Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5. Modtagere både i december 1996 og i december 1997: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5. Hermed estimeres boligstøtten i første del af året på baggrund af boligstøtten fra december året før og i sidste halvår på baggrund af modtaget boligstøtte for december i året. Beløbet er lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.24 og benævnes 'Boligstøtte' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Boligstøtte/boligydelse Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammen-sætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Der har været følgende ændringer i, hvem der kan modtage boligstøtte: - I 1989 inkluderes boligstøtte til ældreboliger. - I 1993 ophæves er de særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger. - I 1994 åbnes op for, at personer i bofællesskab kan få boligstøtte på baggrund af den enkelte beboers økonomiske forhold frem for den samlede husstands. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder, at personer, som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med boligstøtte lig med nul, og personer, som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion ind-går med de udbetalte beløb. Boligstøtten er ikke skattepligtig. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL). Yderligere information vedrørende boligstøtte forefindes i bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008). Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/947.
KORYDIAL Langt navn:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, Beskrivelse:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår. Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børne-tilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret. Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde: 1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud ' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien. Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987. I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves. Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside www.skat.dk (klik på tal-statistik / tidsserieoversigter/ børnefamilieydelse, eller benyt denne adresse: http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html). Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret. Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken. Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægssti-pendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL) Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/945 og http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1.
LOENMV Langt navn:Lønindkomst i alt, Beskrivelse:Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel. Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen NETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed) Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket). Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. LOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden - disse sygedagpenge indgår ikke i LOENMV men i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands- eller overførselsindkomster) I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.7 og benævnes 'Løn ' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Fra 1983 inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption), der tidligere lå i variablen RESUINK_GL. Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS) Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret. Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS). Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL). Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland). Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR). Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten) 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV). 2002-2003 og fra 2008 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetninsgsystem (oplysningsseddlerne, COR), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i LOENMV. Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( lå tidligere i variablen RESUINK) Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i LOENMV 1992-2001 og 2004-2007.
NETOVSKUD_GL Langt navn:Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, Beskrivelse:Nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og udgifter. Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. Nettooverskudet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden. Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud , Detaljeret beskrivelse:Fra 1994 dannes tillige variablen NETOVSKUD, som er lig med NETOVSKUD_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.). Nettooverskud af selvstændig virksomhed beregnes før kapitalindtægter og udgifter. Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen ANDBISTANDYD. Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra RESUINK og RESUINK_GL. Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK og RESUINK_GL Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber). Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. Fra 1994 er NETOVSKUD_GL inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL).
NYSTGR Fremmednøgle til KTX_NYSTGR. , Langt navn:Stillingsgruppering 1980 til 1995, Beskrivelse:Variablen NYSTGR er en inddeling af befolkningen efter væsentligste indkomstkilde. Erhvervsaktive er underopdelt efter den stilling, de har, og efter om de er selvstændige eller lønmodtagere. Variablen dækker perioden 1980 til 1995., Detaljeret beskrivelse:Variablen NYSTGR er hovedopdelt efter variablen BESKST (beskæftigelsesstatus), jf. vedlagte dokument, DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller underopdeles NYSTGR-koden ud fra virksomhedens branchekode. For lønmodtagere sættes NYSTGR-koden før 1993 ud fra dansk fagklassifikation for kommunalt- og statsansatte, og for privatansatte ud fra stilligsbetegnelse i CPR, a-kassemedlemskab samt afsluttet uddannelse og branche. I 1985 er koden ikke dannet for ca. 90.000 personer. Fra 1993 til 1995 sættes NYSTGR for lønmodtagere ud fra igangværende uddannelse, stillingsbetegnelse i CPR, a-kassemedlemskab, samt afsluttet uddannelse og branche. For en lønmodtager, som er direktør for en virksomhed med mindst 20 ansatte, sættes stillingskoden ud fra virksomhedens BRANCHE-kode. Variablen NYSTGR er