| FAMILIE_ID |
Primærnøgle, Langt navn:Familiens identificerende nummer., Beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
, Detaljeret beskrivelse:FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem.
C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID.
Personerne i en familie bor på samme adresse.
En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn.
_________________________________________________________________________
Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:
1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene
2. Er under 25 år
3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR
5. Ikke er part i et samboende par.
Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:
1. Ægtepar.
2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989.
3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR.
4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.
Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:
1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene
2. Være under 18 år
3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR
5. Ikke være part i et samboende par.
__________________________________
FAMILIE_ID over tid:
En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien.
Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID.
Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID.
Flytter børn hjemmefra får de sit eget familie_id derimod ændres familie_id for barnets forældre ikke.
Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID.
Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke.
Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal.
|
| PNRPLADS1 |
Beskrivelse:Personnummer for den person i familien der er familiens identificerende person .
, Detaljeret beskrivelse:PLADS1:
Familiens identificerende person: I en parfamilie, hvor parret består af en mand og en kvinde, er den identificerende person lig med kvinden. I andre par familier er den identificerende person lig med ældste person i parret.
I familier med famtype 7,3,4 (par-familier af forskelligt køn) er det kvindens personnummer. (før 2016 famtype 1,3,4)
I familier med famtype 2 (registrede par), og fra 2016: 8 (ægtepar samme køn) er det personnummeret for den yngste person i parret
I familier med famtype 6 er det mandens personnummer.
I familier med famtype 7 er det kvindens personnummer
Ikke hjemmeboende børn indgår, efter køn, i famtype 6 og 7
|
| PNRPLADS2 |
Beskrivelse:Personnummer for partneren i en par-familie, Detaljeret beskrivelse:PNRPLADS2 er personnummeret for partneren (den anden person i parret). Vedkommende er enten ægtefælle eller registreret partner til den identificerende person, eller vedkommende er samlevende eller samboende med den identificerende person
I familier med famtype 7,3,4 (par) er det mandens personnummer. Før 2016 i famtype 1,3,4.
I familier med famtype 2 (registrerede par) og fra 2016 famtype 8 er det personnummer for den yngste person.
I familier med famtype 6,7 (enlige) er pnrplads2 null. |
| REFERENCETID |
Langt navn:Referencetidspunkt eller -periode, Beskrivelse:Denne variabel er en af de 4 obligatoriske Moduldataoplysninger.
REFERENCETID angives som et ultimo-tidspunkt - typisk den sidste dag i Opgørelsesperioden (REFERENCETYPE'en).
Angives på formatet YYYYMMDD.
REFERENCETID skal sammenholdes med Opgørelsestype og Periodeangivelse i REFERENCETYPE.
, Detaljeret beskrivelse:Hermed nogle eksempler for at illustrer hvordan REFERENCETID skal forstås
Eksempler:
REFERENCETYPE = "STATUS_DAG" og REFERENCETID = 2018-12-31
Antal pensionister med bopælsadresse i Danmark pr. den 31.12.2018, med oplysning om deres sats præcis samme dato.
REFERENCETYPE = "STATUS_MÅNED" og REFERENCETID = 2018-01-31
Antal pensionister med bopælsadresse i Danmark pr. den 31.1.2018, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i januar (1.1.2018 - 31.1.2018).
REFERENCETYPE = "STATUS_KVARTAL" og REFERENCETID = 2018-03-31
Antal pensionister med bopælsadresse i Danmark pr. den 31.03.2018, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i 1. kvartal (1.1.2018 - 31.3.2018).
REFERENCETYPE = "STATUS_ÅR" og REFERENCETID = 2018-12-31
Antal pensionister med bopælsadresse i Danmark pr. den 31.12.2018, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i året (1.1.2018 - 31.12.2018).
REFERENCETYPE = "PERIODE_DAG" og REFERENCETID = 2018-12-31
Dette giver ingen mening da det selvsagt skal være en periode.
REFERENCETYPE = " PERIODE _MÅNED" og REFERENCETID = 2018-01-31
Alle pensionister, der har været bosiddende i Danmark hen over januar, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i januar (1.1.2018 - 31.1.2018).
