| REC |
Primærnøgle, Langt navn:Recordnummer, Beskrivelse:Recordnummer, Detaljeret beskrivelse:Recordnummer - er bare et tilfældig nummer i rækken, en person vil ikke have have det samme nummer fra år til år. |
| CPR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:CPR. |
| KOEN |
Fremmednøgle til KTX_KOEN. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR 10.ciffer
, Detaljeret beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR (personnummer) 10.ciffer
Ved et lige ciffer er personen en kvinde
Ved ulige er personen en mand |
| ANSAT_ALDER |
Beskrivelse:Lønmodtagerens alder |
| AFLFORM |
Fremmednøgle til KTX_AFLOEN_0509. , Langt navn:Aflønningsform, Beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet.
AFLFORM=0 (Fastlønnede)
AFLFORM=1 (Tidlønnede), Detaljeret beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet.
AFLFORM=0 (Fastlønnede)
AFLFORM=1 (Tidlønnede)
|
| OFFNTGRP |
Fremmednøgle til KTX_OFFNT_GRP. , Langt navn:Offentliggørelsesgruppe, Beskrivelse:Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik, Detaljeret beskrivelse:Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper:
1. Almindelige lønmodtagere
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 )
2. Overordnet ledelse
(DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18)
3. Ledelse i øvrigt
(DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18)
4. Medarbejdere med særligt ansvar
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18)
5. Elever
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13)
6. Unge
(DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17))
9. Alle andre
Variablen var før 2002 (det vil sige før dannelsen af et fællesregister for den offentlige og private sektor) blankstillet for både den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det kun muligt at danne offntgrp for regioner og ikke muligt for kommunerne.
|
| ARBKOM |
Fremmednøgle til KTX_KOM. , Langt navn:Arbejdsstedets kommune, Beskrivelse:Arbejdsstedets kommune |
| BRAARB |
Fremmednøgle til KTX_BRANCHE_DB03R1. , Langt navn:Arbejdsstedets branche, Beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode.
Der findes ikke en værdisæt for DB07.
|
| FUNK |
Fremmednøgle til KTX_DISCO_0509. , Langt navn:Lønmodtagerens arbejdsfunktion, Beskrivelse:Lønmodtagerens arbejdsfunktion (DISCO-kode)
, Detaljeret beskrivelse:Arbejdsfunktionskoden (FUNK) indeholder indberettede DISCO-08 koder. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08. ISCO-08 er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO, og anvendes ved internationale statistikker, fx i EUROSTAT. ISCO-08 er den første reviderede fagklassifikation siden ISCO-88 fra 1988. Der er endnu ikke vedhæftet et værdisæt for DISCO08.
DISCO-08 er opbygget som en hierarkisk struktur med 10 hovedgrupper. Hver hovedgruppe er underopdelt på 2- og 3-cifrede over- og mellemgrupper, som igen er opdelt i 4-cifrede undergrupper. Det 5. og sidste niveau i klassifikationen er på 2 cifre, således at DISCO-08 koderne er 6. cifrede.
I lønstatistikken og fraværstatistikken anvendes den 6-cifrede DISCO-08, der muliggør en detaljeret opdeling på arbejdsfunktioner. Klassifikationen grupperer arbejdsfunktionerne, således at klassifikationen på det mest detaljerede niveau er på 6 cifre og består af i alt 558 arbejdsfunktionskoder.
DISCO-koden indberettes af private virksomheder og statslige institutioner. For kommunerne og regionerne anvendes en konverteringsnøgle mellem DISCO-koden og kommunernes lønklasser. Konverteringen laves af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) tidligere kaldet FLD (Det fælleskommunale Løndatakontor).
DISCO-08 i lønstatistikken erstattede i 2010 den tidligere version DISCO-løn, som var den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88. Dette skifte har skabt et brud i arbejdsfunktionskoden i 2010.
DISCO-08 klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/disco-08lon
DISCO-løn klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/discoloen
DISCO-løn blev revideret to gange, i 1996 og i 2004.
Statslige institutioner indberettede den 6-cifrede DISCO-løn kode første gang i 1999.
DISCO-koden bruges kun til statistiske formål, hvorfor incitamentet for virksomheder og institutioner til at vedligeholde koden kan være begrænset. Dette kan give sig udslag i kvaliteten.
|
| HFFSP |
Fremmednøgle til KTX_AFSP1E_HIST. , Langt navn:Forspaltekode til højst fuldførte uddannelse, Beskrivelse:Forspaltekode på den højeste fuldførte uddannelse.
Registret over befolkningens uddannelse (BU) er det centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højeste fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel.
Formålet med BU er at etablere et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv.
Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste erhvervskompetencegivende uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor kun erhvervskompetencegivende uddannelser indgår. Erhvervskompetencegivende uddannelser er uddannelser fra hovedgrupperne 35, 40, 50, 60, 65 og 70 i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1.
Forspalte1
Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge.
Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau).
Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-klde 35533520.
Hovedgruppe 35 Erh. faglig praktik og hovedforløb
Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg
Undergruppe 355335 Tømrer mv.
Elementarniveau 35533520 Tømrer
Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD/AUDD), og den 8-cifrede HFFSP-kode angiver således den uddannelse som er en persons højeste fuldførte uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse.
Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:
10 Grundskole
15 Forberedende uddannelser
20 Almene gymnasiale uddannelser
25 Erhvervsgymnasiale uddannelser
30 Erhvervsfaglige grundforløb
35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb
39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte
40 Korte videregående uddannelser
50 Mellemlange videregående uddannelser
60 Bachelor
65 Lange videregående uddannelser
70 Forskeruddannelser
Uddannelser i forspalte 15, 30 og 39 indgår ikke i dannelsen af højst fuldført uddannelse.
Der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten.
Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1H
Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1M
Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1U
Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.AFSP1E
Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP
, Detaljeret beskrivelse:Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte almen uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger.
I forbindelse med dannelsen af registret over befolkningens uddannelse (BU) indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende dvs. kompetencevariablen KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse), 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller 7 (overbygning på en videregående uddannelse). Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af KOMP. For at have en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse kræves dog, at 6. klasse er gennemført (svarende til fuldført International Standard Classification of Education ISCED niveau 1).
Når registret over befolkningens uddannelse (BU) er dannet reduceres antallet af personer med uoplyst højeste uddannelse ved at tildele personer, der dog har en afbrudt almenuddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, det foregående klassetrin som højeste uddannelse:
I hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunktet 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse.
I hovedgruppe 20 og 25 sættes højeste fuldførte uddannelse = 9 kl. og afgangstidspunkt: 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år.
Hensigten med at tildele elever med afbrudt uddannelse en højeste fuldførte uddannelse er at vise, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet.
Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse, hvilket betyder at aldersgruppen fra 0 til ca. 14 år vil have en uoplyst højeste fuldførte uddannelse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2009 betyder en stigning i personer med en højst fuldført grundskoleuddannelse.
Oplysninger om højst fuldført uddannelser er begrænset for personer under 13 år, da en højst fuldført uddannelse som minimum kræver 6. klasse.
Derudover er uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen.
En persons højeste uddannelse fastlægges på denne måde:
Begrebet højeste fuldførte uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:
1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede.
2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder).
3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse.
Uddannelsesoplysningerne som danner grundlag for den højeste uddannelse stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde.
En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:
Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier.
Eksempel:
Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD
år 1990 40903010 5166/5166
år 2006 50903010 5166/5166
Sygeplejeuddannelsen har skiftet i niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme.
Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau.
En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse.
Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:
AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser
Sammenlignes populationsstørrelserne i EKFSP og HFFSP, er der forskel i nogle af hovedgrupperne. Dette skyldes, at der i dannelsen af HFFSP tages udgangspunkt i alle uddannelser, mens det kun er uddannelser i hovedgruppe 35 og derover som er udgangspunktet, når EKFSP dannes.
1. Nye forspaltekoder:
Der oprettes løbende nye uddannelser, og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder.
I visse tilfælde flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske, hvis en uddannelse har været fejlplaceret, eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet.
2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:
Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og indimellem kommer der nye kilder til. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra.
|
| TAAR |
Beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til |
| SEKTOR_LOEN |
Fremmednøgle til KTX_SEKTOR_LOEN_0507. , Langt navn:Sektor, Beskrivelse:Sektorangivelse
Opdeles i 4 sektorer fra 2009 - Privat, statslig, kommunal eller regional - som angiver hvilken sektor en ansat tilhører. Opdelingen på kommuner og regioner er først fra 2009.
Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune®ion).
, Detaljeret beskrivelse:1=Privat
2=Stat
3=Kommune
4=Region |
| GW |
Langt navn:Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, Beskrivelse:Fortjeneste pr. præsteret time - udgået, Detaljeret beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. På engelsk hedder begrebet gross wages (GW).
Hedder idag fortj_prae og findes i LONN registret. GW findes dog i LON registret indtil 2010.
Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk.
Fortjenesten (GW) består af disse elementer (med variabelnavne i parentes):
GW = smalfortjeneste (NW) + genebetalinger (GENE) +fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE).
Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. |
| GENE |
Langt navn:Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, Beskrivelse:Genebetaling pr. præsteret time - udgår
Er fra år 2009 opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
, Detaljeret beskrivelse:Genebetalinger består af overtidstillæg og andre genetillæg.
Er fra år 2009 opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
Overtidstillæg gives for at arbejde ud over normal arbejdstid. Overtidstillægget er den del af en eventuel overtidsbetaling, som ligger ud over den normale timebetaling. Overtid omfatter såvel overarbejde som merarbejde.