en firecifret kode. Et eventuelt efterstillet femte ciffer skal der ses bort fra. Efter 1990 falder kvaliteten af NYSTGR, da stillingsbetegnelse i CPR kun bliver opdateret ved bopælsskift, og kun hvis det personen indberetter en eventuel ændring i stillingsbetegnelsen. Til og med 1987 skulle skatteyder rette stillingsbetegnelse på selvangivelse, hvis den fortrykte manglede eller var forkert, men det er ikke en oplysning af væsentlig betydning for skatteberegningen. Dermed sænkes kvaliteten. Fra 1988 skulle eventuelle ændringer foretages ved henvendelse til folkeregisteret. Dermed falder opdateringsgraden formodentlig væsentligt. Der findes ikke nogen enkelt variabel, som dækker det samme som NYSTGR efter 1995, men i vedlagte dokument er vist, hvorledes variablene DISCOALLE_INDK (dansk fagklassifikation), NYSTGR og SOCIO (socioklassifikation) relaterer til hinanden. Der findes ikke nogen enkelt variabel, som går i stedet for NYSTGR efter 1995, men erhvervsaktive er i variablen DISCOALLE_INDK inddelt efter de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job og jobbets type. I NYSTGR er de erhvervsaktive inddelt efter stilling. I variablen SOCIO (socioøkonomisk klassifikation) er befolkningen opdelt efter, hvor de får deres hovedindkomst, og for erhvervsaktive efter niveauet af færdigheder, der kræves for at bestride et givet job. Se også det vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc. Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger, som er det tætteste, man kan komme på en opdeling i stil med opdelingen i variablen SOCIO. Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger: Selvstændige, 1100-1499 Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990 Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900 Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299 Ledende funktionær, 4301-4399 Funktionær i øvrigt, 4401-4499 Faglært arbejder, 4506-4599 Ikke faglært arbejder, 4601-4699 Lønmodtager uoplyst funktion, 4799 Uddannelsessøgende, 5100 Pensionist, 5400 Øvrige, 5500
OMFSKPL Fremmednøgle til KTX_OMFSKPL. , Langt navn:Kode der angiver skattepligtens omfang, Beskrivelse:0 Fuldt skattepligtig 1 Begrænset skattepligtig uden personfradrag, paragraf2 2 Ej skattepligtig. Ønskes optaget på kommende mandtal 3 Begrænset skattepligtig med personfradrag 4 Diplomat, KSL §1, nr. 4 5 Sømand 6 Ej skattepligtig. Ønskes ikke optaget på kommende mandtal 7 Udvandret fuldt skattepligtig 8 Dobbeltdomicileret (fuldt skattepligtig i DK og andet land, hjemmehørende i andet land)
OVERFORSINDK Langt navn:Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv., Beskrivelse:Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser. I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, pensioner inkl. efterløn og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner mm.) , boligstøtte, børnetilskud og SU mm. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.9 og benævnes 'Overførselsindkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Variablen er dannet som en sum af andre variable. Den er sammensat som følger: OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL Hvor QPENSIALT er folke- og førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) ANDOVERFORSEL er andre overførsler, består af SU, boligstøtte og børnetilskud. Udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable): Fra 1983 inkl. stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, som før 1983 ligger i variablen RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). Fra 1984 inkl. tillæg til førtidspensionister, boligstøtte og børnetilskud (alle skattefri). De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984. I året 1986 er arbejdsløshedsdagpengene undervurderet - manglende beløb ligger i RESUINK_GL. Fra 1986/87 indgår iværksætterydelser, etableringsydelser og uddannelsesgodtgørelse. I 1987 reformeres børnetilskuddet, og børnefamilieydelsen indføres, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer se variablen KORYDIAL (børnetilskud og familieydelser) Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte, hvilket giver en kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig. 1991 dannes tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner for første gang. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL. 1992 indføres overgangsydelse. 1992 indføres orlovsydelser, som når deres største udbredelse omkring 1995/96. Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen RESUINK_GL. 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige. 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen 1999 gør en reform af efterlønsordningen den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år. Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år.
OVSKEJD Langt navn:Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beskrivelse:Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Detaljeret beskrivelse:Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten. Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1982, pensionist 0,8 pct., af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct. 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct., af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct., af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct. 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct. Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor
OVSKEJD02_NY Langt navn:Beregnet lejeværdi af egen bolig, Beskrivelse:Beregnet lejeværdi af egen bolig fra 1984-2006. Denne variabel er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne disponibel indkomst. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FORMUEINDK_NY). I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Forskel på den gamle variabel OVSKEJD02 (2002-2006) og OVSKEJD02_NY er ændret opgørelse af lejeværdi egen bolig 2002 og 2003. Følgende forhold gælder for variablene i de nævnte perioder: 1984-1986: Beregningen er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse, ikke får beregnet lejeværdi af egen bolig). 1984 til 1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. 1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. 2004-2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. I beregningen fra 1984 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct. Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig).