REFERENCETYPE = " PERIODE _KVARTAL" og REFERENCETID = 2018-03-31
Alle pensionister, der har været bosiddende i Danmark i 1. kvartal 2018, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i kvartalet (1.1.2018 - 31.3.2018).
REFERENCETYPE = " PERIODE _ÅR" og REFERENCETID = 2018-12-31
Alle pensionister, der på et tidspunkt har været bosiddende i Danmark i 2018, med oplysning om hvad de har haft udbetalt i året (1.1.2018 - 31.12.2018.).
REFERENCETYPE = " STIKPRØVE" og REFERENCETID = 2018-03-01
Dette angiver, at interviewperioden er startet omkring 1. marts.
|
| REFERENCETYPE |
Fremmednøgle til KTX_REFERENCETYPE. , Langt navn:Referencetype, Beskrivelse:Denne variabel er en af de 4 obligatoriske Moduldataoplysninger.
REFERENCETYPE udtrykker noget om dataindholdet og udgør to informationer - Opgørelsestype og Periodeangivelse.
- Opgørelsestype kan antage værdierne STATUS, PERIODE, HÆNDELSE, FORLØB eller STIKPRØVE.
- Periodeangivelse kan antage værdierne DAG, MÅNED, KVARTAL eller ÅR.
REFERENCETYPE skal sammenholdes med tidsangivelsen i REFERENCETID.
, Detaljeret beskrivelse:Hermed beskrivelse af og eksempler på de 5 Opgørelsestyper samt de 4 Periodeangivelser
De 5 Opgørelsestyper
1. STATUS
En population dannet som statusopgørelse, er et øjebliksbillede per et givent tidspunkt (REFERENCETID), og retter sig mod antallet af observationer/rækker i datasættet.
Eksempel:
Befolkningen pr. 31.12.YYYY - altså hvem var i befolkningen præcis den 31.12.YYYY.
2. PERIODE
En population dannet som periodeopgørelse, indeholder alle observationer/rækker, der har været aktuelle i den givne periodeangivelse.
Eksempel:
Befolkningen 2017 - altså hvem har været i befolkningen fra 1.1.YYYY - 31.12.YYYY (inkl. døde, ind- og udvandrede).
3. FORLØB
En forløbsbaseret population indeholder en observation/række pr. forløbstype med angivelse af start- og slutdato/tid.
Eksempel:
Nedenstående eksempel beskriver et barns anbringelsesforløb
Anbringelsestype Startdato Slutdato Ophørgrund
Obs.1 - Barn 1 Tvangsanbragt 12-01-2005 15-05-2009 Kommer hjem
Obs.2 - Barn 1 Anbragt m samtykke 27-10-2012 08-03-2014 Skifter pgf.
Obs.3 - Barn 1 Aflastning 09-03-2014 31-12-9999
4. HÆNDELSER
En hændelsesbaseret population indeholder en observation/række pr. hændelse med tidsangivelse for hændelsens indtræden og en angivelse af hvilken type hændelse, der er tale om. Der kan dermed for en enhed være flere hændelsestyper på samme tidspunkt eller flere ens hændelsestyper med forskelligt tidspunkt.
Eksempel:
Disse hændelser beskriver en person, der skifter civilstand fra gift (CIVST=1) til enke (CIVST=2) og flytter senere på året på plejehjem (FLYTTET=1) personen og dør sidst på året (DØD=1).
Hændelsesdato Hændelsestype Ændring
Obs.1 - Person 1 12-01-YYYY H_TYPE = 1 CIVST = 1
Obs.2 - Person 1 27-10-YYYY H_TYPE = 1 CIVST = 2
Obs.3 - Person 1 27-10-YYYY H_TYPE = 3 FLYTTET = 1
Obs.4 - Person 1 30-11-YYYY H_TYPE = 2 DØD = 1
5. STIKPRØVE
En stikprøve er en delmængde af en population. Hvis ikke stikprøven er for lille, vil resultatet med en vis sikkerhed være repræsentativt for populationen. Statistikkens opgave er at redegøre for, hvor sikre de konklusioner, som uddrages af stikprøven, egentlig er - udtrykt ved et signifikansniveau. En stikprøve kan være attraktiv, fordi det er dyrt at undersøge hele populationen. Bruges især til interviewundersøgelser.
