| FORMUEART |
Primærnøgle, Langt navn:Formue- og gældsart, Beskrivelse:Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.
Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.
Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistikbanken, tabel FORMUE1 mv. Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920
, Detaljeret beskrivelse:Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.
I opgørelserne indgår alle personernes samlede formue- og gældsposter, herunder i modsætning til tidligere offentliggørelser af formue- og gældsposter også poster registreret under et interessentskab eller et kommanditselskab, men hvor interessenterne/kommanditisterne er identificeret ved personnummer. Formue- og gældsposter, hvorom oplysninger ikke haves på personniveau, indgår ikke.
Såvel formue- og gældsposter i Danmark som i udlandet indgår i det omfang, oplysningerne er tilgængelige.
Til de fleste anvendelser anbefales, at oplysningerne på personniveau summeres til familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt post er registreret under det ene eller det andet personnummer i parfamilier.
På formuestatistikkens emneside, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld
kan man for værdien af fast ejendom mv. samt for pensionsoplysningerne finde yderligere oplysninger om beregning mv.
BEMÆRK, at den enkelte person kan have flere records med forskellige formue- eller gældsoplysninger.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.
BEMÆRK: Kun ved kodeværdien = TOT indgår 0-værdier - dvs. at skal man optælle antallet af personer/familier i alt i en bestemt undergruppe, skal man optælle antallet af records, hvor TOT-koden findes.
Variablen har følgende værdisæt:
TOT FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT
Sum af alle formuekomponenter fratrukket gældskomponenter, TOT = FTOT - GTOT
FTOT FORMUE I ALT
Sum af alle positive formuekomponenter, FORMUEART= A + B + C + D
A Reale aktiver i alt
Sum af den beregnede markedsværdi af fast ejendom plus den beregnede markedsværdi af personens/familiens biler.
A.1 Helårsbolig, ejer
En helårsbolig er her defineret som den bolig, som personen ejer, og som samtidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31/12 i opgørelsesåret. Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritidsbolig, men fungerer den de facto som helårsbolig, så indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse, og kan derfor kun eje én helårsbolig. Den angivne værdi bygger på den offentlige vurdering reguleret for den observerede difference mellem vurderingen og de faktiske salgspriser for den pågældende boligtype, størrelse, område osv. I det omfang den offentlige vurdering rammer skævt, bliver den beregnede markedsværdi også skæv.
A.2 Helårsbolig, andel
Beregningen af markedsværdien af andelsboligen er foretaget ud fra den offentlige vurdering af hele ejendommen justeret med observerede forskelle mellem vurderingen og salgsprisen for hele ejendomme af samme art. Denne markedsværdi er så fordelt ud på alle beboere i ejendommen. Metoden lider under, at vurderingen nok er ret tilfældig, da der er få salg af sådanne ejendomme, af at antagelsen om, at alle beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening er andelshavere ikke altid holder, og af at der ikke tages højde for andelsboligforeningens eventuelle gæld.
A.3 Fritidsbolig
Som fritidsbolig indgår alle boliger, der i ejendomsregistret har benyttelseskoden for fritidsbolig bortset fra fritidsboliger, som ejeren i følge folkeregistret bor i fast og bortset fra tilfælde, hvor familien besidder mere end 2 fritidsboliger. Besidder familien mere end 2 fritidsboliger antages, at de 'overskydende' fritidsboliger er investeringsobjekter, og at de altså udlejes i stedet for at tjene som fritidsbolig for familien. I sådanne tilfælde bliver de overskydende fritidsboliger registreret som anden fast ejendom. Det antages, at alt fast ejendom i udlandet er fritidsboliger, hvilket naturligvis ikke er 100 pct. korrekt. For fast ejendom i udlandet benyttes de selvangivne oplysninger med den deraf følgende risiko for underrapportering.
A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.)
Anden fast ejendom dækker fx forældrekøb af ejerlejligheder mv., værdien af udlejningsejendomme og sommerhuse til udlejning, som familien ejer, forretningsejendomme, byggegrunde osv.
A.5 Bil
Bilformuen er opgjort ved hjælp af bilregistret, der har oplysninger om hvilken bil (mærke, årgang mv.) familien besidder sammenholdt med brugtbilspriser fra Dansk Automobilhandlerforening. Beregningen af bilformuen bygger implicit på en antagelse om, at alle biler af en bestemt årgang og type mv., er i en gennemsnitlig stand.