PERINDKIALT Langt navn:Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Beskrivelse:Personindkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster(ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person. Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst i alt, f.eks. indgår følgende ikke: - Medicintilskud - Lotterigevinster mv. - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel) - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide - indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder. Personindkomst i alt er et bruttobeløb. Dvs. at renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.1 og benævnes 'Indkomst i alt' I Statistikbanktabellerne INDKP2, INDKP3 og INDKP5 er opdeling på indkomstintervaller efter indkomstbegrebet 'Indkomst i alt' (PERINDKIALT). http://www.dst.dk/stattabel/1179 OBS!! I statistikbanken under afsluttede tabeller :IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er der data benævnt "personindkomst i alt"- disse data er ikke fra denne variabel "PERINDKIALT" "Personindkomst i alt" i statistikbanktabellerne IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er fra en begrebsdefinition der ligger tæt op ad variablen PERSONINDK. , Detaljeret beskrivelse:"Personindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt" Personindkomst i alt er en sumvariabel, som er sammensat som følger: PERINDKIALT=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY-OVSKEJD02_NY+RESUINK_GL Eller PERINDKIALT=SAMLINK_NY-OVSKEJD2_NY Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07 Hvor ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst ekskl. honorarer OVERFORSINDK er overførselsindkomst FORMUEINDK_NY er formueindkomst OVSKEJD02_NY er lejeværdi af egen bolig RESUINK_GL er anden personlig indkomst inkl. honorar Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT. Udvalg af de største ændringer: (Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer) 1984: Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse tilføjes til indkomststatistikken. Fra 1980 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i PERSONINDK, se variablen QSAR (særlig indkomst). 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i personindkomsten, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning". Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992- 2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i samlet indkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst. I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst. I 2008 og 2009 er PERINDKIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt) Se følgende link til publikationen "Indkomster" http://www.dst.dk/pubomtale/11126
PEROEVRIGFORMUE Langt navn:Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., Beskrivelse:Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse:PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig). Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år. I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden. Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL. Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed). Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc". I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark)). Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst. Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK). Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001. Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster). Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK.
PERSAMLINKNETRENT_NY Langt navn:Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen, Beskrivelse:Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettigede renteudgifter ved skatteligningen. Benævnes også "samlet indkomst med nettorenter". Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst; bl.a. indgår følgende ikke: - Medicintilskud - Lotterigevinster mv. - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel) - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. Pensionsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ikke en del af samlet indkomst. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.29 og benævnes 'Samlet indkomst med nettorenter' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Samlet indkomst med nettorenter er dannet således: PERSAMLINKNETRENT_NY=PERINDKIALT+OVSKEJD02_NY-QRENTUD2 =ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY+RESUINK_GL-QRENTUD2 Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07, hvor: PERINDKIALT = Personindkomst i alt OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig QRENTUD2 = Renteudgifter OVERFORSINDK = Overførselsindkomster FORMUEINDK_NY = Formueindkomster RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar. Samlet indkomst med nettorenter er inkl. skattefrie indkomster. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen. De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse: Fra 1983: Formueindkomster (renteindtægter, aktieindkomster m.m.) opgøres hos den ægtefælle som har indkomsten (før 1983 er de opgjort hos manden). 1983: Revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen. Beløbet er stadigvæk skattefrit. 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY (beregnet lejeværdi af egen bolig)). 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster får ikke beregnet lejeværdi). 1984 ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring eller boligydelse efter opregning til hele kalenderåret. 1988: Den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, er skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Se også variablen UNDERHOL (betalt underholdsbidrag). Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. 1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"). Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst. I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen OVSKEJD02_NY. Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv.)). I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inkl. løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen) Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst - hvor en forælder, barnet ikke bor sammen med, har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst. Se også variablen RESUINK_GL (ikke klassificerede indkomster) vedr. inkludering af fortjeneste evt. salg af ejendom. Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218.
