Brug for hjælp?
Skriv til data@sa.dk og få hjælp til at:

  • finde det, du søger
  • forstå det, du har fundet

Søgning » Lønstatistikken » RIG_ALLE_SEKTORER_2017

Lønstatistikken

Tabeloversigt ?
RIG_ALLE_SEKTORER_2017
KTX_KOEN
KTX_AFLOEN_0509
KTX_DISCO_08
KTX_HOVEDOMRAADE_DETALJ
KTX_OFFNT_GRP
KTX_BRANCHE_RIGSARKIV
KTX_KOMMUNE_VIW
Tabel

RIG_ALLE_SEKTORER_2017


Beskrivelse ?

Lønstrukturstatistikken 2014 som afleveret til Rigsarkivet

Størrelse (Antal rækker) ?

2537659

Indhold (Kolonner/variable) ?

Navn Indhold
REC Primærnøgle, Langt navn:Recordnummer, Beskrivelse:Recordnummer, Detaljeret beskrivelse:Recordnummer - er bare et tilfældig nummer i rækken, en person vil ikke have have det samme nummer fra år til år.
CPRNR Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Personnummer (CPRNR), Detaljeret beskrivelse:Personnummer (CPRNR)
KOEN Fremmednøgle til KTX_KOEN. , Langt navn:Køn, Beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR 10.ciffer , Detaljeret beskrivelse:Angiver om personen er en mand eller kvinde udfra PNR (personnummer) 10.ciffer Ved et lige ciffer er personen en kvinde Ved ulige er personen en mand
ALDER Langt navn:Alder pr. 1. januar., Beskrivelse:Alder pr. 1. januar. , Detaljeret beskrivelse:Alder pr. 1. januar. (Referenceåret +1)
AFLFORM Fremmednøgle til KTX_AFLOEN_0509. , Langt navn:Aflønningsform, Beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. AFLFORM=0 (Fastlønnede) AFLFORM=1 (Tidlønnede), Detaljeret beskrivelse:Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. AFLFORM=0 (Fastlønnede) AFLFORM=1 (Tidlønnede)
FUNK Fremmednøgle til KTX_DISCO_08. , Langt navn:Lønmodtagerens arbejdsfunktion, Beskrivelse:Lønmodtagerens arbejdsfunktion (DISCO-kode) , Detaljeret beskrivelse:Arbejdsfunktionskoden (FUNK) indeholder indberettede DISCO-08 koder. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08. ISCO-08 er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO, og anvendes ved internationale statistikker, fx i EUROSTAT. ISCO-08 er den første reviderede fagklassifikation siden ISCO-88 fra 1988. Der er endnu ikke vedhæftet et værdisæt for DISCO08. DISCO-08 er opbygget som en hierarkisk struktur med 10 hovedgrupper. Hver hovedgruppe er underopdelt på 2- og 3-cifrede over- og mellemgrupper, som igen er opdelt i 4-cifrede undergrupper. Det 5. og sidste niveau i klassifikationen er på 2 cifre, således at DISCO-08 koderne er 6. cifrede. I lønstatistikken og fraværstatistikken anvendes den 6-cifrede DISCO-08, der muliggør en detaljeret opdeling på arbejdsfunktioner. Klassifikationen grupperer arbejdsfunktionerne, således at klassifikationen på det mest detaljerede niveau er på 6 cifre og består af i alt 558 arbejdsfunktionskoder. DISCO-koden indberettes af private virksomheder og statslige institutioner. For kommunerne og regionerne anvendes en konverteringsnøgle mellem DISCO-koden og kommunernes lønklasser. Konverteringen laves af KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) tidligere kaldet FLD (Det fælleskommunale Løndatakontor). DISCO-08 i lønstatistikken erstattede i 2010 den tidligere version DISCO-løn, som var den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88. Dette skifte har skabt et brud i arbejdsfunktionskoden i 2010. DISCO-08 klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/disco-08lon DISCO-løn klassifikationen samt tilhørende materiale findes på www.dst.dk/discoloen DISCO-løn blev revideret to gange, i 1996 og i 2004. Statslige institutioner indberettede den 6-cifrede DISCO-løn kode første gang i 1999. DISCO-koden bruges kun til statistiske formål, hvorfor incitamentet for virksomheder og institutioner til at vedligeholde koden kan være begrænset. Dette kan give sig udslag i kvaliteten.
HOVEDOMRAADE_DETALJERET Fremmednøgle til KTX_HOVEDOMRAADE_DETALJ. , Langt navn:Detaljeret klassifikation på hovedområde, Beskrivelse:Klassifikation af uddannelsesprogrammerne efter nationalt hovedområde. , Detaljeret beskrivelse:Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem. Hovedområde er struktureret som en otte-cifret hierarkisk opbygget kode, som repræsenterer fire detaljeringsniveauer. Et eksempel på en uddannelse indplaceret på hovedområde kunne være uddannelsen til Bager og konditor (UDD-kode: 4161) med den 8-cifrede hovedomraade_detaljeret-kode: 30201010 Hovedomraade_over 30 Erhvervsfaglige uddannelser Hovedomraade _mellem 3020 Fødevarer mv. (FJO) Hovedomraade _under 302010 Bager og konditor Hovedomraade _detaljeret 30201010 Bager og konditor
OFFNTGRP Fremmednøgle til KTX_OFFNT_GRP. , Langt navn:Offentliggørelsesgruppe, Beskrivelse:Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik, Detaljeret beskrivelse:Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper: 1. Almindelige lønmodtagere (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 ) 2. Overordnet ledelse (DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18) 3. Ledelse i øvrigt (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18) 4. Medarbejdere med særligt ansvar (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18) 5. Elever (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13) 6. Unge (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17)) 9. Alle andre Variablen var før 2002 (det vil sige før dannelsen af et fællesregister for den offentlige og private sektor) blankstillet for både den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3). Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det kun muligt at danne offntgrp for regioner og ikke muligt for kommunerne.
