| PNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| AFRPER |
Langt navn:Afregningsperiode, Beskrivelse:Afregningsperiode - altså måned for afregning mellem amtet/regionen og yderen (lægen mv.)
Angivet som ÅÅMM |
| ALDERIMP |
Langt navn:Alder ultimo inkl. imputerede, Beskrivelse:Alder ultimo året.
For børn med barnemarkering er alderen imputeret.
Alderen er uoplyst (=999) i tilfælde, hvor modtageren ikke har et gyldigt cpr-nummer - fx udenlandske turister. |
| BARNMAK |
Fremmednøgle til KTX_BARNMAK. , Langt navn:Barnemarkering, Beskrivelse:BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen.
Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen.
Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis.
For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering., Detaljeret beskrivelse:BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'.
I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv.
For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'.
For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre.
|
| BRUHON |
Langt navn:Bruttohonorar til læge mv., Beskrivelse:BRUHON (Bruttohonorar) angiver det honorar, som lægen mv. har fået for de enkelte ydelser, dvs. overordnet set sygesikringens tilskud. For 1990-2004 er enheden ører. Fra 2005 er enheden hele kroner.
For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være tale om nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger), vil der derimod normalt være tale om en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud. Egenbetaling indgår ikke i BRUHON.
Fra og med 2005 er beregning af bruttohonorar ændret. Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som er lagt til. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv.
De almene læger modtager et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret uafhængigt af, om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle gruppe 1-sikrede modtagere af ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser.
, Detaljeret beskrivelse:Fra 1990-2004 er BRUHON (bruttohonorar) uden de almene lægers basishonorar og praksisomkostningshonorar. Det betyder, at niveauet for bruttohonoraret er øget fra 2005 og frem, og at der er databrud indenfor variablen. Niveauet for det gennemsnitlige bruttohonorar er øget ca. 10 pct. For 1990-2004 er enheden ører og fra 2005 er enheden hele kroner.
Fra 2005 er summen af basis- og praksishonorar fordelt ud på de personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med manglende cpr-nummer, barnemarkering eller udlændinge).
Det er ikke muligt at danne konsistent tidsserie for BRUHON ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON (bruttohonorar) er lig med nul. Årsagen er, at BRUHON fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar.
Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt således at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser fra almene læger proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser.
Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomsten og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret og pr. ikke-selvstændigt gruppe 1-sikret under 16 år.
Beregningseksempel vedr. 2011:
Der er for basishonoraret (i kr. pr. gruppe 1-sikret person i 2011) anvendt følgende værdier i 2011:
År Jan Apr Juli Okt
2011 90,97 95,24 95,24 95,89
Praksisomkostningshonoraret pr. læge beregnes som illustreret nedenfor:
I 2011 udgør Praksisomkostningshonoraret pr. læge (før regulering) kr. 14.664,64 årligt iflg. Overenskomst om almen praksis (af 03-06-1991, senest ændret ved aftale af 21-12-2010), §55, s. 67.
Honoraret reguleres iflg. §68, s. 78, med 0,832 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 =100) udover 120,2. Ved udsving mindre end et procentpoint i nettoprisindekset reguleres med forholdsmæssig andel af 0,832 procentpoint.
Efter regulering udgør Praksisomkostningshonoraret i 2011 kr. 15.632,51.
Da NPI2011 (juli) = 128,1. Ændring i NPI udover 120,2, dvs. 128,1-120,2=7,9
Reguleringsprocent: 7,9*0,832=6,5728 ~6,6.
Praksisomkostningshonorar 2011: 14.664,64*1,066=15.632,51
|
| HONUGE |
Langt navn:Honoraruge, Beskrivelse:HONUGE (honoraruge) er den uge, som lægen mv. fakturerer sit honorar for ydelserne til regionen (tidligere amtet).
, Detaljeret beskrivelse:Det er ikke oplyst i registret, hvornår selve behandlingen mv. er foretaget, og ydelsen dermed er leveret. Det kan med rimelighed antages, at størstedelen af leverede ydelser tidsmæssigt ligger tæt forud for HONUGE.
HONUGE er angivet som ÅÅUU, altså 2-cifret årstal efterfulgt af ugenummer 01 til 52 (evt. 53).
HONUGE kan ligge i december året før tællingsåret. Et eksempel: I 2006 ville der kunne optræde HONUGE='0552', da lægen i uge 52 i 2005 har faktureret for ydelsen, men registreringen først er med i registret for 2006. |
| KOENIMP |
Fremmednøgle til KTX_KOEN. , Langt navn:Køn inkl. imputerede, Beskrivelse:Køn på modtageren.
For børn med barnemarkering er kønnet imputeret.