B Finansielle formuekomponenter i alt
Alle oplysninger stammer fra SKAT, herunder fra nye data fra kontrolsystemet, der er modtaget til denne statistik.
B.1 Indestående i pengeinstitutter
Om fx en kassekredit indgår her eller under F.1, lån i pengeinstitutter mv., afhænger helt af, hvad kontoen lød på ultimo året. Var beløbet den 31/12 positivt, er beløbet posteret her uanset om kontoen det meste af året var i minus. Under posten indgår også den selvangivne værdi af udenlandske obligationer og pantebreve i depot i udlandet.
B.2 Obligationer
Værdien af danske obligationer ultimo året. Værdien af udenlandske obligationer er rubriceret under B.1.
B.3 Aktier mv.
Værdien af alle noterede aktier og aktier i depot ultimo året. For udenlandske aktier indgår den selvangivne værdi.
B.3.1 Medarbejderaktier
Aktier registreret som medarbejderaktier.
B.3.2 Andre aktier
'Almindelige' aktier inkl. udenlandske aktier til den selvangivne værdi.
B.4 Andel i investeringsfonde
Andel af værdien i investeringsfonde/investeringsforeninger uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet).
B.5 Pantebreve i depot
Danske pantebreve i depot. Udenlandske pantebreve i depot står under B.1.
C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.)
Data stammer fra en særlig dataindsamling, hvor alle pensionsudbydere (pensionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond) har indberettet data. Bemærk, at totalen er opgjort efter en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetalingen. Dette er sket for bedre at kunne sammenligne pensionsformuen med andre formuekomponenter, hvor der normalt ikke betales skat ved fx hævningen af et bankindestående eller salg af værdipapirer. De enkelte underkomponenter af pensionsformuen er opgjort til de nominelle beløb - altså uden at fratrække den beregnede skat. Fordelingen mellem pensionskasser og forsikringsselskaber er foretaget via SE-nummeret og Finanstilsynets statistik om tværgående pensionskasser.
Inddelingen i de forskellige pensionsordninger bygger i vidt omfang på reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger mv.
For tjenestemandspensionerne gælder, at beløbene er beregnede efter en særlig model, idet der for tjenestemænd ikke sker nogen konkret opsparing.
Udenlandske pensionsordninger indgår pga. manglende data ikke.
C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt
Summen af alle pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.
C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse)
Livsvarig pension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.
Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder pensionskassen og derved de øvrige medlemmer.
C.1.2 Ratepension (pensionskasse)
Ratepension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende beløb dødsboet.
C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser, kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser, kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt
Summen af alle pensionsordninger i forsikringsselskaber.
C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab)
Livsvarig pension i forsikringsselskaber. Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder forsikringsselskabet og derved de øvrige pensionskunder.
C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab)
Ratepension i forsikringsselskaber. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.
C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.3 ATP i alt
Værdien af den samlede opsparing hos ATP. ATP er en lovbestemt pensionsopsparing omfattende lønmodtagere samt modtagere af forskellige overførselsindkomster. Pensionen udbetales ved folkepensionsalderen som en livvarig pension. Hvis man dør inden man fylder 70 år udbetales en engangssum til en eventuel ægtefælle/samlever og eventuelle børn.
C.4 Tjenestemandspension i alt
Den beregnede værdi af den optjente pensionsrettighed i forbindelse med tjenestemandsansættelse. Da der for tjenestemændene ikke foretages nogen indbetaling til en særlig konto, må værdien af pensionsrettigheden bestemmes via en særlig beregningsmodel. Både nuværende tjenestemænd, tidligere tjenestemænd, der nu har en anden ansættelsesform, samt pensionerede tjenestemænd indgår. Specielt for tjenestemandspensionerne gælder, at det for 2014- og 2015-opgørelsen desværre ikke har været muligt at beregne værdien for alle tidligere tjenestemænd, der endnu ikke er gået på pension.
C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt
Summen af alle pensionsordninger i pengeinstitutter.
C.5.2 Ratepension (pengeinstitut)
Ratepension i pengeinstitutter. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.
C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut)
Kapitalpensioner tegnet i et pengeinstitut.
C.5.4 Alderspension (pengeinstitut)
Aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. Typisk er der tale om tidligere kapitalpensionsordninger, der er blevet omlagt til alderspension.
