| REFERENCETID |
Langt navn:Referencetid, Beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
, Detaljeret beskrivelse:Referencetid for både status- og periodeopgørelser angives altid med et ultimotidspunkt med fomatet YYYYMMDD. For perioden-opgørelser vil det være sidste dag i perioden. Angivelse af status eller periode indsættes i variablen Referencetype. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "status_år
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype "periode_år"
|
| REFERENCETYPE |
Langt navn:Referencetype, Beskrivelse:Referencetype er forskellige afhængig af om der er tale om snapshots eller hændelsesdata. Referencetype for snapshots indeholder angivelse af status eller periode. Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'. For hændelsesdata sættes referencetype sættes lig 'hændelsesdata'. , Detaljeret beskrivelse:Referencetype indeholder angivelse af status eller periode . Der kan indsættes værdierne 'status_år', 'status_kvartal', 'status_måned', 'periode_måned', 'periode_kvartal' eller 'periode_aar'.
Eksempler:
Befolkningen ultimo 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'status_år'
Personindkosmt for perioden 2007 angives med referencetid: 20071231 og referencetype 'periode_år' |
| VERSION |
Langt navn:Version, Beskrivelse:Angivelse af version. Sættes til 1 og ændres, hvis der indlægges nye data i Statistikbank. Den tidligere version af data må ikke slettes. |
| AKTIEINDK |
Langt navn:Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, Beskrivelse:Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst '
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Aktieindkomst
Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier.
Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc".
For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig).
Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år.
Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr.
Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.)
Fra 2001 indberettes fra depoter.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc".
Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb.
|
| ARBBIDMVALM |
Langt navn:Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, Beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst
Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994 og særlig pension fra 1998 til 2003.
Arbejdsmarkedsbidraget er lig med beløbene i variablen SLUTBID, og det særlige pensionsbidrag er lig med beløbet i variablen DSPSUM, dvs.:
ARBBIDMVALM=SLUTBID+DSPSUM.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.32 og benævnes 'Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidraget indførtes i 1994, og det særlige pensionsbidrag (SP) indførtes i 1998 (første år det midlertidige pensionsbidrag).
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten (ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, men før andre fradrag, herunder bidrag til privattegnede pensioner). Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbejdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger.
For personer med midlertidigt ophold i Danmark er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og at Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler.
For yderligere detaljer, se publikationen "Skatten" diverse årgange samt de vedlagte dokumenter "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc"
samt
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget (erhversindkomst med ovenstående undtagelser):
1994 5 pct.
1995 6 pct.
1996 7 pct.
Fra 1997 8 pct.
Fra 1998 til 2003 udgør særligt pensionsbidrag 1 pct. af bidragsgrundlaget (som normalt er løn + overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 år for personer født 1. juli 1939 eller senere og 66 år for personer født før denne dag).
I 1998 var aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag 65 år (der blev ikke opkrævet bidrag for 66-årige). I 1988 var der også en minimumsgrænse for bidraget på 325 kr.
Der betales også i en række tilfælde midlertidig/særlig pension af a-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge.
De går uden om SKAT direkte til ATP og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM. Disse overførselsindkomster er opgjort efter fradrag af det særlige pensionsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag for personer på "forskerordningen" (ligningslovens §48E) indgår i 2002 og i 2003 og fra 2008.
I store træk stiger ARBBIDMVALM fra 5 pct. af bidragsgrundlaget i 1994 til 9 pct. i 1998. I 2004 nedsættes andelen til 8 pct.
|
| ARBFORS |
Langt navn:Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52), Beskrivelse:Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag
(omfatter ikke kontingent til arbejdsgiverforeninger)
Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Variablen eksisterer fra1984.
Før 1984 indberettedes bidrag til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent ikke særskilt i slutligningsregistret, men indgik i en sum sammen med udgifter til befordring mellem hjem og arbejde og forskellige arbejdssteder samt fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbejde mm.
Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. I 1985 var det dog afgrænset til højest at udgøre 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter. For nærmere beskrivelse se diverse årgange af publikationen "Skatten". Hvis der vælges et fast beløb i stedet for faktiske udgifter, så er ARBFORS lig med nul
Fra 1. april 1999 indgik bidrag til efterlønsordning (fra denne dato skulle der betales et særskilt bidrag for at opretholde muligheden for et få efterløn).
Fra 2001 indeholder variablen bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget.
Med indførelse af efterlønsbidraget fra 1. april 1999 stiger ARBFORS fra 1998 til 1999.
Fra 2010 ekskl. faglige kontingenter.
De faglige kontingenter ligger i variablen FAGFKDB( se generel TIMES - dokumentation)
|
| ARBLHUMV |
Langt navn:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, Beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse
Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse
Fra 1999 er beløbet ekskl. feriedagpenge
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.19 og benævnes 'Arbejdsløshedsdagpenge '
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige.
Uddannelsesydelserne for 1986 og 1987 ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede ydelser), jf. også vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc".
Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL.
I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges kraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Modelændringen flytter beløb (uddannelsesgodtgørelse)fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV.
I 1999 flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD.
Det giver et kraftigt fald i antal modtagere af ARBLHUMV, og en stigning i gennemsnistbeløb og percentiler.
I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Igen flyttes beløb fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV.
I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV.
De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv.
Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor.
|
| BEFORDR |
Langt navn:Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), Beskrivelse:Befordringsfradrag er et ligningsmæssigt fradrag.
Det selvangivne og godkendte beløb vedr. befordring mellem hjem og arbejde
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27b og benævnes 'Transportfradrag '
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1984 indberettedes befordringsfradraget ikke særskilt i slutligningsregisteret, men indgik i en sum sammen med udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent samt bl.a. fradrag for overarbejde, smudstillæg og udearbej-de.
1984 til 1993 består befordringsfradraget af udgifter til befordring mellem hjem og arbejde efter nærmere specificerede regler, samt udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder.
Til og med 1986 kunne en lønmodtager vælge at fratrække et fast beløb, dog maksimalt 3.200 kr. i 1985 og 1986 og højst 5 pct. af lønnen i stedet for de ovenfor specificerede udgifter - for nærmere beskrivelse, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
Fra 1994 udgår fradraget for udgifter til befordring mellem skiftende arbejds-steder. Det afløses af muligheden for skattefrit at få godtgørelse for udgifter til skiftende arbejdssteder fra arbejdsgiveren; dette beløb er ikke indregnet i indkomsten.
Fra 2002 er BEFORDR inkl. det ekstra befordringsfradrag på 25 pct., dog maksimalt 6.000 kr. i 2006 (ligningslovens §9C, stk. 4.). Dette befordringsfradrag beregnes maskinelt. Procentsatsen på 25 reduceres med indkomstens størrelse (indkomst før arbejdsmarkedsbidrag), for 2006 med 0,5 procentpoint for hver 1.000 kr. indkomsten overstiger 228.300 kr., og er således 0 ved 278.300 kr., jf. diverse årgange af publikationen "Skatten".
Fra 2004 var der mulighed for ekstra befordringsfradrag for personer fra en række udkantskommuner, jf. publikationen "Skatten 2005". Ordningen blev revideret fra og med indkomståret 2007, jf. publikationen "Skatten 2008".
|
| BESKST13 |
Fremmednøgle til KTX_BESKST02. , Langt navn:Kode for personens væsentligste indkomst-kilde (INDKOMST/AKM), Beskrivelse:Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde i indkomståret eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13). , Detaljeret beskrivelse:Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13.
Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende priorite-ringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:
9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsind-komst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge.
10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig.
8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset).
12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb).
1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension.
2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbej-dende ægtefælle er større end løn.
3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget løn-modtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året.
6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virk-somhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året).
4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksom-hed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension.
7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtids-pension.
5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og løn-nen er større end dagpenge mv.
11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse.
FORSKEL på BESKST13 og BESKST02
Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:
- Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.)
- Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012).
- alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf.
Ændring over tid
Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008.
Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang.
Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT.
|
| BRUTTO |
Langt navn:Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013), Beskrivelse:Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning.
BRUTTO består af:
- Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.)
- Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m. før fradrag af virksomhedsrenter men netto for indskud i virksomhedsordningerne) -(overskud af selvstændig virksomhed kan være negativ).
- kapitalindkomst(renteindtægter m.m.)
- Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.)
Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Efter 2013 er den variabel der komemr tættest på : PERINDKIALT_13.
BRUTTO=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV -AKTIEINDK-VIRKORDIND-SKATFRIYD-GRON_CHECK(2010-2013) -tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag+TBKONTHJ
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.34 og benævnes 'Bruttoindkomst'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af BRUTTO med mindre afvigelser for enkete år fra denne variabels definition.Statistikbanktabellerne har navnene:
IF14 1983 - 1995
FLYS1 1986 - 2005
FLYS2 1986 - 2005
IF112 1983 - 2001
IF212 1983 - 2001
IF221 1983 - 2005
, Detaljeret beskrivelse:BRUTTO er en variabel, som har været anvendt i mange forskningsprojekter, og derfor er den medtaget i højkvalitetsdatasættet. Men det anbefales, at man i stedet bruger variablen "indkomst i alt" (PERINDKIALT) i nye forskningsprojekter.
Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til enhver tid gældende skattelovgivning.
Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster. Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO:
- ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel
- skattefri løn (fra DANIDA m.fl.) (fra 1994, variabel QSAKAFRI)
- boligstøtte (skattefri) (fra 1984, variabel KORSTOETT)
- børnetilskud (skattefri) (fra 1984, variabel KORYDIAL)
- kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. ,
- skattefrie tillæg (invalidetetsbeløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (fra 1984, variabel TILBTOT)
- skattefri kontanthjælp, (fra 2002 variabel KONSKFRI)
- varmetillæg til pensionister (fra 2002 variabel VARMEHJALP)
- hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, afgiftspligtig i stedet for skattepligtig) (fra 1993, variabel HAEVPEN)
- lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig).
Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer, der fra 1980 og frem har betydet, at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold.
Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst
Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden og hæve beløbet på et senere tidspunkt.
Det beløb, der bliver stående i virksomheden, indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret", men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden (i variablen QBRUKOR2 indgår hele overskuddet fra virksomheden i det år, hvor det optje-nes).
Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§43 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og herefter indgår i BRUTTO.
Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten, men beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst.
Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkom-sten. Denne lønindkomst indgår ikke BRUTTO.
Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i BRUTTO. Kontanthjælp bliver hævet i 1994, samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, ligger kon-tanthjælp i variablen KONT_GL).
Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige, og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge, som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO.
Fra 1994 ændres pct.-satserne for beregning af lejeværdi af egen bolig (SKATs beregnede lejeværdi).
Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct.; for en mere detaljeret beskrivelse se variablen OVSKEJD (SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig).
Fra 1996 indgår:
- En række engangsindtægter, som tidligere blev beskattet særskilt, ligger før 1996 i variablen QSAR (særlig indkomst)
- Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv.
- Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul
- Fortjeneste ved salg af fast ejendom.
Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten.
Før 2000 beregnede SKAT en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til BRUTTO. Reglerne for SKATs beregning af lejeværdi af egen bolig findes i beskrivelsen af variablen OVSKEJD.
Hvis man ønsker et indkomstbegreb for 1980-1995, som dækker samme indhold som bruttoindkomst efter 1995, kan dette dannes ved at gå uden for højkvalitetsdatasættet og danne nedenstående sumvariabel:
BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD),
hvor:
QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD).
GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse.
Bemærk, at variablene GLSOC og SOCYD er en familieydelse, der er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst.
Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster m.m., så anvendes variablen PERINDKIALT (indkomst i alt):
PERINDKIALT er lig med summen af BRUTTO, SKATFRIYD (fra 1991 AKTIEINDK) og VIRKORDIND fratrukket (i årene 1980 til 1999 OVSKEJD).
Hvor:
SKATFRIYD er skattefri indkomster af alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:
boligstøtte (fra 1984), boligydelse (fra 1984) skattefri tillæg til førtidspensionister (fra 1984), kontanthjælp (1980-1993) og revalidering (fra 1980 til 30 september 1990).
AKTIEINDK er aktieindkomster.
VIRKORDIND er selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen.
OVSKEJD er skats beregnede lejeværdi af egen bolig.
Har man tidligere brugt BRUTTO fra det generelle personindkomstregister, skal man være opmærksom på, at i højkvalitetsdatasættet er BRUTTO for perioden 1987 til 1996 ændret vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997.
2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV ) |
| BUNSKA |
Langt navn:Beregnet bundskat til staten, Beskrivelse:Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst
Reglerne for hvilke indkomster og fradrag der indgår i beregningen af bundskat ændrer sig fra år til år.
