| FAMILIE_ID |
Primærnøgle, Langt navn:Familiens identificerende nummer., Beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
, Detaljeret beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
_________________________________________________________________________
Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:
1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene
2. Er under 25 år
3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR
5. Ikke er part i et samboende par.
Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:
1. Ægtepar.
2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989.
3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR.
4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.
Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:
1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene
2. Være under 18 år
3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR
5. Ikke være part i et samboende par.
__________________________________
FAMILIE_ID over tid:
En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien.
Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID.
Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID.
Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID.
Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke.
Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal.
|
| PNRPLADS1 |
Beskrivelse:Personnummer for den person i familien der er familiens identificerende person .
, Detaljeret beskrivelse:
Familiens identificerende person: I en parfamilie, hvor parret består af en mand og en kvinde, er den identificerende person lig med kvinden. I andre par familier er den identificerende person lig med familiens ældste person.
3. Et hjemmeboende barn er en person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af sine forældre, som aldrig har været gift eller registreret partner (civilstand = ugift), og som ikke selv er far eller mor til nogen, der bor eller har boet i Danmark.
Variablen gælder fra 1986 for E-familier (se definition herfor under variablen FAMILIE_ID) . For perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_STATUS for C-familier.
I familier med famtype 1,3,4 (par-familier af forskelligt køn) er det kvindens personnummer.
I familier med famtype 2 (registrede par) er det personnummeret for den person som i befolkninges
I familier med famtype 6 er det mandens personnummer.
I familier med famtype 7 er det kvindens personnummer
|
| PNRPLADS2 |
Beskrivelse:Personnummer for partneren i en par-familie, Detaljeret beskrivelse:PNRPLADS2 er personnummeret for partneren (den anden person i parret). Vedkommende er enten ægtefælle eller registreret partner til den identificerende person, eller vedkommende er samlevende eller samboende med den identificerende person
I familier med famtype 1,3,4 (par) er det mandens personnummer.
I familier med famtype 2 (registrerede par) er det personnummer for den yngste person.
I familier med famtype 6,7 (enlige) er pnrplads2 null. |
| REFERENCETID |
Langt navn:Referencetid, Beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
, Detaljeret beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "status_år
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "periode_år"
|
| REFERENCETYPE |
Langt navn:Referencetype, Beskrivelse:Referencetype er forskellige afhængig af om der er tale om snapshots eller hændelsesdata. Referencetype for snapshots indeholder angivelse af status eller periode. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. For hændelsesdata sættes referencetype sættes lig 'hændelsesdata'. , Detaljeret beskrivelse:Referencetype indeholder angivelse af status eller periode . Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'status_år'
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'periode_år' |
| VERSION |
Langt navn:Version, Beskrivelse:Angivelse af version. Sættes til 1 og ændres, hvis der indlægges nye data i Statistikbank. Den tidligere version af data må ikke slettes. |
| DATOOPRET |
Beskrivelse:Dato for oprettelse af moduldata |
| FAMTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMTYPE. , Langt navn:familietype, Beskrivelse:1 Ægtepar
2 Registreret partnerskab
3 Samlevende par
4 Samboende par
6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn)
7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn) |
| FAMBOLIGFORM |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGFORM. , Langt navn:Familiens boligform, Beskrivelse:Ejer eller lejer status kode.
1 Ejerbolig
2 Lejebolig |
| FAMBOLIGTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGTYPE. , Langt navn:Familiens boligtype, Beskrivelse:Bolig type:
0 Ingen BBR-record
1 Stuehuse
2 Parcelhuse
3 Række-, kæde- og dobbelthuse
4 Etageboliger
5 Kollegieboliger
6 Andre boliger
7 Fælleshusholdninger |
| FAMSOCIOGRUP |
Fremmednøgle til KTX_FAMSOCIO. , Langt navn:Familiens socioøkonomiske gruppe, Beskrivelse:Familieindkomster indeholder kun familier som var bosiddende i Danmark 31. december indkomståret.
Familiens socioøkonomiske gruppe - vælges ud fra voksne person i familien der har den højeste indkomst i året.
Før 2002 er variablen dannet på socio. Fra og med 2002 er variablen dannet på socio02
Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Denne hovedopdeling er lig med opdelingen i beskæftigelsesstatus - jf. variablen BESKST02.
Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCOALLE_INDK, jf. tabel 3 i vedlagte bilag, "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Fra 2010 se også dokumentet "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx"
Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST02=8) opdeles i uddannelsessøgende og andre.
Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02=310) hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST02=8 klassificeres som øvrige, SOCIO02=410.
gruppen af personer med beskæftigelsesstatus(BESKST02 6 og 7) pensionsister opdeles på førtidspenionsiste rog folkepensionsier efter fødselsdato.
, Detaljeret beskrivelse:Familieindkomster indeholder kun familier som var bosiddende i Danmark 31. december indkomståret.
Familiens socioøkonomiske gruppe - vælges ud fra voksne person i familien der har den højeste indkomst i året.
SOCIO02 er dannet første gang for indkomståret 2002.
SOCIO02 afløste variablen SOCIO, som dækker perioden 1994 til 2001.
For perioden 1990 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO/SOCIO02, men er den der kommer tættes på, jf. vedhæftede bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc" i Personindkomster.
Principperne for fastlæggelse af især selvstændige er ændret i forhold til variablen SOCIO (jf. BESKST02) - da antallet af personer markeret som selvstændig hos SKAT, men hvor der ikke er aktivitet i virksomheden, er steget. Ændring i opgørelsesmetode giver 22.000 færre selvstændige for år 2000. Endvidere er der i SOCIO02 indført to nye kategorier: kontanthjælpsmodtager og sygedagpenge mv. Personerne i disse kategorier lå for størstedelens vedkommende i gruppen øvrige i SOCIO (kodeværdi=33).
Ændringer i kodeværdier og indhold fra SOCIO til SOCIO02:
111 ændres fra "50 eller flere ansatte" til "10 eller flere ansatte".
112 ændres fra "10-49 ansatte" til "5 - 9 ansatte"
113 ændres fra "1-9 ansatte" til "1-4 ansatte"
12 "blank" bliver til 120 "medarbejdende ægtefælle"
13 "blank" bliver til 139 "lønmodtager uden nærmere angivelse"
2 "blank, blank" bliver til 210 "Arbejdsløs mindst halvdelen af året"
31 "blank" bliver til 310 "uddannelsessøgende"
33 "blank "Andre personer" opdeles i 220 (modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser m.m.), 330 (kontanthjælpsmodtager) og 410 (andre)
4 "blank, blank" bliver til 420=børn
Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger:
Selvstændige, 1100-1499
Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990
Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900
Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299
Ledende funktionær, 4301-4399
Funktionær i øvrigt, 4401-4499
Faglært arbejder, 4506-4599
Ikke-faglært arbejder, 4601-4699
Lønmodtager uoplyst funktion, 4799
Uddannelsessøgende, 5100
Pensionist, 5400
Øvrige, 5500
De 10.000 personer hvor kodeværdien for SOCIO02 i år 2002 er "missing", skal have kodeværdi SOCIO02=410.