Andre genebetalinger er tillæg i og uden for arbejdstiden bortset fra overtidsbetaling, herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg.
|
| W_ABS |
Langt navn:Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae, Beskrivelse:Fraværsbetaling pr. præsteret time - erstattes af frav_prae
W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
, Detaljeret beskrivelse:Betaling i forbindelse med sygefravær m.v. udgøres af alle betalinger i forbindelse med fravær, med undtagelse af almindelig feriefravær. Det være sig fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, herunder feriefridage, børnefridage, omsorgsdage og lignende fridage.
W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
W_ABS (wages during absence) består af de betalinger, som går fra arbejdsgiver til lønmodtager, herunder også de betalinger, som eventuelt senere måtte refunderes til arbejdsgiver fra offentlige eller andre kasser.
Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time.
W_ABS består af fraværsbetalinger for fraværsdage, som både er fuldt og delvist betalt. For fraværsdage, som er delvist betalt, gælder at både dage og betalinger indberettes af respondenterne til Danmarks Statistik. For fraværsdage med fuld betaling gælder, at kun dagene indberettes, således at Danmarks Statistik beregner betalingens størrelse på baggrund af de indberettede dage og den beregnede normale lønsats.
De problemer, der relaterer sig til W_ABS, er således de samme som beskrevet under variablen TIMFRA.
|
| FERIE_SH |
Langt navn:Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, Beskrivelse:Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår, Detaljeret beskrivelse:Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse.
Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag).
Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time.
For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten.
|
| PERSGODE |
Langt navn:Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, Beskrivelse:A-skattepligtige personalegoder pr. præsteret time - erstattet af persgode_prae
PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse:PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
Omfatter kun A-skattepligtige personalegoder, som de angives på oplysningssedlens felt 19, 20 og 21.
Frem til og med 2001 bestod de A-skattepligtige personalegoder af fri bil, fri telefon samt værdi af fri kost og logi.
Fra 2002 blev den fri telefon B-skattepligtig, hvorfor den ikke indgår i beregningen af personalegoderne fra og med 2002.
Fra 1. januar 2010 blev indført den såkaldte multimedieskat, således at multimedieskatten indgår som værdi i personalegoderne fra og med referenceåret 2010.
|
| PENSION |
Langt navn:Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, Beskrivelse:Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae
Pensionsbidrag pr præsteret time hedder idag PENSION_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse:Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren.
Pensionsbidrag pr præsteret time hedder idag PENSION_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet.
Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold.
Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken.
I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten.
Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004.
Fra 2008 indførtes SP igen.
Specielt for tjenestemænd
Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor.
For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger.
Tjenestemænd i den private sektor
For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken
|
| NW |
Langt navn:Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, Beskrivelse:Smalfortjenesten ekskl. pension, pr. time - udgået
, Detaljeret beskrivelse:Smalfortjenesten er populært sagt den del af fortjenesten, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for fravær eller gene. Smalfortjenesten er det begreb, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår ved en timeløn. En undtagelse herfra er dog at de uregelmæssige betalinger indgår i NW.
Variablen udgår.
Smalfortjenesten defineres som variablen GW fratrukket variablene GENE, W_ABS, FERIE_SH, PENSION og PERSGODE. (Se mere i beskrivelsen af variablen GW).
Fra år 2008 er fritvalgsordningen ligeledes fratrukket variablen NW, hvilket skaber et mindre databrud indenfor variablen.
Det skal for en god ordens skyld nævnes, at smalfortjenesten ikke kan udtrykkes pr. betalt time, pr. normal time eller tilsvarende. Det ligger i begrebets natur, at det er noget der er uafhængig af antallet af timer, hvorfor NW er pr. "hvilken som helst time". Selvom NW er skabt ud fra antallet af præsterede timer (TIMPRAE), er det dette begreb, der er gældende, uanset om der ønskes en smalfortjeneste pr. betalt time, pr. normal time eller andet.
|
| MFTJ |
Langt navn:Månedsfortjeneste i kr. - udgår, Beskrivelse:Månedsfortjeneste - udgår
, Detaljeret beskrivelse:Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION), den særlige feriegodtgørelse og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned.
En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer.
Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned + (særlig feriegodtgørelse).
Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1).
Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002.
|
| TIMPRAE |
Langt navn:Præsterede timer, Beskrivelse:Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden, Detaljeret beskrivelse:Præsterede timer er hovedtidsbegrebet i lønstatistikken.
Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke.
TIMPRAE defineres som TIMNORM-TIMFRA-SHTIMER-FERIETIMER+OVERTID. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable.
Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) (se variablen TIMFRA).
|
| OPRANDEL |
Langt navn:Opregningsandel, Beskrivelse:Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer, Detaljeret beskrivelse:I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken.
Det foregår på den måde, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold i lønstatistikkens register.
Variablen dannes ud fra indberetningerne og erhvervsregisterudtræk.
Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000).
Da problematikken ikke er relevant i den statslige, kommunale og regionale lønstatistik, er opregningsandelen i disse statistikker lig 1. De præsterede timer anvendes som vægtgrundlag.
Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL slet ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
|