| REC |
Primærnøgle, Langt navn:Recordnummer, Beskrivelse:Recordnummer, Detaljeret beskrivelse:Recordnummer - er bare et tilfældig nummer i rækken, en person vil ikke have have det samme nummer fra år til år. |
| CPRNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Personnummer (CPRNR), Detaljeret beskrivelse:Personnummer (CPRNR) |
| KOEN |
Fremmednøgle til KTX_KOEN. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR 10.ciffer
, Detaljeret beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR (personnummer) 10.ciffer
Ved et lige ciffer er personen en kvinde
Ved ulige er personen en mand |
| ALDER |
Langt navn:Alder pr. 1. januar., Beskrivelse:Alder pr. 1. januar. , Detaljeret beskrivelse:Alder pr. 1. januar. (Referenceåret +1) |
| AFLFORM |
Fremmednøgle til KTX_AFLOEN_0509. , Langt navn:Aflønningsform, Beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet.
AFLFORM=0 (Fastlønnede)
AFLFORM=1 (Tidlønnede), Detaljeret beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet.
AFLFORM=0 (Fastlønnede)
AFLFORM=1 (Tidlønnede)
|
| FUNK |
Fremmednøgle til KTX_DISCO_08. , Langt navn:Lønmodtagerens arbejdsfunktion, Beskrivelse:Lønmodtagerens arbejdsfunktion (DISCO-kode)
, Detaljeret beskrivelse:Arbejdsfunktionskoden (FUNK) indeholder indberettede DISCO-08 koder. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08. ISCO-08 er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO, og anvendes ved internationale statistikker, fx i EUROSTAT. ISCO-08 er den første reviderede fagklassifikation siden ISCO-88 fra 1988. Der er endnu ikke vedhæftet et værdisæt for DISCO08.
DISCO-08 er opbygget som en hierarkisk struktur med 10 hovedgrupper. Hver hovedgruppe er underopdelt på 2- og 3-cifrede over- og mellemgrupper, som igen er opdelt i 4-cifrede undergrupper. Det 5. og sidste niveau i klassifikationen er på 2 cifre, således at DISCO-08 koderne er 6. cifrede.
I lønstatistikken og fraværstatistikken anvendes den 6-cifrede DISCO-08, der muliggør en detaljeret opdeling på arbejdsfunktioner. Klassifikationen grupperer arbejdsfunktionerne, således at klassifikationen på det mest detaljerede niveau er på 6 cifre og består af i alt 558 arbejdsfunktionskoder.
DISCO-koden indberettes af private virksomheder og statslige institutioner. For kommunerne og regionerne anvendes en konverteringsnøgle mellem DISCO-koden og kommunernes lønklasser. Konverteringen laves af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) tidligere kaldet FLD (Det fælleskommunale Løndatakontor).
DISCO-08 i lønstatistikken erstattede i 2010 den tidligere version DISCO-løn, som var den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88. Dette skifte har skabt et brud i arbejdsfunktionskoden i 2010.
DISCO-08 klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/disco-08lon
DISCO-løn klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/discoloen
DISCO-løn blev revideret to gange, i 1996 og i 2004.
Statslige institutioner indberettede den 6-cifrede DISCO-løn kode første gang i 1999.
DISCO-koden bruges kun til statistiske formål, hvorfor incitamentet for virksomheder og institutioner til at vedligeholde koden kan være begrænset. Dette kan give sig udslag i kvaliteten.
|
| HFFSP |
Fremmednøgle til KTX_AFSP1E_HIST. , Langt navn:Forspaltekode til højst fuldførte uddannelse, Beskrivelse:Forspaltekode på den højeste fuldførte uddannelse.
Registret over befolkningens uddannelse (BU) er det centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højeste fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel.
Formålet med BU er at etablere et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv.
Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste erhvervskompetencegivende uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor kun erhvervskompetencegivende uddannelser indgår. Erhvervskompetencegivende uddannelser er uddannelser fra hovedgrupperne 35, 40, 50, 60, 65 og 70 i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1.
Forspalte1
Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge.
Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau).
Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-klde 35533520.
Hovedgruppe 35 Erh. faglig praktik og hovedforløb
Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg
Undergruppe 355335 Tømrer mv.
Elementarniveau 35533520 Tømrer
Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD/AUDD), og den 8-cifrede HFFSP-kode angiver således den uddannelse som er en persons højeste fuldførte uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse.
Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:
10 Grundskole
15 Forberedende uddannelser
20 Almene gymnasiale uddannelser
25 Erhvervsgymnasiale uddannelser
30 Erhvervsfaglige grundforløb
35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb
39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte
40 Korte videregående uddannelser
50 Mellemlange videregående uddannelser
60 Bachelor
65 Lange videregående uddannelser
70 Forskeruddannelser
Uddannelser i forspalte 15, 30 og 39 indgår ikke i dannelsen af højst fuldført uddannelse.