I 2008 og 2009 sættes alene SOCIO-kode for personer, som er i befolkningen ultimo året eller har været lønmodtagere i løbet af året- dvs. at SOCIO-kode er lig 999 for folkepensionister, som dør løbet af året, samt ikke lønmodtagere som udvandrer eller dør i løbet af året.
Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK. Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO02, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK.
Fra 2010 er opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK_08 ( dansk branchekode_08). Ved skiftet fra dansk branchekde 03 til dansk branchekode 08 indplaceres de fleste lønmodtaragere i samme SOCIO02 kategori. Det meste sygeplejerskerarbejde samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter fra SOCIO02 gruppe 133 til gruppe 132 ( skift fra hovedgruppe 3 i DISCO til hovedgruppe 2). Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. For 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ædringen i DISCO-nomenklatur, jf. bilag :"Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx".
Fra 2011 er metode til imputering af DISCO08 koden ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer
OBS!! 2010 data forfindes både opgjort efter ny og efter gammel metode.
|
| FAMHOEJSTUDDA |
Fremmednøgle til KTX_FAMUDD. , Langt navn:Højeste uddannelse for de voksne i familien, Beskrivelse:Kode for den voksne person i E-familien, der har den højeste fuldførte uddannelse.
Kode for højst fuldført uddannelse pr. 1. oktober
Den højeste fuldførte uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden, som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:
1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede.
2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder).
3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse.
Det betyder, at vis flere kilder har oplysninger om det samme uddannelsesforhold vil den kilde som bliver brugt være den med den seneste dato (hf_vfra). Det samme uddannelsesforhold kan således ligge med flere record fordi kilden til uddannelsesoplysningen skifter.
Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en anden uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet.perindkialt famindkomstialt
Højeste fuldførte uddannelse i Familieindkomststatistikken:
I Statistikbanken grupperes efter følgende:
Fire cifre :
0, 1001 = Uoplyst
1002-1008 = Grundskole
To første cifre:
20,25 = Gymnasiale uddannelser
35 = Erhvervsuddannelser
40 = Korte videregående uddannelser
50,60 = Mellemlange videregående uddannelser inkl. Bachelor
65,70 = Lange videregående uddannelser
, Detaljeret beskrivelse:Hovedkilden til den højeste uddannelse er Elevregistret. Derudover bruges data fra Kvalifikationsregistret, som samler data fra flere kilder af forskellig karakter (se hf_kilde).
I forbindelse med dannelsen af den højst fuldførte uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende. Uddannelser med følgende værdier af kompetencevariablen KOMP bruges:
KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse)
KOMP = 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse)
KOMP = 7 (overbygning på en videregående uddannelse).
Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af variablen KOMP. Dog er
6. klasse er det laveste klassetrin som bliver brugt som højst fuldført uddannelse.
Personer med uoplyst højst fuldført uddannelse, der kun har en afbrudt eller igangværende almen uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, får tildelt det foregående klassetrin som højeste uddannelse:
Kode for den voksne person i E-familien, der har den højeste fuldførte uddannelse.
Hvis der kun findes en afbrudt uddannelse i hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunkt 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse.
Hvis der kun findes en afbrudt uddannelse i hovedgruppe 20 og 25 sættes højst fuldført uddannelse til 9. klasse og afgangstidspunktet sættes til 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år.
Herved bliver det muligt at se, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet.
Danmarks Statistik har gennemført spørgeskemaundersøgelser for personer der er indvandret til Danmark til og med 2006, hvor indvandrerne er blevet spurgt om, hvilken uddannelse de har medbragt fra udlandet. Undersøgelsen har ikke været gennemført siden hvilket betyder, at den højst fuldførte uddannelse for |
| FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE |
Fremmednøgle til KTX_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE. , Langt navn:Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Beskrivelse:Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke med her
0 = 0 antal skattepligtige i familien
1 = 1 skattepligtig voksen i familien
2 = 2 skattepligtige voksne i familien |
| FAMANTALBOERN |
Langt navn:Antal børn i familien, Beskrivelse:Antal børn i familien under 25 år. |
| FAMINDKOMSTIALT |
Langt navn:Familieindkomst i alt er ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og fradrag af renteudgifter, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster.
Familie indkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster(eksklusive beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien .
Familieindkomst i alt er inklusive skattefrie indkomster
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i Familieindkomst i alt. Blandt andet indgår følgende ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi med mere)
- Lotterigevinster med videre.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder.
Familieindkomst i alt er et bruttobeløb. Det vil sige at renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket.
I Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF2, INDKF22, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.1 og benævnes 'Indkomst i alt'.
I Statistikbanktabellerne INDKF2 og INDKF22 er opdeling på indkomstintervaller efter indkomstbegrebet 'Indkomst i alt' (FAMINDKOMSTIALT).
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører, Detaljeret beskrivelse:"Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt"
FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster.
Familiekomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat som følger:
FAMINDKOMSTIALT=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY-OVSKEJD02_NY+RESUINK_GL
Fra 1994 erstattes ERHVERVSINDK_GL med ERHVERVSINDK og RESUINK_GL erstattes med RESUINK.
(Honorarer flyttes til erhvervsindkomsten fra anden personlig indkomst)
Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07
Hvor
ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst eksklusive Honorarer
ERHVERVSINDK er erhvervsindkomst inklusive Honorarer
OVERFORSINDK er overførselsindkomst
FORMUEINDK_NY er formueindkomst
OVSKEJD02_NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (1990-2006 4 procent, se beskrivelse i FAMLEJEVÆRDI)
RESUINK_GL er anden personlig indkomst inklusive Honorar
RESUINK er anden personlig indkomst eksklusive honorar
OVSKEJD07 = beregnet lejeværdi af egen bolig (2007 - , procent forskellig fra år til år, se beskrivelse i FAMLEJEVÆRDI)
Familieindkomst i alt er inklusive skattefrie indkomster
Udvalg af de største ændringer:
(Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer)
Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT, se variablen QSAR (særlig indkomst).
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand)- det vil sige at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.
1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten, se dokument "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.
Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992- 2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt.
I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes.
I 2002 er familieindkomst inklusive skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.
Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst.
I 2008 og 2009 er FAMINDKOMSTIALT eksklusive varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt)
Se følgende link til publikationen "Indkomster" http://www.dst.dk/pubomtale/11126
|
| FAMFORMUEINDK |
Langt navn:Formueindkomst i alt for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMFORMUE er baseret på FORMUEINDK-NY fra Personindkomster.
Familiens formueindkomst består af renteindtægter med videre, aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster , Lejeværdi af egen bolig samt forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast.
Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.2 og benævnes 'Formueindkomst'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløb i kr. og ører, Detaljeret beskrivelse:FAMFORMUE er baseret på FORMUEINDK-NY fra Personindkomster.
Formueindkomsten er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMFORMUEINDK=RENTEINDK + PEROEVRIGFORMUE + OVSKEJD02_NY
Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07,
hvor:
RENTEINDK = skattepligtige renteindtægter
PEROEVRIGFORMUE = aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast
OVSKEJD02_NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (1990-2006)
OVSKEJD07 = beregnet lejeværdi af egen bolig (fra 2007).
De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende:
Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jævnfør dokumentet "aktieindkomstindberetning.doc" i Personindkomster
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke).
