PNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
ALDERULT |
Langt navn:Alder ultimo tællingsåret, Beskrivelse:Alderen ultimo året, Detaljeret beskrivelse:Alderen ultimo året. Alderen er beregnet - også i tilfælde, hvor den pågældende var død ultimo året. |
ANTDAGE |
Langt navn:Antal dagpengedage i året, Beskrivelse:Antal dage med dagpenge i tællingsåret. Antallet vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden.
, Detaljeret beskrivelse:Antal dage med dagpenge i tællingsåret.
Antallet vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE < BERDAGE < FRAVDAGE).
Den samme person kan i løbet af året have haft flere sager løbende, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager.
Nogle dagpengesager afregnes først med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil ikke indgå i det aktuelle tællingsår, hvorfor ANTDAGE giver en mindre undervurdering af det samlede antal dagpengedage i året.
Ønskes en mere præcis opgørelse af det samlede antal dagpengedage i et kalenderår, vil det derfor være nødvendigt at inddrage såvel tællingsåret som året efter.
ANTDAGE kan udregnes således:
ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR.
ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR
ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR
ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing).
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft.
..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
ARBGHP |
Langt navn:Udbetalt beløb til arbejdsgivere, Beskrivelse:Det samlede udbetalte beløb til arbejdsgiveren i tællingsåret, dvs. de dagpengebeløb, som arbejdsgiveren modtager i tilfælde, hvor han yder fuld eller delvis løn under sygdom eller barsel.
Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt beløb direkte til sikrede. Variablen har i så fald værdien 0.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
, Detaljeret beskrivelse:Det samlede udbetalte beløb til arbejdsgiveren i tællingsåret vedrørende den pågældende sag, dvs. de dagpengebeløb, som arbejdsgiveren modtager i tilfælde, hvor han yder fuld eller delvis løn under sygdom eller barsel.
Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt beløb direkte til sikrede. Variablen har i så fald værdien 0.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer.
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft.
..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
ARBGIVNR |
Langt navn:Arbejdsgivernummer, Beskrivelse:Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr.) - findes kun i tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, der får refusion.
, Detaljeret beskrivelse:Entydig identifikation af en arbejdsgiver (SE-nr. tildelt af skattemyndighederne) i syge- og barselsdagpengesager. Arbejdsgivernummeret findes kun i tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, der får udbetalt dagpengene som hel eller delvis refusion for udbetalt løn under sygdom eller ved fødsel mv.
Anvendes af Danmarks Statistik kun til at give en entydig identifikation af sagen, idet den samme person, hvis den pågældende har flere jobs, kan have flere helt ens sager løbende samtidig, der så kun er adskilt fra hinanden af arbejdsgivernummeret.
Variablen ARBGIVNR indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa, kommune
Væsentlige lovændringer:
Indtil 1999 indgik offenlige arbejdsgivere ikke i statistikken. Fra og med 2000 indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i statistikken.
|
BARNCPR |
Langt navn:Barnets cpr-nummer, Beskrivelse:Angiver for fødselssager personnummeret på barnet.
Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven.
Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld.
Findes ikke for sygdomssager.
For graviditetssager findes variablen kun i visse tilfælde.
, Detaljeret beskrivelse:Angiver for fødselssager personnummeret på barnet.
Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for et barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven.
Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld.
Findes ikke for sygdomssager.
For graviditetssager findes variablen kun i visse tilfælde. I andre tifælde, herunder tilfælde, hvor fødslen ikke har fundet sted inden årets udgang, vil den være uoplyst.
For sager fra sidst på året (herunder relativt mange sager, hvor faderen har taget sine 2 ugers fædreorlov) forekommer det jævnligt, at BARNCPR ikke er anført - fx fordi barnet ikke har nået at få et cpr-nummer inden orlovens afholdelse.
I forbindelse med flerfødsler kan der være nogen usikkerhed på, om det er samme BARNCPR, der er benyttet for såvel moderen som faderen.
Missingværdier for BARNCPR er enten angivet som blank eller som '0000000000'. |
BERDAGE |
Langt navn:Antal dagpengedage i hele sagens forløb, Beskrivelse:Antallet af beregningsdage for en sag inkl. dagpengedage, der lå i året før.
BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge., Detaljeret beskrivelse:Antallet af dage med dagpenge for en sag inkl. dagpengedage, der lå i året før - altså antallet af kalenderdage fra FOERBER til SIDBER(dvs. fra første til sidste dag, hvor der er udbetalt dagpenge), eller hvis sagen ikke er afsluttet ved årets udgang, til 31. december i tællingsåret.
Variablen BERDAGE inkluderer ikke en eventuel arbejdsgiverperiode, hvor det offentlige ikke har udbetalt dagpenge.
Variablen benyttes til at analysere en afsluttet sags samlede varighed.
Sat på formel kan BERDAGE belyses således:
ANTDAGE < BERDAGE < FRAVDAGE
BERDAGE = SIDBER-FOERBER+1, hvis SIKRHP+ARBGHP > 0
BERDAGE = antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis SIDBER er missing
BERDAGE = 0, hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0 = missing)
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft.
..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
BERDEL |
Langt navn:Beregningsgrundlag, Beskrivelse:Dagpenge udtrykt i forhold til beregningsgrundlaget.
Benyttes ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse:Dagpenge udtrykt i forhold til beregningsgrundlaget.
Benyttes ikke af Danmarks Statistik. |
FOERBER |
Langt navn:Første dagpengedag, Beskrivelse:Første beregningsdag for dagpengene for den pågældende sag.
Er der tale om en sag, hvor der ydes dagpenge fra første dag, er første beregningsdag den samme som første fraværsdag. I andre tilfælde ligger første beregningsdag efter første fraværsdag.
Første beregningsdag kan ligge før tællingsåret.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
, Detaljeret beskrivelse:Første beregningsdag for dagpengene for den pågældende sag. Er der tale om en sag, hvor der ydes dagpenge fra første dag, er første beregningsdag den samme som første fraværsdag. I andre tilfælde ligger første beregningsdag efter første fraværsdag. Intervallet mellem FOERFRAV (første fraværsdag) og FOERBER vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. Første beregningsdag kan ligge før tællingsåret.
Antallet af dage fra FOERBER til SIDBER (dvs. fra første til sidste dagpengedag, begge dage inkl.) angiver den samlede dagpengeperiode for den pågældende sag.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
FOERBER er altid en gyldig dato.
FOERBER indgår i beregningen af ANTDAGE og BERDAGE. Se evt. disse variable for nærmere beskrivelse af beregningsformen.
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
FOERFRAV |
Langt navn:Første fraværsdag, Beskrivelse:Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første
fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER.
FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret.
, Detaljeret beskrivelse:Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første
fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER.
FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret.
FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler.
FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
FOERFRAV er altid en gyldig dato.
Variablen FOERFRAV indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
|
FOERUDBS |
Langt navn:Første dag med udbetaling til sikrede, Beskrivelse:Datoen for første udbetaling til sikrede.
Er der ikke sket udbetaling til sikrede, er værdien 0.
Variablen benyttes normalt ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse:Datoen for første udbetaling til sikrede.
Er der ikke sket udbetaling til sikrede, er værdien 0.
Variablen benyttes normalt ikke af Danmarks Statistik. |
FORLUGER |
Langt navn:Forlængelsesuger, Beskrivelse:Forlængelsesuger - anvendes til beregning af nedsat ydelse, hvor forældrene har valgt at forlænge barselsorloven med 8 eller 14 uger.
Anvendes pt ikke af Danmarks Statistik, Detaljeret beskrivelse:FORLUGER - Forlængelsesuger - anvendes til beregning af nedsat ydelse, hvor forældrene har valgt at forlænge barselsorloven med 8 eller 14 uger.
Variablen findes fra 2002 og har værdier for årene 2002, 2003, 2007, 2008, 2009 ...... Hvorfor årene 2004-2006 mangler, vides ikke.
Det kan eksempelvis nævnes, at FORLUGER antager en værdi forskellig fra nul 5114 gange i 2008 og 4479 gange i 2009, hvilket ser tilforladeligt ud.
FORLUGER hører sammen med variablen RESTUGER. Når RESTUGER er forskellig fra nul, er FORLUGER også forskellig fra nul.
FORLUGER anvendes pt ikke af Danmarks Statistik.
|
FRAVDAGE |
Langt navn:Antal fraværsdage, Beskrivelse:Det samlede antal fraværsdage for en sag inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår.