For 2008 betales bundskat af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst
Har en ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette i ægtefællens positive kapitalindkomst.
I 2008 var skattesatsen på bundskatten 5,48 pct.
Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm.
Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Beregnet bundskat til staten nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud fra virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af de beregnede skatter.
Bundskatten indførtes i forbindelse med skattereformen i 1994.
Personfradrag og skatteprocent for bundskatten varierer fra år til år. Bundskattesatsen er gradvist reduceret fra 14,5 pct. ved indførslen i 1994 til 5,5 pct. i 2002, hvor den siden har ligget stabilt.
Læs mere om satser og beløbsgrænser her:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
Tilsvarende ændres opgørelsen af indkomstgrundlaget for bundskat fra år til år, jf. fx publikationen "Skatten" diverse årgange.
Se variablen STSKAT (statsskat)for en mere komplet gennemgang af skattereformer.
Se vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc", og " skatttesystem2006.doc" samt beskrivelse af variablen "STSKAT".
Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub.
|
| CORFRYNS |
Langt navn:Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse, Beskrivelse:Værdi af frynsegoderne fri bil, fri telefon, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tv-licens, fri bil til hovedaktionærer og arbejdsgiverbetalt gruppe-ivsforsikring.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.7a og benævnes 'Heraf Frynsegode mv.'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Variablen er defineret fra 1993.
Kilden til CORFRYNS er arbejdsgivernes indberetning til SKAT af den skattemæssige værdi af frynsegoderne. GRUPPELIV er i de fleste tilfælde indberettet af pensionsselskaberne (gruppelivsdel af beløb indbetalt til arbejdsgiveradministreret pensionsordning) og kun i enkelte tilfælde af arbejdsgiveren.
Fra 1993 værdi af gruppelivsforsikring i forbindelse med arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (før 1993 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (indkomster ikke klassificeret i andre variable, herunder visse honoraraflønninger samt børnebidrag)).
Fra 1994 inkl. skattemæssig værdi af frynsegoderne fri bil, fri kost, fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tvlicens, fri bil til hovedaktionærer (før 1994 lå dis-se beløb i variablen RESUINK_GL). I forbindelse med skattereformen i 1994 blev beskatningen af frynsegoder skærpet, og der blev indført indberetningspligt for arbejdsgiverne.
Fra 1995 inkl. skattemæssig værdi af fri telefon (før 1994 lå disse beløb i variablen RESUINK_GL).
Antalsmæssigt udgør gruppelivsforsikringen langt den største del, 80 til 90 pct. Beløbsmæssigt udgør fri bil 60 til 70 pct. og gruppeliv 15 til 30 pct. Til sammen udgør fribil og gruppeliv mellem 80 og 90 pct. af det samlede beløb i CORFRYNS.
|
| DAGPENGE_KONTANT_13 |
Langt navn:Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt, Beskrivelse:Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, men ekskl efterløn og overgangsydelse.
I Statistikbanktabellen INDKP101 og benævnes '8 Dagpenge og kontanthjælp ialt'
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable.
DAGPENGE_KONTANT_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13
DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13
Hvor:
ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og og dagpenge under kursus/uddannelse
OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse
KONTANTHJ_13 er kontanthjælp
OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløns tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm.
SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl refusion til arbejdsgiver)
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen
DAGPENGE_KONTANT_13 =QMIDYD- ADAGPAGN(2002-)-ADAGPAG(1994-2001) -VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) -TBKONTHJ(1997-2013)
Hvor
QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser)
ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp
Ændringer over tid.
I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse.
1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig.
I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases.
Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13.
1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige).
For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne DAGPENGE_KONTANT_13
|
| DISCO08_ALLE_INDK_13 |
Fremmednøgle til KTX_AKM_DISCO. , Langt navn:Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), Beskrivelse:Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året.
DISCO08_ALLE_INDK_13 er for lønmodtagere lig med fagklassifikationskoden for det arbejdssted hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Hovedkilden hertil er indberetninger til Danmarks Statistiks lønstatistikregister fra arbejds-givere.
For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er DISCO08_ALLE_INDK_13 lig med fagklassifikationskoden for det arbejde, de udfører i deres virksomhed.
I bilaget DISCO_kode fra 2010 er beskrevet ændringerne i DISCO-nomenklaturen fra en gamle DISCO til DISCO08.
, Detaljeret beskrivelse:DISCO08_ALLE_INDK_13 er for de fleste personer lig med DISCO08_ALLE_INDK. Der er forskel for 20.000-30.000 personer. Det er især personer som er klassificeret som selvstændige i SOCIO02, men i SOCIO13 er klas-sificeret som andet end selvstændig, samt omvendt.
Detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til dannelse af DISCO08_ALLE_INDK_13 er beskrevet i bilaget "Dannelse af DISCO08_ALLE_INDK_13.docx".
For personer, hvis væsentligste indkomst er løn, sættes DISCO08_ALLE_INDK_13 koden ud fra indberettede værdier til Danmarks Statistik fra arbejdsgivere. Hvis der ikke findes en indberettet værdi, sættes DIS-CO08_ALLE_INDK_13 værdien i nogle tilfælde ud fra en række beslutningsreg-ler og oplysninger fra andre registre.
Der indberettes ikke til Danmarks Statistiks Lønstatistik fra private arbejdsgi-vere med mindre end 10 ansatte. I 2014 var der 650.000 personer med hoved-job i disse virksomheder. Heraf har det kun været muligt at imputere DISCO-kode for 350.000.
I variablen DISCOTYP (kilde til lønmodtageres DISCO- kode) er angivet hvilken kilde, der er anvendt til dannelsen af lønmodtagernes DISCO-kode. Kvaliteten af lønmodtagernes DISCO-kode er generelt størst for de indberettede kodeværdier fra arbejdsgivere (DISCOTYP lig med 1,2,4 eller 10). DISCOTYP viser kilde til dannelsen af DISCO08_ALLE_INDK_13 for personer hvor SOCIO13 antager værdier større end 120
DISCO08_ALLE_INDK_13 eksisterer fra og med 2010.
Kode "400000" er alle personer, som det ikke har været muligt at tilknytte en kode med 2,3,4, eller 5 betydende cifre inden for kontorarbejde. Men ud fra medlemsskab af A-kasse, er koden sat til "4" - kontorarbejde uden nærmere an-givelse. ignende regler gælder for 2 , 3 og 4 betydende cifre. Vil man f.eks. have alle personer, som er blevet klassificeret som havende kontorarbejde, så skal vælges alle personer, hvor første ciffer i DISCO08_ALLE_INDK er lig med "4".
Ændring i opgørelsesmetode fra 2010 til 2011:
Fra 2011 er imputeringerne af discokoden for lønmodtagerjob ud fra uddan-nelser revideret. Imputeringerne ud fra igangværende uddannelse sættes nu i kombination med branchekoden ligesom for afsluttet uddannelse. Reviderin-gerne giver følgende ændringer i kilde til DISCO (opgjort på 2010):
Antal personer med DISCO-kode ud fra:
· Afsluttet uddannelse +(branche) + 50.000
· Igangværende uddannelse +(branche) -3.000
· A-kassemedlemsskab -26.000
· Lønmodtagere uden kode -21.000
Fra 2014 er der rettet op på inddata (virksomhedsidentifikation). Det bevirker, at en række personer får DISCO-kode sat fra kommunal fil fra Lønstatistikken. Før fik de DISCO-kode, som var knyttet til e-indkomst fra lønfilerne. Det omfat-ter ca. 175.000 personer. Dermed får disse 175.000 personer DISCOTYP værdi-en 2 i stedet for 10.
I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet) - ca. 100.000. Heraf er ca. 30.000 imputeret ved hjælp af oplysning om medlemsskab af a-kasse. Andre 10.000 er imputeret ud fra oplysning om uddannelse og branchekode.
I 2016 er der kommet flere indberetninger fra private arbejdsgivere vedr. arbejdsfunktion (DISCO-kode). Det har flyttet en del personer fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134.
Indvandreres medbragte uddannelse indgår for første gang i imputeringen af manglende DISCO-koder ud fra uddannelse og branchekode. Det har også medvirket til flytningen fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Men de mange ekstra indberetninger af DISCO-koder fra private arbejdsgivere bevirker, at der samlet set imputeres færre DISCO-koder.
I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er beskrevet sammenhængen til den tidligerer variabel NYSTGR (1980-1996)
|
| DISCOTYP |
Fremmednøgle til KTX_AKM_DISCOTYP. , Langt navn:Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), Beskrivelse:DISCOTYP angiver, hvilket kilderegister der er brugt til fastlæggelse af en DISCO-kode for lønmodtagere. Se variablen DISCOALLE_INDK/ _08 (fagklassifikationskode).
Teknisk afgrænses lønmodtagere på følgende måde:
Variablene for beskæftigelsesstatus, BESKST(frem til 2001) og BESKST02(fra 2002), antager værdier større end to.
, Detaljeret beskrivelse:Fra år 2000 udgår stillingsoplysninger som kilde til imputering af DISCO-koder. Dermed stiger antallet af personer, som får tildelt DISCO-kode ud fra deres medlemskab af a-kasse.
Fra 2003 er en række a-kasser slået sammen, og de kan derfor ikke bruges til imputering af DISCO-koder. Det giver et kraftigt fald i antal personer, som får tildelt DISCO-koden ud fra medlemskab af a-kasse.
Fra 2014 er der rettet op på inddata virksomhedsidentifikation) Det bevirker at en række personer får DISCO sat fra kommunal fil fra Lønstatistikken i stedet for fra e-indkomst ca. 175.000 (stigning i discotype 2 og fald i discotype 10).
I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område( manglende oplysning eller for dårlig kvalitet) ca. 100.000- Heraf er ca. 30.000 imputeret ved hjælp af oplysning om medlemsskab af a-kasse, andre 10.000 er imputeret ud fra oplysning om uddannelse og branchekode.
Variablens udfaldsrum:
1: Kilden er fra en statslig ansættelse
2: Kilden er fra en kommunal ansættelse
3: Koden er imputeret ud fra den a-kasse, personen er medlem af (fra 2003 er en række a-kasser slået sammen og kan ikke bruges til at imputere)
4: Kilden er ansættelse i en privat virksomhed med mindst 10 ansatte
5: Koden er sat ud fra stillingsoplysninger i det centrale personregister (udgår fra og med 2000)
6: Hvis oplysninger mangler, og personen har samme arbejdssted som foregående år, så vælges foregående års eventuelle kode (fra 2004-)
7: Koden er sat ud fra personens uddannelse
8: Koden sættes ud fra a-kasse, branchekode (udgår fra og med 2003)
9: Kode sat ud fra arbejdsstedets branche og personens højeste fuldførte uddannelse
10: Kilden til koden er Danmarks Statistiks e-indkomstregister (DISCO koder fra indberetninger til Danmarks Statistiks lønstatistik (DISCOTYP=1,2 eller 4))
Kvaliteten af DISCOALLE_INDK/ _08 koden kan variere med kilden. Kvaliteten af DISCOALLE_INDK/ _08 er generelt bedst, når DISCOTYP er 1, 2, 4 eller 10, idet resten af koderne er udtryk for, at DISCO-koden er sat ved imputering.
|
| DISPON_13 |
Langt navn:Indkomst efter skat og renter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig., Beskrivelse:Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi af egen boliog fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ( tillægges i udbetalingsåret og fratrækkes i tilbagebetalingsårene).
Disponibel indkomst er et velfærdsmål, som for boligejere er tillagt et beregnet beløb- lejeværdi af egen bolig.
Dette gøres, da lejere af bolig har en udgift til leje af boligen. Boligejere har ikke denne udgift, men de har ofte renteudgifter af boliglån. Disse renteudgifter kan ikke skelnes fra andre renteudgifter. Til brug for sammenligningen af boligejeres og lejeres indkomst til forbrug og opsparing, er det valgt at beregne en fiktiv leje af egen bolig, som lægges til boligejernes indkomst, samt at trække alle renteudgifter og skatter mv. fra.
For især selvstændigt erhvervsdrivende kan variablen antage negative værdier- det skyldes underskud i virksomheden.
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.)
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP106 og INDKP111 har variablen under indkomsttype nr.1 og benævnes 'Disponibel indkomst'.
