| PNR |
Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| FORMUEART |
Fremmednøgle til KTX_FORMUEART. , Langt navn:Formue- og gældsart, Beskrivelse:Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.
Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.
Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv.
Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920.
, Detaljeret beskrivelse:Generel officiel beskrivelse (Internet):
Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.
Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.
Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv.
Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920.
Detaljeret officiel beskrivelse:
Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.
I opgørelserne indgår alle personernes samlede formue- og gældsposter, her-under i modsætning til tidligere offentliggørelser af formue- og gældsposter. Desuden indgår poster registreret under et interessentskab eller et komman-ditselskab, men hvor interessenterne/kommanditisterne er identificeret ved personnummer. Formue- og gældsposter, hvorom oplysninger ikke haves på personniveau, indgår ikke.
Oplysningerne i statistikken foreligger på personniveau, men i statistikbankens almindelige tabeller er de summeret til familieniveau, da det kan være ret til-fældigt, om en formue- eller gældskomponent er registreret hos den ene eller den anden i et parforhold.
Såvel formue- og gældsposter i Danmark som i udlandet indgår i det omfang, oplysningerne er tilgængelige.
Til de fleste anvendelser anbefales det, at oplysningerne på personniveau summeres til familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt post er registreret under det ene eller det andet personnummer i parfamilier.
På formuestatistikkens emneside, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, kan man for vær-dien af fast ejendom mv. samt for pensionsoplysningerne finde yderligere oplysninger om beregning mv. Endvidere kan man på emnesiden finde en oversigt over forskellene mellem den familiefordelte og den nationalregnskabsmæssige formue- og gældsstatistik.
BEMÆRK, at den enkelte person kan have flere records med forskellige formue- eller gældsoplysninger.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.
BEMÆRK, at der kun ved kodeværdien = TOT indgår 0-værdier. Det vil sige, hvis man skal optælle antallet af personer/familier i alt i en bestemt under-gruppe, skal man optælle antallet af records, hvor TOT-koden findes.
Variablen har følgende værdisæt:
TOT FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT
Sum af alle formuekomponenter fratrukket gældskomponenter, TOT = FTOT - GTOT
FTOT FORMUE I ALT
Sum af alle positive formuekomponenter, FORMUEART= A + B + C + D
A Reale aktiver i alt
Sum af den beregnede markedsværdi af fast ejendom plus den beregnede mar-kedsværdi af personens/familiens biler.
A.1 Helårsbolig, ejer
En helårsbolig er her defineret som den bolig, som personen ejer, og som sam-tidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31. december i opgørelses-året. Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritids-bolig, men fungerer den de facto som helårsbolig, indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse og kan derfor kun eje én hel-årsbolig. Den angivne værdi bygger på den offentlige vurdering reguleret for den observerede difference mellem vurderingen og de faktiske salgspriser for den pågældende boligtype, størrelse, område osv. I det omfang den offentlige vurdering rammer skævt, bliver den beregnede markedsværdi også skæv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglys-ningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.
A.2 Helårsbolig, andel
Beregningen af markedsværdien af andelsboligen er foretaget ud fra den of-fentlige vurdering af hele ejendommen justeret med observerede forskelle mel-lem vurderingen og salgsprisen for hele ejendomme af samme art. Denne mar-kedsværdi er så fordelt ud på alle beboere i ejendommen. Metoden lider under, at vurderingen nok er ret tilfældig, da der er få salg af sådanne ejendomme. Herudover lider den af at antagelsen om, at alle beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening er andelshavere ikke altid holder, og af at der ikke tages højde for andelsboligforeningens eventuelle gæld.
A.3 Fritidsbolig
Som fritidsbolig indgår alle boliger, der i ejendomsregistret har benyttelsesko-den for fritidsbolig - bortset fra fritidsboliger, som ejeren i følge folkeregistret bor i fast og bortset fra tilfælde, hvor familien besidder mere end to fritidsboli-ger. Besidder familien mere end to fritidsboliger antages det, at de 'oversky-dende' fritidsboliger er investeringsobjekter, og at de altså udlejes i stedet for at tjene som fritidsbolig for familien. I sådanne tilfælde bliver de overskydende fritidsboliger registreret som anden fast ejendom. Det antages, at alt fast ejen-dom i udlandet er fritidsboliger, hvilket naturligvis ikke er 100 pct. korrekt. For fast ejendom i udlandet benyttes de selvangivne oplysninger med den deraf følgende risiko for underrapportering. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Stati-stikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.
A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.)
Anden fast ejendom dækker fx forældrekøb af ejerlejligheder mv., værdien af udlejningsejendomme og sommerhuse til udlejning, som familien ejer, forret-ningsejendomme, byggegrunde osv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.