BESKBROK Langt navn:Beskæftigelsesbrøk., Beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk. Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1. Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse:Beskæftigelsesbrøk. Variablen fortæller noget om hvor meget ansættelsesforholder fylder i forhold til en fuldtidsansat med værdien 1. Variablen bruges til at danne antal fulstidsbeskæftigede.
TAAR Beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til, Detaljeret beskrivelse:Markering af det år som data skal henføres til
BRAARB Fremmednøgle til KTX_BRANCHE_RIGSARKIV. , Langt navn:Arbejdsstedets branche, Beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode. Der findes ikke en værdisæt for DB07. , Detaljeret beskrivelse:Hver virksomhed forstået som den juridiske enhed kan have flere arbejdssteder, identificeret ved et produktionsenhedsnummer. Arbejdsstederne kan være placeret i andre brancher end den juridiske enhed. Hvert arbejdssted får derfor tilknyttet en branchekode. Der findes ikke en værdisæt for DB07.
KOMARB Fremmednøgle til KTX_KOMMUNE_VIW. , Langt navn:Arbejdsstedets kommune, Beskrivelse:Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (produktionsenhedsnummer) under virksomhedens juridiske nummer (cvrnr). Variablen fødes i erhvervsregisteret og er identisk med variablen (adrkom)., Detaljeret beskrivelse:Kommunekoden der er tilknyttet arbejdsstedet (produktionsenhedsnummer) under virksomhedens juridiske nummer (cvrnr). Variablen fødes i erhvervsregisteret og er identisk med variablen (adrkom).
OPRANDEL Langt navn:Opregningsandel, Beskrivelse:Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer, Detaljeret beskrivelse:I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken. Det foregår på den måde, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold i lønstatistikkens register. Variablen dannes ud fra indberetningerne og erhvervsregisterudtræk. Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000). Da problematikken ikke er relevant i den statslige, kommunale og regionale lønstatistik, er opregningsandelen i disse statistikker lig 1. De præsterede timer anvendes som vægtgrundlag. Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL slet ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3).
SEKTOR Langt navn:Sektor, Beskrivelse:Sektorangivelse for henholdvis privat, statslig, regional og kommunal sektor. , Detaljeret beskrivelse:Sektorplacering af enheder er ændret i fra 2013 og frem, så den følger den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Sektorvariablen kan antage værdierne: 1=Privat 2=Stat 3=Kommune 4=Regioner LØN: Opdeles i 4 sektorer fra 2009 - statslig, kommunal, regional eller privat - som angiver hvilken sektor en ansat tilhører. Opdelingen på kommuner og regioner er først fra 2009. I 2008 blev kommuner og regioner tildelt hver sin sektorkode henholdsvis 3 og 4, men offentliggjort samlet under sektor 3. Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region). FRAVÆR: Opdeles fra 2010 i 4 sektorer. Opdelingen på kommuner og regioner er først fra 2010. Før 2010 opgøres kommuner og regioner samlet.
TIMPRAE Langt navn:Præsterede timer, Beskrivelse:Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden, Detaljeret beskrivelse:Præsterede timer er hovedtidsbegrebet i lønstatistikken. Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke. TIMPRAE defineres som TIMNORM-TIMFRA-TIMSH-FERIETIMER+TIMOVER. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable. Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) (se variablen TIMFRA).
TIMUGE Beskrivelse:Det normale ugentlige timetal for medarbejderen. For en fuldtidsansat på fast løn, vil dette typisk være 37 timer. Oplysningen indberettes for de fastlønnede (aflform=0) men ikke for de tidlønnede (aflform=1). Grunden til at det ikke indberettes for de timelønnede er, at det er svært at tale om normale ugentlige timer for en timelønnede. Dvs. at begrebet for de tidlønnede er konstrueret til formålet, og skal derfor tages med en gran salt. Et af problemerne er, at fraværstimerne er en vigtig variabel til udregning af 'timuge' for de tidlønnede, men det fravær der ligger ud over 2 uger registreres ikke for de tidlønnede. Før 2002 hed variablen 'normtim'.
TIMBET Beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer. Betalte timer: timbet=timnorm+timover Variablen eksisterer fra 2002., Detaljeret beskrivelse:De betalte timer er de timer som lønmodtageren reelt er blevet betalt for. Dvs. det normale antal løntimer incl. overarbejdstimer. Betalte timer: timbet=timnorm+timover Variablen eksisterer fra 2002.
TIMOVER Langt navn:Antal overtimer, Beskrivelse:Antallet af timer der er arbejdet ud over normen. Til overtimer er ikke medregnet hvad der senere måtte være af afspadseres., Detaljeret beskrivelse:Antallet af timer der er arbejdet ud over normen. Til overtimer er ikke medregnet hvad der senere måtte være af afspadseres.
FRAV_PRAE Langt navn:Fraværsbetalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr. Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010 , Detaljeret beskrivelse:Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr. Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010 Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær. Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær. Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.: Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer).