PERSONINDK Langt navn:Personindkomst i alt uden formueindkomst, Beskrivelse: Alle indkomsttyper ekskl. formueindkomst. "Personindkomst i alt" i de afsluttede statistikbanktabeller IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er fra en begrebsdefinition der ligger tæt op ad denne variabel: PERSONINDK. , Detaljeret beskrivelse:Personindkomst i alt uden formueindkomst er konstrueret som følger: PERSONINDK=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+RESUINK_GL Eller PERSONINDK=PERINDKIALT-RENTEINDK-PEROEVRIGFORMUE Hvor ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst ekskl. honorarer OVERFORSINDK er overførselsindkomst RESUINK_GL er anden personlig indkomst inkl. honorar PERINDKIALT er personindkomst I alt RENTEINDK er renteindtægt PEROEVRIGFORMUE er øvrig formueindkomst Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT. Udvalg af de største ændringer: (Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer) 1984: Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse tilføjes til indkomststatistikken. 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( § 42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning". Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst. I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst. I 2008 og 2009 er PERSONINDK ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt)
PNR Primærnøgle, Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse: Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. Personnummerets opbygning 1 - 2 position angiver personens fødselsdag. 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned. 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede. 7 - 10 position er et løbenummer. Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt. . I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato. For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972. Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet. Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt. Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt. Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer. Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.). Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side. Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: - 3 - Personnumre til kvinder uden kontrolciffer Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret. Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema: Tildeling af personnummer til kvinder Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8. Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede. 1. serie først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6 2. serie først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6 DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006 DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012 DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018 DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024 DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030 DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036 . . . . . . DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996 DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002 . DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996 - 4 - Personnumre til mænd uden kontrolciffer Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret. Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema: Tildeling af personnummer til mænd Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9. Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede. 1. serie først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6 2. serie først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 3. serie først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6 DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011 DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017 DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023 DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029 DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035 . . . . . . DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995 DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001 . . . DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995 .
QAKTIVF Langt navn:Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer, Beskrivelse:Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformue. Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, obligationer, aktier, pantebreve, værdi af bil, lystbåd, campingvogn, andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning. I perioden 1986 til 1996 inkl. skattemæssig værdi af egenkapital i selvstændig virksomhed. Defineret for perioden 1980-2006. , Detaljeret beskrivelse:For 1995-2006 findes også variablen QAKTIVF_NY05 (aktiver opgjort på baggrund af indberetninger fra registre og depoter (pengeinstitutter og kreditforeninger)). For oplysninger om forskellen på QAKTIVF og QAKTIVF_NY05, se variablen QAKTIVF_NY05 og vedlagte bilag "formueopgørelse.doc". De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. 1980-1982 opgøres aktiverne for gifte par opgjort hos manden. Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" I 1981 indgår Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.) som anvendes erhvervsmæssigt med 80 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi. 1982-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 75 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi. Fra 1983 : Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort, som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført. Før 1983 var det hele lagt til hos manden. 1983-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 70 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi. 1988-1996: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 60 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi. 1987-1996: Egenkapitalen i selvstændig virksomhed opgøres særskilt og lægges til aktiverne. Egenkapitalen er lig med de ovenfor anførte opgørelse af bygninger og driftsmidler tillagt lagerbeholdninger og besætninger samt virksomhedens finansielle aktiver og fratrukket virksomhedens gæld - dvs., at egenkapitalen kan være negativ. Kilden til QAKTIVF er selvangivne formuer indberettet til SKAT.
QHVIRKSK Langt navn:Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, Beskrivelse:Foreløbig betalt skat i tidligere år af det beløb der hæves i virksomhedsordningerne i aktuelle år , Detaljeret beskrivelse:Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af beløbet. Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave - kapitalafkastordningen. Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Bemærk at QHVIRKSK afhænger af, hvilket år de hævede beløb blev opsparet på virksomhedsordningen, idet skattesatsen af de opsparede beløb har varieret. Skattesats for foreløbig virksomhedsskat: 1987-1990: 50 pct. 1991-1992: 38 pct. 1993-1998: 34 pct. 1999-2000: 32 pct. 2001-2004: 30 pct. 2005-2006: 28 pct. 2007-2008: 25 pct. Læs mere her: Diverse årgange af publikationen "Skatten", "Skatten/erhverv" Vedlagte dokumenter "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc". Om virksomhedsordningen: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648473&vId=0
QIVARK Langt navn:Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere, Beskrivelse:Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere. Der er tale om iværksætterydelse og etableringsydelse. Ydelsen blev udbetalt i perioden 1988-2000. , Detaljeret beskrivelse:Iværksætterydelsen afløses 1. januar 1994 af etableringsydelsen. Personer, som havde fået godkendelse efter den gamle ordning, kunne få ydelse efter den gamle ordning i op til tre et halvt år. Etableringsydelsen ophører med udgangen af 1997. Personer, som havde fået godkendelse, kunne få ydelse efter denne i op til to et halvt år. Variablen QIVARK indgår i variablen ANDBISTANDYD (andre overførsler fra kommuner og a-kasser). For 1994 ligger en del af iværksætterydelsen ikke i variablen QIVARK, men indgår dog i variablen ANDBISTANDYD. (Se også det vedlagte bilag vedr. usikkerheden på opgørelsen af denne variabel generelt, "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc").