I Statistikbanktabellen INDKP107 er indkomstbegrebet 'Disponibel indkomst'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Samemnhæng med andre variable
DISPON_13= PERINDKIALT_13+LEJEV_EGEN_BOLIG-RENTUDGPR-SKATMVIALT_13-UNDERHOL
Hvor:
PERINDK_IALT er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter
LEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af egen bolig efter 2013 definitionerne
RENTUDGPR er renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed
SKATMVIALT_13 er skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat
UNDERHOL er betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst)
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen.
DISPON_13=DISPON_NY+KISKAT-UDL_BETALT_SOCBIDRAG(2011-)+GRON_CHECK+tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag -OVSKEJD07(2007-) - OVSKEJD02_NY(1987-2006)+LEJEV_EGEN_BOLIG+VARMEHJALP(2008,2009)
Hvor:
DISPON_NY er indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.)
KISKAT er kirkeskat
UDL_BETALT_SOCBIDRAG er udenlandske betalte sociale bidrag
GRØN_CHECK er kompensation for grønne afgifter
OVSKEJD07/OVSKEJD02_NY er imputeret lejeværdi af egen bolig(opgørelse efter metode før 2013 revisionerne)
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
Ændringer over tid.
1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen.
1994 bruttofisering af kontanthjælp, folke- og førtidspension.
Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag.
Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen LEJEV_EGEN_BOLIG.
2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækketuændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
For mere info om den disponible indkomst, se disse bilag og publikationer:
- "Skattereformer 1980-2014.docx"
- " skatttesystem2015.docx"
- " Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13.docx"
- Diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| EJD_SKAT_EJER_BOLIG |
Langt navn:Ejendomsskat(grundskyld) for boligejere, Beskrivelse:Den for ejendommen pålydende ejendomsskat er delt ud på boligens ejere.
Hvis en person ikke har boet hele året i en bolig, regnes ejendomsskatten for den del af året, personen har boet i boligen., Detaljeret beskrivelse:Ejendomsskatter for boligejere og lejere/andelboligejere udgør i alt ca. 80 pct. af den samlede ejendomsskat(grundskyld)
|
| EJD_SKAT_LEJER_BOLIG |
Langt navn:Ejendomsskat(grundskyld) for lejere, Beskrivelse:For lejere og andelsbolighavere er ejendomsskatten imputeret. Den samlede ejendomsskat i en lejeejendom er fordelt ud på de enkelte leje- og andelsboliger efter kvadratmetertallet og herefter fordelt ligeligt mellem de voksne beboere i lejligheden- Heri indgår ikke voksne hjmmeboende børn under 25 år.
Hvis en person ikke har boet hele året i en bolig, regnes ejendomsskatten for den del af året, personen har boet i boligen.
, Detaljeret beskrivelse:Ejendomsskatter for boligejere og lejere/andelboligejere udgøri alt ca. 80 pct. af den samlede ejendomsskat(grundskyld)
|
| EJENDOMSVURDERING |
Langt navn:Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, Beskrivelse:Variablen har skiftet navn fra "KOEJD_NY05" til "EJENDOMSVURDERING" indhold uændret.
Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994). ( offentlige vurdering)
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger).
Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. Fra 1997 - 2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD).
For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår.
Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:
1994-2002: 1. januar i året
Fra 2003: 1.oktober i året
Fra og med 2003 vurderes ejerboliger i ulige år og øvrige ejendomme i lige år.
Der er afvigelser fra denne generelle regel:
· Ejendommen er nybygget.
· Der er foretaget om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse.
· Grundarealet er ændret.
· En ejendom har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis værdien er faldet væsentligt som følge af nedrivning af bygninger.
· Ejeren har begæret omvurdering
Fra 2003 til 2006 blev ejendomsvurderingen for ejendomme, der ikke var vurderet i året, pristalsreguleret.
For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986).
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
|
| EJVSKAT |
Langt navn:Ejendomsværdiskat, Beskrivelse:Ejendomsværdiskat.
Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten.
Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien heruover.
Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:
- Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret
- Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct.
- Ejendomsværdien 1. januar 2002
I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002.
Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år.
Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten".
Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:
http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter
Se også følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
|
| ERHVERVSINDK_13 |
Langt navn:Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, Beskrivelse:Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedgpenge) og
nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, samt rentudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomehed)
og
arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer (vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed- personer der ikek har selvstændig virksomhed).
Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
ERHVERSINDK_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.3 og benævnes 'Erhvervsindkomst'.
http://www.dst.dk/stattabel/1179
ERHVERVSINDK_13 indeholder negative værdier, som følge af underskud i selvstændig virksomhed.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
ERHVERVSINDK_13 kan dannes med formlen:
ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13
Hvor:
LOENMV_13 er lønindkomst i alt
NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalind-tægter og udgifter
HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen
ERHVERVSINDK_13 er dannet ud fra variablen ER-HVERVSINDK/ERHVERVSINDK_GL i forbindelse med 2013 revisionen af ind-komsterne.
ERHVERVSINDK_13=ERHVERVSINDK(1994-2013) + KAPITVIRK - RNTUDIOV + ADAGPAGN (2002-2013)+ ADAGPAG(1994-2001)+ (forskerløn 2004- 2007)
ERHVERVSINDK_13=ERHVERVSINDK_GL(-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV + HONNY(1994-)+ ADAGPAGN (2002-)+ ADAGPAG(1994-2001)+ (forskerløn 2004- 2007)
Hvor:
KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virk-somhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001)
RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed
ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger, varierer over tid)
ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger, varierer over tid ) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver.
Af disse variable er RNTUDIOV langt den største.
Ændringer over tid
Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i vari-ablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har sy-ge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at sy-ge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selv-stændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregnin-gen af RESUINK_13.
Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksom-hed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og inte-ressentskaber).
Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. Der er væsentlig forskel på en selvstændigt erhvervsdrivende og en virksomhedsejer med et anpartsselskab. En selvstændig hæfter med hele sin formue( inkl. bolig), mens en person med et anpartsselskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet.
Fra 1994 er ERHVERVSINDK_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed samt honorarer, der er b-skattepligtige og arbejdsmarkedsbidragspligtige (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13). I 1994 har 169.000 personer arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer - heraf er det dog kun 25.000 som hverken har løn eller overskud af selvstændig virksomhed.
Fra 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgi-veradministreret pensionsordning (- ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS).
Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats op-lysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slut-ligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slut-ligningsregisteret.
Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (- ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS).
Fra 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).
Fra 1994 inkluderes løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland).
Fra 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (- ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR).
Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejdere mv. udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (- indgår ikke før 1999 i ind-komsten).
2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (ind-går i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13).
Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af ar-bejdsgiver (- ligger i variablen RESUINK_13).
Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er mod-taget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige ind-beretningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003.
Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13).
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012: 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.).
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med erhevrsindkomst sammenlignet med novemberudtrækket. Den genenmsnitlige erhervsindkomst for personer med erhervsindkosmt er uændret, og den gennemsnitlige erhevrsindkosmt for alle fuldt skattepligtige personer over 14 år falder med 0,1 pct..
|
| FOLKEFORTID_13 |
Langt navn:Folke- og førtidspension mv., Beskrivelse:Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg til førtidspensionister.
Størrelsen af FOLKEFORTID_13 (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI.
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT.
Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet.
I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
FOLKEFORTID_13 indgår i variablen OFFPENS_EFTLON_13 og dermed i variablen OFF_OVERFORSEL_13
FOLKEFORTID_13=OFFPENS+TILBTOT+VARMEHJALP(2002-)
Hvor
OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner
OFF_OVERFORSEL_13 er offentlige overførsler
OFFPENS er folke- og førtidspension
TILBTOT er skattefri tillæg til førtidspensionister
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen.
FOLKEFORTID_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)
Hvor
QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister
To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable.
Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til før-tidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT.
Ændringer over tid
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; Beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FOLKEFORTID_13.
|
| FORMREST_NY05 |
Langt navn:Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer, Beskrivelse:Kursværdi af nettoformue ultimo året, er ekskl. pensionsformue og kontantbeholdninger mv.
Følgende formuestørrelser indgår ikke i definitionen af FORMREST_NY05:
- Kontantbeholdning, værdi af bil, lystbåd mv., samt for selvstændigt erhvervsdrivende værdi af lagerbeholdning og besætning
- Kursværdi af hovedaktionæraktier, aktier og investeringsforeningsbeviser, som ikke ligger i depot
- Privat gæld.
FORMREST_NY05 er dannet fra 1997.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:FORMREST_NY05=QAKTIVF_NY05-QPASSIVN,
hvor:
- QAKTIVF_NY05 er aktiver opgjort efter ny metode
- QPASSIVN er passiver opgjort efter ny metode.
Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger).
Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen.
1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FORM. Formuerne i FORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996.
Forskellen e på variablen FORM og FORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse:
- Ejendomsværdien i FORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger.
- Ejendomsværdien i FORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde.
Læs mere om forskellen på FORM (1980-1996) og FORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN.
|
| FORMUEINDK_BRUTTO |
Langt navn:Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed samt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, Beskrivelse:FORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomster-ne for 2013. Læs mere om revisionen på
www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 og vedlagte bilag
"hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx".
Formueindkomsten brutto er summen af renteindtægter og øvrig formueind-komst, som primært består af realiserede tab/gevinster på værdipapirer.
Ekskl. renteindtægter og øvrig formueindkomst fra selvstændig virksomhed, samt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig.
FORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 ind-komsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Formueindkomst, brutto'.
http://www.dst.dk/stattabel/1179
FORMUEINDK_BRUTTO har negative værdier som følge af tab på værdipapirer.
Beløb i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
FORMUEINDK_BRUTTO= QRENTIND+PEROEVRIGFORMUE_13
Hvor:
QRENTIND er samlede skattepligtige renteindtægter i Danmark undtagen ren-teindtægt i selvstændig virksomhed
PEROEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsan-parter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virk-somhed.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013
FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUE-INDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1987-2006)
Hvor:
FORMUEINDK_NY er samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig
KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed
OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig
OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig.
Vedr. ændringer i definitionen se bilaget
"hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"
Ændringer over tid
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke).
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktie-indkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "SKATTEN" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (ak-tieindkomster).
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækketUændret antal personer med formueindkomst sammenlignet med novemberudtrækket. Den genenmsnitlige formueindkomst er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
|
| FRADRAG |
Langt navn:Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, Beskrivelse:Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel.
Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag,
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG:
- QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter
- QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG)
- ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn
- BEFORDR, befordringsfradrag
- UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag.
Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel:
FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994),
hvor
- BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik)
- QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT
- ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT.
Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages.
Ændringer:
Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikationen "Skatten".
Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=alll
).
Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag).
Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag.
Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
|
| GAELD_TIL_OFF |
Langt navn:Gæld til skat, Beskrivelse:Gæld til skat, moms, restskat, a-skat- b-skat
|
| GRON_CHECK |
Langt navn:Grøn check, kompensation for grønne afgifter, Beskrivelse:I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster.
Den grønne check er skattefri.
Læs mere om Grøn check hos SKAT,
og i loven
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer.
, Detaljeret beskrivelse:Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check.
Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr.
Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter.
Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er:
For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr.
Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten.
Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr.
For 2015 og 2016 er maksbeløbene:
955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet,
maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn
Supplement for lavindkomster er på 280 kr.
Det giver i alt en maksimal grøn check på:
2010- 2012: 1.900 kr.
2013 -2014: 2.180 kr.
2015: 1.675 kr.
2016: 1.670 kr.
|
| HAEVPEN |
Langt navn:Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP, Beskrivelse:Alle afgiftspligtige hævede pensioner undtagen:
- engangsudbetalinger af ATP (ATP_ENGANG),
- engangsudbetaling af den særlige pensionsordning (SP_PENSION)
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD_UDBETAL).
Beløbet er før fradrag af afgifter
HAEVPEN indgår ikke i de generelle indkomstvariable i indkomststatistikken.
Løbende administrationsbidrag er fratrukket beløbet.
Udgifter til privat/ekstern rådgiver kan ikke ( og er derfor ikke) trukket fra. Ligeledes er evt. administrationsudgifter ved udbetaling af delophævelser ikke fradragsberettigede og derfor ikke trukket fra.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri. Denne del af hævede pensioner indgår ikke i HAEVPEN.
Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide.
Pension hævet i tide(KAPPEN) er:
Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år(fra 2010 fra efterlønsalderen indtræder til 15 år efter herefter), eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet.
Pension hævet i utide:
Hævet pension, der ikke opfylder de ovenstående betingelser.
Se pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
Afgiften, der betales af HAEVPEN, ligger i variablen HAEVPENAF (Afgift af alle hævede pensioner).
For alle årene 1989-2005 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2006-2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010.
For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling.
