| BRANCHE_KODE |
Fremmednøgle til KTX_BRANCHE. , Langt navn:Branchekode for arbejdesstedet, Beskrivelse:Variablen branchekode (AHBR) angiver branchekoden for det arbejdssted, lønmodtageren eller den selvstændige er beskæftiget på ultimo november. Der er ikke branchekode for ledige og personer uden for arbejdsstyrken ultimo november., Detaljeret beskrivelse:Variablen angiver branchekoden for det arbejdssted, lønmodtageren eller den selvstændige er beskæftiget på ultimo november. Oplysningen stammer fra erhvervsregistret, og branchekoden er opgjort ultimo november.
Grupperne arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige findes ikke i erhvervsregistret. For de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige kan der i nogle tilfælde bestemmes en branchekode, såfremt den selvstændige er forsikret i ASE (a-kasse for selvstændige). For de øvrige personer i disse to grupper af selvstændige er branchekoden uoplyst.
Der er fire skift i branchenomenklaturen i løbet af registrets levetid. Der er skift i branchenomenklatur i 1993 (med virkning fra nov. 1992), hvor branchenomenklaturen skifter fra DSE77 til DB93 rev. 1, i 1997 (med virkning fra nov. 1996) hvor der skiftes til DB93 rev. 2., i 2004 (med virkning fra nov. 2003) hvor der skiftes til DB03 og i 2008 (med virkning fra nov. 2007), hvor der skiftes til DB07. I 1993 og 2008 er det muligt at foretage dobbeltopgørelser, idet både de gamle og nye branchekoder eksisterer. Der er foretaget en konvertering fra DB03 til DB07 for perioden 2001 (med virkning fra nov. 2000) til 2007 (med virkning fra nov. 2006), hvilket betyder at fra november 2000 til november 2007 kan BRANCHE_KODE fås både som DB03 og som DB07.
|
| PNR |
Primærnøgle, Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| ARBNR |
Langt navn:Arbejdsstedsnummer, Beskrivelse:Indeholder et 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Værdien er 0 for selvstændige og medarbejdende ægtefæller der ikke er i erhvervsregistret. , Detaljeret beskrivelse:Variablen indeholder et arbejdsstedsnummer, der ikke er informationsbærende. Nummeret er entydigt i ESR (Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register) og bruges således til at identificere det enkelte arbejdssted. Nummeret følges over tid, hvilket betyder at det bevares, hvis et arbejdssted skifter ejer, men stadig antages at have samme aktivitet.
Nummeret tildeles maskinelt af Danmarks Statistik. Da Danmarks Statistiks arbejdssteder er en statistisk enhed oftest dannet på baggrund af virksomhedernes oplysninger i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) om produktionsenheder, er arbejdsstedsnummeret Danmarks Statistiks version af P-nummeret (P-nummeret identificerer i CVR den enkelte produktionsenhed). For de fleste vil der være en direkte kobling mellem en produktionsenhed og et arbejdssted, men der er ikke altid en en-til-en relation (Der kan være både en-til-mange relationer (Hvis Danmarks Statistik betragter 2 produktionsenheder som er på samme adresse som en økonomisk aktivitet) samt ingen relationer (typisk når der ikke er tale om en fysisk adresse, fx dagplejemødre, assurandører)).
|
| DSKOD |
Langt navn:Arbejdsstedskode, Beskrivelse:DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne., Detaljeret beskrivelse:Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR.
Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen.
Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse.
Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode.
Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende).
Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder").
Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. |
| FUNKTION_KODE |
Fremmednøgle til KTX_FUNKKODE. , Langt navn:Funktionskode, Beskrivelse:Funktionskode (til sektoropdeling). Variablen knytter sig til arbejdsstedet.
Funktionskoden giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og of-fentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts).
, Detaljeret beskrivelse:Funktionskode 31-53 angiver, at lønmodtageren arbejder i den del af den offentlige forvaltning og service, der producerer ikke-markedsmæssige ydelser. Offentlig forvaltning og service består af den statslige, den amtskommunale/regionale og den kommunale sektor og de sociale kasser og fonde.
Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling.
De offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer og sælger varer og tjenester til markedspriser, har funktionskode 61-70.
