Bemærkning
Forretningsreferencemodellen (FORM) er et katalog over det offentliges opgaver, både i forhold til borgere og virksomheder, vedrørende internationale relationer og samfundsforhold, og endelig vedrørende de interne administrative opgaver, der fungerer som et analyse- og struktureringsredskab, der skaber overblik og et fælles sprog på tværs af den offentlige sektor. FORM indeholder på øverste niveau 34 serviceområder og på nederste niveau 2.300 forvaltningsopgaver. For at understøtte fremsøgning af de korrekte emner eller opgaver er der koblet 31.500 søgeord til FORM, og emner og opgaver kan derved fremsøges via kendte termer og populærbetegnelser. Søgeordene kan også anvendes af portaler og hjemmesider til understøttelse af søgninger.