Formål
?
Eksamensdatabasen har til formål at opsamle alle uddannelsesresultater for det gymnasiale uddannelsesområde gennem indberetninger fra skolernes elevadministrative systemer. Databasen understøtter den digitale ansøgnings- og optagelsesproces til videregående uddannelse i Optagelse.dk, hvor systemet leverer ansøgers ansøgningsgrundlag i form af eksamens- og prøvebeviser for de gymnasiale ungdomsuddannelser
Databasen fungerer desuden som datakilde dels for STILs datavarehus på det gymnasiale område og dels for det borgerrettede informationssystem Min Kompetencemappe.
Indhold
?
Eksamensdatabasen omfatter uddannelsesresultater for de gymnasiale ungdomsuddannelser og suppleringskurser (eux, hf, hhx, htx, gif, gsk og stx). Disse uddannelsesresultater foreligger i form af enkeltkarakterer, prøvebeviser og eksamensbeviser.
Hvert indberettet resultat (karakter eller bevis) er tilknyttet oplysning om indberettende institution samt personoplysning i form af CPR-nr. og navn på den elev, som har opnået det indberettede resultat