BASIS_PRAE Langt navn:Basisfortjenesten pr. præsteret time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. præsteret time i kr. er inkl. de samlede feriebetalinger i kr. Basisfortjenesten består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at basisfortjenesten pr. præsteret time dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension, genetillæg og overtidsbetaling. Beregning af basisfortjeneste pr. præsteret time i kr.: Basisfortjeneste pr præsteret time =Fortjeneste pr. præsteret time- Overtidstillæg pr. præsteret time - Fraværsbetalinger pr. præsteret time - Genetillæg pr. præsteret time - Personalegoder pr. præsteret time - Pensionsbidrag pr. præsteret time - Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time.
BASIS_STAND Langt navn:Basisfortjenesten pr. standard time, Beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Basisfortjenesten pr. standard time inkl. de samlede feriebetalinger i kr. består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at den standardberegnede basisfortjeneste dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg. Basisfortjenesten optjenes således i alle de timer, som betales med normalsats. Basisfortjenesten inkl. ferie standardiseres med det samlede antal betalte timer fratrukket betalte fraværstimer og betalte overarbejdstimer og tillægges de standardberegnede feriebetalinger. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer))+Standardberegnede feriebetaling. Den standardberegnede feriebetaling består af den normale feriebetaling pr. standardtime og den særlige feriegodtgørelse pr. standardtime.
GENE_PRAE Langt navn:Genetillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr. Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdte både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010. Med indtroduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. præsteret time i kr. Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg. Før 2009 indeholdt genetillæg også overtidstillægget. I registret LON hed genetillæg pr. præsteret time GENE og indeholdte således overtidstillæg. GENE kan findes i LON registret frem til år 2010. Med indtroduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009. Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.: Genetillæg pr. præsteret time = (Genetillæg eksklusive overtidstillæg)/(Præsterede timer).
GENE_STAND Langt navn:Genetillæg pr. standard time, Beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse:Genetillæg pr. standard time i kr. Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg. Beregning af Genetillæg pr. standard time i kr.: Genetillæg pr. standardtime = (Genetillæg)/(Betalte timer)
MAANED_STAND Langt navn:Standardberegnet månedsfortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet månedsfortjeneste i kr. , Detaljeret beskrivelse:Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr. Den standardberegnede timefortjeneste har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.: Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33.
OVERTID_PRAE Langt navn:Overtidstillæg pr. præsteret time, Beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr. OVERTID_PRAE var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2010. OVERTID_PRAE findes som en selvstændig variabel fra år 2009 i LONN registret., Detaljeret beskrivelse:Overtidstillæg pr. præsteret time i kr. Overtidstillæg pr. præsteret time var tidligere en del af genebetalingerne GENE i LON registret, hvor den kan findes frem til år 2010. Overtidstillæg pr. præsteret time findes som en selvstændig variabel OVERTID_PRAE fra år 2009 i LONN registret. Overtidstillægget gives for arbejde ud over normal arbejdstid. Omfatter tillæg for såvel over- som merarbejde. Beregning af Overtidstillæg pr. præsteret time i kr.: Overtidstillæg pr. præsteret time =(Ekstra betaling ved overarbejde)/(Præsterede timer)
PENSION_PRAE Langt navn:Pension inkl. ATP pr. præsteret time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr. Penison inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr. Penison inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010. Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke. Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.: Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Præsterede timer).
PENSION_STAND Langt navn:Pension inkl. ATP pr. standard time, Beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke. Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.: Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer). Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer).
PERSGODE_PRAE Langt navn:Personalegoder pr. præsteret time, Beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr. Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. præsteret time i kr. Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010 Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer. Multimedier indgår kun i årene 2010 og 2011. Fra 2012 udgår multimedier og sundhedsforsikringer kommer til, da de bliver skattepligtige. Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.: Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer).
PERSGODE_STAND Langt navn:Personalegoder pr. standard time, Beskrivelse:Personalegoder pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse:Personalegoder pr. standard time. Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs. værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer. Multimedier indgår kun i årene 2010 og 2011. Fra 2012 udgår multimedier og sundhedsforsikringer kommer til, da de bliver skattepligtige. Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer).