Der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten.
Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1H
Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1M
Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP1U
Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.AFSP1E
Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSP
, Detaljeret beskrivelse:Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte almen uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger.
I forbindelse med dannelsen af registret over befolkningens uddannelse (BU) indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende dvs. kompetencevariablen KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse), 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller 7 (overbygning på en videregående uddannelse). Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af KOMP. For at have en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse kræves dog, at 6. klasse er gennemført (svarende til fuldført International Standard Classification of Education ISCED niveau 1).
Når registret over befolkningens uddannelse (BU) er dannet reduceres antallet af personer med uoplyst højeste uddannelse ved at tildele personer, der dog har en afbrudt almenuddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, det foregående klassetrin som højeste uddannelse:
I hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunktet 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse.
I hovedgruppe 20 og 25 sættes højeste fuldførte uddannelse = 9 kl. og afgangstidspunkt: 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år.
Hensigten med at tildele elever med afbrudt uddannelse en højeste fuldførte uddannelse er at vise, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet.
Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse, hvilket betyder at aldersgruppen fra 0 til ca. 14 år vil have en uoplyst højeste fuldførte uddannelse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2009 betyder en stigning i personer med en højst fuldført grundskoleuddannelse.
Oplysninger om højst fuldført uddannelser er begrænset for personer under 13 år, da en højst fuldført uddannelse som minimum kræver 6. klasse.
Derudover er uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen.
En persons højeste uddannelse fastlægges på denne måde:
Begrebet højeste fuldførte uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:
1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede.
2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder).
3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse.
Uddannelsesoplysningerne som danner grundlag for den højeste uddannelse stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde.
En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:
Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier.
Eksempel:
Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD
år 1990 40903010 5166/5166
år 2006 50903010 5166/5166
Sygeplejeuddannelsen har skiftet i niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme.
Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau.
En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse.
Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:
AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser
Sammenlignes populationsstørrelserne i EKFSP og HFFSP, er der forskel i nogle af hovedgrupperne. Dette skyldes, at der i dannelsen af HFFSP tages udgangspunkt i alle uddannelser, mens det kun er uddannelser i hovedgruppe 35 og derover som er udgangspunktet, når EKFSP dannes.
1. Nye forspaltekoder:
Der oprettes løbende nye uddannelser, og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder.
I visse tilfælde flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske, hvis en uddannelse har været fejlplaceret, eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet.
2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:
Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og indimellem kommer der nye kilder til. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra.
|
| OFFNTGRP |
Fremmednøgle til KTX_OFFNT_GRP. , Langt navn:Offentliggørelsesgruppe, Beskrivelse:Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik, Detaljeret beskrivelse:Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper:
1. Almindelige lønmodtagere
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 )
2. Overordnet ledelse
(DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18)
3. Ledelse i øvrigt
(DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18)
4. Medarbejdere med særligt ansvar
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18)
5. Elever
(DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13)
6. Unge
(DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17))
9. Alle andre
Variablen var før 2002 (det vil sige før dannelsen af et fællesregister for den offentlige og private sektor) blankstillet for både den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det kun muligt at danne offntgrp for regioner og ikke muligt for kommunerne.
|
| BESKBROK |
Langt navn:Beskæftigelsesbrøk., Beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk.
Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1.
Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede.
, Detaljeret beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk.
Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1.
Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede.
|
| TAAR |
Beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til |
| BRAARB |
Fremmednøgle til KTX_BRANCHE_RIGSARKIV. , Langt navn:Arbejdsstedets branche, Beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode.
Der findes ikke en værdisæt for DB07.
|
| KOMARB |
Fremmednøgle til KTX_KOMMUNE_VIW. , Langt navn:Arbejdsstedets kommune, Beskrivelse:Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (produktionsenhedsnummer) under virksomhedens juridiske nummer (cvrnr).
Variablen fødes i erhvervsregisteret og er identisk med variablen (adrkom). |
| OPRANDEL |
Langt navn:Opregningsandel, Beskrivelse:Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer, Detaljeret beskrivelse:I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken.
Det foregår på den måde, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold i lønstatistikkens register.
Variablen dannes ud fra indberetningerne og erhvervsregisterudtræk.
Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000).
Da problematikken ikke er relevant i den statslige, kommunale og regionale lønstatistik, er opregningsandelen i disse statistikker lig 1. De præsterede timer anvendes som vægtgrundlag.
Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL slet ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
|
| SEKTOR |
Langt navn:Sektor, Beskrivelse:Sektorangivelse for henholdvis privat, statslig, regional og kommunal sektor.