A.5 Bil
Bilformuen er opgjort ved hjælp af bilregistret, der har oplysninger om hvilken bil (mærke, årgang mv.) familien besidder sammenholdt med brugtbilspriser fra Dansk Automobilhandlerforening. Beregningen af bilformuen bygger impli-cit på en antagelse om, at alle biler af en bestemt årgang og type mv., er i en gennemsnitlig stand. Brugtbilsprisen dækker stort set over, hvad en køber kan købe den brugte bil til hos en forhandler. Når den brugte bil derimod skal sæl-ges, så får man normalt kun et mindre beløb udbetalt, idet forhandleren skal have sin avance mv. Selv om bilen måske sælges privat uden om forhandlere, vil den normalt være lavere en den almindelige brugtbilspris pga. manglende garanti mv. Statistikkens opgørelse af brugtbilsværdien vil derfor normalt være overvurderet.
B Finansielle formuekomponenter i alt
Alle oplysninger stammer fra SKAT, herunder fra nye data fra kontrolsystemet, der er modtaget til denne statistik.
B.1 Indestående i pengeinstitutter
Om fx en kassekredit indgår her eller under F.1, lån i pengeinstitutter mv., af-hænger helt af, hvad kontoen lød på ultimo året. Var beløbet den 31. december positivt, er beløbet posteret her, uanset om kontoen det meste af året var i mi-nus. Under posten indgår også den selvangivne værdi af udenlandske obligati-oner og pantebreve i depot i udlandet.
B.2 Obligationer
Værdien af danske obligationer ultimo året. Værdien af udenlandske obligatio-ner er rubriceret under B.1.
B.3 Aktier mv.
Værdien af alle noterede aktier og aktier i depot ultimo året. For udenlandske aktier indgår den selvangivne værdi.
B.3.1 Medarbejderaktier
Aktier registreret som medarbejderaktier.
B.3.2 Andre aktier
'Almindelige' aktier inkl. udenlandske aktier til den selvangivne værdi.
B.4 Andel i investeringsfonde
Andel af værdien i investeringsfonde/investeringsforeninger uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet).
B.5 Pantebreve i depot
Danske pantebreve i depot. Udenlandske pantebreve i depot står under B.1.
C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.)
Data stammer fra en særlig dataindsamling, hvor alle pensionsudbydere (pen-sionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond) har indberettet data. Bemærk, at totalen er opgjort efter en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver be-skattet ved udbetalingen. Dette er sket for bedre at kunne sammenligne pensi-onsformuen med andre formuekomponenter, hvor der normalt ikke betales skat ved fx hævningen af et bankindestående eller salg af værdipapirer. De en-kelte underkomponenter af pensionsformuen er opgjort til de nominelle beløb - altså uden at fratrække den beregnede skat. Fordelingen mellem pensionskas-ser og forsikringsselskaber er foretaget via SE-nummeret og Finanstilsynets statistik om tværgående pensionskasser.
Inddelingen i de forskellige pensionsordninger bygger i vidt omfang på reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger mv.
For tjenestemandspensionerne gælder, at beløbene er beregnede efter en særlig model, idet der for tjenestemænd ikke sker nogen konkret opsparing.
Udenlandske pensionsordninger indgår pga. manglende data ikke.
C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt
Summen af alle pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.
C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse)
Livsvarig pension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.
Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder pensionskassen og derved de øvrige medlemmer.
C.1.2 Ratepension (pensionskasse)
Ratepension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser. Ra-tepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende beløb dødsboet.
C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan ud-betale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslig-nende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt
Summen af alle pensionsordninger i forsikringsselskaber.
C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab)
Livsvarig pension i forsikringsselskaber. Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende op-sparet beløb tilfalder forsikringsselskabet og derved de øvrige pensionskunder.
C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab)
Ratepension i forsikringsselskaber. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.
C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en kapital-pensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.
C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en aldersop-sparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er be-talt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller se-nere.
C.3 ATP i alt
Værdien af den samlede opsparing hos ATP. ATP er en lovbestemt pensionsop-sparing omfattende lønmodtagere samt modtagere af forskellige overførsels-indkomster. Pensionen udbetales ved folkepensionsalderen som en livvarig pension. Hvis man dør inden man fylder 70 år udbetales en engangssum til en eventuel ægtefælle/samlever og eventuelle børn.
C.4 Tjenestemandspension i alt
Den beregnede værdi af den optjente pensionsrettighed i forbindelse med tje-nestemandsansættelse. Da der for tjenestemændene ikke foretages nogen ind-betaling til en særlig konto, må værdien af pensionsrettigheden bestemmes via en særlig beregningsmodel. Både nuværende tjenestemænd, tidligere tjene-stemænd, der nu har en anden ansættelsesform, samt pensionerede tjeneste-mænd indgår. Specielt for tjenestemandspensionerne gælder, at det for 2014- og 2015-opgørelsen desværre ikke har været muligt at beregne værdien for alle tidligere tjenestemænd, der endnu ikke er gået på pension.
C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt
Summen af alle pensionsordninger i pengeinstitutter.
C.5.2 Ratepension (pengeinstitut)
Ratepension i pengeinstitutter. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.
