| FAMILIE_ID |
Primærnøgle, Langt navn:Familiens identificerende nummer., Beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
, Detaljeret beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
_________________________________________________________________________
Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:
1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene
2. Er under 25 år
3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR
5. Ikke er part i et samboende par.
Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:
1. Ægtepar.
2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989.
3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR.
4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.
Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:
1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene
2. Være under 18 år
3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR
5. Ikke være part i et samboende par.
__________________________________
FAMILIE_ID over tid:
En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien.
Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID.
Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID.
Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID.
Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke.
Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal.
|
| PNRPLADS1 |
Beskrivelse:Personnummer for den person i familien der er familiens identificerende person .
, Detaljeret beskrivelse:
Familiens identificerende person: I en parfamilie, hvor parret består af en mand og en kvinde, er den identificerende person lig med kvinden. I andre par familier er den identificerende person lig med familiens ældste person.
3. Et hjemmeboende barn er en person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af sine forældre, som aldrig har været gift eller registreret partner (civilstand = ugift), og som ikke selv er far eller mor til nogen, der bor eller har boet i Danmark.
Variablen gælder fra 1986 for E-familier (se definition herfor under variablen FAMILIE_ID) . For perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_STATUS for C-familier.
I familier med famtype 1,3,4 (par-familier af forskelligt køn) er det kvindens personnummer.
I familier med famtype 2 (registrede par) er det personnummeret for den person som i befolkninges
I familier med famtype 6 er det mandens personnummer.
I familier med famtype 7 er det kvindens personnummer
|
| PNRPLADS2 |
Beskrivelse:Personnummer for partneren i en par-familie, Detaljeret beskrivelse:PNRPLADS2 er personnummeret for partneren (den anden person i parret). Vedkommende er enten ægtefælle eller registreret partner til den identificerende person, eller vedkommende er samlevende eller samboende med den identificerende person
I familier med famtype 1,3,4 (par) er det mandens personnummer.
I familier med famtype 2 (registrerede par) er det personnummer for den yngste person.
I familier med famtype 6,7 (enlige) er pnrplads2 null. |
| REFERENCETID |
Langt navn:Referencetid, Beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
, Detaljeret beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "status_år
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "periode_år"
|
| REFERENCETYPE |
Langt navn:Referencetype, Beskrivelse:Referencetype er forskellige afhængig af om der er tale om snapshots eller hændelsesdata. Referencetype for snapshots indeholder angivelse af status eller periode. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. For hændelsesdata sættes referencetype sættes lig 'hændelsesdata'. , Detaljeret beskrivelse:Referencetype indeholder angivelse af status eller periode . Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'status_år'
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'periode_år' |
| VERSION |
Langt navn:Version, Beskrivelse:Angivelse af version. Sættes til 1 og ændres, hvis der indlægges nye data i Statistikbank. Den tidligere version af data må ikke slettes. |
| DATOOPRET |
Beskrivelse:Dato for oprettelse af moduldata |
| FAMTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMTYPE. , Langt navn:familietype, Beskrivelse:1 Ægtepar
2 Registreret partnerskab
3 Samlevende par
4 Samboende par
6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn)
7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn) |
| FAMBOLIGFORM |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGFORM. , Langt navn:Familiens boligform, Beskrivelse:Ejer eller lejer status kode.
1 Ejerbolig
2 Lejebolig |
| FAMBOLIGTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGTYPE. , Langt navn:Familiens boligtype, Beskrivelse:Bolig type:
0 Ingen BBR-record
1 Stuehuse
2 Parcelhuse
3 Række-, kæde- og dobbelthuse
4 Etageboliger
5 Kollegieboliger
6 Andre boliger
7 Fælleshusholdninger |
| FAMSOCIOGRUP |
Fremmednøgle til KTX_FAMSOCIO. , Langt navn:Familiens socioøkonomiske gruppe, Beskrivelse:Familiens socioøkonomiske gruppe - vælges ud fra voksne person i familien der har den højeste indkomst i året.