, Detaljeret beskrivelse:Det samlede antal fraværsdage for en sag inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår.
Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december.
Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede sager.
FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato
FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing.
Væsentlige lovændringer:
Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
|
FRAVIAAR |
Langt navn:Antal fraværsdage i tællingsåret, Beskrivelse:Antallet af fraværsdage i tællingsåret inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode., Detaljeret beskrivelse:Antallet af fraværsdage i tællingsåret inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode.
Findes fra 2002. |
KOENULT |
Fremmednøgle til KTX_KOENULT. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Køn: 1 = mand, 2 = kvinde, Detaljeret beskrivelse:Køn: 1 = mand, 2 = kvinde |
KOMALDER |
Langt navn:Alder ved sagsslut, Beskrivelse:Personens alder ved sagens afslutning.
Benyttes normalt ikke., Detaljeret beskrivelse:Personens alder ved sagens afslutning.
|
KOMMUNE |
Fremmednøgle til KTX_KOM. , Langt navn:Kommune, Beskrivelse:Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt.
Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune.
Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007.
, Detaljeret beskrivelse:Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt.
Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune.
Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007.
Variablen KOMMUNE indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
sager : proc sort data=;
by person_id sagsart foerfrav
arbgivnr ophoersaa kommune;
helelandet:
if first.person_id then sager = 1;
else if first.sagsart then sager = 1;
else if first.foerfrav then sager = 1;
else if first.arbgivnr then sager = 1;
else if first.ophoersaa then sager = 1;
else sager = 0;
kommune:
if first.person_id then sager = 1;
else if first.sagsart then sager = 1;
else if first.foerfrav then sager = 1;
else if first.arbgivnr then sager = 1;
else if first.ophoersaa then sager = 1;
else if first.kommune then sager = 1;
else sager = 0;
hvorefter antal sager tælles op ved hjælp af variablen "sager".
|
NEDTIM |
Langt navn:Nedsat timetal, Beskrivelse:Er værdien større end 0 er der tale om, at arbejdet er genoptaget delvis. Det skal dog bemærkes, at at oplysningen er et øjebliksbillede - taget enten ved sagens afslutning eller ved årsskiftet. , Detaljeret beskrivelse:Er værdien større end 0 er der tale om, at arbejdet er genoptaget delvis. Det skal dog bemærkes, at at oplysningen er et øjebliksbillede - taget enten ved sagens afslutning eller ved årsskiftet.
Findes fra 2005. |
OPHOERSAA |
Fremmednøgle til KTX_OPHOERSAA. , Langt navn:Ophørsårsag, Beskrivelse:Angiver, hvorfor en sag er stoppet - ved raskmelding, overgang til pension osv.
Er sagen ikke afsluttet ved årets udgang, er feltet tomt eller 0.
Indgår i definitione af en "sag".
, Detaljeret beskrivelse:Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune.
OPHOERSAA angiver, hvorfor en sag er stoppet - ved raskmelding, overgang til pension osv.Er sagen ikke afsluttet ved årets udgang, er feltet tomt.
Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud.
Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. I kodetekstabellen er angivet de enkelte koders gyldighedsperiode. Der er dog ingen koder, der ændrer betydning over tiden, selv om brugen og praksis kan være ændret.
Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden.
Føllgende nye koder har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA
År Kode Tekst
1998: 31 - Overgår til fleksjob
1998 32 - Overgår til a-kasse/AF (oprettet november)
2002: 99 - Skift af sagsart
2004: 33 - Barn dødt/bortadopteret (oprettet som ny ophørsårsag pr. 1. januar)
2006: 35 - Manglende medvirken ved opfølgning (oprettet 3. juli)
|
PENOPHOER |
Fremmednøgle til KTX_PENOPHOER. , Langt navn:Ophørsårsag inkl. pensionistregler, Beskrivelse:En særlig udgave af ophørsårsagskoderne, hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der er ophørt efter de almindelige regler, og sager, der er ophørt efter de særlige pensionistregler.
, Detaljeret beskrivelse:PENOPHOER er en særlig udgave af ophørsårsagerne (OPHOERSAA), hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der ophører efter de almindelige regler, fra sygesager, som ophører efter de særlige pensionistregler.
Ligesom OPHOER er PENOPHOER opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.