, Detaljeret beskrivelse:Sektorplacering af enheder er ændret i fra 2013 og frem, så den følger den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010.
Sektorvariablen kan antage værdierne:
1=Privat
2=Stat
3=Kommune
4=Regioner
LØN:
Opdeles i 4 sektorer fra 2009 - statslig, kommunal, regional eller privat - som angiver hvilken sektor en ansat tilhører. Opdelingen på kommuner og regioner er først fra 2009.
I 2008 blev kommuner og regioner tildelt hver sin sektorkode henholdsvis 3 og 4, men offentliggjort samlet under sektor 3.
Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region).
FRAVÆR:
Opdeles fra 2010 i 4 sektorer. Opdelingen på kommuner og regioner er først fra 2010. Før 2010 opgøres kommuner og regioner samlet. |
| TIMPRAE |
Langt navn:Præsterede timer, Beskrivelse:Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden, Detaljeret beskrivelse:Præsterede timer er hovedtidsbegrebet i lønstatistikken.
Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke.
TIMPRAE defineres som TIMNORM-TIMFRA-SHTIMER-FERIETIMER+OVERTID. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable.
Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) (se variablen TIMFRA).
|
| TIMUGE |
Beskrivelse:Det normale ugentlige timetal for medarbejderen. For en fuldtidsansat på fast løn, vil dette typisk være 37 timer.
Oplysningen indberettes for de fastlønnede (aflform=0) men ikke for de tidlønnede (aflform=1). Grunden til at det ikke indberettes for de timelønnede er, at det er svært at tale om normale ugentlige timer for en timelønnede. Dvs. at begrebet for de tidlønnede er konstrueret til formålet, og skal derfor tages med en gran salt. Et af problemerne er, at fraværstimerne er en vigtig variabel til udregning af 'timuge' for de tidlønnede, men det fravær der ligger ud over 2 uger registreres ikke for de tidlønnede.
Før 2002 hed variablen 'normtim'. |
| TIMBET |
Beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer.
Betalte timer: timbet=timnorm+timover
Variablen eksisterer fra 2002., Detaljeret beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer.
Betalte timer: timbet=timnorm+timover
Variablen eksisterer fra 2002. |
| TIMOVER |
Langt navn:Antal overtimer, Beskrivelse:Antallet af timer der er arbejdet ud over normen. Til overtimer er ikke medregnet hvad der senere måtte være af afspadseres. |
| FRAV_PRAE |
Langt navn:Fraværsbetalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.
Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010
, Detaljeret beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.
Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010
Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær.
Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær.
Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.:
Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer).
|
| BASIS_PRAE |
Langt navn:Basisfortjenesten pr. præsteret time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr.
, Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr. er inkl. de samlede feriebetalinger i kr.
Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling.
Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.:
Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time.
|
| BASIS_STAND |
Langt navn:Basisfortjenesten pr. standard time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time i kr.
, Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time inkl. de samlede feriebetalinger i kr. består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at den standardberegnede basisfortjeneste dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg. Basisfortjenesten optjenes således i alle de timer, som betales med normalsats.
Basisfortjenesten inkl. ferie standardiseres med det samlede antal betalte timer fratrukket betalte fraværstimer og betalte overarbejdstimer og tillægges de standardberegnede feriebetalinger.
Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:
Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer))+Standardberegnede feriebetaling.
Den standardberegnede feriebetaling består af den normale feriebetaling pr. standardtime og den særlige feriegodtgørelse pr. standardtime.
|
| GENE_PRAE |
Langt navn:Genetillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr.
Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdte både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010.
Med indtroduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr.
Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg.
Før 2009 indeholdt genetillæg også overtidstillægget. I registret LON hed genetillæg pr. præsteret time GENE og indeholdte således overtidstillæg. GENE kan findes i LON registret frem til år 2010.
Med indtroduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009.
Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.:
Genetillæg pr. præsteret time = (Genetillæg eksklusive overtidstillæg)/(Præsterede timer).
|
| GENE_STAND |
Langt navn:Genetillæg pr. standard time, Beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr.
, Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr.
Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg.
Beregning af Genetillæg pr. standard time i kr.:
Genetillæg pr. standardtime = (Genetillæg)/(Betalte timer)
|
| MAANED_STAND |
Langt navn:Standardberegnet månedsfortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet månedsfortjeneste i kr.
, Detaljeret beskrivelse:Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr.
Den standardberegnede timefortjeneste har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned.
Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:
Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33.
|
| OVERTID_PRAE |
Langt navn:Overtidstillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr.
OVERTID_PRAE var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2010.
OVERTID_PRAE findes som en selvstændig variabel fra år 2009 i LONN registret., Detaljeret beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr.