Den offentlige sektor er det samlede område, hvor det offentlige har en aktiv kontrol og indflydelse, og består af alle funktionskoder mellem 31 og 70. Det giver ikke mening - i henhold til lønmodtagere - at anvende funktionskoden på et mere detaljeret niveau end det her beskrevne.
Funktionskode 80 dækker den private sektor. Funktionskode 90 bruges yderst sjældent, men dækker arbejdssteder, der er registreret i CVR (det danske Centrale Virksomhedsregister), men som er placeret i udlandet (hovedsageligt i Grønland).
Funktionskoden kan opgøres fra og med 1994.
|
| HELTID_DELTID_KODE |
Fremmednøgle til KTX_HELTID_DELTID. , Langt navn:heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang), Beskrivelse:Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltids- eller deltidsbeskæftigelse på referencetidspunktet ultimo november.
Heltid/deltid dannes på følgende vis;
0=uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller)
1-4=heltid
5-8=deltid
9=uoplyst
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller har uoplyst arbejdsomfang. Uoplyst grupperes normalt sammen med heltid.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltid eller deltidsbeskæftigelse. Variablen heltid/deltid relaterer sig til personer i beskæftigelse ultimo november. For personer uden for beskæftigelse ultimo november er arbejdsomfanget ikke opgjort.
For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er variablen sat til 0, idet der ikke foreligger oplysninger, der muliggør en beregning af arbejdsomfanget som for lønmodtagere. Ved formidling af statistikken kategoriseres selvstændige og medarbejdende ægtefæller som beskæftiget på heltid.
For de forsikrede er kilden til opgørelse af arbejdsomfanget forsikringsomfanget. Personer der er heltidsforsikrede kodes som værende beskæftigede på heltid, mens personer der er deltidsforsikrede kodes som værende forsikrede på deltid.
For ikke-forsikrede kodes variablen ud fra det gennemsnitlige ATP-beløb pr. ansættelsesdag beregnet på basis af længden af jobbet og ATP-beløbets størrelse. I de tilfælde hvor en person har haft flere job ultimo november summeres oplysningerne. Så-fremt en person har et ATP-beløb pr. ansættelsesdag der svarer til mindst 27 timer opgøres han som værende beskæftiget på heltid. Oplysningen om ansættelseslængden har ikke altid den bedste kvalitet. Det betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af variablen HELTID/DELTID for de ikke-forsikrede.
|
| ORLOV_RAS_KODE |
Fremmednøgle til KTX_ORLOV. , Langt navn:Orlov fra beskæftigelse., Beskrivelse:Variablen angiver om personen er på orlov fra beskæftigelse. |
| ARBGNR |
Langt navn:Arbejdsgivernummer, Beskrivelse:De 8 sidste cifre indeholder virksomhedens cvrnr. Det første ciffer angiver hvilket lønsystem indberetningen stammer fra.
1=privat
2=kommuner
3=staten
Variablen har værdien 0 for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som ikke er registreret i erhvervsregistret.
Variablen kan ikke anvendes til at opdele efter sektor. Til det formål skal variablen funktion_kode anvendes. |
| FORANST_RAS_KODE |
Fremmednøgle til KTX_TILSTAND. , Langt navn:Arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, Beskrivelse:Foranstaltningen angiver om personen er i forskellige former for offentlig forsørgelse. Det kan dreje sig om aktivering, barsels- eller sygedagpenge, førtidspension mv. |
| ALDER_RAS |
Langt navn:Alder på sidste arbejdsdag i november., Beskrivelse:Alderen er beregnet den sidste arbejdsdag i november. For befolkningen pr. 1.1. 2011 er alderen ex. beregnet sidste arbejdsdag i november 2010. |
| SOCSTIL_KODE |
Fremmednøgle til KTX_SOCSTIL. , Langt navn:Socioøkonomisk status, Beskrivelse:Variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008.
Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres.
Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)):
1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135)
2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200-201)
3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400)
Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken.
De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis:
1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118)
2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120)
3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135)
Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder.
Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse.
Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier:
1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335)
2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325)
3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331)
4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400)
Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen "socioøkonomisk status" angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008.
Variablen "socioøkonomisk status" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen.
Overordnet deler variablen "socioøkonomisk status" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis:
1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135)
2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200)
3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400)
Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken.
Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken.
De fire væsentligste ændringer i 2002 er:
1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig
2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmar-kedstilknytning ultimo november.
3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede.
4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i til-fælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn.
Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at;
- antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager.
- antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder.
I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis:
- arbejdsgivere
- momsbetalere
- arbejdsløshedsforsikrede selvstændige
- øvrige selvstændige
Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant.
I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst.
Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil.
Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november.
Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister.
Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lave-re. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold.
De beskæftigede kan underopdeles i grupperne:
1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118)
2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120)
3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135)
Yderligere information om selvstændige
Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige.
Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken.
Yderligere information om lønmodtagere
Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne.
Underopdeling af lønmodtagere
Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO.
Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996-
Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anven-der i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007.
Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtig-ste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november.
Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan der-for anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant.
Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse.
Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken
Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989:
1. Efterlønsmodtagere
2. Pensionister
3. Børn og unge
4. Uddannelsessøgende
5. Øvrige uden for arbejdsstyrken
I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken".
Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden:
1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335)
2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325)
3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331)
4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400)
Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995.
Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper:
1. Beskæftigelse uden løn
2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering
3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000)
4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007)
5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001)
6. Arbejdsmarkedsorlov
7. Barselsdagpenge
8. Sygedagpenge
9. Revalidering
10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003)
11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008)
12. Delvist ledige (tilkommer i 2008)
Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav.
Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav.
Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering.
Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003.
Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003.
Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik".
Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse.
Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæfti-gelse.
Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper;
1. Modtagere af efterløn
2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007)
3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008)
Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem.
Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet.
Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse.
Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper:
1. Alderspensionister
2. Førtidspensionister
3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension
Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse.
Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004.
Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper;
1. Kontanthjælpsmodtagere
2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001)
3. Børn og unge
4. Personer under uddannelse
5. Øvrige uden for arbejdsstyrken
Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om.
Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet
De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138.
|
| DISCO_RAS_KODE |
Fremmednøgle til KTX_DISCO. , Langt navn:Arbejdsfunktion for lønmodtagere, Beskrivelse:Variablen angiver arbejdsfunktionen for lønmodtagere. Kilderne til variablen har varieret en del over årene.
I perioden 2004-2008 er arbejdsfunktionen (DISCO-koden) fra lønstatistikken koblet direkte på registret med det formål at sikre at disco koden og de øvrige oplysninger i RAS relaterer sig til det samme job. Herudover anvendes der fortsat oplysninger fra Arbejdsklassifikationsmodulet, men det sker i langt mindre omfang en hidtil.
Fra 2008 og frem er den primære kilde ligeledes lønstatistikken. Oplysningerne er dog taget før lønstatistikkens generelle valideringsarbejde, hvilket betyder at antallet med uoplyst DISCO-kode falder.
Fra 2001 anvendes oplysningerne fra CPR-registret om arbejdstilling ikke længere som en kilde til variablen. Oplysningen i CPR-registret havde ikke været vedligeholdt i en årrække og var derfor meget uaktuelle.
Efter etableringen af de tværfaglige a-kasser kan oplysningen om medlemskab af en a-akasse i stadigt mindre omgang anvendes som grundlag for at kodningen. Det betyder at oplysninger om a-kasse medlemskab anvendes i stadigt mindre omfang fra 2003 og frem.
|
| STOETTE_BESK_RAS_KODE |
Fremmednøgle til KTX_STOETTE. , Langt navn:Støttet beskæftigelse, Beskrivelse:Variablen angiver om personen er i støttet beskæftigelse. |
| AKOM |
Fremmednøgle til KTX_KOMMUNE. , Langt navn:Kommunekode, Beskrivelse:Kode, der angiver kommune. Koderne hentes i CPRs vejregister., Detaljeret beskrivelse:Et trecifret nummer som angiver kommunen for arbejdsstedet.
I forbindelse med kommunesammenlægninger er der sket ændringer i koderne pr. 31/12-06. Med kommunalreformen blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271.
AKOM læses ud fra arbejdsstedets adresse i CPR's Vejregister, som indeholder en komplet fortegnelse over danske veje med en række distriksopdelinger. Der er registreret lidt over 105.000 veje (se www.cpr.dk)
|