Kønnet er uoplyst (=9) i tilfælde, hvor modtageren ikke har haft noget gyldigt cpr-nummer - fx udenlandske turister. |
| KONTAKT |
Langt navn:Kontakt, Beskrivelse:KONTAKT er en variabel, som påføres grunddata.. Hvis ydelsen ikke er vurderet som en egentlig kontakt er værdien sat til '0'. Hvis ydelsen er defineret som en kontakt er værdien lig med YDLANT (Antal ydelser under specialet).
, Detaljeret beskrivelse:Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved besøg i hjemmet). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx. et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men måske et større antal enkeltydelser.
Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterap:
- Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter.
- Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager. (1) inddelingen af ydelser gør det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. (2) Der var manglende overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011.
- Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt.
- For Ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi.
Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud særligt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter.
Fra 2009 er 502920 Indv. forebyg. beh og 502930 Kontr. eft. forebyg ikke medtaget som kontakter efter anbefaling fra Tandlægeforeningen. Dette giver et ikke retvisende billede af udviklingen i kontakter til tandlæger fra 2008 til 2009. |
| SIKGRUP |
Fremmednøgle til KTX_SIKRGRP. , Langt navn:Sygesikringsgruppe, Beskrivelse:SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører.
, Detaljeret beskrivelse:I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2.
Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge.
Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboere.
I hele perioden har der været en stigning i antallet af sikrede i SIKGRUP='1' og et fald i antallet af sikrede i SIKGRUP='2'
I 2011 var 99,4 pct. af de sygesikrede i sygesikringsgruppe '1', hvor lægehjælp normalt ydes uden betaling. 0,5 pct. af de sygesikrede er i sygesikringsgruppe '2', hvor sikrede betaler en del af udgiften. Antallet af gruppe 2 sikrede var mindre end 28.000 personer i 2011. Kun 0,1 pct. af de sikrede er i de øvrige sygesikringsgrupper.
|
| SIKREKOM |
Fremmednøgle til KTX_KOM. , Langt navn:Sikredes kommune, Beskrivelse:Den kommune, hvor sikrede boede på opgørelsestidspunktet i oktober måned.
|
| SPEC2 |
Fremmednøgle til KTX_SPEC2. , Langt navn:2-cifret speciale, Beskrivelse:SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse:Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE).
I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg.
På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper.
|
| SPECIALE |
Fremmednøgle til KTX_SYGESIK. , Langt navn:6-cifret speciale, Beskrivelse:SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse.
På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2.
Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid., Detaljeret beskrivelse:SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau.
Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne.
Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes.
I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012.
I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet.
I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet.
Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles.
|
| YDLANT |
Langt navn:Antal ydelser under specialet, Beskrivelse:YDLANT (antal ydelser under specialet) angiver antallet af ens ydelser på den pågældende record. Dvs. antallet af ens ydelser pr. regning fra læge mv. til sygesikringen.
, Detaljeret beskrivelse:Hvis den samme person har været til samme læge og har fået den samme ydelse (SPECIALE) i samme uge (HONUGE), er det samlede antal ydelser anført på den pågældende records variabel YDLANT.
YDLANT bruges til beregning af det samlede antal kontakter aggregeret på personniveau, dvs. til beregning af KONTAKTAGG. |
| YDLTID |
Fremmednøgle til KTX_YDLTID. , Langt navn:Tidspunktskode for ydelsen, Beskrivelse:YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå.
YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender.
, Detaljeret beskrivelse:YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret.
Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:
70 Almen læge, konsultation, dagtid
71 Almen læge, konsultation, aften mv.
72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid
73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv.
74 Almen læge, besøg, dagtid
75 Almen læge, besøg, aften mv.
76 Almen læge, email-konsultation
77 Almen læge, andre ydelser
78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv.
|
| YDERNR |
Langt navn:Ydernummer, Beskrivelse:Alle læger mv. tildeles et YDERNR (ydernummer), som bruges som identifikation i forbindelse med regionernes (tidligere amternes) afregning til den enkelte yder (lægen mv.). Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer.
, Detaljeret beskrivelse:Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner kan identificere lægernes navne osv. via variablen YDERNR. De forskellige grupper af læger (almene læger, ørelæger, øjenlæger mv.) har deres eget ydernummerinterval. Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer. Kun læger uden ydernummer anvender de specielle vagtlægenumre.
Ydernumre kan skifte over tid. YDERNR kan være tildelt en læge, som holder op eller går på pension, hvorefter ydernummeret er ledigt, og det kan senere tildeles en anden læge.
YDERNR fejlsøges ikke og benyttes ikke af Danmarks Statistik. |
| SYSRID |
Primærnøgle, Beskrivelse:Rækkeident |