Før 2002 er variablen dannet på socio. Fra og med 2002 er variablen dannet på socio02 |
| FAMHOEJSTUDDA |
Fremmednøgle til KTX_FAMUDD. , Langt navn:Højeste uddannelse for de voksne i familien, Beskrivelse:Højeste fuldførte uddannelse Familieindkomststatistikken:
I Statistikbanken grupperes efter følgende:
Fire cifre :
0, 1001 = Uoplyst
1002-1008 = Grundskole
To første cifre:
20,25 = Gymnasiale uddannelser
35 = Erhvervsuddannelser
40 = Korte videregående uddannelser
50,60 = Mellemlange videregående uddannelser inkl. Bachelor
65,70 = Lange videregående uddannelser
|
| FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE |
Fremmednøgle til KTX_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE. , Langt navn:Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Beskrivelse:Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke med her
0 = 0 antal skattepligtige i familien
1 = 1 skattepligtig voksen i familien
2 = 2 skattepligtige voksne i familien |
| FAMANTALBOERN |
Langt navn:Antal børn i familien, Beskrivelse:Antal børn i familien under 25 år. |
| FAMINDKOMSTIALT |
Langt navn:Familieindkomst i alt er ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og fradrag af renteudgifter, Beskrivelse:Familieindkomst i alt er lig summen af familiemedlemmernes personindkomst i alt, som er personernes erhvervsindkomst + overførselsindkomst + formueindkomst + anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til de enkelte person.
Person indkomst i alt er et bruttobeløb- dvs. at renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket
Beløbene er i kroner og ører, Detaljeret beskrivelse:Famindkomstialt = Sum af perindkialt for alle personer i familien (også børn)
PERINDKIALT=SAMLINK_NY-OVSKEJD02_NY=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY-OVSKEJD02_NY+RESUINK_GL
PERINDKIALT er inkl. skattefrie indkomster
Indkomst ialt er inkl. skattefrie indkomster
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år hvor den bliver udbetalt til personen.
Ændringer i opgørelsen af indkomst i alt:
1980 til 1993 kontanthjælp skattefri (reducerer personfradraget- for samlevende i perioden 1985 til 1990 lagt til hos den ægtefælle der har størst skattepligtig indkomst)
1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person der får den- beløbet er stadigvæk skattefri
1984ff. Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, Udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse efter opregning til hele kalenderåret
1988 Den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, er skattefrit for børn under 18 år ( i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)- se også variabel UNDERHOL.
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( §42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.
1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"
Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkomsten. For årene 1992 til 2001 indgår denne lønindkomst ikke i samlet indkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2004 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst.
1994 hæves kontanthjælpen og folke/førtidspensionerne og samtidig fjernes nogle fradrag for pensionister samtidig gøres kontanthjælpen og nogle tilllæg til pensionen skattepligtig (der eksisterer dog stadigvæk en lille del skattefri kontanthjælp).
Før 1994 fik størstedelen af pensionisterne på plejehjem lommepenge som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Den skattefri del indgår ikke i PERINDKIALT før 1994.
Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister.
Fra 1994 inkl. skattefri løn udbetalt af DANIDA mfl. samt løn vedr. Færøerne og Grønland
Fra 1999 inkl. værdi af udnyttede aktieoptioner mm., se variabel LOENMV.
Fra 2002 inkl. løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens §48E ( se variablen FORSKER)
2002 Inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst- hvor en forældrer har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.
2006 inkl. den del af børnebidraget som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst
Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved salg af ejendom.
Se følgende link til publikationen "Indkomster" http://www.dst.dk/pubomtale/11126
|
| FAMFORMUEINDK |
Langt navn:Formueindkomst i alt for familien, Beskrivelse:Samlede formueindkomster incl beregnet lejeværdi af egen bolig
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMRENTEINDK |
Langt navn:Samlede renteindtægter fra Danmark for familien, Beskrivelse:Samlede renteindtægter fra Danmark for familien
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMLEJEVAERDI |
Langt navn:beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, Beskrivelse:Beregnet lejeværdi af egen bolig
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:1994 til 2003 beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året.
2004-2006 beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret( værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig) - hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig.
Der er fra og med 2007 ny definition på beregningen af lejeværdien. Se OVSKEJD07
I 2007 udgør lejeværdien 3,5 pct. af ejendomsværdien, i 2008 udgør den 3,6 pct. og i 2009 udgør den 4,9 pct. |
| FAMOEVRIGFORMUE |
Langt navn:Anden formueindkomst for familien, Beskrivelse:Anden formueindkomst end beregnet lejeværdi og renter fra Danmark.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMERHVERVSINDK |
Langt navn:Erhversindkomst for familien, Beskrivelse:Familiens erhvervsindkomst er lig summen af alle personernes
Løn (Skattepligtig løn incl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner)
+
Nettooverskud (Nettooverskud af selvstændig virksomhed incl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle
Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMLOENMV |
Langt navn:Lønindkomst i alt i familien, Beskrivelse:Skattepligtig løn incl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner.
Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP ( både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsonsordningerne er fratrukket).
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMFRYNSEGODER |
Langt navn:Skattmæssig værdi af frynsegoderne i familien, Beskrivelse:Værdi af frynsegoderne:
Fri bil, fri telefon, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tvlicens, fri bil til hovedaktionærer, arbejdsgivebetalt gruppelivsforsikring
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMVIRKOVERSKUD |
Langt navn:nettooverskud af selvstændig virksomhed for familien, Beskrivelse:Nettooverskud af selvstændig virksomhed incl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig ( vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)
Nettooverskudet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:NETOVSKUD=NETOVSKUD_GL + honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig ( vederlag ved foredragsvirksomhed mv.).
Nettoovreskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og udgifter. Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig ( vederlag ved foredragsvirksomhed mv.).
Syge- barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen ANDBISTANDYD. |
| FAMOVERFOERINDK |
Beskrivelse:Samlede overførselsindkomster:
Kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, akasseydelser incl. orlov, sygedagpenge pensioner incl efterløn og privatepensioner, boligstøtte, børnetilskud og SU.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL
QPENSIALT=Folke-førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspeNsioner og private pensioner
QMIDYD=Midlertidige overførselsindkosmter (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser)
ANDOVERFORSEL=Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud. |
| FAMPENSIONIALT |
Langt navn:Pensioner i alt for familien, Beskrivelse:Folke- og førtidspension+delpension+ tillæg til førtidspensionister+ATP-pension +efterløn+overgangsydelse+tjenestemandspension+private pensioner incl. arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMPENSOFFENTLIG |
Langt navn:Folke- og førtidspension for familien, Beskrivelse:Folke- og førtidspension, delpension, samt tillæg til førtidspensionister.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMPENSIONATP |
Langt navn:Pensionsudbetaling fra ATP for familien, Beskrivelse:Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension)
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMEFTERLOEN |
Langt navn:Efterløn, Beskrivelse:Udbetalt efterløn til pesoner i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64(66) år.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedr. medlemsskab af A-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse.
Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn fra vedkommende fylder 60 år og til vedkommende ovregår til folkepension.
Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælde rfra 1999. Reformen betyder at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62 års alderen.
1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år.
Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006.
|
| FAMPENSTJENESTE |
Langt navn:Tjenestemandspension for familien, Beskrivelse:Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn.
QTJPENS omfatterbåde pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår ( hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL.
|
| FAMANDENPENSION |
Langt navn:Andre pensionsudbetalinger til familien, Beskrivelse:Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter-ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling
+pension fra udlandet +pension fra tidligere arbejdsgiver.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:QANDPENS er lig med QPENSPRI + pension fra udlandet(1998 ff) + pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (1994ff)
QOPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS
Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL
Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL.
Udbetalinger fra private pesnioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL.
Beløbene i variablen QPENSPRI ( pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter ) er fastlagt i en model. Fra oplysningsseddelregisteret (COR) (fra 2007 E-indkomstregisteret) haves oplysninger om udbetaler og modtager af et skattepligtigt beløb indberettet til skattemyndighederne.
I modellen fastlægges først løn og en række overførsler fra offentlige kasser (folke-og førtidspension mv., kontanthjælp mv., syge- og barselsdagpenge fra kommunerne), (arbejdsløshedsdagpenge, efterløn mv. fra A-kasserne), samt tjenestemandspensioner.
Af det resterende, udsøges de udbetalere (SENR) fra hvilke der mindst 100 gange er sket udbetaling af en ydelse til en person over 70 år, og at udbetaleren kommer fra en "pensionsbranche". Udebtalinger fra disse SENRer lagt i QPENSPRI.
Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre frimapensionskasser, som ikke opfylder kravet om mindst 100 udbetalinger til personer over 70 år taget med.
|
| FAMMIDLERTIDYD |
Langt navn:Midlertidige overførselsindkomster, Beskrivelse:Midlertidige overførselsindkomster er lig kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), akasseydelser incl. orlov, syge- og barselsdagpenge,
og
excl. folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:De midlertidge ydelser er summen af en række ydelser fra A-kasser og kommunernes bistands/kontanthjælpskontorer.