I forbindelse med kodeændringer optræder derfor forskellige typer af databrud.
Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. I kodetekstabellen er angivet de enkelte koders gyldighedsperiode. Der er dog ingen koder, der ændrer betydning over tiden, selv om brugen og praksis kan være ændret.
Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter arbejdsgiverperioden.
For sager, der ikke er afsluttede ved udgangen af tællingsåret, er feltet blankt.
PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel:
PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel:
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 27, 28 sættes PENOPHOER lig med: 11.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 05,14,16,17,25 sættes PENOPHOER lig med: 7 hvis KMD-variablen pensionistkode antager en af værdierne 01,02,04,05 ellers sættes PENOPHOER lig med: 6.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 12,13 sættes PENOPHOER lig med: 9.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 06,07,08,09,10,11,15,18,19,20,21,22,23,24, 26,29,30,31,32,33,34 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 2.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 01,02,03,04,99 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA.
Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 21, 22 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 20
I alle andre tilfælde sættes PENOPHOER lig 0.
Værdisættet for KMD-variablen pensionistkode er som følger:
Blank: Borgeren er ikke pensionist.
1: Borgeren er pensionist, og dermed omfattet af pensionistvarighed på 26 uger de
forudgående 12 kalendermåneder
2: Borgeren er pensionist, men med forlænget varighed som den generelle varighed
på 52 uger de forudgående 18 kalendermåneder
Vær opmærksom på, at der er fejl i variablen PENOPHOER. Den interessante forskel mellem OPHOERSAA og PENOPHOER foreligger, når PENOPHOER er lig med '07'. Men der findes siden år 2002 ingen observationer med PENOPHOER lig med '07'. Indtil da optræder der 500-550 hvert år. Fejlen skyldes, at en betingelse som at pensionistkode skal være en af værdierne ('01','02','04','05') altid er falsk, når pensionistkode kun er en karakter lang, og kun kan antage værdierne blank, '1' eller '2'. |
RESTUGER |
Langt navn:Restuger, Beskrivelse:Anvendes af kommunerne til at holde styr på resterende barselsorlov.
Anvendes pt ikke af Danmarks Statistik, Detaljeret beskrivelse:RESTUGER - Anvendes af kommunerne til at holde styr på resterende barselsorlov.
Variablen findes fra 2002 og har værdier for årene 2002, 2003, 2007, 2008, 2009 ...... Hvorfor årene 2004-2006 mangler, vides ikke.
RESTUGER hører sammen med variablen FORLUGER. Når FORLUGER er forskellig fra nul, er RESTUGER også forskellig fra nul.
RESTUGER anvendes pt ikke af Danmarks Statistik
|
SAGSART |
Fremmednøgle til KTX_SAGSART. , Langt navn:Syge- eller barselssagens art, Beskrivelse:Variablen angiver, hvilke regler i lovgivningen den pågældende sag hører under.
Bemærk, at en del sagsarter automatisk skifter. Det gælder de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom.
For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel.
Skiftet sker ved, at den første sag stoppes, og en ny sag starter dagen efter.
Det præcise indhold i de enkelte sagsarter skifter ofte, idet lovgivningen på området ofte ændres.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen SAGSART er central for definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune
SAGSART angiver, hvilke regler i lovgivningen den pågældende sag hører under.
Bemærk, at en del sagsarter automatisk skifter. Det gælder de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom.
For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel. Skiftet sker ved at den første sag stoppes, og en ny sag starter dagen efter.
De benyttede sagsarter skifter ofte som følge af lovændringer, hvilket skal tages i betragtning ved tolkningen af opgørelser over udbetalte dagpenge pr. sagsart, over dagpengeuger pr. sagsart osv. De vigtigste ændringer er beskrevet nedenfor.
Til tider sker ændringer i sagsarterne, ved at der oprettes nye arter eller gamle nedlægges. Til andre tider er der formelt tale om samme sagsart, men det reelle indhold kan være ændret som følge af fx ændringer i arbejdsgiverperioden mv.
Ud over egentlige ændringer i sagsarterne er lovgivningen hyppigt blevet ændret, hvilket kan påvirke omfanget af dagpengedage mv.
Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen SAGSART:
1998:
Muligheden for at blive ansat på fleksjob indføres. Det medfører to nye sagsarter:
43: Fleksjob, private arbejdsgivere: Her udbetales sygedagpenge fra første sygedag.