C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene i Dyrtidsfonden stammer fra 1976, hvor staten med et indgreb i overenskomsterne indefrøs de dyrtidsportioner, som lønmodtagerne den gang havde ret til i det omgang, priserne steg. Pengene har så stået og trukket renter mv. siden da.
Indtil 2014 kunne pengene for den enkelte kun stå som en kapitalpensionslignende opsparing, der blev beskattet ved udbetalingen, men fra 2015 kunne denne opsparing, hvis der blev betalt skat af beløbet, konverteres til en alderspension, som så er skattefri ved udbetalingen.
Udbetaling af det opsparede beløb kan ske, når man fylder 60 år eller senere.
C.6.1 LD-opsparing (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke er konverteret til alderspension, hvorfor der skal betales skat ved udbetalingen.
C.6.2 LD-alderspension (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er konverteret til alderspension, hvorfor der ikke skal betales skat ved udbetalingen.
D Indestående under virksomhedsordningen
Da selvstændigt erhvervsdrivende ofte kan have en svingende indtjening fra år til år, er der indført en ordning, hvor de kan opspare en del af årets overskud og samtidig kun betale en mindre del af indkomsten i skat. Når beløbet så senere hæves, sker der en efterbeskatning.
Disse indeståender beskattes ved udbetalingen med anslået omkring 30 pct. i skat, idet der tidligere er betalt en begrænset skat af beløbet. Det faktiske indestående er derfor reduceret med denne beregnede skat. Hvis et indestående ved succession er overført til en anden (fx i forbindelse med ejerens død) indgår beløbet ikke, da de modtagne data kun indeholder data om indsættelser og hævninger af beløb under ordningen siden ordningens start. Disse beløb er så summet og værdien ultimo året er dermed opgjort - men ved succession er det overførte beløb ikke anført for den nye ejer af virksomheden.
GTOT GÆLD I ALT
Sum af alle negative formuekomponenter= E+F.
E Prioritetsgæld i alt
Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. bygger på data fra SKAT. For gæld til pengeinstitutter mv. har det ikke været muligt at foretage en underopdeling på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere.
E.1 Kreditforeningsgæld
Opdelingen i ejendomstyper er for kreditforeningsgælden sket ud fra samme kriterier som beskrevet ovenfor under A.1 om helårsboliger mv.
E.1.1 Helårsbolig
Gæld til kreditforeninger med pant i boligen som afgrænset under A.1.
E.1.2 Fritidsbolig
Gæld til kreditforeninger i fritidsboliger er afgrænset som ovenfor under A.2. For al prioritetsgæld i udlandet er det antaget, at den vedrører kreditforeningsgæld i fritidsboliger i udlandet.
E.1.3 Anden fast ejendom
Gæld til kreditforeninger med pant i anden fast ejendom er opgjort som afgrænset under A.4.
E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv.
Herunder indgår prioritetsgæld i fast ejendom i pengeinstitutter, hvor det ikke er muligt at fordele på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere.
E.3 Prioritetsgæld til kommune
Omfatter gæld med pant i ejerboligen vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mv. samt boligydelse til pensionister ydet som lån.
E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter
Prioritetsgæld til kommuner vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter bygger på en ny indberetning fra KMD samt fra enkelte kommuner, der ikke benytter KMDs system. Ud over de såkaldte indefrosne ejendomsskatter kan også indgå kloakgæld mv. - alt efter den enkelte kommunes beslutning. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.
E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån
Prioritetsgæld vedr. boligydelse ydet som lån til pensionister i ejerbolig er indberettet som en del af indberetningen til boligstøttestatistikken, men har ikke tidligere været offentliggjort. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.
E.4 Pantebrevsgæld i depot
Gæld sikret ved pantebreve i depot.
F Andre lån i alt
Omfatter alle øvrige lån. Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejendomsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet oplysningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssystem har vist sig at være alt for upræcise.
F.1 Lån i pengeinstitutter mv.
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet samt statsgaranterede studielån.
F.1.1 Andre lån
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet
F.1.2 Statsgaranterede studielån
Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.
F.2 Kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld)
Andre typer af lån hos kontokortfirmaer (inkl. benzinkort), tidligere SU-lån mv.
F.3 Lån ydet af kommuner
Lån ydet af kommuner til fx indskud i bolig mv.
|