1986/87 indføre iværksætterydelser og uddannelsesgodtgørelse
Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986- manglende beløbet ligger i RESUINK_GL
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( hæves og gøres skattepligtig)
1992 indføres orlovsydelser som når sin største udbredelse omkring 1995/96
Før 1994 ligger ydelser fra A-kasser, som ikke er markeret af A-kassen i indberetningen til SKAT l i variablen RESUINK_GL
1994 kontanthjælpydelser bruttoficeres ( hæves og gøres skattepligtig)
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensioniser og skattefri kontanthjælp
|
| FAMKONTANTHJAELP |
Langt navn:Kontanthjælp for familien, Beskrivelse:Kontanthjælp:
1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 ( kontanthjælp til underhold mv.)
1999- kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen KONTHJ er dannet fra og med 1994
Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR). I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for:
revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp/(1999 ydelse efter lov om orlov service og aktivlov)
Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikekrhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen f. eks. skal afgøre om forrevaldering er kontanthjælps- eller revalideringsydelse i indberetningen. Mere detaljerede oplysninger om kontanthjælpsydelser kan findes i kontanthjælpsregisteret.
Dvs., at KONTHJ ikke indholder revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse ( disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD)
Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL.
Se også variablen QBISTYD2.
Kontanthjælp bliver hævet i 1994 samtidig med at den bliver gjort skattepligtig.
1994-30. juni 1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 ( kontanthjælp til underhold mv.)
1. juli 1999- kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)
|
| FAMARBEJDSLOESP |
Langt navn:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, Beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse
Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse
Fra 1999 er beløbet excl. feriedagpenge
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige.
uddannelsesydelser for 1986 og 1987 ligger i varaiblen ANDBISTANDYD eller i variablen RESUINK_GL, jf. også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986- manglende beløbet ligger i RESUINK_GL
I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen.
Uddannelsesgodtgørelsen øges skraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV.
Samtidig flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD.
I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV.
|
| FAMORLOVSYDELSE |
Langt navn:Orlovsydelser udbetalt til familien, Beskrivelse:Dagpenge udbetalt af A-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:QORLOV2 dækker peridoen fra 1994.
I 1992 og 1993 er der mulighed for orlov til børnepsning og uddannelse ( i denne periode ligger evt. beløb i variablen ANDBISTANDYD eller variablen RESUINK_GL)
Sabbatorlov eksisterer for peridoen 1994 til 1999
Uddannelsesorlov eksisterer frem til og med 2001
Orlov til børenpasning er under udfasning og vil ophøre senest 2010
1994 Opgørelserne er meget usikre.
2004- Modellen til fastlæggelse af orlovsydelse revideres, hvorved beløbene øges lidt
jf. også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
|
| FAMRESTBISTANDSYD |
Langt navn:Andre ydelser fra kommuuner og A-kasser udbetalt til familien, Beskrivelse:Andre ydelser fra kommuner og A-kasser:
Sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, Orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i A-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige A-kasseydelser
(andet end arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af A-kasser og kommunernes bistands socialkontorer.
Ændringer:
1984. Tilgår revalideringsydelse efter bistandslovens §42.
1985-1987 inkl. iværksætterydelse
1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse
1. oktober 1990 revalideringsydelsen bruttoficeres (beløbet hæves og gøres skattepligtig)
1992 og 1993 inkl. orlovsydelser
1994 Fra dette år er alle ikke markerede ydelser fra A-kasser lagt i ANDBISTANDYD, tidligere i RESUINK_GL ( se vedlagte dokunent "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
Her tilgår andre kontanthjælpsydelser end ren kontanthjælp (KONTHJ) og revalidering ( aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.) (Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres ( hæves og gøre skattepligtige) .
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensioniser og skattefri kontanthjælp ( udgør henholdsvis ½ mia. kr og 1. til 1½ mia. kr.)
|
| FAMANDOVERFORSEL |
Langt navn:Andre overførsler til familien, Beskrivelse:Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud.
Boligstøtten er lagt på hos den person i familien der har søgt støtten.
Børnetilskudet er lagt til den voksne i familier emd en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskudet lagt til hos kvinden.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP
KORSTOETT= Boligstøtte/boligydelse
KORYDIAL=Børneydelse
STIP= stipendier far statens uddannelsesstøtte.
Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL.
Boligstøtte og børnetilskud er skattefrioverførsler. De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984.
Børnefamilieydelsen reguleres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988- for yderligere detaljer se variablen KORYDIAL
Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte- giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989.
|
| FAMSU |
Langt navn:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, Beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte
Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL
Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte- giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989.