1994-2003: Lejeværdi af egen bolig beregnet som 4 procent af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for eventuel bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig per boligejer og et sommerhus per sommerhusejer, og der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse.
Fra 1996 inklusive fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter,jævnfør publikationen "SKATTEN 1997".
Fra 2004 inkluderer beregnet lejeværdi af egenbolig også lejeværdi af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jævnfør publikationen "Skatten" 2007. Se også bilaget "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster) i Personindkomster.
|
| FAMRENTEINDK |
Langt navn:Samlede renteindtægter fra Danmark for familien, Beskrivelse:Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark inklusiv renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed
Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og er derfor ikke inkluderet i FAMRENTEINDK (oplysninger herom haves ikke).
Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven
Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr.3 og benævnes 'Renteindtægt'
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:
Renteindtægt af obligationer, pantebreve i depot samt indestående i pengeinstitutter i Danmark
Renteindtægter af pantebreve, der ikke er i depot (herunder renter af solgte og indfriede pantebreve)
Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed. fra 2002
Ændringer i indholdet i variablen FAMRENTEINDK:
1992: Dette år eksklusiv renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen FAMOEVRIGFORMUE).
Fra 2000: Inklusiv renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (FAMOEVRIGFORMUE)).
2006-2009 indgår gevinst og tab på visse investeringsforeningsbeviser, (jf. variablen RENTPBED i Personindkomster).
Fra 2010: eksklusiv renter af pantebreve der ikke er i depot
|
| FAMLEJEVAERDI |
Langt navn:beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMLEJEVAERDI er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007 -) fra Personindkomster.
Variablen er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FAMFORMUEINDK).
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Lejeværdi af egen bolig er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMLEJEVAERDI er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007 -) fra Personindkomster.
For OVSKEJD02_NY gælder følgende forhold i de nævnte perioder:
1990 til 1993: Variablen er lig med 4 procent af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, det vil sige boligværdi vurderetper 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer.
1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 procent af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for eventuel bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig per boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et eventuelt sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse.
2004-2006: Variablen er beregnet som 4 procent af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for eventuel bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 procent lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig.
Fra 1990 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer.
Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 procent
Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig).
For OVSKEJD07 gælder følgende forhold i de nævnte perioder:
Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for eventuel bolig ejet første del af året.
For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før.
Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes eventuel lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes eventuel lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien.
Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten.
Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark.
Lejeværdien udgør følgende procent.- andele af boligværdien:
2007 3,5 procent
2008 3,6 procent
2009 4,9 procent
2010 5,1 procent
2011 5,1 procent
2012 5,2 procent
|
| FAMOEVRIGFORMUE |
Langt navn:Anden formueindkomst for familien, Beskrivelse:Familiens samlede øvrige formueindkomster
Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser.
Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst'
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMOEVRIGFORMUE indgår i variablen FAMFORMUEINDK (samlede formueindkomster inklusiv beregnet lejeværdi af egen bolig).
Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980.
Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år.
Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc".
I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen FAMRENTEINDK (renteindtægter fra Danmark)).
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen FAMLEJEVAERDI.
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997". Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomst.
Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (FAMRENTEINDK).
Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" i Personindkomst, og variablen FAMAKTIEINDK (aktieindkomster).
Aktieindkomsterne (FAMAKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i FAMOEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning.
|
| FAMERHVERVSINDK |
Langt navn:Erhversindkomst for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMERHVERVSINDK er baseret på ERHVERVSINDK_GL (1990-1993) og ERHVERVSINDK (1994 -) fra Personindkomster.
Løn (skattepligtig løn inklusive frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og
nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inklusive udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, vederlag for foredragsvirksomhed med videre (1990-1993) samt (fra 1994 -) honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig,
Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og eksklusive bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMERHVERVSINDK er baseret på ERHVERVSINDK_GL (1990-1993) og ERHVERVSINDK (1994 -) fra Personindkomster.
Erhvervsindkomsten er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD_GL (1990-1993)
FAMERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD (1994-
Hvor:
LOENMV er løn med videre.
NETOVSKUD_GL er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inklusive udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed med videre.
NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inklusive udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, vederlag for foredragsvirksomhed med videre samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jævnfør variablen NETOVSKUD.
For yderligere information se under variablene LOENMV og NETOVSKUD
De vigtigste databrud:
Fra 1995 inklusive jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst)).
Fra 1999 inklusive værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jævnfør ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten).
I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten.
Fra 2002 inklusive løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn.
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 milliard kroner).
Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002
|
| FAMLOENMV |
Langt navn:Lønindkomst i alt i familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster
Skattepligtig løn inklusive frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner.
Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel.
Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lignende indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen NETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed)
Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket).
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
LOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden - disse sygedagpenge indgår ikke i LOENMV men i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands- eller overførselsindkomster)
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.7 og benævnes 'Løn '
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløb i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Løn er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster
Løn er inklusive løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption)
Fra 1993 inklusive værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1993 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFRYNS)
Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister.
Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret.
Fra 1994 inklusive værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens medvidere (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS).
Fra 1994 inklusive ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde og lignende (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL).
Fra 1994 inklusive løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA med flere samt arbejde på Færøerne og Grønland).
Fra 1995 inklusive jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR).
Fra 1999 inklusive værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder med videre) udnyttet i året, jævnfør ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)
2001-2003 inklusive aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV).
2002-2003 og fra 2008 inklusive løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetninsgsystem (oplysningsseddlerne, COR), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i LOENMV.
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 milliarder kroner).
Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i LOENMV 1992-2001 og 2004-2007.
|
| FAMFRYNSEGODER |
Langt navn:Skattmæssig værdi af frynsegoderne i familien, Beskrivelse:Familiens samlede frynsegoder
Værdi af frynsegoderne:
Fri bil, fri telefon, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tvlicens, fri bil til hovedaktionærer, arbejdsgivebetalt gruppelivsforsikring
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Variablen er defineret fra 1993.
FAMFRYNSEGODER er baseret på CORFRYNS fra Personindkomst.
.
Kilden til FAMFRYNSEGODER er arbejdsgivernes indberetning til SKAT af den skattemæssige værdi af frynsegoderne. GRUPPELIV er i de fleste tilfælde indberettet af pensionsselskaberne (gruppelivsdel af beløb indbetalt til arbejdsgiveradministreret pensionsordning) og kun i enkelte tilfælde af arbejdsgiveren.
Fra 1993 værdi af gruppelivsforsikring i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (før 1993 ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK (indkomster ikke klassificeret i andre variable, herunder visse honoraraflønninger samt børnebidrag)).
Fra 1994 inklusiv skattemæssig værdi af frynsegoderne fri bil, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tvlicens, fri bil til hovedaktionærer (før 1994 lå disse beløb i variablen FAMRESTINDK). I forbindelse med skattereformen i 1994 blev beskatningen af frynsegoder skærpet, og der blev indført indberetningspligt for arbejdsgiverne.
Fra 1995 inklusiv skattemæssig værdi af fri telefon (før 1994 lå disse beløb i variablen FAMRESTINDK).