44: Fleksjob, offentlige arbejdsgivere: Kommunen udbetaler sygedagpenge fra første dag. Efter 8 ugers fravær stopper dagpengene fra kommunen - i stedet skal arbejdsgiveren selv betale.
22: Frivilligt forsikrede selvstændige: Tidligere kunne de frivilligt forsikrede få dagpenge fra 1. sygedag. Efter ændringen kan man mod at betale en forhøjet præmie stadig få dækning fra 1. dag - men ved betaling af en lavere præmie starter dækningen først på 3. dagen.
75 og 80: Indtil 1. april 1998 dækkede disse sagsarter kun fædreorlov i de 2 første uger efter fødslen - men dækker herefter ligeledes de nye ekstra 2 uger til fædrene i uge 25-26 efter fødslen.
Senere samme år blev der særlige sagsarter til denne nye form for orlov - sagsart 76 og 81.
18 og 23: Pr. 29. juni trådte nye regler om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i kraft. Tidligere fandtes reglerne herom i bistandsloven. De nye sagsarter blev af Danmarks Statistik til og med 2005 rubriceret sammen med sygedagpengene, men fra 2006 er de placeret sammen med barselsdagpengene, da de nu findes i den nye barselslov.
1999:
21: Selvstændige: Tidligere kunne selvstændige først modtage dagpenge efter 3 ugers sygdom, men pr. 1. januar 1999 nedsættes perioden til 2 uger.
2000:
Pr. 1. januar sidestilles offentlige og private arbejdsgivere. Det indebærer, at der nu udbetales dagpenge til offentligt ansatte efter den normale arbejdsgiverperiode samt i tilfælde, hvor der ikke er nogen arbejdsgiverperiode.
44: Sagsart 44 afskaffes. Fremover bliver alle sager vedr. fleksjob placeret under sagsart 43.
77 og 82: Nye sagsarter vedr. 2-ugers orlov i forbindelse med adoption indføres medio året. Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 75 og 80.
49: Nye sagsart vedr. sygesager, hvor der ikke udbetales dagpenge pga. for sen anmeldelse. Da Danmarks Statistik kun medtager sager, hvor der faktisk er tale om udbetalinger, indgår sagsarten ikke i statistikken.
2002:
Der indføres følgende nye sagsarter vedr. barselsorlov efter lovens ikrafttræden pr. 27. marts (idet børn født i de første måneder af 2002 også kan benytte de nye regler):
24: Fødsel, lønmodtager, 32 uger (46 uger) - fælles orlov
25: Fødsel, selvstændige, 32 uger (46 uger) - fælles orlov
26: Adoption, lønmodtager, 32 uger (46 uger) - fælles orlov
27: Adoption, selvstændig, 32 uger (46 uger) - fælles orlov
35: Retsbaseret udskudt orlov (8 - 13 uger) inden barnet fylder 9 år, lønmodtager
36: Retsbaseret udskudt orlov (8 - 13 uger) inden barnet fylder 9 år, selvstændige
37: Aftalebaseret udskudt orlov og op til 32 uger, inden barnet fylder 9 år, lønmodtager
38: Aftalebaseret Udskudt orlov og op til 32 uger, inden barnet fylder 9 år, selvstændige
45: Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtager
46: Bortadoption/dødfødsel mv., selvstændige
47: Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, lønmodtager
48: Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, selvstændige
55: Aftalebaseret forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtager
56: Aftalebaseret forlængelse nedsatte dagpenge, selvstændige.
Bemærk, at de nye barselsregler erstatter såvel de tidligere barselsregler, men også reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indgik i barselsorlovsstatistikken.
2004:
12, forsikrede arbejdsgivere: Der indføres pr. 1. januar en karensdag, således at dagpengene ikke ydes for første sygedag.
2005:
07 og 08 (vedr. orlov ved adoption) oprettes pr. 1. januar.
09: Nye sagsart vedr. udbetaling af ferieydelse i forbindelse med tidligere afholdt barselsorlov oprettes pr. 1. maj. Danmarks Statistik medtager dagpengene som beløb, men sætter varigheden til 0 dage, da der jo ikke er tale om barselsorlov.