Fra 2004 er inkluderet stipendier efter "statens voksen uddannelsesstøtte" udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier
Lå tidligere i variablen RESUINK. |
| FAMBOLIGSTOETTE |
Langt navn:Boligstøtte udbetalt til familien, Beskrivelse:Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):
Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene.
Fx beregnes støtten for 1997 således:
Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5.
Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5.
Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5
Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Boligstøtte/boligydelse
Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003.
I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb.
Jf. også :
http://www.dst.dk/varedeklaration/947
|
| FAMBOERNETILSKUD |
Langt navn:Børnetilskud og familieydelser til familien, Beskrivelse:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår.
Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal.
Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:
1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006.
Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne er det kvinden i familien.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre.
Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien.
Loven vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud blev ændret i 1987
Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html)
Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret.
Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret.
Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken.
Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004.
Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud.
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte.
Se også
http://www.dst.dk/varedeklaration/945
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1
|
| FAMRESTINDK |
Langt navn:Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, Beskrivelse:Beløbene er i kroner og ører.
Restindkomst
RESUINK=
Legater mv. til Ph. D.-studerende
+Rentetilskud til statsgaranterede studielån
+Honorarer for arbejde udført i udlandet, forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt mv.
+ Modtaget underholdsbidrag
+ Modtaget børnebidrag ( inkl. skattefri del fra 2002)
+ Hædersgaver
+ indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren.
+skattefri uddelinger fra fonde
+ Personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget- Excl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV
+ Vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver (fra 2002)
+A_indkomst der ikke har kunnet klassificeres ( A-indkomst er indkomst hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækekr en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsamrkedsbidrag)
+restindkomst, Detaljeret beskrivelse:Fra 1994 er RESUINK=RESUINK_GL-arbejdsamrkedsbidragspligtige honorarer ( vederlag for foredragsvirksomhed mv)
I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især oveførseslsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf vedlagte dokument
"dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. vedlagte bilag
"Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver5.doc"
Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag. Beløbet er lagt på hos barnet. ( I 2001 er denne størrelse på 1.9 mia. kr.)
I 2006 Inkluderes børnebidrag hvor kommunene har lagt beløbet ud for den bidragspligtige
I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt).
|
| FAMFRADRAGIALT |
Langt navn:Samlet beregnet fradrag for familien, Beskrivelse:Samlet fradrag beregnet
Fradraget omfatter:
Fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag,
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, og efterlønsordning mv.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FRADRAG beregnes som :
FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994)
Hvor
BRUTTO er lig med indkomst der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik)
QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT
ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag ( fra 1994 ) og særlig pensiosnbidrag ( foreløbig 1998 til 2003)
Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt- det skyldes negativ BRUTTO indkomst eller det skyldes en ikke færdig opgørelse af en persons skattemæssige forhold på det tidspunkt hvor udtrækket fra Skats slutligningsregsiter til Danmarks Statistik foretages.
Ændringer:
1987 der åbnes op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten, se også dievrse årgange af publikationen "Skatten"
1994 fradrag for skiftende arbejdspladser udgår ( se variabelen BEFORDR)
1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres
|
| FAMRENTEUDGIFTER |
Langt navn:Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, Beskrivelse:Samlede fradragsberettigede renteudgifter incl. virksomhedsrenter
Renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve,renter af studielån (medgår først når de betales) og renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år hvori de er forfaldne til betaling.
Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder ( denne låneform ophørte ultimo juli 1993).
Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter, samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden, se også publikationen "Skatten" diverse årgange.
Er inkl. fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser.
Renter af skattebøde indgår i rentefradraget.
|
| FAMTRANSPORTFRADRAG |
Langt navn:Samlet befordringsfradrag i familien, Beskrivelse:Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag.
Det selvangivne/godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder.
Fra 1994 udgår fradraget for udgifte til befordring mellem skiftende arbejdssteder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren- dette beløb er ikke indregnet i indkomsten.
Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordingsfradrag på 25%,, dog mkasimalt 6.000 kr. i 2006, ( Ligningslovens §9C, stk. 4.) Procentsatsen på 25% reduceres med indkomstens størrelse ( indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5% - point for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr. og er således nul ved 278.300 kr. jf. diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMUNDERHBIDRAG |
Langt navn:Underholdsbidrag betalt af familien, Beskrivelse:Betalt underholdsbidrag er et fradrag.
Underholdsbidrag betalt til tidligere ægtefælle og børnebidrag (skal være betalte for at indgå i UNDERHOL)
UNDERHOL omfatter kun børnebidrag indtil barnet fylder 18 år ( derefter er det ikke fradragspligtigt).
