Søgning » Det Nationale Alkoholbehandlingsregister
Serie 4516285
Nationalt Alkoholbehandlingsregister

Fra samme serie

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister

(2017 - 2022)

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister

(2010 - 2016)

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister

(2006 - 2010)
Bemærkning

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af registret: Undersøgelser fra Center for Alkoholforskning og Center for Rusmiddelforskning har vist, at omkring 500.000 danskere drikker mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Heraf er ca. 200.000 afhængige af alkohol. I 2003 blev antallet af personer i alkoholbehandling opgjort til knap 19.000. På trods af alkoholbehandlingens omfang eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke en løbende og national monitorering af alkoholbehandlingen i Danmark. Af denne grund har Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement anmodet Sundhedsstyrelsen om at udvikle et Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB). Dette udviklingsarbejde har været i gang siden foråret 2005, og indberetning til registeret er planlagt at sættes i drift pr. 1. januar 2006. Registret vil kunne forsyne relevante parter med ansvar for behandlingen af alkoholikere på centralt og regionalt niveau med det nødvendige beslutningsgrundlag. Desuden vil registeret kunne bidrage til evaluering og kvalitetsudvikling af behandlingsindsatsen - og ikke mindst kunne bidrage til forskningen på området. Udgangspunktet for fastlæggelse af registerets indhold har været de oplysninger, der registreres i den europæiske version af den internationale fastlagte standard ASI (Addiction Severity Index). Fra 1. januar 2006 skal indberettes basisspørgsmål om klienten og oplysninger vedrørende alkoholmisbrugets karakter. Næste trin i den nationale registrering er at medtage mere detaljerede oplysninger om den behandling klienterne modtager mv. i Alkoholbehandlingsregisteret. Dette vil ske i løbet af 2006. Som et minimum er det de behandlingsinstitutioner, som landets amter/kommuner visiterer klienter til, der skal indberette til Sundhedsstyrelsen. Dette gælder offentlige såvel som private alkoholbehandlingsinstitutioner. Der modtages dog også meget gerne oplysninger om privat finansieret alkoholbehandling.

Aflevering 20395
Register

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (2010-2016)

Alias: NAB


Skabt af ?
Formål ?

Danne grundlag for Sundhedsdatastyrelsens løbende statistik til belysning af alkoholmisbrugets art og omfang B) Forsyne de myndigheder, der er ansvarlige for behandlingen af alkoholikere på såvel overordnet og regionalt niveau med det nødvendige beslutningsgrundlag C) Bidrage til forskning. Indsamle, opbevare, analysere, anonymisere data.

Indhold ?

Personer, der siden 1.1.2006 har været i alkoholbehandling i DK Personnummer, socioøkonomiske karakteristika, drikkemønster samt oplysninger om den behandling, der gives.

Dokumentation ?
  • Rigsarkivets afleveringsbestemmelse
  • Dokumentation af NAB – Det nationale Alkoholbehandlingsregister
  • Registerdeklaration
  • Fællesindhold for registrering af alkoholmisbrug i behandling
  • BEK nr 257 af 15/04/2008
  • LBK nr 1188 af 24/09/2016
Emneord ?
Dækker perioden ?

Fra 01-01-2010 til 31-12-2016.

ID-oplysninger i data ?
  • CPR-nummer
  • Kommunenummer