SFG_PRAE Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time, Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time (kun for fastlønnede) i kr. Beregnes kun for fastlønnede og er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. præsteret time i kr. beregnes kun for fastlønnede Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned. For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignlige. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Præsterede timer)
SFG_STAND Langt navn:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede), Beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time (kun fastlønnede) i kr., Detaljeret beskrivelse:Særlig feriegodtgørelse pr. standard time beregnes kun for fastlønnede i kr. Den særlige feriegodtgørelse udbetales som hovedregel én gang årligt ud over den sædvanlige løn. Udbetalingen finder som ofte sted i april eller maj måned. For de timelønnede beregnes der en fiktiv særlig feriegodtgørelse i lønstatistikken for at gøre lønniveauer sammenlignelige. Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Særlig feriegodtgørelse pr. standard time i kr. for fastlønnede = (Særlig feriegodtgørelse på årsbasis) /( Betalte timer-Overtimer)
FORTJ_PRAE Langt navn:FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, Beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr. Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010. Fortjenesten pr. præsteret time er et begreb, der primært fortæller noget om arbejdsgiverens lønomkostning pr. time ved at have en given medarbejder ansat., Detaljeret beskrivelse:Fortjenesten pr. præsteret time i kr. Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010. Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde. Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time. Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time. Det skal pointeres, at som redskab til at belyse hele arbejdsomkostningsniveauet mangler den del af statistikken over de samlede arbejdsomkostninger, som kaldes øvrige arbejdsomkostninger. FORTJ_PRAE mangler således en række ekstra arbejdsomkostninger samt eksempelvis de refusioner, som arbejdsgiveren får fra offentlige myndigheder, som er med til at nedbringe omkostningerne. Disse omkostninger og refusioner indgår i Øvrige arbejdsomkostninger. Beregning af Fortjeneste pr. præsteret time i kr.: Fortjeneste pr. præsteret time = Fortjeneste i alt / Præsterede timer.
FORTJ_STAND Langt navn:Standardberegnet timefortjeneste, Beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. , Detaljeret beskrivelse:Standardberegnet timefortjeneste i kr. Standardberegnet timefortjeneste er standardfortjenesten sat i forhold til de standardbetalte timer. For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre optjenes også i forbindelse med overarbejde. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time kan man i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste ikke nøjes med at anvende ét antal timer. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse. Fastlønnede i den offentlige sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/(Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Genetillæg/ Betalte timer). Timelønnede i den offentlige sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer. Fastlønnede i den private sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + ( Pensionsbidrag+Genetillæg)/ Betalte timer. Timelønnede i den private sektor: Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Pensionsbidrag + Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer.
UREGELM_PRAE Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009. De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt. Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom: -Bonus -Overskud -Forskud på overskud, der ikke er timetællende. -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt. -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridageog ikke-afholdte omsorgsdage mv. -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser. -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l. Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.: Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer).
UREGELM_STAND Langt navn:Uregelmæssige betalinger pr. standard time, Beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGELM findes i det gamle register frem til år 2010., Detaljeret beskrivelse:Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr. Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på time- men på årsbasis. UREGELM findes i det gamle register frem til år 2010. De Uregelmæssige betalinger indeholder betalinger, der betales uregelmæssigt. Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom: -Bonus -Overskud -Forskud på overskud, der ikke er timetællende. -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt. -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridageog ikke-afholdte omsorgsdage mv. -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser. -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l. Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.: Uregelmæssige betalinger pr. standard time= (Uregelmæssige betalinger)/(Betalte timer- Overarbejdstimer).
FERIE_PRAE Langt navn:Feriebetalinger pr. præsteret time., Beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time., Detaljeret beskrivelse:Feriebetalinger pr. præsteret time. Feriebetalingerne er en del af basisfortjenesten pr. præsteret time.