Særlige engangsbdrag i forbindels emed barnets dåb og konfirmation er fradragsberettiget hos bidragsyderen og skatetfrit hos barnet.
Fra år 2000 omfatter UNDERHOL kun den del af børnebidraget der går ud over over tillæg ifølge §4 stk 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (år 2006 er tillægget på 1.416 kr.)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Underholdsbidraget i variablen UNDERHOL består af bidrag til tidligere ægtefæle samt til børn under 18 år.
Til og med 1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet. Fra og med 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år ( i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.).
Se diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMSAMLETINDK |
Langt navn:Samlet indkomst for familien, Beskrivelse:Samlet indkomst = alle skattepligtige indkomster, skattefrie overførsler fra det offentlige, men ekskl. arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, ATP-bidrag, lotterigevinster, hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide. Samlet indkomst er også lig med indkomst i alt tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMSUMINDKNETTORENT |
Langt navn:Samlet indkomst med nettorenter for familien, Beskrivelse:Samlet indkomst med nettorenter er lig alle skattepligtige indkomster + skattefrie overførsler fra det offentlige + beregnet lejeværdi af egen bolig
- (minus) renteudgifter.
Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag , ATP-bidrag , lotterigevinster, hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide er ikke med.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMSKATMVIALT |
Langt navn:Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, Beskrivelse:Skat mv. i alt er skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMSKATTOT |
Langt navn:Samlet indkomstskat betalt af familien, Beskrivelse:Samlet personlig slutskat for en skatteyder.
Består af statsskat, amtsskat, kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb).
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen ( indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattesystem1980_ff.doc.
Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT
1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året.
1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86".
1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig
1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster.
1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID).
1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber.
1997. Formueskatten afskaffet.
2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig
Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" |
| FAMARBMABIDRAG |
Langt navn:Arbejdsmarkedsbidrag mv, Beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst
Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994, og særlig pension fra 1998 ( suspenderet 2004-2008)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidragte indførtes i 1994 , og det særlige pensionsbdrag indførtes i 1998 ( første år det midlertidige pensionsbidrag)
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten ( ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag men før andre fradrag herunder bidrag til privattegnede pensioner) ( pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbjdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger)
dog med visse undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag:
Det er muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension, hvis man fortsat er socialt sikret i hjemlandet, har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. som udstationeret, og hvis Danmark har indgået en aftale om social sikring med dette land. Arbejdsgiver vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler.
For yderligere detaljer og andre år se publikationen "Skatten" diverse årgange samt vedlagte dokumenter "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc"
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=2
Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget ( erhversindkomst med ovenstående undtagelser):
1994 5%
1995 6%
1996 7%
1997- 8%
fra 1998 til foreløbig 2003. Særligt pensionsbidrag er lig med 1pct. af bidragsgrundlaget ( som normalt er løn +overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 (66) år)
OBS! der betales også i en række tifælde midlertidig/særlig pension af : A-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge
De går uden om Skat direkte til ATP, og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM
|
| FAMDISPONIBEL |
Langt navn:Diponibel indkomst for familien, Beskrivelse:Disponibel indkomst er lig samlet indkomst efter renter, underholdsbidrag og skat.
Beløbene er i kroner og ører.
|
| FAMBRUTTOINDK |
Langt navn:Bruttoindkomst for familien, Beskrivelse:Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning (beregnet af Danmarks Statistik).
BRUTTO=
+Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer mm. )
+ indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulent honorar mm)
+Kapitalindkomst(renteindtægter mm.)
+indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mm)
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning.
Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster
Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO
- ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel
- skattefri Løn (fra DANIDA. fl.). (1994 ff, QSAKAFRI)
- boligstøtte (skattefri) (1984 ff,KORSTOETT)
- børnetilskud (skattefri) (1984 ff,KORYDIAL)
- kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. 1990 , (1980-1993 QSOCYD)
- skattefrie tillæg (invalidetets-beløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (1984 ff, TILBTOT)
- skattefri kontanthjælp, (2002 ff,KONSKFRI)
- varmetillæg til pensionister,(2002 ff, VARMEHJALP)
- hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, ) (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig) (1993 ff,HAEVPEN)
- Lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig)
Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer der fra 1980 og frem har betydet at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold.
Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst
Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskudet blive stående i virksomheden, og hæve beløbet på et senere tidspunkt.
Det beløb der bliver stående i virksomheden indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret" , men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden- I variablen QBRUKOR2 indgår hele overskudet fra virksomheden i det år hvor det optjenes.
Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( §43 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og indgår herefter i BRUTTO.
Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten- beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst
Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkomsten. I perioden 1992 til 2003 har lønindkomst under denne ordning ikke indgået i BRUTTO.
Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i Brutto. Kontanthjælp bliver hævet i 1994 samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, QSOCYD)
Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO.
Fra 1994 ændres pct-satserne for beregning af lejeværdi.
Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct. - en mere detaljeret beskrivelse se nedenfor.
Fra 1996 indgår
-En række engangsindtægter som tidligere blev beskattet særskilt
-Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv.
-Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul
-Fortjeneste ved salg af fast ejendom
Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten.
Før 2000 beregnede Skat en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til kapitalindkomsten. Den indgår i BRUTTO. Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:
1,7 pct. af kontant ejendomsværd 1980-1981, pensionist 0,8 pct. , over 1mio. 5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1983 pensionist 1,2 pct., over 741.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1984 pensionist 1,2 pct. ,over 802.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1985 pensionist 1,2 pct., over 813.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1986 pensionist 1,2 pct., over 834.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1987 pensionist 1,2 pct., over 1,2 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1988 pensionist 1,2 pct., over 1,248 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1989 pensionist 1,2 pct., over 1,298 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990 pensionist 1,2 pct., over 1,3368 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991 pensionist 1,2 pct., over 1,3632 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992 pensionist 1,2 pct., over 1,39908 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993 pensionist 1,2 pct., over 1,44 mio. 7,5 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct., over 1,4832 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995 pensionist 1,0 pct., over 1,494 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996 pensionist 1,0 pct., over 1,5348 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997 pensionist 1,0 pct., over 1,5444 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998 pensionist 1,0 pct., over 2,15 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999 pensionist 1,0 pct., over 2,365 mio. 6,0 pct.
Ud dover de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se diverse årgange publikationen "SKATTEN".
QOVSKEJD= OVSKEJD(80-99) + (1993ff LEJINDT)
LEJINDT, 1993ff., indtægter ved udlejning af helårsbolig en del af året, sommerhusudlejning og værelsesudlejning
OVSKEJD, Skats beregnede lejeværdi af egen bolig samt 1980-1992 inkl. indhold svarende til LEJINDT
Hvis man ønskeret indkomstbegreb for 1980-1995 som dækker samme indhold som Bruttoindkomst efter 1995, findes dette ved at summere
BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD)
(QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD)- hvor GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse.
Bemærk at GLSOC oG SOCYD er en familieydelse, og er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst.
Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster mm. , så anvendes variablen:
PERINDKIALT=BRUTTO+SKATFRIYD+(1991ff. QAKTINDX)+VIRKORDIND-(1980-1999 OVSKEJD)
SKATFRIYD, skattefri indkomster er alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:
(fra1983 boligstøtte, boligydelse og skattefri tillæg til førtispensionister), 1980 -1993 kontanthjælp samt 1980 til 30 sep. 1990 revalidering
QAKTINDX, aktieindkomster
VIRKORDIND, selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen
OVSKEJD, skats beregnede lejeværdi af egen bolig
For perioden 1987 til 1996 er foretaget korrektioner af BRUTTO vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997. |
| FAMSKATFRIYD |
Langt navn:Skattefrie indkomster i familien, Beskrivelse:Skattefrie indkomster
De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister.
Hetil kommer skattefrie indkomster ( især fra udlandet)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Skattefrie ydelser omfatter børnetilskud (KORYDIAL), boligstøtte(KORSTOETT) og tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) .
Ændringer i variablen:
Fra 1980: variablen indeholder skattefri kontanthjælpsydelser
Fra 1984: børnetilskud (KORYDIAL), boligstøtte(KORSTOETT) og tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) er indeholdt i variablen
1987: Loven vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud blev ændret i 1987 (jf variablen KORYDIAL). Det giver en kraftig stiging fra 1986 til 1987.