Antalsmæssigt udgør gruppelivsforsikringen langt den største del, 80 til 90 procent. Beløbsmæssigt udgør fri bil 60 til 70 procent og gruppeliv 15 til 30 procent. Til sammen udgør fribil og gruppeliv mellem 80 og 90 procent af det samlede beløb i FAMFRYNSEGODER
|
| FAMVIRKOVERSKUD |
Langt navn:nettooverskud af selvstændig virksomhed for familien, Beskrivelse:Nettooverskud af selvstændig virksomhed incl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig ( vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)
Nettooverskudet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Familiens virksomhedsoverskud er summen af den ene ægtefælles virksomhedsoverskud og den anden ægtefælles indkomst som medarbejdende ægtefælle
.
FAMVIRKOVERSKUD er baseret på =NETOVSKUD_GL (1990-1993) og NETOVSKUD (1994- ) fra Personindkomst.
1990- 1993 Eksklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.) indgår i FAMRESTINDK
Fra 1994 inklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)
Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen FAMRESTBISTANDSYD.
Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Det vil sige at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra FAMRESTINDK
Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK i Personindkomst) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene FAMRESTINDK.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber).
Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig.
|
| FAMOVERFOERINDK |
Langt navn:Familiens samlede overførselsindkomster, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomster
Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser.
I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering med mere, a-kasseydelser inklusive orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, pensioner inklusive efterløn og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner med mere.) , boligstøtte, børnetilskud og SU med mere.
I Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.9 og benævnes 'Overførselsindkomst'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMOVERFOERINDK er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomster
FAMOVERFOERINDK er dannet som en sum af andre variable. Den er baseret på følgende variable fra Personindkomster:
OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL
Hvor
QPENSIALT er folke- og førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner
QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inklusive orlovsydelser)
ANDOVERFORSEL er andre overførsler, består af SU, boligstøtte og børnetilskud.
Udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig.
1991 dannes tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner for første gang. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL.
1992 indføres overgangsydelse.
1992 indføres orlovsydelser, som når deres største udbredelse omkring 1995/96.
Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen RESUINK_GL.
1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige.
1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen
1999 gør en reform af efterlønsordningen den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år.
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp.
2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år.
|
| FAMPENSIONIALT |
Langt navn:Pensioner i alt for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster.
FAMPENSIONIAL består af Folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse, tjenestemandspension, private pensioner inklusive arbejdsgiveradministrerede ordninger.
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT
QPENSIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger:
- hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN)
- pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner)
- engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP).
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.10 og benævnes 'Pensioner og lign.'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:'Pensioner og lign.' er en sumvariabel for alle personer i en E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster og beregnes således:
QPENSIALT =QPENSNY+QTILPENS+EFTLOEN+OVERG+ ((QTJPENS+QANDPENS) fra 1991),
hvor:
QPENSNY = Folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister
QTILPENS = Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension)
EFLOEN = Efterløn
OVERG = Overgangsydelse
QTJPENS = Tjenestemandspension
QANDPENS = Pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994).
(I 2008 indgår udbetalt fleksydelse i QPENSIALT men ikke i EFTLOEN, derfor vil en sammentælling af variablerne i 2008 mangle dette beløb)
Større ændringer:
1991 Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL)
1992 Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i ANDBISTAN-DYD)
1994 Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig
1999 Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år.
2004 Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år.
Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje med mere er ikke inkluderet.
En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i QPENSIALT, jævnfør variabellisten ovenfor.
|
| FAMPENSOFFENTLIG |
Langt navn:Folke- og førtidspension for familien, Beskrivelse:Familiens samlede Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck (supplerende pension), delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister.
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT (er ikke dannet for familier)
Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/varedeklaration/941.
For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMPENSOFFENTLIG (Folke- og førtidspension inklusive tillæg) er dannet på QPENSNY fra Personindkomst.
Ikke alle de nedenstående variable fra Personindkomster er dannet for familier, derfor henvises til variable fra Personindkomster.
Størrelsen af FAMPENSOFFENTLIG afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI.
To af indkomstbegreberne i FAMPENSOFFENTLIG indgår i to særskilte højkvalitetsvariable i Personindkomster.
Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til før-tidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT.
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige.
De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FAMPENSOFFENTLIG før 1994.
Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FAMPENSOFFENTLIG.
1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder.
Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet. Fra 2002 indgår varmehjælp i variablen FAMRESTBISTANDYD (andre bistands-kontanthjælpsydelser)
|
| FAMPENSIONATP |
Langt navn:Pensionsudbetaling fra ATP for familien, Beskrivelse:Familiens samlede udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010).
I Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner'
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu).
Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke iFAMPENSIONATP. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992).
Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister.
Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden.
Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i FAMPENSIONATP, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG.
|
| FAMEFTERLOEN |
Langt navn:Efterløn, Beskrivelse:Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år).
Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr.13 og benævnes 'Efterløn".
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster
Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension.
Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen.
Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger.
1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år.
Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006.
Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN.
Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.)
Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007.
Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb.
|
| FAMPENSTJENESTE |
Langt navn:Tjenestemandspension for familien, Beskrivelse:Familiens samlede udbetaling af tjenestemandspension.
Tjenestemandspension er inkusiv. pension til efterladte ægtefæller og børn.
FAMPENSTJENESTE omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår ( hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger).
Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr.15 og benævnes 'Tjenestemandspensioner'
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMPENSTJENESTE er baseret på QTJPENS i Personindkomst.
Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991).
Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK.
Beløbene i variablen FAMPENSTJENESTE er fastlagt i en model, jf. bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMPENSTJENESTE er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer.
|
| FAMANDENPENSION |
Langt navn:Andre pensionsudbetalinger til familien, Beskrivelse:Familiens samlede andre pensionsordninger
FAMANDENPENSION er baseret på QANDPENS i Personindkomster.
Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejdsmarkedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver.
FAMANDENPENSION indeholder ikke disse engangsudbetalinger:
- Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster variablen er ikke dannet for familier)
- Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner)
- Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP).
Statistikbanktabellerne har variablen under indkomsttype nr. 16 og benævnes "Andre pensioner"
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMANDENPENSION indgår i variablen FAMPENSIONIALT
Hvor:
FAMPENSIONIALT er alle pensionsindkomster
FAMANDENPENSION er lig med summen af QPENSPRI (i Personindkomster), pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994) (variablen er ikke dannet for familier)
QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af FAMANDENPENSION.
Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene FAMRESTINDK.
Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK.
Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen FAMRESTINDK
Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMANDENPENSION er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. ovenstående bilag.
|
| FAMMIDLERTIDYD |
Langt navn:Midlertidige overførselsindkomster, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster
Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inklusive orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge.
Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.17 og benævnes 'Dagpenge og lign.'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMMIDLERTIDYD er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster.
QMIDYD = KONT_GL + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1990 til 1993)
QMIDYD = KONTHJ + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1994)
Hvor:
KONT_GL/ KONTHJ er kontanthjælp
ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge
QORLOV2 er orlovsydelser
ANDBISTANDYD andre bistandsydelser
De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer.
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig.
I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases.
Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_GL.
1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige).