C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut)
Kapitalpensioner tegnet i et pengeinstitut.
C.5.4 Alderspension (pengeinstitut)
Aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten alle-rede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. Typisk er der tale om tidligere kapitalpensionsordninger, der er blevet omlagt til alderspension.
C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene i Dyrtidsfonden stammer fra 1976, hvor staten med et indgreb i overenskomsterne indefrøs de dyrtids-portioner, som lønmodtagerne dengang havde ret til i det omfang, priserne steg. Pengene har så stået og trukket renter mv. siden da.
Indtil 2014 kunne pengene for den enkelte kun stå som en kapitalpensionslig-nende opsparing, der blev beskattet ved udbetalingen, men fra 2015 kunne denne opsparing, hvis der blev betalt skat af beløbet, konverteres til en alders-pension, som så er skattefri ved udbetalingen.
Udbetaling af det opsparede beløb kan ske, når man fylder 60 år eller senere.
C.6.1 LD-opsparing (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke er konverteret til alderspension, hvorfor der skal betales skat ved udbetalingen.
C.6.2 LD-alderspension (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er konverteret til alderspension, hvorfor der ikke skal betales skat ved udbetalingen.
D Indestående under virksomhedsordningen
Da selvstændigt erhvervsdrivende ofte kan have en svingende indtjening fra år til år, er der indført en ordning, hvor de kan opspare en del af årets overskud og samtidig kun betale en mindre del af indkomsten i skat. Når beløbet så senere hæves, sker der en efterbeskatning.
Disse indeståender beskattes ved udbetalingen med anslået omkring 30 pct. i skat, idet der tidligere er betalt en begrænset skat af beløbet. Det faktiske inde-stående er derfor reduceret med denne beregnede skat. Hvis et indestående ved succession er overført til en anden (fx i forbindelse med ejerens død) indgår beløbet ikke, da de modtagne data kun indeholder data om indsættelser og hævninger af beløb under ordningen siden ordningens start. Disse beløb er så summet, og værdien ultimo året er dermed opgjort. Ved succession er det overførte beløb ikke anført for den nye ejer af virksomheden.
Under virksomhedsordningen indgår også de to særlige ordninger, der dog økonomisk er meget lidt betydende: kapitalafkastordningen og den særlige ordning for udøvende kunstnere.
GTOT GÆLD I ALT
Sum af alle negative formuekomponenter= E+F.
E Prioritetsgæld i alt
Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. bygger på data fra SKAT. For gæld til pengeinstitutter mv. har det ikke været muligt at foretage en underopdeling på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i be-grænset omfang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfæl-de er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som så-dan og ikke de enkelte andelshavere.
E.1 Kreditforeningsgæld
Opdelingen i ejendomstyper er for kreditforeningsgælden sket ud fra samme kriterier som beskrevet ovenfor under A.1 om helårsboliger mv.
E.1.1 Helårsbolig
Gæld til kreditforeninger med pant i boligen som afgrænset under A.1.
E.1.2 Fritidsbolig
Gæld til kreditforeninger i fritidsboliger er afgrænset som ovenfor under A.2. For al prioritetsgæld i udlandet er det antaget, at den vedrører kreditfor-eningsgæld i fritidsboliger i udlandet.
E.1.3 Anden fast ejendom
Gæld til kreditforeninger med pant i anden fast ejendom er opgjort som af-grænset under A.4.
E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv.
Herunder indgår prioritetsgæld i fast ejendom i pengeinstitutter, hvor det ikke er muligt at fordele på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle til-fælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere.
E.3 Prioritetsgæld til kommune
Omfatter gæld med pant i ejerboligen vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mv. samt boligydelse til pensionister ydet som lån.
E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter
Prioritetsgæld til kommuner vedr. lån til pensionister til betaling af ejendoms-skatter bygger på en ny indberetning fra KMD samt fra enkelte kommuner, der ikke benytter KMDs system. Ud over de såkaldte indefrosne ejendomsskatter kan også indgå kloakgæld mv. - det afhænger af den enkelte kommunes beslut-ning. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.
E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån
Prioritetsgæld vedr. boligydelse ydet som lån til pensionister i ejerbolig er ind-berettet som en del af indberetningen til boligstøttestatistikken, men har ikke tidligere været offentliggjort. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.
E.4 Pantebrevsgæld i depot
Gæld sikret ved pantebreve i depot.
F Andre lån i alt
Omfatter alle øvrige lån. Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejendomsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet oplys-ningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssystem har vist sig at være alt for upræcise.
F.1 Lån i pengeinstitutter mv.
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet samt statsgaranterede studielån.
F.1.1 Andre lån
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet
F.1.2 Statsgaranterede studielån
Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.
F.2 Kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld)
Andre typer af lån hos kontokortfirmaer (inkl. benzinkort), tidligere SU-lån mv.
F.3 Lån ydet af kommuner
Lån ydet af kommuner til fx indskud i bolig mv.
|