De 4 Periodeangivelser
Periode angives som enten DAG, MÅNED, KVARTAL eller ÅR og retter sig mod indholdet i variablene. (REFERENCETID) vil typisk være angivet som den sidste dato for periodeangivelsen
Eksempler:
DAG: Variable indeholder oplysninger præcis denne dag (REFERENCETID = 01-10-YYYY)
MÅNED: Variable indeholder oplysninger for okt. - (1.10. - 31.10.YYYY) (REFERENCETID = 31-10-YYYY)
KVARTAL: Variable indeholder oplysninger for 3. kvt. - (1.7. - 30.9.YYYY) (REFERENCETID = 30-09-YYYY)
ÅR: Variable indeholder oplysninger for året - (1.1. - 31.12.YYYY) (REFERENCETID = 31-12-YYYY)
|
| VERSION |
Langt navn:Version pr. referencetidspunkt for Moduldata, Beskrivelse:Denne versionsangivelse er en af de 4 obligatoriske Moduldataoplysninger.
Den relaterer sig til REFERENCETID.
Første gang der indlæses data for en given REFERENCETID sættes VERSION = 1 og hver gang der måtte være ændringer til den samme REFERENCETID sættes VERSION = VERSION + 1.
Dvs. at for hver REFERENCETID er der som minimum en VERSION = 1
Tidligere version af data må ALDRIG slettes, når de først har ligget som offentliggjort Moduldata, skal de blive liggende.
Testrapporten skal afspejle hvad forskellen er mellem den ny og den forrige version.
|
| DATOOPRET |
Beskrivelse:Dato for oprettelse af moduldata |
| FAMTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMTYPE. , Langt navn:familietype, Beskrivelse:1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015)
2 Registreret partnerskab
3 Samlevende par
4 Samboende par
6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn)
7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn)
8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) |
| FAMBOLIGFORM |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGFORM. , Langt navn:Familiens boligform, Beskrivelse:Ejer eller lejer status kode.
1 Ejerbolig
2 Lejebolig |
| FAMBOLIGTYPE |
Fremmednøgle til KTX_FAMBOLIGTYPE. , Langt navn:Familiens boligtype, Beskrivelse:Bolig type:
0 Ingen BBR-record
1 Stuehuse
2 Parcelhuse
3 Række-, kæde- og dobbelthuse
4 Etageboliger
5 Kollegieboliger
6 Andre boliger
7 Fælleshusholdninger |
| FAMSOCIOGRUP_13 |
Fremmednøgle til KTX_FAMSOCIO. , Langt navn:Familiens socioøkonomiske gruppe Def13, Beskrivelse:Famsociogrup_13 er socio13 for den voksne person i familien der har den højeste personindkomst (ERHVERVSINDK_13 + Off_overforsel_13 + PRIVAT_PENSION_13, + resuink_13 - KORSTOETT - KORYDIAL,0).
Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Denne hovedopdeling er lig med opdelingen i beskæftigelsesstatus - jf. variablen BESKST13.
Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCO08_ALLE_INDK_13, Se også bilag til variablen SOCIO02 "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx"
Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året bliver i SOCIO13 klassificeret som studerende. Personer med uddannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus andet (BESKST13='08') får ligeledes i SOCIO13 værdien 310 (studerende og unge under uddannelse).
Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCOALLE_INDK, jf. tabel 3 i vedlagte bilag, "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Fra 2010 se også dokumentet "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx"
, Detaljeret beskrivelse:Sammenhæng med andre variable
SOCIO13 er lig med variablen PRE_SOCIO på nær gruppen af lønmodtagere. Disse videreopdeles i SOCIO13 ud fra 1. ciffer i DISCO-koden.
Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCO_ALLE_INDK_13 (1991-2009) og DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010. Underopdelingen af lønmodtagere fastlægges ud fra 1. ciffer i DISCO-klassifikationen.
Ved skiftet fra dansk branchekode 03 (DISCO_ALLE_INDK_13 før 2010) til dansk branchekode 08 (DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010) indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO13 kategori. Størstedelen af sygeplejerskearbejdet samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter hovedgruppe fra 3 til 2. Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. Fra 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ændringen i DISCO-nomenklatur, jf. bilag:"Socio13 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO-nomenklaturen.