2006:
De tidligere såkaldte §28-aftaler vedr. kronisk syge, skifter navn til §56-aftaler.
2007:
35 og 36: disse sagsarter udgår pr. 2. april. Sagerne opføres fremover under arterne 37 og 38.
Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1. april til 15 dage.
Nærmere detaljer vil kunne findes i de enkelte års udgivelser i Statistiske Efterretninger (www.dst.dk/efterretninger), i lovgivningen og i diverse sociale håndbøger. Se eventuelt også vedhæftede bilag med sammendrag fra Statistiske Efterretninger:
Dagpenge ved sygdom - statistikkens grundlag 1993-2009.doc og
Dagpenge ved graviditet og fødsel - statistikkens grundlag 1993-2009.doc,
der er vedhæftet nedenfor.
|
SAGSPER |
Langt navn:Sagsperiode, Beskrivelse:Sagsperiode - anvendes til at afkorte eller forlænge en dagpengeperiode i forhold til automatisk stop.
Anvendes ikke af DS. , Detaljeret beskrivelse:Sagsperiode - anvendes til at afkorte eller forlænge en dagpengeperiode i forhold til automatisk stop.
Anvendes ikke af DS. |
SIDBER |
Langt navn:Sidste dagpengedag, Beskrivelse:Sidste beregningsdag for dagpengene for den pågældende sag.
Er sagen ikke afsluttet ved tællingsårets udløb, er SIDBER = 0.
, Detaljeret beskrivelse:Sidste beregningsdag for dagpengene for den pågældende sag.
Er sagen ikke afsluttet ved tællingsårets udløb, er SIDBER = 0.
Antallet af dage fra FOERBER til SIDBER (dvs. fra første til sidste dagpengedag, begge dage inkl.) angiver den samlede dagpengeperiode for den pågældende sag.
Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag).
Se evt. disse variable for nærmere beskrivelse af beregningsformen.
SIDBER indgår i beregningen af ANTDAGE og BERDAGE. Se evt. disse variable vedrørende et beregningsudtryk.
Missingværdi : ' 0' eller '00000000'
|
SIKRHP |
Langt navn:Udbetalt beløb til den sikrede, Beskrivelse:Det samlede udbetalte beløb til sikrede i tællingsåret vedrørende den pågældende sag.
Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt refusion til arbejdsgiveren. Variablen har i så fald værdien 0.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
, Detaljeret beskrivelse:Det samlede udbetalte beløb til sikrede i tællingsåret.
Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt refusion til arbejdsgiveren. Variablen har i så fald værdien 0.
Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår.
Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer.
Væsentlige lovændringer:
2000: Offentligt ansatte kommer med.
2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger.
2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft.
..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor).
2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage.
2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage.
|
STARTSAG |
Fremmednøgle til KTX_SAGSART. , Langt navn:Sagsart ved fraværets start, Beskrivelse:Angiver årsagen til udbetaling af sygedagpenge ved starten af sygedagpengeperioden ,dvs. sagsarten ved fraværets start, selvom sagsarten senere måtte være skiftet.
Kan benyttes til fx at analysere fraværet blandt arbejdsløse, idet man her ikke bare kan tælle på sagsarten, da den skifter efter 14 dage.
Afgrænsningen i STARTSAG er i øvrigt det samme som i variablen SAGSART.
, Detaljeret beskrivelse:Angiver årsagen til udbetaling af sygedagpenge ved starten af sygedagpengeperioden ,dvs. sagsarten ved fraværets start, selv om sagsarten senere måtte være skiftet.
Kan benyttes til fx at analysere fraværet blandt arbejdsløse, idet man her ikke bare kan tælle på sagsarten, da den skifter efter en periode svarende til arbejdsgiverperioden.
Afgrænsningen i STARTSAG er i øvrigt det samme som i variablen SAGSART. Se evt. beskrivelse af denne variabel. |
TAELAAR |
Langt navn:Tællingsår, Beskrivelse:Tællingsår, Detaljeret beskrivelse:Tællingsåret er defineret ud fra kommunernes udbetaling - dvs. at et årsregister dækker sager, hvor udbetalingen/konteringen er sket i året. I Syge- og barselsdagpengestatistikken svarer det til kommunernes regnskabsår, der følger kalenderåret.