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. I 2008 og 2009 er QMIDYD eksklusive varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt)
For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" i Personindkomster samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD.
|
| FAMKONTANTHJAELP |
Langt navn:Kontanthjælp for familien, Beskrivelse:Kontanthjælp:
1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 ( kontanthjælp til underhold mv.)
1999- kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:FAMKONTANTHJAELP er dannet på variablen KONTHJ_GL fra 1990-1993) og fra 1994 på KONTHJ fra Personindkomster.
KONTHJ_GL
Kontanthjælpsydelser 1990-1993 efter lov om social bistand (bistandsloven),
Hjælp efter bistandslovens §37-42 om forbigående hjælp og §43-45 om varig
hjælp, samt hjælp efter kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde, indgår ikke i KONT_GL.
Fra 1983 indeholder variablen ikke hjælp efter § 42 (revalideringsydelse).
For sambeskattede er beløbet registreret hos den af de sambeskattede, som har den største skattepligtige indkomst.
Beløbet indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men nedsætter personfradraget..
Variablen KONTHJ er dannet fra og med 1994
Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR). I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp.
Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for:
revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp/(1999 ydelse efter lov om orlov service og aktivlov)
Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikekrhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen f. eks. skal afgøre om forrevaldering er kontanthjælps- eller revalideringsydelse i indberetningen. Mere detaljerede oplysninger om kontanthjælpsydelser kan findes i kontanthjælpsregisteret.
Dvs., at KONTHJ ikke indholder revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse ( disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD)
Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL.
Se også variablen QBISTYD2.
Kontanthjælp bliver hævet i 1994 samtidig med at den bliver gjort skattepligtig.
1994-30. juni 1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 ( kontanthjælp til underhold mv.)
1. juli 1999- kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)
|
| FAMARBEJDSLOESP |
Langt navn:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, Beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse
Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse
Fra 1999 er beløbet excl. feriedagpenge
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige.
uddannelsesydelser for 1986 og 1987 ligger i varaiblen ANDBISTANDYD eller i variablen RESUINK_GL, jf. også vedlagte dokument "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986- manglende beløbet ligger i RESUINK_GL
I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen.
Uddannelsesgodtgørelsen øges skraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV.
Samtidig flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD.
I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV.
|
| FAMRESTBISTANDSYD |
Langt navn:Andre ydelser fra kommuuner og A-kasser udbetalt til familien, Beskrivelse:Andre ydelser fra kommuner og A-kasser:
Sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, Orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i A-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige A-kasseydelser
(andet end arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMRESTBISTANDSYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af A-kasser og kommunernes bistands socialkontorer.
Ændringer:
1984. Tilgår revalideringsydelse efter bistandslovens §42.
1985-1987 inkl. iværksætterydelse
1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse
1. oktober 1990 revalideringsydelsen bruttoficeres (beløbet hæves og gøres skattepligtig)
1992 og 1993 inkl. orlovsydelser
1994 Fra dette år er alle ikke markerede ydelser fra A-kasser lagt i ANDBISTANDYD, tidligere i RESUINK_GL ( se vedlagte dokunent "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
Her tilgår andre kontanthjælpsydelser end ren kontanthjælp (KONTHJ) og revalidering ( aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.) (Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres ( hæves og gøre skattepligtige) .
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensioniser og skattefri kontanthjælp ( udgør henholdsvis ½ mia. kr og 1. til 1½ mia. kr.)
|
| FAMANDOVERFORSEL |
Langt navn:Andre overførsler til familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster
Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse.
Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten.
Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:'Andre overførselsindkomster' er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMANDOVERFORSEL er baseret på ANDOVERFORSEL fra Personindkomster.
ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP
Hvor:
KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse
KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse
STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.
Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable.
|
| FAMSU |
Langt navn:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, Beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte
Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL
Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte- giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989.
Fra 2004 er inkluderet stipendier efter "statens voksen uddannelsesstøtte" udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier
Lå tidligere i variablen RESUINK. |
| FAMBOLIGSTOETTE |
Langt navn:Boligstøtte udbetalt til familien, Beskrivelse:Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):
Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene.
Fx beregnes støtten for 1997 således:
Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5.
Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5.
Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5
Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Boligstøtte/boligydelse
Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003.
I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb.
Jf. også :
http://www.dst.dk/varedeklaration/947
|
| FAMBOERNETILSKUD |
Langt navn:Børnetilskud og familieydelser til familien, Beskrivelse:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår.
Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal.
Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:
1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006.
Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre.
Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien.
Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html)
Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret.
Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret.
Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken.
Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004.
Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud.
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte.
Se også
http://www.dst.dk/varedeklaration/945
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1
|
| FAMRESTINDK |
Langt navn:Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMRESTINDK er baseret på RESUINK_GL (1990-1993) og fra 1994 på RESUINK fra Personindkomster
FAMRESTINDK er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (FAMINDKOMSTIALT) er delt ud på FAMERHVERVSINDK (erhvervsindkomster), FAMOVERFOERINDK (overførselsindkomster) og FAMFORMUEINDK (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:
FAMINDKOMSTIALT = FAMERHVERVSINDK + FAMOVERFOERINDK + FAMFORMUEINDK + FAMRESTINDK
Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Det vil sige, at FAMRESTINDK er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Anden personlig indkomst'
Beløb i kroner og ører
, Detaljeret beskrivelse:FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer i en E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMRESTINDK er baseret på RESUINK_GL (1990-1993) og fra 1994 på RESUINK fra Personindkomster
Variablen RESUINK_GL er lig med RESUINK tillagt bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed med videre). Det vil sige, vi har følgende sammenhæng fra 1994:
RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed med videre).
Før 1994, se variablen RESUINK_GL.
Restindkomsten RESUINK består af:
- legater med videre til Ph. D.-studerende
- rentetilskud til statsgaranterede studielån
- honorarer for arbejde udført i udlandet
- forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt med videre.,
modtaget underholdsbidrag
- royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde
- modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK)
- hædersgaver
- strejke- og lockoutgodtgørelse
- indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren
- skattefri uddelinger fra fonde
- personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen LOENMV
- vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver
- a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt eventuelt. arbejdsmarkedsbidrag)
Nedenfor er listet ændringer i variablen RESUINK:
Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet.
I 2002 er denne størrelse på 1,9 milliarder kroner. Størstedelen heraf er til børn under 15 år..
Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet).
I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jævnfør dokumentet i Personindkomster
"Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jævnfør ovenfor omtalte bilag.
I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige.
2008 til 2010 inklusive løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV)
Fra 2010 inklusive skattefri legater til soldater.
Fra 2011 inklusive honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 milliarder kroner).
I 2006 er børnebidraget på 3,0 milliarder kroner Heraf kommer de 0,8 milliarder kroner fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt).
I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år.
|
| FAMFRADRAGIALT |
Langt navn:Samlet beregnet fradrag for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMFRADRAGIALT er baseret på FRADRAG fra Personindkomster
Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel.
Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag,
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag med mere.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:'Fradrag i alt' er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMFRADRAGIALT er baseret på FRADRAG fra Personindkomster
Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG:
- QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter
- QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG)
- ARBFORS, fradrag vedrørende A-kasse, fagforening og efterløn
- BEFORDR, befordringsfradrag
- UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag.
Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel:
FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-ARBBIDMVALM (fra 1994),
hvor
- BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik)
- QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT
- ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT.
Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skattemæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregister til Danmarks Statistik foretages.
Ændringer:
Fra 1990 til 1993 er der et 3 procents fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se http:www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-beløbsgrænser-i-skattelovgivningen
Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BEFORDR (befordringsfradrag).
Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedrørende a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag.
Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen
|
| FAMRENTEUDGIFTER |
Langt navn:Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster
Samlede fradragsberettigede renteudgifter inklusive virksomhedsrenter.
Inklusive løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (LL§15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning.
LL (Ligningsloven)
Renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve, renter af studielån (medgår først, når renterne betales). Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.27A og benævnes 'Renteudgifter '
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster.
Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling.
Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993).
Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skatten" diverse årgange).
Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra når de betales.
QRENTUD2 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser.
Renter af skattebøde indgår i rentefradraget.
Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden.
Provisioner, gebyrer med mere:
QRENTUD2 indeholder følgende:
Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr.1 .
b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodehavende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1.
c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2.
Ad a-c
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3.
Følgende indgår IKKE QRENTUD2:
· Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglysningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes.
· Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages.
· Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i for eksempel stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån.
· Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3.
|
| FAMTRANSPORTFRADRAG |
Langt navn:Samlet befordringsfradrag i familien, Beskrivelse:Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag.
Det selvangivne/godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder.
Fra 1994 udgår fradraget for udgifte til befordring mellem skiftende arbejdssteder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren- dette beløb er ikke indregnet i indkomsten.
Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordingsfradrag på 25%,, dog mkasimalt 6.000 kr. i 2006, ( Ligningslovens §9C, stk. 4.) Procentsatsen på 25% reduceres med indkomstens størrelse ( indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5% - point for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr. og er således nul ved 278.300 kr. jf. diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMUNDERHBIDRAG |
Langt navn:Underholdsbidrag betalt af familien, Beskrivelse:Betalt underholdsbidrag er et fradrag.
Underholdsbidrag betalt til tidligere ægtefælle og børnebidrag (skal være betalte for at indgå i UNDERHOL)
UNDERHOL omfatter kun børnebidrag indtil barnet fylder 18 år ( derefter er det ikke fradragspligtigt).
Særlige engangsbdrag i forbindels emed barnets dåb og konfirmation er fradragsberettiget hos bidragsyderen og skatetfrit hos barnet.
Fra år 2000 omfatter UNDERHOL kun den del af børnebidraget der går ud over over tillæg ifølge §4 stk 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (år 2006 er tillægget på 1.416 kr.)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Underholdsbidraget i variablen UNDERHOL består af bidrag til tidligere ægtefæle samt til børn under 18 år.
Til og med 1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet. Fra og med 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år ( i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.).
Se diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMSAMLETINDK |
Langt navn:Samlet indkomst for familien, Beskrivelse:Samlet indkomst = alle skattepligtige indkomster, skattefrie overførsler fra det offentlige, men ekskl. arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, ATP-bidrag, lotterigevinster, hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide. Samlet indkomst er også lig med indkomst i alt tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig.
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMSUMINDKNETTORENT |
Langt navn:Samlet indkomst med nettorenter for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomster.
Familieindkomst i alt inklusive beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettigede renteudgifter ved skatteligningen. Benævnes også "Samlet indkomst med nettorenter".
Samlet indkomst med nettorenter er inklusive skattefrie indkomster
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i Samlet indkomst med nettorenter. Blandt andet indgår følgende ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi med mere).
- Lotterigevinster med videre.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel).
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
Pensionsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ikke en del af Samlet indkomst med nettorenter.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF2, INDKF22, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.29 og benævnes 'Samlet indkomst med nettorenter'.
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:"Samlet indkomst med nettorenter" er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) .
FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomster.
Samlet indkomst med nettorenter er dannet således:
PERSAMLINKNETRENT_NY=PERINDKIALT+OVSKEJD02_NY-QRENTUD2
Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07,
hvor:
PERINDKIALT = Personindkomst i alt
OVSKEJD02_NY = Beregnet lejeværdi af egen bolig
OVSKEJD07 = Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnes på ny måde)
QRENTUD2 = Renteudgifter
Samlet indkomst med nettorenter er inklusive skattefrie indkomster.
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen.
De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse:
Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - det vil sige at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.
1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning").
Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst.
I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes.
Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jævnfør variablen OVSKEJD02_NY.
Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner med mere (se variablen LOENMV (løn med videre)).
I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inklusive løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen)
Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst - hvor en forælder, barnet ikke bor sammen med, har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.
Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst.
Se også variablen RESUINK_GL (ikke klassificerede indkomster) vedrørende inkludering af fortjeneste eventuelt salg af ejendom.
Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993).
Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218.
|
| FAMSKATMVIALT |
Langt navn:Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster.
Skat med videre i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension
Variablen består af statsskat, amtsskat (1990-2006),sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1990), ejendomsværdiskat (fra 2000), samt askat af aktieudbytter og aktieavancer.
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag.
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Skat mv.
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Familiekomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster.
SKATMVIALT_NY er beregnet således:
SKATMVIALT_NY=SKATTOT_NY+ARBBIDMVALM,
hvor:
- SKATTOT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inklusive udenlandsk betalt skat
- ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag
SKATMVIALT_NY er lig med SKATTOT_NY for perioden 1990-1993.
1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag.
Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jævnfør dokumentet "Skattereformer 1980-2010.doc" i Personindkomster.
Øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af SKATMVIALT_NY:
marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange).
1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jævnfør dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.
Fra 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:
Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes.
Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994.
1997: Formueskatten afskaffes.
1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 procent af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010.doc" , "skattesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster
samt
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen |
| FAMSKATTOT |
Langt navn:Samlet indkomstskat betalt af familien, Beskrivelse:Samlet personlig slutskat for en skatteyder.
Består af statsskat, amtsskat, kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb).
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen ( indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattesystem1980_ff.doc.
Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT
1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året.
1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86".
1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig
1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster.
1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID).
1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber.
1997. Formueskatten afskaffet.
2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig
Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" |
| FAMARBMABIDRAG |
Langt navn:Arbejdsmarkedsbidrag mv, Beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst
Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994, og særlig pension fra 1998 ( suspenderet 2004-2008)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidragte indførtes i 1994 , og det særlige pensionsbdrag indførtes i 1998 ( første år det midlertidige pensionsbidrag)
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten ( ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag men før andre fradrag herunder bidrag til privattegnede pensioner) ( pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbjdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger)
dog med visse undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag:
Det er muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension, hvis man fortsat er socialt sikret i hjemlandet, har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. som udstationeret, og hvis Danmark har indgået en aftale om social sikring med dette land. Arbejdsgiver vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler.
For yderligere detaljer og andre år se publikationen "Skatten" diverse årgange samt vedlagte dokumenter "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc"
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=2
Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget ( erhversindkomst med ovenstående undtagelser):
1994 5%
1995 6%
1996 7%
1997- 8%
fra 1998 til foreløbig 2003. Særligt pensionsbidrag er lig med 1pct. af bidragsgrundlaget ( som normalt er løn +overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 (66) år)
OBS! der betales også i en række tifælde midlertidig/særlig pension af : A-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge
De går uden om Skat direkte til ATP, og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM
|
| FAMDISPONIBEL |
Langt navn:Diponibel indkomst for familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster.