FORSKEL på SOCIO13 og SOCIO02
Variablen SOCIO13 dannes ud fra samme principper som variablen SOCIO02, med få undtagelser:
- Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og -indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.)
- Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen af øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012).
- Alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af SOCIO13 (se BESKST13) korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf.
Studieaktive personer med en lønindkomst over grundbeløbet på lige under 60.000 kr. i 2012 bliver i SOCIO02 kategoriseret som lønmodtagere og ikke som studerende. Dette ændres i SOCIO13, så det nu kun er studerende med mere end 950 arbejdstimer, som bliver lønmodtagere. Dette betyder, at gruppen af studerende vokser i 2012 med op imod 116.000 personer, der før var kategori-seret som lønmodtagere.
Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset)
Ændring over tid
Fra 1991 til 1993 er selvstændige ikke underopdelt efter hvor mange ansatte de har i virksomheden( de har alle kodeværdien 110)
Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs. at antallet af personer karakteriseret som "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (SOCIO13=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008.
Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang.
Ændringer over tid
Fra 2011 er metode til imputering af manglende DISCO08 kode ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer.
I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet), ca. 100.000. Nogle af disse bliver imputeret ved hjælp af oplysninger fra A-kassemedlemsskab samt fra uddannelsesoplysninger koblet med branchekode for arbejdssted. Resultatet er, at 20-25.000 personer skifter socio-klassifikation fra 134 til 139 (stillingsangivelse ikke oplyst) og ca. 15.000 flytter fra klassifikation 135 til 139.
|
| FAMHOEJSTUDDA |
Fremmednøgle til KTX_FAMUDD. , Langt navn:Højeste uddannelse for de voksne i familien, Beskrivelse:Kode for den voksne person i E-familien, der har den højeste fuldførte uddannelse.
Kode for højst fuldført uddannelse pr. 1. oktober
Den højeste fuldførte uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden, som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:
1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede.
2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder).
3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse.
Det betyder, at vis flere kilder har oplysninger om det samme uddannelsesforhold vil den kilde som bliver brugt være den med den seneste dato (hf_vfra). Det samme uddannelsesforhold kan således ligge med flere record fordi kilden til uddannelsesoplysningen skifter.
Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en anden uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet.perindkialt famindkomstialt
Højeste fuldførte uddannelse i Familieindkomststatistikken:
I Statistikbanken grupperes efter følgende:
Fire cifre :
0, 1001 = Uoplyst
1002-1008 = Grundskole
To første cifre:
20,25 = Gymnasiale uddannelser
35 = Erhvervsuddannelser
40 = Korte videregående uddannelser
50,60 = Mellemlange videregående uddannelser inkl. Bachelor
65,70 = Lange videregående uddannelser
, Detaljeret beskrivelse:Hovedkilden til den højeste uddannelse er Elevregistret. Derudover bruges data fra Kvalifikationsregistret, som samler data fra flere kilder af forskellig karakter (se hf_kilde).
I forbindelse med dannelsen af den højst fuldførte uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende. Uddannelser med følgende værdier af kompetencevariablen KOMP bruges:
KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse)
KOMP = 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse)
KOMP = 7 (overbygning på en videregående uddannelse).
Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af variablen KOMP. Dog er
6. klasse er det laveste klassetrin som bliver brugt som højst fuldført uddannelse.
Personer med uoplyst højst fuldført uddannelse, der kun har en afbrudt eller igangværende almen uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, får tildelt det foregående klassetrin som højeste uddannelse:
Kode for den voksne person i E-familien, der har den højeste fuldførte uddannelse.
Hvis der kun findes en afbrudt uddannelse i hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunkt 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse.
Hvis der kun findes en afbrudt uddannelse i hovedgruppe 20 og 25 sættes højst fuldført uddannelse til 9. klasse og afgangstidspunktet sættes til 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år.
Herved bliver det muligt at se, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet.