En del sager afregnes/konteres med forsinkelse, således at der i et tællingsår forekommer poster, hvor udbetalingen er sket i året, men hvor perioden den vedrører lå i året forud. I tællingsårets sager indgår endvidere også positive eller negative efterreguleringer af tidligere udbetalte beløb.
Kontanthjælpsstatistikken:
Tællingsåret er defineret ud fra den sidste dag, som en ydelse dækker.
Daginstitutionsregisteret:
Tællingsåret er det år, hvor tællingstidspunktet lå.
Sygesikringsstatistikken:
Tællingsåret er det år, hvor der er udbetalt honorar til læge mv.
|
VISITATION |
Fremmednøgle til KTX_VISITATION. , Langt navn:Visitation, Beskrivelse:For sygesager skal forvaltningen med en kode angive, hvorldes udsigten for sygdommen er. Bemærk, at koden angiver sagsbehandlerens skøn enten ved sagens afslutning eller ved udtrækstidspunktet.
Det må antages, at det ofte forekommer, at en sygesag først betragtes som en sag, der kan blive langvarig - og ved en senere opfølgning ser det så ud til, at tilbagevending til arbejdet vil ske snart. I sådanne tilfælde vil visitationskoden derfor først være blank, herefter måske 2 for på et senere tidspunkt at blive ændret til 1. I udtrækket til Danmarks Statistik indgår ikke nogen form for historik. Den konkrete værdi af koden i registeret vil derfor være ganske tilfældig alt efter hvor i sygdomsforløbet, udtrækket er foretaget.
Variablen anvendes derfor ikke af Danmarks Statistik.
Variablen indgår først fra medio 2005.
0 i visitationskode er i selve datatabellen vist som null., Detaljeret beskrivelse:For sygesager skal forvaltningen med en kode angive, hvorldes udsigten for sygdommen er. Bemærk, at koden angiver sagsbehandlerens skøn enten ved sagens afslutning eller ved udtrækstidspunktet. Visitationskoden kan skifte undervejs - fx må det antages, at en 'alvorllig' kode kan blive ændret til en mindre alvorlig i takt med at personen bliver rask.
Variablen anvendes ikke af Danmarks Statistik.
Variablen indgår først fra medio 2005. |
YDAARSAG |
Fremmednøgle til KTX_YDAARSAG. , Langt navn:Forlængelsesårsag, Beskrivelse:Ydelsesårsag. Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven, og er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse:Ydelsesårsag. Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven, og er som oftest blank.
Reglerne om, hvor længe en sag kan løbe, og om, hvorfor den i visse situationer kan løbe længere end normalt, skifter ofte.
Benyttelsen af variablen YDAARSAG vil derfor indebære en række databrud.
Af den tilknyttede kode/tekst-tabel fremgår de enkelte koders gyldighedstid.
YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke.
Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG
1997: 08 - Forlænget, indstillet til førtidspension
1997: 55 - Indstillet til førtidspension (oprettet 31. marts)
2001 08, 55 og 62 er ophævet pr. 1. januar
2001 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning
2001 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning (oprettet 1. januar).
2001 40 - Afklaring, forlængelse i 13 uger
2001 41 - Afklaring, forlængelse i yderligere 13 uger (oprettet maj).
2007 2. april ændredes en række forlængelseskoder. Herefter findes følgende:
2007 1 - Revalidering - erstatter de tidligere 1, 2, 3 og 4.
2007 6 - Forlænget, arbejdsskade anmeldt - uændret
2007 7 - Forlænget, førtidspensionssag rejst - uændret
2007 14 - Venter på hospitalsbehandling - uændret
2007 20 - Uhelbredeligt syg - uændret
2007 23 - Venter på lægebehandling §27 stk. 1 nr. 3 - erstatter 10, 11, 12, 13
2007 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3 - erstatter 15, 16
2007 32 - Nyt sygefravær, §26 stk. 1 - erstater 30, 31
2007 42 - Afklaring §27 stk. 1 nr. 2- erstatter 40, 41
YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt)
|
SDP_LOEBENR |
Primærnøgle, Langt navn:Sygedagpenge løbenummer, Beskrivelse:SDP_LOEBENR er et løbenummer, der er tilføjet tabellen af hensyn til Statens Arkiver, der kræver en entydig nøgle for hver tabellinje. |