Disponibel indkomst er inklusive beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat med videre, betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ( tillægges i udbetalingsåret og fratrækkes i tilbagebetalingsårene).
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Blandt andet indgår følgende ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi med mere).
- Lotterigevinster med videre.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel).
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Disponibel indkomst'.
I Statistikbanktabellerne INDKF31 og INDKF32 er indkomstbegrebet 'Disponibel indkomst'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer i en E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år).
FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster og beregnes således:.
DISPON_NY=SAMLINK_NY-QRENTUD2-SKATMVIALT_NY-UNDERHOL-TBKONTHJ,
hvor:
-SAMLINK_NY er Samlet indkomst inklusive beregnet lejeværdi, før fradrag af renteudgifter
- QRENTUD2 er samlede skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, inklusive renteudgifter i virksomhed
- SKATMVIALT_NY er samlede skatter inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag
- UNDERHOL er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag
- TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp.
Forskellen mellem variablene DISPON (2002-2006 ikke højkvalitetsvariabel) og DISPON_NY er:
- ændret opgørelse af lejeværdi af egen bolig 2002 og 2003 (jævnfør variablen OVSKEJD02_NY).
- DISPON_NY er reduceret med QHVIRKSK (foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne); dermed bliver DISPON_NY større.
- Tilbagebetalt kontanthjælp er fratrukket i DISPON_NY.
De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen.
1994 bruttoficering af kontanthjælp, folke- og førtidspension.
Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag.
Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jævnfør variablen OVSKEJD02_NY.
2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er DISPON_NY eksklusive. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), det vil sige at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. Dispon_ny er eksklusive grøn check(2010-2012).
For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og publikationer:
- "Skattereformer 1980-2010.doc"
- "Skattesystem 2006.doc"
- "Aktieindkomstindberetning.doc"
- Indkomster 2011 (http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218)
- Diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMBRUTTOINDK |
Langt navn:Bruttoindkomst for familien, Beskrivelse:Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning (beregnet af Danmarks Statistik).
BRUTTO=
+Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer mm. )
+ indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulent honorar mm)
+Kapitalindkomst(renteindtægter mm.)
+indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mm)
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning.
Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster
Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO
- ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel
- skattefri Løn (fra DANIDA. fl.). (1994 ff, QSAKAFRI)
- boligstøtte (skattefri) (1984 ff,KORSTOETT)
- børnetilskud (skattefri) (1984 ff,KORYDIAL)
- kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. 1990 , (1980-1993 QSOCYD)
- skattefrie tillæg (invalidetets-beløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (1984 ff, TILBTOT)
- skattefri kontanthjælp, (2002 ff,KONSKFRI)
- varmetillæg til pensionister,(2002 ff, VARMEHJALP)
- hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, ) (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig) (1993 ff,HAEVPEN)
- Lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig)
Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer der fra 1980 og frem har betydet at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold.
Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst
Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskudet blive stående i virksomheden, og hæve beløbet på et senere tidspunkt.
Det beløb der bliver stående i virksomheden indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret" , men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden- I variablen QBRUKOR2 indgår hele overskudet fra virksomheden i det år hvor det optjenes.
Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( §43 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og indgår herefter i BRUTTO.
Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten- beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst
Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkomsten. I perioden 1992 til 2003 har lønindkomst under denne ordning ikke indgået i BRUTTO.
Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i Brutto. Kontanthjælp bliver hævet i 1994 samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, QSOCYD)
Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO.
Fra 1994 ændres pct-satserne for beregning af lejeværdi.
Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct. - en mere detaljeret beskrivelse se nedenfor.
Fra 1996 indgår
-En række engangsindtægter som tidligere blev beskattet særskilt
-Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv.
-Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul
-Fortjeneste ved salg af fast ejendom
Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten.
Før 2000 beregnede Skat en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til kapitalindkomsten. Den indgår i BRUTTO. Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:
1,7 pct. af kontant ejendomsværd 1980-1981, pensionist 0,8 pct. , over 1mio. 5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1983 pensionist 1,2 pct., over 741.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1984 pensionist 1,2 pct. ,over 802.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1985 pensionist 1,2 pct., over 813.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1986 pensionist 1,2 pct., over 834.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1987 pensionist 1,2 pct., over 1,2 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1988 pensionist 1,2 pct., over 1,248 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1989 pensionist 1,2 pct., over 1,298 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990 pensionist 1,2 pct., over 1,3368 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991 pensionist 1,2 pct., over 1,3632 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992 pensionist 1,2 pct., over 1,39908 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993 pensionist 1,2 pct., over 1,44 mio. 7,5 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct., over 1,4832 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995 pensionist 1,0 pct., over 1,494 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996 pensionist 1,0 pct., over 1,5348 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997 pensionist 1,0 pct., over 1,5444 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998 pensionist 1,0 pct., over 2,15 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999 pensionist 1,0 pct., over 2,365 mio. 6,0 pct.
Ud dover de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se diverse årgange publikationen "SKATTEN".
QOVSKEJD= OVSKEJD(80-99) + (1993ff LEJINDT)
LEJINDT, 1993ff., indtægter ved udlejning af helårsbolig en del af året, sommerhusudlejning og værelsesudlejning
OVSKEJD, Skats beregnede lejeværdi af egen bolig samt 1980-1992 inkl. indhold svarende til LEJINDT
Hvis man ønskeret indkomstbegreb for 1980-1995 som dækker samme indhold som Bruttoindkomst efter 1995, findes dette ved at summere
BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD)
(QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD)- hvor GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse.
Bemærk at GLSOC oG SOCYD er en familieydelse, og er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst.
Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster mm. , så anvendes variablen:
PERINDKIALT=BRUTTO+SKATFRIYD+(1991ff. QAKTINDX)+VIRKORDIND-(1980-1999 OVSKEJD)
SKATFRIYD, skattefri indkomster er alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:
(fra1983 boligstøtte, boligydelse og skattefri tillæg til førtispensionister), 1980 -1993 kontanthjælp samt 1980 til 30 sep. 1990 revalidering
QAKTINDX, aktieindkomster
VIRKORDIND, selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen
OVSKEJD, skats beregnede lejeværdi af egen bolig
For perioden 1987 til 1996 er foretaget korrektioner af BRUTTO vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997. |
| FAMSKATFRIYD |
Langt navn:Skattefrie indkomster i familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer der tilhører familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster.
De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister. Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet).
Statistikbanktabellerne INDKF1, INDKF11, INDKF4 og INDKF7 har variablen under indkomsttype nr.35 og benævnes 'Skattefrie ydelser'
Statistikbanktabellerne er for årene 2000 -
OBS!! I statistikbanken under Arkiv :
IA911, IA912, IA921, IA922, IA933, IA953 og
IB911, IB912, IB922, IB923, IB933, IB951, IB952, IB953 og IG911 er data beregnet på C-familier (familier inclusive hjemmeboende børn under 18 år) disse data er ikke sammenlignelige med de nye opgørelser.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Skattefri ydelser er en sumvariabel for alle personer i en E-familie (familier inklusive hjemmeboende børn under 25 år) .
FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster.
Variablen SKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb BRUTTO (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster og lignende samt engangsindkomster, for eksempel hævet kapitalpension), jævnfør tabel 1 i notatet, "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc" i Personindkomster, hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng.
Ændringer i variablen:
1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig og udgår dermed af SKATFRIYD.
1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer SKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001.
1994: Inklusive skattefri løn ved arbejde i udlandet (DANIDA samt Grønland, omfatter få personer).
1995: Inklusive skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få personer), der ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder).
2002: Inklusive skattefri del af børnebidrag beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp. Disse tre poster udgør ca. 4,5 milliarder kroner i 2002.
Børnebidraget ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster).
2006: Inklusive børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige.
Fra 2008 inklusive løn til udenlandske forskere på forskerordningen(løn med speciel skatteordning se variablen loenmv)
2008 og 2009: Eksklusive varmhjælp, idet opgørelserne er for dårlige for dette år.
|
| FAMSKATPLIGTINDK |
Langt navn:Skattepligtig indkomst for familien, Beskrivelse:Skattepligtig indkomst i indkomståret
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMAEKVIVAINDKNETTO |
Langt navn:Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, Beskrivelse:Vægtet beløb til alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMAEKVIVAINDKNETTO er baseret på FAMSUMINDKNETTORENT
FAMAEKVIVAINDKNETTO = FAMSUMINDKNETTORENT /(0,5+(0,5 * antal personer over 14 år)+(0,3*antal personer under 15 år))
Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0 øvrige personer = 0,5.
Personer i familien, under 15 år = 0,3
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Vægtet beløb til alle personer der tilhørerden samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMAEKVIVAINDKNETTO er baseret på FAMSUMINDKNETTORENT
For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes Samlet indkomst med nettorenter med antallet af personer i familien.
Vægten der skal divideres med findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
FAMAEKVIVAINDKNETTO = FAMSUMINDKNETTORENT /(0,5+(0,5 * antal personer over 14 år)+(0,3*antal personer under 15 år))
Et par med to børn under 15 år, der har en "Samlet indkomst med nettorenter" på 630.000 kr. vil få en ækvivaleret indkomst på 630.000 kr./2,1 = 300.000 kr.
Det betyder at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 300.000 kr.
|
| FAMAEKVIVADISP |
Langt navn:Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, Beskrivelse:Vægtet beløb til alle personer der tilhører den samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL
FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL/(0,5+(0,5 * antal personer over 14 år)+(0,3*antal personer under 15 år))
Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0 øvrige personer = 0,5.
Personer i familien, under 15 år = 0,3
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Vægtet beløb til alle personer der tilhørerden samme familien (har samme E-familie nummer), inklusive hjemmeboende børn under 25 år.
FAMAEKVIVADISP er baseret på FAMDISPONIBEL
For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien.
Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
FAMAEKVIVADISP = FAMDISPONIBEL/(0,5+(0,5 * antal personer over 14 år)+(0,3*antal personer under 15 år))
Et par med to børn under 15 år, der har en "disponibel familieindkomst" på 420.000 kr. vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr./2,1 = 200.000 kr.
Det betyder at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr.
|
| FAMGAELDIALT |
Langt navn:Familiens passiver, Beskrivelse:Passiver ultimo året
Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)
(defineret fra og med 1995)
Privat gæld indgår ikke i opgørelsen
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1995 se variablen QPASSIV
For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel ( QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV)
I 1997 ophæves formueskatten.
Anden dansk gæld end (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår ikke i variablen QPASSIVN.
I det omfang gæld i virksomhed er (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår den i QPASSIVN
Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996) se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"
|
| FAMEJENDOMSVURDERING |
Langt navn:Kontant ejendomsværdi, Beskrivelse:Variablen har skiftet navn fra "FAMKOEJD_NY05" til "FAMEJENDOMSVURDERING" indhold uændret.
Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger).
Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. 1997-2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD).
For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår.
Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:
1994-2002: 1. januar i året
Fra 2003: 1.oktober i året
For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986).
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
|
| FAMFORMUEAKTIVER |
Langt navn:Familiens samlede aktiver, Beskrivelse:Aktiver opgjort ultimo året - dog er ejendomsvurderingerne opgjort pr. 1/10.
Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot.
(gælder perioden fra og med 1995).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Formueskatten ophæves fra og med 1997.
Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen.
Fra og med 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter.
Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Inkluderer fra og med 1997 også hovedaktionærposter i depot.
Sammenligning med formuevaraibel før formueskattens ophævelse i 1997 se vedlagte dokument, Formueopgørelse.
|
| FAMFORMREST_NY05 |
Langt navn:Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, Beskrivelse:Familiens samlede FORMREST_NY05.
Kursværdi af nettoformue ultimo året, er ekskl. pensionsformue og kontantbeholdninger mv.
Følgende formuestørrelser indgår ikke i definitionen af FORMREST_NY05:
- Kontantbeholdning, værdi af bil, lystbåd mv.
- Kursværdi af hovedaktionæraktier, aktier og investeringsforeningsbeviser, som ikke ligger i depot
- Privat gæld.
FORMREST_NY05 er dannet fra 1997.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:
FORMREST_NY05=QAKTIVF_NY05-QPASSIVN,
hvor:
- QAKTIVF_NY05 er aktiver opgjort efter ny metode
- QPASSIVN er passiver opgjort efter ny metode.
Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger).
Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen.
1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FORM. Formuerne i FORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996.
Forskellen e på variablen FORM og FORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse:
- Ejendomsværdien i FORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger.
- Ejendomsværdien i FORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde.
Læs mere om forskellen på FORM (1980-1996) og FORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN.
|
| FAMAKTIEINDK |
Langt navn:Aktieindkomster, Beskrivelse:Familiens aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år. Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Aktieindkomst
I 1990 alene udbytter af danske aktier.
Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen FAMAKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc".
For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Disse skattepligtige gevinster og tab indgår således ikke variablen FAMAKTIEINDK. Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen FAMAKTIEINDK i variablen FAMOEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig).
Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år.
Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr.
Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.)
Fra 2001 indberettes fra depoter.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc".
I 1990 var der 660.840 familier med aktieindkomst.
Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af familier med beløb i FAMAKTIEINDK til 18.981. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til.
I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet.
I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal familier med aktieindkomst fra 125.000 i 2000 til 723.000 i 2001 og et fald i det gennemsnitlige beløb på lidt mere end 10 procent..
I 2008 var antallet af familier med aktieindkomst lidt flere end i 2007 men den gennemsnitlige aktieindkomst faldt fra 13.700 kr. i 2007 til 7.600 kr. i 2008 t fald på lidt mindre end 45 procent..
I 2009 faldt antallet af familier med aktieindkomst fra 870.000 i 2008 til 535.000 i 2009. Den gennemsnitlige aktieindkomst fald yderligere til 5.400 kr. i 2009.
|
| FAMVIRKORDIND |
Langt navn:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), Beskrivelse:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto
Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav ind-komst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen.
Beløbene er i kroner og ører. |