1987: Inkl. visse skattefrie udenlandske indkomster ( omfatter få personer)
1990: 30. september gøres revaliderinsghjælp (bistandslovens §42) skattepligtig og udgår dermed af SKATFRIYD
1994: Den resterende del af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig- det reducerer SKATFRI YD fra 1994
1994: INKL skattefri løn ved arbejde i udlandet (DANIDA samt Grønland) (omfatter få personer)
1995: Inkl. skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening ( omfatter få personer)
2002: inkl. skattefri del af børnebidrag beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister, skattefri kontanthjælp
Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002
2006: Inkl. børnebidrag hvor kommunen har lagt ud.
|
| FAMSKATPLIGTINDK |
Langt navn:Skattepligtig indkomst for familien, Beskrivelse:Skattepligtig indkomst i indkomståret
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMAEKVIVAINDKNETTO |
Langt navn:Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, Beskrivelse:For at kunne sammenligne samlet indkomst for personer som lever i familier af forskellig størrelse korrigeres indkomsten efter hvor stor familie, personen er en del af. Hvis personen bor alene er personens ækvivalerede indkomst lig med personens indkomst.
For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således:
Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien.
Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
Et par med to børn under 15 år, der har en "Samlet familieindkomst med nettorenter" på 420.000 kr. vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr./2,1 = 200.000 kr.
Beløbene er i kroner og ører.
Det betyder at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr. |
| FAMAEKVIVADISP |
Langt navn:Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, Beskrivelse:For at kunne sammenligne disponibel indkomst for personer som lever i familier af forskellig størrelse korrigeres indkomsten efter hvor stor familie, personen er en del af. Hvis personen bor alene er personens ækvivalerede indkomst lig med personens indkomst.
For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således:
Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien.
Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
Et par med to børn under 15 år, der har en "disponibel familieindkomst" på 420.000 kr. vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr./2,1 = 200.000 kr.
Det betyder at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr.
Beløbene er i kroner og ører.
|
| FAMGAELDIALT |
Langt navn:Familiens passiver, Beskrivelse:Passiver ultimo året
Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)
(defineret fra og med 1995)
Privat gæld indgår ikke i opgørelsen
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1995 se variablen QPASSIV
For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel ( QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV)
I 1997 ophæves formueskatten.
Anden dansk gæld end (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår ikke i variablen QPASSIVN.
I det omfang gæld i virksomhed er (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår den i QPASSIVN
Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996) se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"
|
| FAMEJENDOMSVURDERING |
Langt navn:Kontant ejendomsværdi, Beskrivelse:Variablen har skiftet navn fra "FAMKOEJD_NY05" til "FAMEJENDOMSVURDERING" indhold uændret.
Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger).
Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. 1997-2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD).
For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår.
Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:
1994-2002: 1. januar i året
Fra 2003: 1.oktober i året
For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986).
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
|
| FAMFORMUEAKTIVER |
Langt navn:Familiens samlede aktiver, Beskrivelse:Aktiver opgjort ultimo året - dog er ejendomsvurderingerne opgjort pr. 1/10.
Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot.
(gælder perioden fra og med 1995).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Formueskatten ophæves fra og med 1997.
Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen.
Fra og med 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter.
Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Inkluderer fra og med 1997 også hovedaktionærposter i depot.
Sammenligning med formuevaraibel før formueskattens ophævelse i 1997 se vedlagte dokument, Formueopgørelse.
|
| FAMFORMREST_NY05 |
Beskrivelse:Familiens samlede FORMREST_NY05.
Kursværdi af nettoformue ultimo året, er ekskl. pensionsformue og kontantbeholdninger mv.
Følgende formuestørrelser indgår ikke i definitionen af FORMREST_NY05:
- Kontantbeholdning, værdi af bil, lystbåd mv.
- Kursværdi af hovedaktionæraktier, aktier og investeringsforeningsbeviser, som ikke ligger i depot
- Privat gæld.
FORMREST_NY05 er dannet fra 1997.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:
FORMREST_NY05=QAKTIVF_NY05-QPASSIVN,
hvor:
- QAKTIVF_NY05 er aktiver opgjort efter ny metode
- QPASSIVN er passiver opgjort efter ny metode.
Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger).
Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen.
1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FORM. Formuerne i FORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996.
Forskellen e på variablen FORM og FORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse:
- Ejendomsværdien i FORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger.
- Ejendomsværdien i FORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde.
Læs mere om forskellen på FORM (1980-1996) og FORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN.
|
| FAMAKTIEINDK |
Langt navn:Aktieindkomster, Beskrivelse:Familiens aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år. Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Aktieindkomst
Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier.
Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc".
For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Disse skattepligtige gevinster og tab indgår således ikke variablen AKTIEINDK. Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig).
Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år.
Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr.
Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.)
Fra 2001 indberettes fra depoter.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc".
Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb.
|
| FAMVIRKORDIND |
Langt navn:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), Beskrivelse:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto
Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav ind-komst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen.
Beløbene er i kroner og ører. |