QMIDYD Langt navn:Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), Beskrivelse:Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge. Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.17 og benævnes 'Dagpenge og lign.' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:QMIDYD er en sumvariabel og er beregnet således: QMIDYD = KONT_GL + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1980 til 1993) QMIDYD = KONTHJ + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1994) Hvor: KONT_GL/ KONTHJ er kontanthjælp ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge QORLOV2 er orlovsydelser ANDBISTANDYD andre bistandsydelser De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer. I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse. Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986. Den resterende del af beløbet ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig. I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases. Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_GL. 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige). Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. I 2008 og 2009 er QMIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt) For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD.
QPASSIV Langt navn:Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året, Beskrivelse:Passiver ultimo året, dvs. realkreditgæld, pengeinstitutgæld, kontokortgæld, pantebrevsgæld (i depot), studiegæld samt gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner og anden gæld; anden gæld kan fx være pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år, samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag. , Detaljeret beskrivelse:De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. Fra 1980 til 1982 er passiverne for gifte par opgjort hos manden. Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" Fra 1981: Realkreditgæld opgøres efter kursværdien mod tidligere pålydende værdi. Fra 1983: Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført. Fra 1987: Gæld til realkredit og gæld til pengeinstitutter, hypotekbank mv., gæld af pantebreve i depot samt renter heraf optræder fortrykt på selvangivelsen. 1987-1996: Gæld i selvstændig virksomhed indgår i variablen egenkapital i selvstændig virksomhed og indgår dermed ikke i QPASSIV. Egenkapital i selvstændig virksomhed (skattemæssig værdi heraf) indgår i stedet i variablen QAKTIVF (aktiver opgjort efter gammel metode, indberetninger på selvangivelserne). For sammenligning for 1995 og 1996 med variablen QPASSIVN (passiver opgjort efter ny metode), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og variablen QPASSIVN.
QPENSIALT Langt navn:Alle pensionsindkomster, Beskrivelse:Folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse, tjenestemandspension, private pensi-oner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger. QPENSIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger: - hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN) - pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner) - engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP). I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.10 og benævnes 'Pensioner og lign.' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:QPENSIALT=QPENSNY+QTILPENS+EFTLOEN+OVERG+ ((QTJPENS+QANDPENS) fra 1991), hvor: QPENSNY = Folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensio-nister QTILPENS = Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension) EFLOEN = Efterløn OVERG = Overgangsydelse QTJPENS = Tjenestemandspension QANDPENS = Pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994). (2008 indgår udbetalt fleksydelse i QPENSIALT men ikke i EFTLOEN. Så for dette år mangler dette beløb i ovenstående sum). Større ændringer: 1984Tillæg til førtidspensionister inkluderes i variablen 1991 Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL) 1992 Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i ANDBISTAN-DYD) 1994 Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig 1999 Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år. 2004 Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år. Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet. En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i QPENSIALT, jf. variabellisten ovenfor.
QPENSNY Langt navn:Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister., Beskrivelse:Folke- og førtidspension, delpension, ældrechek(supplerende pension) samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension inklusive tillæg' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Størrelsen af QPENSNY (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI. To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til før-tidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT. QPENSNY-DELPENS-TILBTOT=QOFFPENS (folke og førtidspension - denne variabel er ikke højkvalitetsdokumenteret særskilt). Før den 1. januar 1984 havde alle enlige kvinder ret til folkepension fra det fyldte 62. år. Endvidere kunne såvel mænd som kvinder under særlige omstæn-digheder få førtidig folkepension fra det fyldte 55. år. Disse grupper af pensionsmodtagere overgår fra den 1. januar 1984 til førtidspension. I forbindelse hermed udgår laveste invalidepension og enkepension som pensionsformer, og udbetaling af fuldt hustrutillæg ophører. Ved den efterfølgende lovændring pr. 1. oktober 1984 udgår begrebet invalidepension, idet alle pensionister under 67 år benævnes førtidspensionister. Fra 1984 ligger alle skattefrie tillæg til førtidspensionister i variablen TILBTOT. Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i QPENSNY før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvri-ge pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kom-muner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommu-ner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet. Fra 2002 indgår varmehjælp i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-kontanthjælpsydelser). Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/varedeklaration/941. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
QRENTUD2 Langt navn:Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter, Beskrivelse:Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter Renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve, renter af studielån (medgår først, når renterne betales). Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her. I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27a og benævnes 'Heraf Renteudgifter' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil af-vikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skat-ten" diverse årgange). QRENTUD2 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser. Renter af skattebøde indgår i rentefradraget. Renteudgifterne er fra 1987 til 2008 steget med 25 pct., og indkomst i alt (PE-RINDKIALT) er steget med 100 pct. Denne forskel skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i denne periode.