Overtidstillæg pr. præsteret time var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2010.
Overtidstillæg pr. præsteret time findes som en selvstændig variabel OVERTID_PRAE fra år 2009 i LONN registret.
Overtidstillægget gives for arbejde ud over normal arbejdstid. Omfatter tillæg for såvel over- som merarbejde.
Beregning af Overtidstillæg pr. præsteret time i kr.:
Overtidstillæg pr. præsteret time =(Ekstra betaling ved overarbejde)/(Præsterede timer) |
| PENSION_PRAE |
Langt navn:Pension inkl. ATP pr. præsteret time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.
Penison inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.
Penison inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke.
Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.:
Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Præsterede timer).
|
| PENSION_STAND |
Langt navn:Pension inkl. ATP pr. standard time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.
Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP.
Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke.
Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.:
Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer).
Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer).
|
| PERSGODE_PRAE |
Langt navn:Personalegoder pr. præsteret time, Beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr.
Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010.
, Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr.
Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010
Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer.
Multimedier indgår kun i årene 2010 og 2011. Fra 2012 udgår multimedier og sundhedsforsikringer kommer til, da de bliver skattepligtige.
Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.:
Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer).
|
| PERSGODE_STAND |
Langt navn:Personalegoder pr. standard time, Beskrivelse:Personalegoder pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. standard time.
Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer.
Multimedier indgår kun i årene 2010 og 2011. Fra 2012 udgår multimedier og sundhedsforsikringer kommer til, da de bliver skattepligtige.
Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.:
Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer).
|
| SFG_PRAE |
Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time, Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time (kun for fastlønnede) i kr.
Beregnes kun for fastlønnede og er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time i kr. beregnes kun for fastlønnede
Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned.
For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignlige.
Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:
Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Præsterede timer)
|
| SFG_STAND |
Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede), Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede) i kr., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time beregnes kun for fastlønnede i kr.
Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned.
For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignelige.
Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:
Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. for fastlønnede = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Betalte timer-Overtimer)
|
| FORTJ_PRAE |
Langt navn:FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, Beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr.
Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010.
Fortjenesten pr. præsteret time er et begreb, der primært fortæller noget om arbejdsgiverens lønomkostning pr. time ved at have en given medarbejder ansat., Detaljeret beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr.
Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010.
Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde.
Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time.
Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.
Det skal pointeres, at som redskab til at belyse hele arbejdsomkostningsniveauet mangler den del af statistikken over de samlede arbejdsomkostninger, som kaldes øvrige arbejdsomkostninger. FORTJ_PRAE mangler således en række ekstra arbejdsomkostninger samt eksempelvis de refusioner, som arbejdsgiveren får fra offentlige myndigheder, som er med til at nedbringe omkostningerne. Disse omkostninger og refusioner indgår i Øvrige arbejdsomkostninger.
Beregning af Fortjeneste pr. præsteret time i kr.:
Fortjeneste pr. præsteret time = Fortjeneste i alt / Præsterede timer.
|
| FORTJ_STAND |
Langt navn:Standardberegnet timefortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr.
Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt.
, Detaljeret beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr.
Standardberegnet timefortjeneste er standardfortjenesten sat i forhold til de standardbetalte timer.
For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre optjenes også i forbindelse med overarbejde. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time kan man i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste ikke nøjes med at anvende ét antal timer.
Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt.
Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse.
Fastlønnede i den offentlige sektor:
Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/(Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Genetillæg/ Betalte timer).
Timelønnede i den offentlige sektor:
Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer.
Fastlønnede i den private sektor:
Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + ( Pensionsbidrag+Genetillæg)/ Betalte timer.
Timelønnede i den private sektor:
Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Pensionsbidrag + Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer.
|
| UREGELM_PRAE |
Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.
Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.
Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009.
De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt.
Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:
-Bonus
-Overskud
-Forskud på overskud, der ikke er timetællende.
-Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt.
-Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridageog ikke-afholdte omsorgsdage mv.
-Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser.
-Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l.
Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.:
Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer).
|
| UREGELM_STAND |
Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. standard time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.
Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGELM findes i det gamle register frem til år 2010., Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.
Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGELM findes i det gamle register frem til år 2010.
De Uregelmæssige betalinger indeholder betalinger, der betales uregelmæssigt.
Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:
-Bonus
-Overskud
-Forskud på overskud, der ikke er timetællende.
-Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt.
-Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridageog ikke-afholdte omsorgsdage mv.
-Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser.
-Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l.
Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.:
Uregelmæssige betalinger pr. standard time= (Uregelmæssige betalinger)/(Betalte timer- Overarbejdstimer).
|
| FERIE_PRAE |
Langt navn:Feriebetalinger pr. præsteret time., Beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time. |