Fra 2013 kan der ikke mere inddsættes beløb på skattebegunstiget kapitalpensionsordning. Samtidig med denne ændring blev det muligt i 2013,2014 og 2015 at overflytte kapitalpensionen til en aldersopsparing (mod betaling af normal afgift reduceret med 2,7 pct.-point). Tilsvarende gælder for supplerende engangsydelse, der kan overføres til supplerende engangssum. Når beløb fra aldersopsparing og supplerende engangssum hæves ( når pensionsalderen er nået) registreres det ikke i registeret for hævede pensioner. Dette vil kunne ses i pensionsformueregisteret.
Overførslen til aldersopsparing står i variablen OVERF_TIL_ALDERSOPS, og er ikke en DEL AF HAEVPEN
Overførslen til supplerende engangssum står i variablen OVERF_TIL_ALDERSSUM, og er ikke en DEL AF HAEVPEN
|
| HAEVPENAF |
Langt navn:Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner, Beskrivelse:Afgift af alle hævede pensioner, se også variablen HAEVPEN (Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift).
Denne variabel omfatter ikke engangsudbetalinger fra ATP, den Særlige Pensionsordning samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
HAEVPENAF indgår ikke i de generelle skattevariable i indkomststatistikken.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:HAEVPENAF udgør en andel af HAEVPEN.
Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri.
Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide.
Pension hævet i tide er:
Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år, eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet.
Pension hævet i utide:
Hævede pensioner, der ikke opfylder de ovenstående betingelser.
Afgiften af pensioner hævet i tide er generelt 40 pct.
Afgiften af pensioner hævet i utide er generelt 60 pct.
For indbetalinger før 1980 vil der være andre afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
For alle årene 1989-2007 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2008- 2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010.
For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling.
|
| HONNY |
Langt navn:Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig, Beskrivelse:Vederlag udbetalt for arbejde, der hverken kan anses for at være lønmodtagerjob eller ydelse udført af selvstændig virksomhed
Variablen eksisterer fra 1994, Detaljeret beskrivelse:HONNY indgår i variablen NETOVSKUD,
indgår ike i variablen NETOVSKUD_13
Hvor
NETOVSKUD: Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter
Frynsegoder til lønmodtagere (fribil hovedaktionærer) indberettet i samme felt på oplysningssedlen/ e-indkomst er ikke inkluderet i HONNY, men indgår i den skattepligtige løn (variablen LOENSKPL)
Fra 2012:
Vederlag for udnyttelse af ophavsret, patenter, mønstre, varemærker og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person - såkaldte immaterielle rettigheder. Ydes et vederlag for en immateriel rettighed som en naturalieydelse, der ikke er nævnt i AM-bidragslovens § 2, stk. 2, skal værdien af naturaliet indberettes i felt 38.
Før 2012 ligger disse beløb i variablen RESUINK/RESUINK_13
|
| INDBEEFT |
Langt navn:Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag), Beskrivelse:Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag) er en del af de ligningsmæssige fradrag i forbindelse med skatteopgørelsen
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Fra og med 1999 har der skullet indbetales et bidrag til efterlønsordningen for personer under 60 år, såfremt de vil have mulighed for at gå på efterløn.
Bemærk at indbetaling til efterløn starter 1. april 1999. Der er altså kun indbetalt i en del af året i 1999.
For personer fyldt 60 år før 1. juli 1999 og personer på overgangsydelse skal ikke betale efterlønsbidrag. Det kan besluttes at særlige grupper ikke skal betale efterlønsbidrag, jf. Lov nr. 1000 , 1998 (Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse- Efterlønsbevis, medlemsbidrag)
Størrelsen på efterlønsbidraget er fastsat ved lov, og beløbet er derfor ens for alle dem, som har indbetalt hele året.
2001 er variablen inkl. bidrag til fleksydelsesordningen. Fra 1. juli 2001 kan personer visiteret til fleksjob (job med løntilskud fra kommunen) få en efterlønslignende ydelse mod betaling af et bidrag svarende til efterlønsbidraget.
INDBEEFT indgår i variablen ARBFORS (arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag)
|
| KAPPEN |
Langt navn:Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift, Beskrivelse:Afgiftspligtige kapitalpensioner (opsparing eller forsikring) hævet i tide - (alder mindst 60 år eller ved dødsfald). Beløbet er før fradrag af afgift.
KAPPEN indgår ikke i de generelle indkomstvariable i indkomststatistikken.
KAPPEN er ekskl.
- engangsudbetalinger af ATP (ATP_ENGANG),
- engangsudbetaling af den særlige pensionsordning (SP_PENSION)
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD_UDBETAL).
Løbende administrationsbidrag er fratrukket beløbet.
Udgifter til privat/ekstern rådgiver kan ikke ( og er derfor ikke) trukket fra. Ligeledes er evt. administrationsudgifter ved udbetaling af delophævelser ikke fradragsberettigede og derfor ikke trukket fra.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Afgiftspligtige kapitalpensioner hævet i tide. Beløbet er før fradrag af afgifter.
For kapitalordninger oprettet før 1972 gælder:
Værdi fra arbejdstagers indbetalinger før 1972 samt værditilvækten heraf er afgiftsfri. Også indbetalinger og værditilvækst på disse ordninger frem til og med 1979 er afgiftsfri, i det omfang der ikke er sket ændringer i ordningerne. For forsikringsordningerne må der ikke være være forøgelse af præmie eller kapitalindskud, og for opsparingsordningerne (bank) måindbetalingerne i perioden 1972 til 1979 ikke overstige den største indbetaling før 1972.
Denne del af hævede kapitalpensioner indgår ikke i KAPPEN.
Kapitalpension hævet i tide omfatter:
Kapitalopsparing eller kapitalforsikring hævet når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år (fra 2010 fra efterlønsalderen indtræder til 15 år efter herefter), eller ved pensionsejerens dødsfald, eller for visse af pensionerne ved invaliditet.
Se også Lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10/11/2006.
For alle årene 1989 til 2007 er beløb fra skats kørsel april 2008. Dermed kan der for opgørelser for år før 2007 være en lille ændring i forhold til tidligere opgørelser, som normalt er fra kørsler 4 måneder efter årets afslutning.
Afgiften, der betales af KAPPEN, ligger i variablen KAPPENAF.
KAPPEN er et heraf beløb af HAEVPEN.
Fra 2013 kan der ikke mere inddsættes beløb på skattebegunstiget kapitalpensionsordning. Samtidig med denne ændring blev det muligt i 2013,2014 og 2015 at overflytte kapitalpensionen til en aldersopsapring(mod betaling af normal afgift reduceret med 2,7 pct.-point).Når beløb fra aldersopsparing hæves ( når pensionsalderen er nået) registreres det ikke i registeret for hævede pensioner. Dette vil kunne ses i pensionsformueregisteret.
Overførslen til aldersopsparing står i variablen OVERF_TIL_ALDERSOPS, og indgår ikke i variablen KAPPEN.
|
| KAPPENAF |
Langt navn:Afgift af kapitalpensioner hævet i tide ( afgiftspligtige pensioner), Beskrivelse:Afgift af kapitalpensioner (opsparing eller forsikring) hævet i tide
(alder mindst 60 år eller ved dødsfald, og for visse ordninger ved invaliditet).
KAPPENAF indgår ikke i de generelle skattevariable i indkomststatistikken.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Afgift af kapitalpensioner (kapitalopsparing og kapitalforsikring hævet i tide).
KAPPENAF er et heraf-beløb af variablen HAEVPENAF (afgift af alle hævede pensioner).
Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri.
Kapitalpension hævet i tide er:
Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der hæves, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år, eller udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet.
Afgiften af pensioner hævet i tide er generelt 40 pct.
For indbetalinger før 1980 vil der være andre afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1120, 2006).
|
| KISKAT |
Langt navn:Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, Beskrivelse:Kirkeskat betales af medlemmer af folkekirken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag.Kirkeskat betales af medlemmre af Folkekirkken og ligger for de fleste kommuner mellem en halv og halvanden pct. af den skattepligtige indkomst afhængig af kommune. Beløbet er efter nedslag for skatteværdi af personfradrag.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Beregnet kirkeskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst.
Kirkeskatten betales for medlemmer af folkekirken med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se variablen QSPLINDK). Skattesatsen varierer fra kommune til kommune og fra år til år. Personer, som melder sig ud af folkekirken, betaler kun kirkeskat den del af året, hvor de er medlem.
Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på: www.statistikbanken.dk/pskat
eller for 2007og fremefter på
http:// www.statistikbanken.dk/pskatx
Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter" på
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub |
| KMSKAT |
Langt navn:Kommuneskat, Beskrivelse:Skat til kommunen reduceret med skatteværdi af personfradraget.
Bemærk at amtsskatten for indbyggere i Københavns-, Frederiksberg og Bornholms Kommune(fra 2003) er inkluderet i kommuneskatten.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Beregnet kommuneskat nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst.
Kommuneskatten er lig med en procentsats af den skattepligtige indkomst (se variablen QSPLINDK). KMSKAT er reduceret med den skattemæssige værdi af personfradrag.
Kommunesammenlægning på Bornholm i 1993 betyder, at den tidligere amtsskat fra de bornholmske kommuner nu indgår som en del af kommuneskatten.
Skatteprocentsatsen varierer fra kommune til kommune og fra år til år.
Skatteprocenterne kan for 1980-2006 findes på:
www.statistikbanken.dk/pskat
eller for 2007og fremefter på:
http://www.statistikbanken.dk/pskatx
Yderligere information findes publikationen "Skatter og afgifter" på:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/skatter-og-afgifter.aspx?tab=pub
|
| KOEJD |
Langt navn:Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, Beskrivelse:1983 kontantejendomsværdi (offentlige vurdering)- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver)
1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster)
1987-1996: kontant værdi af boliger
1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat)
).
For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår.
Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:
1983-1985 : 1. april
1986-2002: 1. januar
Fra og med 2003: 1.oktober
Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes.
For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier.
1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen.
Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes .
For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
|
| KONTANTHJ_13 |
Langt navn:Kontanthjælp (underhold/forsørgelse), Beskrivelse:Kontanthjælp omfatter ren kontanthjælp:
1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.)
1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse).
Skattefri kontanthjælp
Ændringen i loven 1999 fører ikke til ændring i indholdet i variablen.
I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Kontanthjælp.'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:KONTANTHJ_13 er dannet ud fra variablen KONTHJ i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlerne
KONTANTHJ_13 = KONTHJ - TBKONTHJ + KONTSKFRI
Med revisionen er tilbagebetalt kontanthjælp og skattefri kontanthjælp nu en del af kontanthjælpen.
2013: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Brøndby, Egedal og Sønderborg kommune.
2014: data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Glostrup, slagelse, Nyborg, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Varde, Ikast-Brande, Skive og Viborg kommuneDe manglende data er målt i 2013 indkomstopgørelsen. I forhold til den samlede kontanthjælp, udgør den manglende kontanhjælpstype mest i Viborg kommune med 13 pct. Målt i forhold til den disponible indkomst udgør det manglende beløb i 2013 mest i Glostrup kommune med 0,13 pct.
2015: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Data imputeret på baggrund af 2014 data.
2016: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Ingen imputation.
2017: Inkl. enkelte andre ydelser fra kommunen( bla. supplerende kontanthjælp til førtidspensionister). Før 2017 ligger disse ydelser i stedet i variablen LEDIGHEDSYDELSE.
Om KONTANTHJ_13:
Variablen KONTANTHJ_13: er dannet fra og med 1994.
Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTANTHJ_13: skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov).
Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR/e-indkomstregisteret. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.
Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister.
Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb.
For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på "passiv" kontanthjælp på 2 pct. og en stigning i udbetalt ydelse på 14 pct.
Sammenhæng med andre variable:
KONTANTHJ_13 indgår i varaiblen DAGPENGE_KONTANT_13 (Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt)
DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13
Hvor:
ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge under kursus/uddannelse
OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse
KONTANTHJ_13 er kontanthjælp
OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløns tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm.
SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl. refusion til arbejdsgiver)
Variablen KONTNATHJ_13 bør ses i sammenhæng med variablen KHFLYGT, som er aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Om en person er på kontanthjælp uden aktivering eller på aktivering, kan variere en del, afhæng af hvor i forløbet en person er.
KONTANTHJ_13 indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (andre ydelser fra kommuner.
Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTANTHJ_13 før 2008).
Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.
Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere.
Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993).
Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994).
Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig.
|
| KORSTOETT |
Langt navn:Boligsikring og boligydelse, Beskrivelse:Boligsikring og boligydelse
Før 2015 korrigeret støtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring eller boligydelse (inkl. lån 1984-2014) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af decembertallene. Input data modtages i februar det efterfølgende år. Korrektioner af den udbetalte større foretaget efter dette tidspunkt kommer således ikke med.
Fx beregnes støtten for 1997 således:
Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5.
Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5.
Modtagere både i december 1996 og i december 1997: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5.
Hermed estimeres boligstøtten i første del af året på baggrund af boligstøtten fra december året før og i sidste halvår på baggrund af modtaget boligstøtte for december i året.
Beløbet er lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.24 og benævnes 'Boligstøtte'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Boligstøtte/boligydelse
Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber.
Der har været følgende ændringer i, hvem der kan modtage boligstøtte:
- I 1989 inkluderes boligstøtte til ældreboliger.
- I 1993 ophæves er de særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger.
- I 1994 åbnes op for, at personer i bofællesskab kan få boligstøtte på baggrund af den enkelte beboers økonomiske forhold frem for den samlede husstands.
Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003.
I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder, at personer, som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med boligstøtte lig med nul, og personer, som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion ind-går med de udbetalte beløb.
Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal).
Boligstøtten er ikke skattepligtig.
Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, og i OVRIG_OVERFORSEL_13)
Yderligere information vedrørende boligstøtte forefindes i bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008).
Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/947.
|
| KORYDIAL |
Langt navn:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, Beskrivelse:Udbetalte børnetilskud og familieydelser i årets 4 kvartaler
Før 2016 er beløbet danent ved opregning til hele kalenderår på basis af oplysninger om ydelser i 4. kvartal.
Opregningen er foregåået på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret.
Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde:
1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006.
Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien.
Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige.
I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud '
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre.
Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien.
Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987.
I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves.
Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret.
Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret.
Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken.
Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004.
Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud.
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte.
Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL.
Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år.
For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode.
Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr.
Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr.
Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)
Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/945 og
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
|
| LEJEV_EGEN_BOLIG |
Langt navn:Beregnet lejeværdi af egen bolig, Beskrivelse:Beregnet lejeværdi af egen bolig.
Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'.
Variablen erstatter OVSKEJD07.
LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkom-sterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkom-sterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den en-kelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året.
For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejevær-di for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejen-dom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før.
Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien.
For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015.
Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, bereg-nes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten.
Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014).
Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året.
Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bo-lig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrel-sen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et sam-let makrotal.
Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:
2007 3,0 pct.
2008 3,0 pct.
2009 4,1 pct.
2010 4,5 pct.
2011 4,7 pct.
2012 4,7 pct.
2013 5,1 pct.
2014 5,2 pct.
2015 5,4 pct
2016 5,4 pct.
Før 2007:
For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnska-bets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014).
For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer.
Procentsats:
1987 4,6 pct.
1988 5,1 pct.
1989 5,2 pct.
1990 6,0 pct.
1991 6,7 pct.
1992 6,4 pct.
1993 6,7 pct.
1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæs-sigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse.
Procentsats:
1994 7,8 pct.
1995 7,6 pct.
1996 6,8 pct.
1997 6,0 pct.
1998 6,1 pct.
1999 5,6 pct.
2000 5,2 pct.
2001 5,0 pct.
2002 4,9 pct.
2003 4,8 pct.
2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejen-domsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der til-lægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. End-videre er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig.
Procentsats:
2004 4,6 pct.
2005 4,0 pct.
2006 3,8 pct.
Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus.
Sammenhæng mellem tidligere variable
OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG
LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:
LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*
1987 1,149
1988 1,284
1989 1,312
1990 1,491
1991 1,670
1992 1,601
1993 1,681
1994 1,953
1995 1,912
1996 1,693
1997 1,500
1998 1,520
1999 1,403
2000 1,304
2001 1,259
2002 1,237
2003 1,207
2004 1,146
2005 0,995
2006 0,939
LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*
2007 0,851
2008 0,844
2009 0,846
2010 0,884
2011 0,915
2012 0,913
2013 0,913
|
| LOENMV_13 |
Langt navn:Lønindkomst i alt, Beskrivelse:LOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelses-godtgørelser samt værdi af aktieoptioner.
Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel.
Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY.
Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-ninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensi-onsordningerne er fratrukket).
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
LOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to/tre uger af sygeperioden. De indgår også i LOENMV_13.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nummeret 7 og benævnes 'Løn '.
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001)
Hvor:
LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet
QSKATFRI er skattefri lønindtægt
JUBJUB er jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser (ekskl. del indsat på pensi-onsordning)
QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning
ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger varierer over tid)
ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver.
LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:
ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13
Hvor:
ERHVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer
NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalind-tægter og udgifter
HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision:
LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007)
Hvor:
LOENMV er løn mv. i alt.
Ændringer over tid
Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradmi-nistreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS).
Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats op-lysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slut-ligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slut-ligningsregisteret.
Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS).
Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).
Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland).
Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR).
Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv. ud-nyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten).
2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (ind-går i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13).
Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af ar-bejdsgiver (ligger i variablen RESUINK_13).
Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er mod-taget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige ind-beretningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003.
Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13)
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.).
Fra 2013 indgår den del af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner (op til 5 procent), som indbetales på aldersopsparing i lønnen.
|
| NACE_DB07_13 |
Fremmednøgle til KTX_DB07_TIMES. , Langt navn:Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), Beskrivelse:NACE er branchekode for erhvervsaktives væsentligste beskæftigelse i løbet af året - dansk branchekode 2007.
For lønmodtagere (SOCIO13>=131) sættes branchekoden ud fra det arbejdssted, hvor de har haft flest arbejdstimer i året (2007 størst løn i året). Den sættes også for personer med et lønmodtagerjob selv om deres hovedindkomst er privat pension eller offentlig overførselsindkomst.
For selvstændigt erhvervsdrivende (SOCIO13 mellem 111 og 120) sættes bran-chekoden ud fra deres virksomhed.
, Detaljeret beskrivelse:NACE_DB07_13 er for de fleste personer lig med NACE_DB07. Der er forskel for 20.000-30.000 personer. Det er især personer som er klassificeret som selv-stændige i SOCIO02, men i SOCIO13 er klassificeret som andet end selvstændig, samt omvendt.
Variablen NACE_DB07_13 afløser variablen NACE_13 (1993-2007). Variabel-skiftet skyldes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem den gamle no-menklatur ( variabel NACE_13) og den nye nomenklatur (variabel NA-CE_DB07_13)-.
For yderligere information om NACE_DB07 og sammenhæng mellem NACE og NACE_DB07 - se nedenstående link til Danmarks Statistiks hjemmeside:
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB.aspx
For 2007 er kodeværdierne sat ud fra oplysninger fra bl.a. branchekode db93. Derfor er der i forhold til de efterfølgende år ca. 40.000 personer som ikke får sat en valid branchekode mod normalt ca. 5.000 personer.
|
| NETOVSKUD_13 |
Langt navn:Nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter, Beskrivelse:NETOVSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed og netto indtægt som medarbejdende ægtefælle.
ved underskud i virksomheden, har varaiblen negative værdier.
Virksomhedsindkomster er selvangivne b-indkomster, modsat løn og overførselsindkomster, som er indberettet til skat af udbetaleren.
Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden, se også vedlagte bilag
"hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"
Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud.
I statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 fin-des variablen under indkomsttypenummeret 5 og benævnes 'Virksomheds-overskud'.
http://www.dst.dk/stattabel/1179
NETOVSKUD_13 indeholder negative værdier som følge af underskud i virk-somheden.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
NETOVSKUD_13 er del af erhvervsindkomsten.
ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY
Hvor:
LOENMV_13 er lønindkomst i alt
HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsu-lentvirksomhed og foredrag)
ERVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision
NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NET-OVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-)
NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1987-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-)
Hvor:
NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter
NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalind-tægter og udgifter
KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virk-somhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001)
RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed.
Af disse variable er RNTUDIOV langt den største.
Ændringer over tid
Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende ligger i va-riablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har sy-ge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at sy-ge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selv-stændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregnin-gen af RESUINK_13.
Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksom-hed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13.
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og inte-ressentskaber).
Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. En selvstændigt erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue (inkl. bolig), hvorimod en person med et Anparts-selskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet.
Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 1,3 pct. færre personer med overskud af selvstændig virksomhed sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige overskud for personer med over- eller underskud af selvstændig virksomhed er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
|
| OFF_OVERFORSEL_13 |
Langt navn:Offentlige overførsler, Beskrivelse:OFF_OVERFORSEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkom-sterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Variablen er en sumvariabel.
Variablen består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentlige inkl. dagpenge og efterløn, men ekskl. tjenestemandspension.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen som indkomsttype nr.7 og benævnes 'offentlige overførsler'
Beløb er i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
OFF_OVERFORSEL_13=DAGPENGE_KONTANT_13+OVRIG_OVERFORSEL_13+OFFPENS_EFTLON_13
Hvor:
DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp mv. i alt
OVRIG_OVERFORSEL_13 er andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud
OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner, inkl. efterløn.
Sammenhæng med variable før 2013 revision
OFF_OVERFORSEL_13=QMIDYD+ANDOVERFORSEL+QPENSNY+QEFTLON-TBKONTHJ(1997-2013) - ADAGPAGN(2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) +GRON_CHECK(2010-2013) + VARMEHJALP(2008-2009)
Hvor:
QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dag-penge inkl. orlovsydelser)
ANDOVERFORSEL er andre overførsler, og består af SU, boligstøtte og børne-tilskud
QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til før-tidspensionister
QEFTLON er efterløn, overgangsydelse og (fra 2008) flexydelse
TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp
ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger varierer over tid)
ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger varierer over tid), vederlag for konkurrenceklausul mm.
GRON_CHECK er grøn check
VARMEHJÆLP er varmehjælp til folkepensionister.
Ændringer over tid
De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kom-munernes bistands-/kontanthjælpskontorer.
I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodt-gørelse.
I 1987 ændres reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL.
En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP.
1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæ-ves og gøres skattepligtig.
I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases.
Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13.
I 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige).
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i offentlige overførsler før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension lige-som de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. An-dre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensi-onsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af offentlige overførsler.
1. juli 2004 trådte en ændring af folkepensionsloven i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pen-sion, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder.
Fra 1.januar 2014 og frem hæves efterlønsalderen gradvis- se også variablen EFTLOEN. Fra 1. januar 2019 og frem hæves folkepensionsalderen gradvis. Bå-de for efterløn og folkepension gælder det for personer født 1.januar 1954 eller senere.
Fra 2010 modtager personer med lave indkomster grøn check som kompensa-tion for grønne afgifter. Det øger antallet af modtagere af overførselsindkomst med en million. Det er dog små beløb jf. variablen GRON_CHECK.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med offentlig overførsel sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige overskud for personer medoffentlig overførsel er 0,3 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
For yderligere detaljer vedr. offentlige overførsler se bilaget "opgørelse af ud-betalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne OFF_OVERFORSEL_13.
Se også mere vedr. statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension.
For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
|
| OFFPENS_EFTERLON_13 |
Langt navn:førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., Beskrivelse:Variablen består af udbetalt førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse.
I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen indkomsttype nr.19 og benævnes 'offentlige pensioner'
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
OFFPENS_EFTERLON_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13
OFFPENS_EFTERLON_13 = FOLKEFORTID_13 + QEFTLON
Hvor:
FOLKEFORTID_13 er folke- og førtidspension mv.
QFETLON er Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 fleksydelse)
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen.
OFFPENS_EFTERLON_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)+QEFTLON
Hvor
QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable.
Bemærk at variablen er inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) og Varmehjaelp.
Ændringer over tid
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensione
|
| OMFANG |
Fremmednøgle til KTX_OMFANG. , Langt navn:Omfang af skattepligt, Beskrivelse:Omfang er en kode, der beskriver, om man er fuldt skattepligtig og har været i Danmark både primo og ultimo året, eller om man er begrænset skattepligtig eller ikke har været i Danmark hele året.
Før 2010 vil værdisættet afhænge af hvilken population Skats Slutligningsregister består af. For personer under 15 år ultimo og uden indkomst og formue variere kodeværdien.