QSAR Langt navn:En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger, Beskrivelse:Den særlige indkomst omfatter en række engangsindtægter, bl.a.: - fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer (1980-1991) - hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv. - vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul - fortjeneste ved salg af fast ejendom. Bemærk, at særlig indkomst også kan være negativ grundet realiserede kurstab , Detaljeret beskrivelse:Beskatning af gevinst ved salg af ejendomme Erhvervsejendomme: 1980 - 1982 Gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under to år Fra 1983 inkluderes gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under syv år (tidligere 2 år). Fra 19. maj 1993 gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme. Boliger og sammerhuse: Fortjeneste ved salg af ejerlejligheder: Fra 1980 til 1989 er fortjeneste ved salg af lejligheden skattepligtig hvis ejeren har boet i lejligheden mindre end to år Fra 1990 er dette ændret til hvis ejeren ikke har boet i lejligheden De samme regler gælder for en og to familiehuse samt sommerhuse, dog med følgende tilføjelse: Er det samlede grundareal over 1400 kvadratmeter, skal der selv om ejeren har boet i boligen betales skat af fortjenesten ved salg af ejendommen. Der er visse muligheder for undtagelser for 1400 kvadratmetergrænsen, jf. diverse årgange af publikationen "SKATTEN". Væsentlige brud i QSAR: 1983-1984: QSAR meget lille i 1983 og 1984 sammenlignet med øvrige år - både meget færre personer med særlig indkomst og meget mindre beløb pr. person. Årsagen til dette brud kendes ikke. Fra 1991: Fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer udgår. flyttes til lønvariablen LOENMV.
QSPLINDK Langt navn:Skattepligtig indkomst, Beskrivelse:QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse. Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning, reduceret med en række fradrag. De væsentligste fradrag er: - lønmodtagerfradrag (befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent) - forfaldne renteudgifter - indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring). For rateopsparing og rateforsikring er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst( i 2010 100.000 kr) I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst ' http://www.dst.dk/stattabel/1179 I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst. Statistikbanktabellerne har navnene: IF15 1983 - 1995 IF16 1983 - 1995 IF25 1983 - 1995 IF112 1983 - 2001 IF13 1983 - 2005 IF212 1983 - 2001 IF23 1983 - 2005 , Detaljeret beskrivelse:Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag. Større ændringer i skattepligtig indkomst: Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden. Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK. Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK. Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK. Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag. Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID). Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM). Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst. Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86". Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc". Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
QTILPENS Langt navn:Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), Beskrivelse:Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister. ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu). Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992). Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden. Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG.
RENTEINDK Langt navn:Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot), Beskrivelse:Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i RENTEINDK (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Endvidere indgår gevinst og tab på visse investeringsforeningsbeviser fra 2006 -2009, jf. variablen RENTPBED, samt renteindtægter/udgifter i forbindelse med køb og salg af obligationer ( jf. variablen RENTBANK) Hvor RENTPBED:Renteindtægter af pantebreve der ikke er i depot incl. renter af solgte og indfriede pantebreve, ekskl. renteindtægter fra udlandet og ekskl. renteindtægter i selvstændig virksomhed RENTBANK: Renteindtægt af obligationer, pantebreve i depot samt indestående i pengeinstitutter i Danmark, ekskl. renteindtægt i selstændig virksomhed I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.3 og benævnes 'Renteindtægt' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Ændringer i indholdet i variablen RENTEINDK: 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden. Fra 1987: Virksomhedsordningen indføres for selvstændige. Indberettede ren-ter fra virksomhed er inkl. indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomheden; disse kursgevinster ligger før 1987 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE). 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen PEROEVRIGFORMUE). Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE)). Fra 2010: ekskl. renter af pantebreve der ikke er i depot
RESUINK_GL Langt navn:Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, Beskrivelse:RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel: PERINDKIALT= ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på. , Detaljeret beskrivelse:Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994: RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.) Restindkomsten RESUINK_GL består af: - legater mv. til ph.d.-studerende - rentetilskud til statsgaranterede studielån - honorarer for arbejde udført i udlandet - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv. - modtaget underholdsbidrag - honoraraflønning (foredrag mv., royalties) - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL) - hædersgaver - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994) - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren - skattefri uddelinger fra fonde - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag) - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992). Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL) Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR): 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del. Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.). Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.)). Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser). I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL). Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Se diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS. Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV. Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.). Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed). Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser). Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen. Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel. Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet). 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV) Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater. Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag. I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige. I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt). I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år.
