Formål
?
Formålet med databasen er at danne grundlag for forskning vedrørende danske skovtræers vækst og skovdyrkningstiltags indflydelse på væksten. Resultater fra databasen anvendes dels i det praktiske skovbrug og dels i modeller, der udgør et grundlag for en stor del af Institutionens myndighedsbetjening, skovovervågning og anden skovforskning samt indgår i undervisningen på BSc, MSc og PhD niveau.
Indhold
?
DVMBASE indeholder træmålingsdata fra en lang række langsigtede skovforsøg - dvs. data indsamlet i forsøgsbevoksninger over perioder fra 5 til 200 år.
De centrale registreringer er diameter og højde på træer i forsøgene. De er enten registreret med individualkontrol, så man kan følge det enkelte træs vækst (KLUPINDI,DHMAAL) eller uden individualkontrol, så man kan følge den samlede bevoksningsvækst (KLUPSTRA, DHMA_UNR). Væksten af træerne kan så følges som funktion af driftsbehandlinger (PARCEL).
For at understøtte omregningen fra diameter til og højde til volumen er der en række tabeller (grundet forskellige metoder) med sektioneringer af træer. De danner dels grundlag for udregning af volumen i det enkelte forsøg og dels grundlag for udledning af generelle modeller over trævolumen.