For alle årene gælder at følgende persongruppe (den der offentliggøres på) har fået kodeværdien 1:
- Personen er mindst 15 år ved årets udgang, og
-Personen er fuldt skattepligtig hele året, og
- Personen har bopæl i Danmark både primo og ultimo året
, Detaljeret beskrivelse:Variablen OMFANG har følgende koder:
0 Børn under15 år og uden indkomst og formue 1998- 2001
1 Fuldt skattepligtig og har bopæl i Danmark både primo og ultimo året (1993, 1994 og 1995 alene krav om fuld skattepligt hele året)
2 Har ikke boet i Danmark hele året eller er død i løbet af året (fra 2002 har personer, som er døde, og som ikke er slutlignede OMFANG=5) , for 1987-1997 og 2002 til 2009 indgår også personer, som er under 15 år og uden indkomst eller formue
3 Findes i oplysningsseddelregisteret, men ikke i slutligningsregisteret (dvs. får løn/honorar fra dansk virksomhed, men er ikke skattepligtig til Danmark); før 2007 findes disse ikke i registeret (2004 til 2006 indholder registeret nogle få tusinde af disse).
4 Personer under 15 år uden indkomst( især 0 årige) samt personer der ikke er skattepligtige- før 2010 inkl. fuldt skattepligtige personer under 15 år, som er fuldt skattepligtige.
5 Er død og er ikke slutlignet (ingen indkomst i skats slutligningsregister); kode sat fra og med 2002 (før 2002 har disse kode=2).
Variablen eksisterer fra 1987.
|
| OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 |
Langt navn:Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, Beskrivelse:Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse
I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.10 og benævnes 'Øvrige dagpenge fra A-kasser '
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13
OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 er lig med summen af følgende variable:
KURSUSG, kursusgodtgørelse
ANDAKAS, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede)
ETABLSUM, etableringsydelse (2001til 2003)
VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009)
FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009)
QORLOV2, ydelser under orlov(børenpasning BARNEP, uddannelse UDDAN og sabbat SABBAT (1994-2011)
OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL+QORLOV2(1994-2011)
|
| OVRIG_KONTANTHJALP_13 |
Langt navn:Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv., Beskrivelse:Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløn tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm.
I Variablen indgår ikke almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp.
I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.12 og benævnes 'Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. ', Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
OVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13
OVRIG_KONTANTHJALP_13=REVAL+KHFLYGT+INTGRAYD+LEDIGHEDSYDELSE+EFTLEVHJ+FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB+UDD_YD
Hvor
KHFLYGT er Aktiveringsydelse
REVAL er revalideringsydelse
INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge
LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob
FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn
UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret
KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb
EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp
Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb.
For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på øvrig kontanthjælp på 8 pct. og en fald i udbetalt ydelse på 13 pct. |
| OVRIG_OVERFORSEL_13 |
Langt navn:Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud., Beskrivelse:OVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse.
Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten.
Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden.
I Statistikbanktabellen INDKP101 har variablen indkomsttype nr. 14 og benævnes 'Øvrige overførselsindkomster'.
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:sammenhæng med andre variable.
OVRIG_OVERFORSEL_13=STIP+KORSTOETT+KORYDIAL+GRON_CHECK
Hvor:
KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse
KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse
STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.
GRON_CHECK er grøn check
Samemnhæng med varaible før 2013 revisionen
OVRIG_OVERFORSEL_13 = ANDOVERFOERSEL+GRON_CHECK
Hvor ANDOVERFORSEL er boliogstøtte børnefamilieydelse og stipendier fra statens uddannelsesstøtte.
Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984.
Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL.
En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP.
Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable.
|
| PERINDKIALT_13 |
Langt navn:Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Beskrivelse:Personindkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster (ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klas-sificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person, og før fra-drag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
For selvstændige kan variablen antage negative værdier som følge af underskud i virksomheden.
For skattefri tillæg til pensionister se variablene TILBTOT og VARMEHJALP.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi mm.)
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejds-givers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder.
Personindkomst i alt er et bruttobeløb. Dvs. at personlige renteudgifter ikke er fratrukket.
Variablen indgår i statiskbanktabellen INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 og benævnes her '2 Indkomst i alt, før skatter mv.'.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
PERINDKIALT_13=ERHVERSINDK_13+OFF_OVERFORSEL_13+PRIVAT_PENSION_13+FORMUEINDK_BRUTTO+RESUINK_13
Hvor:
ERHVERSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer
OFF_OVERFORSEL_13 er offentlige overførsler
PRIVAT_PENSION_13 er udbetalte private pensioner
FORMUEINDK_BRUTTO er renteindtægter og realiserede tab/gevinster på vær-dipapirer, ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed samt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig
RESUINK_13 er restindkomst inkl. børnebidrag.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen
PERINDKIALT_13 = PERINDKIALT - RNTUDIOV + GRON_CHECK (2010-) - TBKONTHJ(1997-) + tilbagebetalt efterløns og flexydelsesbidrag(2007- )
Hvor:
PERINDKIALT er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter
RNTUDIOV er renteudgifter i virksomhed
GRON_CHECK er den grønne check
TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp.
Ændringer over tid
Udvalg af de største ændringer:
(Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer.)
Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT.
Fra 1987 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i PERSONINDK, se variablen QSAR (særlig indkomst).
1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bi-stand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.
1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i personindkomsten, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning".
Medio 1992 indføres forskerordningen. Fra 2002 inkl. løn til udenlandske for-skere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forsker-ordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ord-ningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssed-lerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003.
I 1994 gennemføres bruttofisering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes.
Fra 1997 fratrækkes tilbagebetalt kontanthjælp.
I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skat-tepligtig indkomst.
Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsesplig-tige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst.
Fra 2007 tillægges tilbagebetalt fleksydelse og efterlønsbidrag.
Fra 2010 kommer grøn check, som lægges til.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,1 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
Se følgende link til publikationen "Indkomster" http://www.dst.dk/pubomtale/11126.
|
| PEROEVRIGFORMUE_13 |
Langt navn:Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. ekskl.formueindkomsti virksomhed, Beskrivelse:Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser.
I Statistikbanktabellen INDKP101 benævnes variablen '28 Øvrig formueindkomst (Aktieindkomst mv.)'
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable.
PEROEVRIGFORMUE_13 indgår i variablen FORMUEINDK_BRUTTO
Samemnhæng med varaible før 2013 revisionen
PEROEVRIGFORMUE_13 = PEROEVRIGFORMUE - AKAPSKL,
hvor AKAPSKL er anden kapitalindkomst i virksomhed end renteindtægter.
Ændringer over tid
Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed. Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT.
Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. bliag tilement "Privatøkonomi" "Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13.docx".
I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen QRENTIND (renteindtægter fra Danmark))..
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst).
Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (QRENTIND).
Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster).
Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE_13. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK.
|
| PNR |
Primærnøgle, Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse:
Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID
Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID.
Personnummerets opbygning
1 - 2 position angiver personens fødselsdag.
3 - 4 position angiver personens fødselsmåned.
5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7 - 10 position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt.
.
I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer
Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato.
For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972.
Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet.
Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt.
Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt.
Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer.
Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.).
Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer
I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side.
Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler:
- 3 -
Personnumre til kvinder uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til kvinder
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer
med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0
til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6
3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006
DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012
DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018
DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024
DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030
DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996
DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002
.
DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996
- 4 -
Personnumre til mænd uden kontrolciffer
Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret.
Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:
Tildeling af personnummer til mænd
Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9.
Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede.
1. serie
først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6
2. serie
først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6
3. serie
først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6
DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011
DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017
DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023
DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029
DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035
. . .
. . .
DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995
DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001
. . .
DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995
.
|
| PRIVAT_PENSION_13 |
Langt navn:Udbetalte private pensioner., Beskrivelse:PRIVAT_PENSION_13 er summen af udbetalinger fra
Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pesionsordninger.
ATP. Ekskl. engangsudbetalinger.
Tjenestemanspension.
Variablen er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing.
I statistikbankens tabel INDKP101 benævnes variablen '19 offentlige pensioner'.
Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable.
PRIVAT_PENSION_13 = QTILPENS + QTJPENS(1991-) + QANDPENS(1991-)
Hvor:
QTILPENS er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension
QTJPENS er tjenestemandspesioner
QANDPENS er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner)
Ændringer over tid.
|
| QAKTIVF_NY05 |
Langt navn:Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer, Beskrivelse:Aktiver ultimo året.
Variablen består af kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot (gælder fra 1995).
Variablen medregner ikke værdi af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvogn, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhvervsdrivende.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1995 henvises til variablen QAKTIVF.
For 1995-2006 er der opgørelser både for denne variabel QAKTIVF_NY05 og efter gammel opgørelse (QAKTIVF).
Formueskatten ophæves fra 1997. Det giver ændring i opgørelsen af aktieformuen.
Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen. Fra 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter, pengeinstitutter, kreditforeninger m.m. Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter).
Variablen inkluderer fra 1997 også hovedaktionærposter i depot; før 1997 blev alle hovedaktionærposter indberettet til SKAT.
EJendomsformuen er lig med den kontante offentlige ejendomsvurdering:
1983-1985 1.april
1986-2002 1.januar
Fra 2003 1. oktober
Se sammenligning med formuevariablen QAKTIVF (1980-1996) i vedlagte dokument, "formueopgørelse.doc".
Aktiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter og depotholdere). Aktiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen).
|
| QANDPENS |
Langt navn:Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner, Beskrivelse:Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, ud-betalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejds-markedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver.
QANDPENS indeholder ikke disse engangsudbetalinger:
- Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN)
- Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner)
- Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP).
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.16 og benævnes 'Andre pensioner'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QANDPENS indgår i variablen QPENSIALT
Hvor:
QPENSIALT er alle pensionsindkomster
QANDPENS er lig med summen af QPENSPRI, pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994).
QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS.
Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL.
Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL.
Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL
Hvor
RESUINK: Restindkomst inkl. børnebidrag
RESUINK_GL er restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag
Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc". QANDPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag.
|
| QARBPEN |
Langt navn:Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, Beskrivelse:Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser.
Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:QARBPEN = QARBPENL+QARBPENK+bidrag til indeksordning
Hvor:
QARBPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab).
QARBPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab.
Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971.
Pensionsbidragene er skattefri i det år hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt.
Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder).
QARBPEN indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene.
Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111
Fradragsloft:
2010 og 2011 100.000 kr.
2012- 50.00 kr.
Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst.
Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør:
1994: 5 pct. af bidragsgrundlag
1995: 6 pct. af bidragsgrundlag
1996: 7 pct. af bidragsgrundlag
fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag
Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger.
|
| QARBPENK |
Langt navn:Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, Beskrivelse:Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger i pengeinstitut eller forsikringsselskab. Beløbet er efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QARBPENK er en del af del af variablen QARBPEN (bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).
QARBPENK omfatter bidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab.
Kapitalforsikringsbidraget inkluderer eventuelt bidrag til risikoforsikring (kun udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt).
Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
QARBPENK indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene.
Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html
Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst.
Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør:
1994: 5 pct. af bidragsgrundlag
1995: 6 pct. af bidragsgrundlag
1996: 7 pct. af bidragsgrundlag
fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag
Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger.
|
| QARBPENL |
Langt navn:Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., Beskrivelse:Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetaling eller rateudbetalinger. Beløbet er efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QARBPENL er en del af del af variablen QARBPEN (bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).
QARBPENL omfatter bidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab).
Rateforsikringsbidraget inkluderer eventuelle bidrag, der vedrører risikoforsikringer ( kun udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt).
Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
QARBPENL indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene.
Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder).
Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111
Fradragsloft:
2010 og 2011 100.000 kr.
2012- 50.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør:
1994: 5 pct. af bidragsgrundlag
1995: 6 pct. af bidragsgrundlag
1996: 7 pct. af bidragsgrundlag
fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag
|
| QEFTLON |
Langt navn:Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse), Beskrivelse:Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år, og fra 2008 inkl. udbetalt flexydelse.
Endvidere indgår overgangsydelse til personer i alderen 50-59 år (55-59 år) ( i årene 1996 til 2006).
Variablen eksisterer fra 1980., Detaljeret beskrivelse:QEFTLON indgår i variablen QPENSIALT
Hvor
QPENSIALT: Alle pensionsindkomster
QEFTLON=EFTLOEN+OVERG +(2008FLEXYDELSE)
Hvor
EFTLOEN: Efterløn
OVERG:Overgangsydelse
For yderligere information se variablene EFTLOEN og OVERG se under emnet "Højkvalitetsdokumentation".
For personer født 1. januar 1954 eller senere hæves efterlønsalderen gradvis.
Fødselstidspunkt Efterlønsalder
1. halvår 1954 60½
2. halvår 1954 61
1. halvår 1955 61½
2. halvår 1955 62
1. halvår 1956 62½
1.juli 1956 - 31. dec. 1958 63
|
| QHVIRKSK |
Langt navn:Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, Beskrivelse:Foreløbig betalt skat i tidligere år af det beløb der hæves i virksomhedsordningerne i aktuelle år
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af beløbet.
Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave - kapitalafkastordningen.
Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler.
Bemærk at QHVIRKSK afhænger af, hvilket år de hævede beløb blev opsparet på virksomhedsordningen, idet skattesatsen af de opsparede beløb har varieret.
Skattesats for foreløbig virksomhedsskat:
1987-1990: 50 pct.
1991-1992: 38 pct.
1993-1998: 34 pct.
1999-2000: 32 pct.
2001-2004: 30 pct.
2005-2006: 28 pct.
2007-2008: 25 pct.
Læs mere her:
Diverse årgange af publikationen "Skatten", "Skatten/erhverv"
Vedlagte dokumenter "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc".
Om virksomhedsordningen:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648473&vId=0
|
| QPASSIVN |
Langt navn:Passiver ultimo året, Beskrivelse:Passiver ultimo året
Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken (Udbeatling Danmark studiegæld), finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)
(defineret fra og med 1995)
Privat gæld indgår ikke i opgørelsen.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1995 se variablen QPASSIV (passiver opgjort efter gammel opgørelse).
For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel (QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV).
I det omfang gæld i virksomhed er realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken(Udbetaling Danmark Studiegæld, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), indgår den i QPASSIVN.
Passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (indberetninger fra pengeinstitutter/depotholdere, kreditforeninger, kontokortholdere).
Passiver fra udlandet (udenlandsk depot) er indberetninger til SKAT fra skatteyderen.
Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" samt nedenstående.
I 1997 ophæves formueskatten, og dermed skal skatteyderne ikke indberette formuer og passiver til SKATpå selvangivelserne. Dermed udgår en række passiver af opgørelserne.
Fra 2013 indgår gæld til det offentlige( fra Skats inddrivelsessystem)
Følgende passiver indgår ikke i variable QPASSIVN:
Pantebreve der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag.
|
| QPRIPEN |
Langt navn:Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag, Beskrivelse:Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret.
Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning
Hvor:
QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab).
QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab.
Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971.
Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt.
Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html
Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger.
Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111
Fradragsloft:
2010 og 2011 100.000 kr.
Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst.
|
| QPRIPENK |
Langt navn:Bidrag til privattegnede og privatadministrerede kapitalpensioner, Beskrivelse:Bidrag til privattegnede kapitalpensioner. Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten.
Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QPRIPENK er en del af del af variablen QPRIPEN (bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).
QPRIPENK omfatter bidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab.
Kapitalforsikringsbidraget inkluderer eventuelt bidrag til risikoforsikring (kun udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt).
Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html
Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger.
Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst.
|
| QPRIPENL |
Langt navn:Bidrag til privattegnede og privatadministrerede pensioner med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., Beskrivelse:Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger med løbende udbetaling eller rateudbetalinger. Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten.
Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:QPRIPENL er en del af del af variablen QPRIPEN (bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).
QPRIPENL omfatter bidrag til pensionsordninger med løbende udbetaling (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab).
Rateforsikringsbidraget inkluderer eventuelle bidrag, der vedrører risikoforsikringer (kun udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt).
Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006.
Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111
Fradragsloft:
2010 og 2011 100.000 kr.
Fra 2010 inkl. ophørende livrente.
|
| QRENTIND |
Langt navn:Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, Beskrivelse:Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed
Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i QRENTIND. (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Variablen eksisterer fra 1980
, Detaljeret beskrivelse:QRENTIND indgår i variablen KAPITIALT
Hvor:
KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002)
Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:
1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden.
1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter
1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen PEROEVRIGFORMUE).
Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE)).
|
| QSPLINDK |
Langt navn:Skattepligtig indkomst, Beskrivelse:QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse.
Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning, reduceret med en række fradrag.
De væsentligste fradrag er:
- lønmodtagerfradrag (befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent)
- forfaldne renteudgifter
- indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring).
- For rateopsparing og rateforsikring inkl. evt bidrag fra arbejdsgiveradministreret ordning er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst:
2010 og 2011: 100.000 kr.
Fra 2012 maksimusfradrag for rateopsparing, rateforsikring og ophørende alderspension:
2012: 50.000 kr.
Der er endvidere følgende forhold vedr. skattepligtig indkomst:
Uudnyttede underskud fra tidligere år, overførte underskud mellem ægtefæller og overførsel af underskud til fremførsel.
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst '
http://www.dst.dk/stattabel/1179
I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst.
Statistikbanktabellerne har navnene:
IF15 1983 - 1995
IF16 1983 - 1995
IF25 1983 - 1995
IF112 1983 - 2001
IF13 1983 - 2005
IF212 1983 - 2001
IF23 1983 - 2005
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag.
Større ændringer i skattepligtig indkomst:
Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden.
Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK.
Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK.
Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK.
Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag.
Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID).
Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM).
Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst.
Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86".
Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc".
Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på
www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
|
| QTILPENS |
Langt navn:Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), Beskrivelse:Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010).
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister.
ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu).
Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992).
Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden.
Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG.
|
| QTJPENS |
Langt navn:Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., Beskrivelse:Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn.
QTJPENS omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår (hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger).
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.15 og benævnes 'Tjenestemandspensioner'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991).
Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL.
Beløbene i variablen QTJPENS er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc". QTJPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer.
|
| RENTUDGPR |
Langt navn:Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, Beskrivelse:Skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra ud-landet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed.
Inkl. løbende provisioner m.v., løbende reservefonds- og administrationsbi-drag, der er forfaldne i det pågældende år. Morarenter indberettes for det ka-lenderår, hvor der sker opkrævning.
Renteudgifter fra et lån medgår ikke, hvis der er restancer for tidligere år.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 har variablen nr. 31 og benævnes 'Renteudgifter'.
Variablen eksisterer fra 1987.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
RENTUDGPR=RUDGBANK+RENTUPRI+RNTUDSTU+RENTUDIO
Hvor:
RUDGBANK er renteudgifter til pengeinstitutter (ekskl. renteudgifter til studie-lån og boligstøttelån), pantebreve i depot, ekskl. renteudgifter til udlandet og renteudgifter i selvstændig virksomhed
RENTUPRI er renteudgift vedrørende prioritetsgæld, ekskl. renteudgifter til udlandet, ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed
RNTUDSTU er renteudgifter af studielån
RENTUDIO er øvrige renteudgifter, ekskl. lempelsesberettigede renteudgifter til udlandet og renteudgift i selvstændig virksomhed.
Sammenhæng med variable fra før 2013 revisionen
RENTUDGPR = QRENTUD2-RNTUDIOV-(RNTUDREA+RNTUDBVK i 1987)
Hvor:
QRENTUD2 er samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomheds-renter
RNTUDIOV er samlede fradragsberettigede virksomhedsrenter(1988-)
RNTUDIOV+RNTUDREA+RNTUDBVK er samlede fradragsberettigede virk-somhedsrenter i 1987.
Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling.
Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993).
Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skatten" diverse årgange).
Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan ren-teudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt.
Provisioner, gebyrer mm.:
RENTUDGPR indeholder følgende:
a. Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se Ligningslovens § 8, stk. 3, litra a/nr.1 .
b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodeha-vende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1.
c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2.
Ad a-c:
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sik-ring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages, hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3.
Følgende indgår IKKE i RENTUDGPR:
· Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglys-ningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes.
· Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages. Se skd. 1975.123.
· Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i fx. stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån.
· Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3.
|
| RESUINK_13 |
Langt navn:Restindkomst inkl. børnebidrag, Beskrivelse:RESUINK_13 er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT_13) er delt ud på ER-HVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), OFF_OVERFORSEL (offentlige overførselsindkomster) PRI-VAT_PENSION_13 (private pensioner) og FORMUEINDK_BRUTTO (formueindkomster). Det giver neden-stående formel:
PERINDKIALT_13= ERHVERVSINDK_13+ OFF_OVERFORSEL + PRIVAT_PENSION_13 + FORMUE-INDK_BRUTTO + RESUINK_13
Indkomster ligger i variablen RESUINK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategori-er, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategori-er. Dvs., at RESUINK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på.
I Statistikbanktabellen101 benævnes variablen ' 29 Anden personlig indkomst'
Beløb i kr..
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable.
RESUINK_13 =ASKPLI+QANDEN+UNHINDK+HAEDGAVS+ANPERIND+SFRIFOND+QUDINK+Skattefri soldaterlegater+tibagebetalt efterløns- og fleksbidrag
Hvor:
ASKPLI, er anden arbejdsmarkedsbidragsfri a-skattepligtig indkomst( residual)
QANDEN, er honorarer hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag og foreløbig skat (A-skat) men er skattepligtigt
UNHINDK, er modtaget underholdsbidrag og børnebidrag
HAEDGAVS, er hædersgaver m.v. hvoraf arbejdsmarkedsbidrag ikke skal betales, og hvor der ikke er indeholdt foreløbig skat
ANPERIND, er anden personlig indkomst (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster)
SFRIFOND, er skattefri uddelinger fra fonde og foreninger mv.
QUDINK, er anden personlig indkomst fra udlandet end løn (personlig indkomst er ekskl. kapitalindkomster)
Samemnhæng med varaible før 2013 revisionen.
RESUINK_13 = RESUINK(1994-)+RESUINK_GL(1987-1993) + tilbagebetalt efterløns-og fleksydelsesbidrag
Ændringer over tid.
Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.).
Se diverse årgange af publikationen "Skatten".
Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_13 til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS.
Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_13 til LOENMV_13.
Fra 1994 indgår arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer ikke i RESUINK_13 ( ligger i erhvervsindkomst fra 1994)
I 1994 ligger RESUINK_13 melelm 0 og -2 for mange personer(afrundingsfejl)
Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet.
I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel.
Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet).
I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument
"dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag.
I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige.
2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV_13)
Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater.
Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.).
For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ RESUINK_13, Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer.
I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt).
I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_13. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år.
|
| SKATFRIYD |
Langt navn:Skattefrie indkomster, Beskrivelse:Skattefrie indkomster
De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister. Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet).
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.35 og benævnes 'Skattefrie ydelser'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen SKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb BRUTTO (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster o.l. samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i vedlagte notat, "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng.
Ændringer i variablen:
1980: Inkl. variablen KONT_GL (skattefri kontanthjælpsydelser, lagt til hos den person i familien, der har den højeste skattepligtige indkomst).
1980-1983: Inkl. revalideringsydelser (bistandslovens §42).
1984: Revalideringsydelser efter bistandslovens §42 udskilles fra kontanthjælpen og registreres hos den person, der modtager hjælpen; indgår i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster).
Fra 1984: Inkl. variablene KORYDIAL (børnetilskud), KORSTOETT (boligstøtte) og TILBTOT (tillæg til førtidspensionister).
1987: Loven vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud blev ændret i 1987 (jf. variablen KORYDIAL). Det giver en kraftig stigning i de skattefrie ydelser fra 1986 til 1987.
1987: Inkl. visse skattefrie udenlandske indkomster (fra SKATs slutligningsregister, omfatter få personer).
1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig og udgår dermed af SKATFRIYD.
1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer SKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001.
1994: Inkl. skattefri løn ved arbejde i udlandet (DANIDA samt Grønland, omfatter få personer).
1995: Inkl. skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få personer), der ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder).
2002: Inkl. skattefri del af børnebidrag beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002.
Børnebidraget ligger i variablen RESUINK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-/overførselsindkomster).
2006: Inkl. børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige.
Fra 2008 inkl. løn til udenlandske forskere på forskerordningen(løn med speciel skatteordning se variablen loenmv)
2008 og 2009: Ekskl. varmhjælp, idet opgørelserne er for dårlige for dette år.
fra 2014 inkl. grøn check
|
| SKATMVIALT_13 |
Langt navn:Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, Beskrivelse:Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension.
Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virk-somhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt a-skat af aktieud-bytter og aktieavancer.
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af di-verse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 be-nævnes variablen '32 skat mv.'
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM
Hvor:
SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat
ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsind-komst.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen
SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT
Hvor:
SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. uden-landsk betalt skat
KISKAT er kirkeskat.
Ændringer over tid
I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag.
Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc".
Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86".
1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gø-res samtidig skattepligtigt.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning".
Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994.
Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensioni-ster fjernes.
Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for er-hvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994.
1997: Formueskatten afskaffes.
1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selv-stændig virksomhed på en konto i ATP.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og rest-skat er korrigeret for grøn check.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket0,1 pct. færre personer med skat mv. ialt forskellig far nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13"
samt
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
|
| SKATTOT_13 |
Langt navn:Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat, Beskrivelse:Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat.
Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-1981) og skat af aktieudbytter og aktie-avancer.
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af di-verse skattetillæg.
Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejds-markedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag.
I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Indkomstskat'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
SKATTOT_13 indgår i definitionen af SKATMVIALT_13
SKATMVIALT_13=SKATTOT_13+ARBBIDMVALM
Hvor:
SKATMVIALT_13 er skat mv. i alt
ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsind-komst.
Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen
SKATTOT_13 = SKATTOT_NY - KISKAT
Hvor:
SKATOTOT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat
KISKAT er kirkeskat.
Ændringer over tid
Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte do-kument "Skattereformer 1980-2010.doc".
1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalind-komst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv ka-pitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86").
1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster.
1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994.
Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensioni-ster fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves.
Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsakti-ve); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fra-drag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variab-len SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994.
1997: Formueskatten afskaffes.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Grøn check(2010-) er ikke modregnet i skatten.
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket0,1 pct. færre personer med skat forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige skattebeløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13"
|
| SLUTBID |
Langt navn:Samlet arbejdsmarkedsbidrag, Beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidrag er fra og med 1997 lig med otte pct. af erhvervsindkomsten (løn, overskud af selvstændig virksomhed samt honorarløn).
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Variablen SLUTBID indgår i variablen ARBBIDMVALM) og udgør størstedelen af denne.
ARBIDMVALM er lig arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst.
Arbejdsmarkedsbidraget er lig med 8 pct af bidragsgrundlaget (løn mv., overskud af selvstændig virksomhed og honorarer).
Bidragsgrundlaget for lønmodtagere er bruttoløn fratrukket bidrag til ATP og arbejdsgiveradministreret pension (pensionsselskabet overfører arbejdsmarkedsbidraget af pensionsbidraget til SKAT).
Der er nogle undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst.
For personer med midlertidigt ophold i Danmark, er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler.
Bidragsgrundlaget for selvstændige, som ikke bruger virksomhedsordningerne, er lig med overskud før renteindtægter og renteudgifter. For selvstændige i virksomhedsordningen er der nogle forskelle fra det ovenstående, se publikationen "Skatten Erhverv".
Følgende honoraraflønninger indgår ikke i bidragsgrundlaget: honorarer for arbejde udført i udlandet, forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt. Indbetalinger for immaterielle goder som fx vederlag for udnyttelse af ophavsret, biblioteksafgift, patent, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person.
Se også lov om en arbejdsmarkedsfond (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 §7-11).
Arbejdsmarkedsbidraget udgør:
1994 5 pct. af bidragsgrundlag
1995 6 pct. af bidragsgrundlag
1996 7 pct. af bidragsgrundlag
Fra 1997 8 pct. af bidragsgrundlag.
Yderligere information findes i"Skatter og afgifter" på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
|
| SOCIO13 |
Fremmednøgle til KTX_SOCIO13. , Langt navn:Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM), Beskrivelse:Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om per-sonen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodta-ger, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontant-hjælpsmodtager eller uddannelsessøgende.
De selvstændigt erhvervsdrivende underopdeles efter, hvor mange ansatte de har. Lønmodtagere opdeles som hovedregel efter første ciffer i DISCO-koden for lønarbejdet.
Se også statistikbanktabellen INDKP104.
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
SOCIO13 er lig med variablen PRE_SOCIO på nær gruppen af lønmodtagere. Disse videreopdeles i SOCIO13 ud fra 1. ciffer i DISCO-koden.
Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på fagklassifikationsvariab-len DISCO_ALLE_INDK_13 (1991-2009) og DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010. Underopdelingen af lønmodtagere fastlægges ud fra 1. ciffer i DIS-CO-klassifikationen.
Ved skiftet fra dansk branchekode 03 (DISCO_ALLE_INDK_13 før 2010) til dansk branchekode 08 (DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010) indplaceres de fle-ste lønmodtagere i samme SOCIO13 kategori. Størstedelen af sygeplejer-skearbejdet samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter hovedgruppe fra 3 til 2. Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. Fra 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ændringen i DISCO-nomenklatur, jf. bi-lag:"Socio13 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO-nomenklaturen.
FORSKEL på SOCIO13 og SOCIO02
Variablen SOCIO13 dannes ud fra samme principper som variablen SOCIO02, med få undtagelser:
- Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.)
- Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen af øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012).
- Alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af SOCIO13 (se BESKST13) korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf.
Studieaktive personer med en lønindkomst over grundbeløbet på lige under 60.000 kr. i 2012 bliver i SOCIO02 kategoriseret som lønmodtagere og ikke som studerende. Dette ændres i SOCIO13, så det nu kun er studerende med mere end 950 arbejdstimer, som bliver lønmodtagere. Dette betyder, at gruppen af studerende vokser i 2012 med op imod 116.000 personer, der før var kategoriseret som lønmodtagere.
Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) . Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse.
Indkomster for personer/familier i kategorien SOCIO13= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104
Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg:
- Øvrige ude af erhverv( kode 410) ) under Socioøkonomisk status
- alle indkomsttyper
- alle fire kategorier under enhed
Ændring over tid
Fra 1991 til 1993 er selvstændige ikke underopdelt efter hvor mange ansatte de har i virksomheden( de har alle kodeværdien 110)
Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs. at antallet af personer karakteriseret som "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (SOCIO13=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008.
Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang.
Fra 2011 er metode til imputering af manglende DISCO08 kode ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer.
I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet), ca. 100.000. Nogle af disse bliver imputeret ved hjælp af oplysninger fra A-kassemedlemsskab samt fra uddannelsesoplysninger koblet med branchekode for arbejdssted. Resultatet er, at 20-25.000 personer skifter socio-klassifikation fra 134 til 139 (stillingsangivelse ikke oplyst) og ca. 15.000 flytter fra klassifikation 135 til 139.
Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (SOCIO13 =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT.
I 2016 er der kommet flere indberetninger fra private arbejdsgivere vedr. arbejdsfunktion (DISCO-kode). Det har flyttet en del personer fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134.
Indvandreres medbragte uddannelse indgår for første gang i imputeringen af manglende DISCO-koder ud fra uddannelse og branchekode. Det har også medvirket til flytningen fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Men de mange ekstra indberetninger af DISCO-koder fra private arbejdsgivere bevirker, at der samlet set imputeres færre DISCO-koder.
|
| STIP |
Langt navn:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, Beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet.
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån.
Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL.
Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned.
Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996.
I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid.
Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier.
Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU.
STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL.
Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13).
Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009).
|
| STSKAT |
Langt navn:Statsskatten, Beskrivelse:Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Statsskatten er sammensat af følgende variable:
1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT
1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat
1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat
1996 - 2009: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA
2010: STSKAT = BUNSKA + TOPSKA
2011 - 2019 : STSKAT = BUNSKA + TOPSKA + udligningsskat
Hvor variabeldefinitionerne er:
ST22PCT er 22 procents skat,
ST6PCT er 6 procents skat,
ST12PCT er 12 procentsskat,
BUNSKA er bundskat,
MLLSKA er mellemskat,
TOPSKA er topskat.
Udligningsskat er en skat på pensionsudbetalinger over et grundbeløb.Pensiosnudbetalingerne omfatter alle løbende udbetalinger, fx. arbejdsmarkedspensioner (livsvarige og tidsbegrænsede), tjenestemandspension ATP-pension, folkepension.
Grundbeløb og skattesats ændrer sig over tid. Skatetsatsene r 6 pct 2011 til 2014.Derefter aftrappes den med 1 pct.-point. pr- år Fra 2011 ti 2013 er der et skatetfrit bundgrænse på 362.800 kr.
5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken.
Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække.
De væsentligste databrud:
Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året.
Skattereform 1986/1987:
- Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate.
Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm.
Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter.
- Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden.
Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT.
1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler.
Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:
Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves
22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat.
6 procents skatten afvikles over en årække.
12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne.
Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997).
Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster.
Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække.
Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat.
Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr.
For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:
http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
Se også følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
|
| SUNDHEDSBIDRAG |
Langt navn:Sundhedsbidrag, Beskrivelse:Skat/bidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:I forbindelse med kommunalreformen 2007 ophører amtsskatterne.
Der indføres et sundhedsbidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst (jf. variablen QSPLINSK).
|
| SYG_BARSEL_13 |
Langt navn:Udbetalte sygedagpenge fra kommuner, Beskrivelse:Udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende.
( har været benævnt SYG_BARSEL), Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng mmed andre variable.
SYG_BARSEL_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13
SYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP
Hvor:
DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp i alt
ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende
BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til selvstændigt erhvervsdrivende
Sammenhæng med varaible før 2013 revisionen.
SYG_BARSEL_13= QSYGEDAG-ADAGPAGN(2002-2013)-ADAGPAG(1994-2001)
Hvor:
ADAGPAGN er arbejdsgivebetalte sygedagpenge
ADAGPAG er arbejdsgivebetalte sygedagpenge |
| TBKONTHJ |
Langt navn:Tilbagebetalt kontanthjælp, Beskrivelse:Tilbagebetalt kontanthjælp
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Tilbagebetalt kontanthjælp indgår i personindkomsterne fra 1997, men har eksisteret før dette år.
Der rettes ikke tilbage i tid, dvs. at udbetalt kontanthjælp, som senere tilbagebetales, fortsat vil indgå i det år, den blev udbetalt.
|
| TILBTOT |
Langt navn:Skattefrit tillæg til førtidspensionister, Beskrivelse:Skattefrit tillæg til førtidspensionister opregnet til helår.
Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned.
For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:
For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12.
Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald.
For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6.
Fra 1997 haves årsbeløb.
TILBTOT indeholder ikke:
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.)
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser:
Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg.
Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år.
For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser".
Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984.
Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig.
Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY.
Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension.
Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/941.
|
| TOPSKA |
Langt navn:Beregnet topskat til staten, Beskrivelse:Beregnet topskat til staten nedsat med evt. skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst.
Topskat betales i 2008 af den del af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus evt. indskud på kapitalpensionsordninger, der overstiger 335.800 kr.
I 2008 var skattesatsen på topskatten 15,0 pct. Overstiger kommune- og amtsskatten 32,52 pct., nedsættes topskatteprocenten lige så meget, som kommune- og amtsskatten til sammen overstiger 32,52 pct. som følge af det skrå skatteloft på 59 pct.
Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm.
Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter.
Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse:Beregnet topskat til staten nedsat med evt . skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af beregnede skatter.
Topskatten blev indført med skattereformen i 1994
Topskattesatsen var på 12,5 pct. ved indførslen i 1994. Den blev gradvist hævet til 15,0 pct. i 1996, hvor den siden har ligget stabilt.
For nærmere information om staser og grænser vedrørende mellemskat, se
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all
Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten".
Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer.
Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc".
Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:
http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
|
| UNDERHOL |
Langt navn:Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), Beskrivelse:Betalt underholdsbidrag er et fradrag.
Underholdsbidrag betalt til tidligere ægtefælle og børnebidrag (skal være betal-te for at indgå i UNDERHOL).
UNDERHOL omfatter kun børnebidrag indtil barnet fylder 18 år (derefter kan det ikke fradrages i opgørelsen af skattepligtig indkomst).
Særlige engangsbidrag i forbindelse med barnets dåb og konfirmation er fradragsberettiget hos bidragsyderen og skattefrit hos barnet.
Fra år 2000 forøges børnebidraget med et tillæg, som dog ikke indgår i UNDERHOL, jf. §4 stk. 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (år 2008 er tillægget på 1.500 kr.).
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27c og benævnes 'Underholdsbidrag'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Underholdsbidraget i variablen UNDERHOL består af bidrag til tidligere ægtefælle samt til børn under 18 år. Størstedelen er underholdsbidrag til børn.
Til og med 1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet. Fra og med 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Der er mulighed for forhøjet bidrag, afhængig af den bidragspligtiges indkomst (e diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser").
Fra 1987 til 1993 indgår fradragsberettigede gaver i UNDERHOL. Det giver for denne periode et højere antal personer med beløb i variablen UNDERHOL og et noget lavere gennemsnit.
|
| VIRKORDIND |
Langt navn:Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), Beskrivelse:Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto
Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen.
I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.'
http://www.dst.dk/stattabel/1179
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng.
Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc".
Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen".
Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves".
VIRKORDIND er lig med:
Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen).
Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne.
Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc".
Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat:
1987-1990 50%
1991-1992 38%
1993-1998 34%
1999-2000 32%
2001-2004 30%
2005-2006 28%
2007- 25%
|