SAMLINK_NY Langt navn:Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, Beskrivelse:Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi. Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den samlede indkomst; fx indgår følgende ikke: - Medicintilskud - Lotterigevinster mv. - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel) - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07, hvor: PERINDKIALT = Personindkomst ialt OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, OVERFORSINDK = Overførselsindkomster FORMUEINDK_NY = Formueindkomster RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar. Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY). De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD). Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen. SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO). De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst: Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat. Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit. Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY). 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi). 1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret. Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig). 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"). Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst. I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY). Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt)). Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt) Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst. Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom. Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218)
SKATFRIYD Langt navn:Skattefrie indkomster, Beskrivelse:Skattefrie indkomster De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister. Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet). I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.35 og benævnes 'Skattefrie ydelser' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Variablen SKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb BRUTTO (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster o.l. samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i vedlagte notat, "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng. Ændringer i variablen: 1980: Inkl. variablen KONT_GL (skattefri kontanthjælpsydelser, lagt til hos den person i familien, der har den højeste skattepligtige indkomst). 1980-1983: Inkl. revalideringsydelser (bistandslovens §42). 1984: Revalideringsydelser efter bistandslovens §42 udskilles fra kontanthjælpen og registreres hos den person, der modtager hjælpen; indgår i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster). Fra 1984: Inkl. variablene KORYDIAL (børnetilskud), KORSTOETT (boligstøtte) og TILBTOT (tillæg til førtidspensionister). 1987: Loven vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud blev ændret i 1987 (jf. variablen KORYDIAL). Det giver en kraftig stigning i de skattefrie ydelser fra 1986 til 1987. 1987: Inkl. visse skattefrie udenlandske indkomster (fra SKATs slutligningsregister, omfatter få personer). 1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig og udgår dermed af SKATFRIYD. 1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer SKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001. 1994: Inkl. skattefri løn ved arbejde i udlandet (DANIDA samt Grønland, omfatter få personer). 1995: Inkl. skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få personer), der ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder). 2002: Inkl. skattefri del af børnebidrag beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002. Børnebidraget ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster). 2006: Inkl. børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige. Fra 2008 inkl. løn til udenlandske forskere på forskerordningen(løn med speciel skatteordning se variablen loenmv) 2008 og 2009: Ekskl. varmhjælp, idet opgørelserne er for dårlige for dette år.
SKATMVIALT_NY Langt navn:Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt, Beskrivelse:Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006),sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986) og bidrag til den sociale pensionsfond (kun 1980-81) samt askat af ktieudbytter og aktieavancer. Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Skat mv.' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:SKATMVIALT_NY er beregnet således: SKATMVIALT_NY=SKATTOT_NY+ARBBIDMVALM, hvor: - SKATTOT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat - ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag SKATMVIALT_NY er lig med SKATTOT_NY for perioden 1980-1993. 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag. Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc". Øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af SKATMVIALT_NY: Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året. Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt. Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning". Fra 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994: Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994. 1997: Formueskatten afskaffes. 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP. 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer). Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig. Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" , "skattesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" samt http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter.
SKATTOT_NY Langt navn:Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Beskrivelse:Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, kirkeskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer. Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.31 og benævnes 'Indkomstskat' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Forskellen på variablen SKATTOT (2002-2006 ikke en højkvalitetsvariabel) og SKATTTOT_NY er, at SKATTOT_NY er reduceret med foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne. Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc". Ændringer, som påvirker størrelsen af SKATTOT_NY: Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året. 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig. Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994: Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994. 1997: Formueskatten afskaffet. 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer). Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig. Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc", "skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" samt http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter.
SKPLDGAN Langt navn:Antal skattepligtige dage i året, Beskrivelse:Dataet opsættes kun maskinelt for skatteydere, der beregnes maskinelt i slutsystemet. Ingen opsætning for dødsboslutligninger, ej skattepligtige og manuelt beregnede.
ST12PCT Langt navn:12 pct. skat til staten, Beskrivelse:Beregnet 12 pct. skat til staten reduceret med skattemæssig værdi af personfradraget. 12 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 3. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1994 erstattedes den i store træk med det, der senere er blevet kendt som topskatten. , Detaljeret beskrivelse:ST12PCT beregnes som 12 pct. af personlig indkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. For visse kommuner i visse år er 12-pct.-satsen reduceret som følge af skatteloftsregel. SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst. Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet. Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter, eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc".
ST22PCT Langt navn:22 pct. skat til staten, Beskrivelse: 22 pct. skat til staten reduceret med skattemæssig værdi af personfradrag til staten. 22 pct. skatten til staten blev indført i forbindelse med skattereformen i 1987 og erstatter det nederste niveau i progressionsberegningen før 1987 i betalingen af statsskatten. 22-pct.-skatten udgår efter skattereformen i 1993. Den bliver til dels erstattet med bund- og mellemskatten. , Detaljeret beskrivelse:ST22PCT er lig med 22 pct. af den skattepligtige indkomst (QSPLINDK) reduceret med skattemæssig værdi af personfradraget. Variablen er inkl. et kontrollovstillæg på 1.200 kr. for personer, som har afleveret deres selvangivelse for sent. Læs mere om begrebet skattepligtig indkomst i variablen QSPLINDK. Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet. Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter, eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc".
ST6PCT Langt navn:6 pct. skat til staten, Beskrivelse:Beregnet 6 pct. skat til staten. 12 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996. , Detaljeret beskrivelse:ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter. SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst. Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet. Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter, eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc".
STIP Langt navn:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, Beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet. Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL. Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned. Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996. I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid. Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL. Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL). Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009).
STSKAT Langt navn:Statsskatten, Beskrivelse:Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten. , Detaljeret beskrivelse:Statsskatten er sammensat af følgende variable: 1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT 1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat 1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat 1996 ff. STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA Hvor variabeldefinitionerne er: ST22PCT er 22 procents skat, ST6PCT er 6 procents skat, ST12PCT er 12 procentsskat, BUNSKA er bundskat, MLLSKA er mellemskat, TOPSKA er topskat. 5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken. Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække. De væsentligste databrud: Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året. Skattereform 1986/1987: - Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate. Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter. - Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden. Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT. 1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler. Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994: Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves 22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat. 6 procents skatten afvikles over en årække. 12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne. Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997). Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster. Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække. Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat. Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr. For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på: www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. Se også følgende link: http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/7794.html
TILBTOT Langt navn:Skattefrit tillæg til førtidspensionister opregnet til helår, Beskrivelse:Skattefrit tillæg til førtidspensionister opregnet til helår. Beløbene for førtidspension haves for januar måned. For 2006 beregnes TILBTOT på følgende måde: For personer med førtidspension både 1. januar 2006 og 1. januar 2007 beregnes beløbet januar 2006 gange 12. Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald. For personer med beløb januar 2007, men ikke januar 2006, beregnes beløbet som beløb januar 2007 gange 6. , Detaljeret beskrivelse:De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/941.
UNDERHOL Langt navn:Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), Beskrivelse:Betalt underholdsbidrag er et fradrag. Underholdsbidrag betalt til tidligere ægtefælle og børnebidrag (skal være betal-te for at indgå i UNDERHOL). UNDERHOL omfatter kun børnebidrag indtil barnet fylder 18 år (derefter kan det ikke fradrages i opgørelsen af skattepligtig indkomst). Særlige engangsbidrag i forbindelse med barnets dåb og konfirmation er fradragsberettiget hos bidragsyderen og skattefrit hos barnet. Fra år 2000 forøges børnebidraget med et tillæg, som dog ikke indgår i UNDERHOL, jf. §4 stk. 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (år 2008 er tillægget på 1.500 kr.). I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27c og benævnes 'Underholdsbidrag' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Underholdsbidraget i variablen UNDERHOL består af bidrag til tidligere ægtefælle samt til børn under 18 år. Størstedelen er underholdsbidrag til børn. Til og med 1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet. Fra og med 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Der er mulighed for forhøjet bidrag, afhængig af den bidragspligtiges indkomst (e diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"). Fra 1987 til 1993 indgår fradragsberettigede gaver i UNDERHOL. Det giver for denne periode et højere antal personer med beløb i variablen UNDERHOL og et noget lavere gennemsnit.
VIRKORDIND Langt navn:Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), Beskrivelse:Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen. I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.' http://www.dst.dk/stattabel/1179 , Detaljeret beskrivelse:Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng. Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc". Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen". Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves". VIRKORDIND er lig med: Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen). Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne. Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc". Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat: 1987-1990 50% 1991-1992 38% 1993-1998 34% 1999-2000 32% 2001-2004 30% 2005-2006 28% 2007- 25%