Danmarks Statistik har gennemført spørgeskemaundersøgelser for personer der er indvandret til Danmark til og med 2006, hvor indvandrerne er blevet spurgt om, hvilken uddannelse de har medbragt fra udlandet. Undersøgelsen har ikke været gennemført siden hvilket betyder, at den højst fuldførte uddannelse for |
| FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE |
Fremmednøgle til KTX_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE. , Langt navn:Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Beskrivelse:Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen
0 = 0 antal skattepligtige i familien
1 = 1 skattepligtig voksen i familien
2 = 2 skattepligtige voksne i familien |
| FAMANTALBOERN |
Langt navn:Antal børn i familien, Beskrivelse:Antal børn i familien under 25 år.Hentes i befolkningen. Udgår af familiestatistikken 2010. |
| FAMDISPONIBEL_13 |
Langt navn:Disponibel indkomst, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster.
FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG
FAMDISPONIBEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. De primære forskelle til FAMDISPONIBEL er at kirkeskatten ikke længere indgår, grøn check er tillagt og niveauet for lejeværdien er justeret. Læs mere på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv. og betalt underholdbidrag
For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter.
For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:
- Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.)
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel).
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.
Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative.
, Detaljeret beskrivelse:Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).
Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.
I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde.
FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster og beregnes således:
FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG
hvor:
- FAMINDKOMSTIALT_13 er familiens indkomst i alt inkl. skattefrie indkomster
- FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af ejerbolig og sommerhus efter 2013-definitionerne
- FAMRENTEUDGIFTER_13 er familiens samlede private renteudgifter ( ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed)
- FAMSKATMVIALT_13 er samlede skatter ekskl. kirkeskat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003)
- FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst)
- .
De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):
Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag.
Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI.
2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst .
Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI.
I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010.
FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012).
For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:
- "Skattereformer 1980-2010"
- "Skattesystem 2006"
- "Aktieindkomster 1991 og frem"
- Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster)
- Diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMINDKOMSTIALT_13 |
Langt navn:Indkomst i alt, før skatter mv., Beskrivelse:Familieindkomst i alt er lig summen af:
erhvervsindkomster
+ offentlige overførsler
+ private pensioner
+ renteindtægter
+ øvrige formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi)
+ anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien.
Beløbene er for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMINDKOMSTIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster.
Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og private renteudgifter ikke er med.
For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster.
Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.)
- Lotterigevinster mv.
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
.
Beløbene er i kr. og øre og kan være negative.
, Detaljeret beskrivelse:"Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt, før skatter".
FAMINDKOMSTIALT_13 (familieindkomst i alt)=
FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomst)+
FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførsler) +
FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) +
FAMRENTEINDK_13 ( private renteindtægter)+
FAMOEVRIGFORMUE_13 (øvrig formueindkomst (realiserede tab/gevinster på private værdipapire))+
FAMRESTINDK_13 (anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person)
Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:
FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster
Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):
Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster.
1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.
1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.
Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster.
I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994.
I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.
Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst.
FAMINDKOMSTIALT_13 er inkl. varmehjælp til pensionister
Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster
I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde. |
| FAMERHVERVSINDK_13 |
Langt navn:Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, Beskrivelse:FAMERHVERVSINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMERHVERVSINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK_13,
som er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkomsten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster.
Familier uden erhvervsindkomst indgår med 0 kr.
FAMERHVERVSINDK_13 består af:
FAMLOENMV_13 (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedgpenge)
og
FAMVIRKOVERSKUD_13 ((nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt rentudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomehed)
og
FAMHONNY (arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer (vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed- personer der ikke har selvstændig virksomhed).
Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.
Beløbene er i kr. og øre og kan være negative.
, Detaljeret beskrivelse:Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af indkomst som lønmodtager og/eller selvstændig erhvervsvirksomhed
for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:
FAMERHVERVSINDK_13 = FAMLOENMV_13 + FAMVIRKOVERSKUD_13 + FAMHONNY,
hvor FAMLOENMV_13 er løn mv.
Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem.
FAMVIRKOVERSKUD (fra 1990) er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed mv. samt fra 1994 tillige honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jf. variablen NETOVSKUD i Personindkomster.
For yderligere information se under variablene FAMLOENMV_13 og FAMVIRKOVERSKUD_13 eller LOENMV_13 og NETOVSKUD_13 under Personindkomster.
De vigtigste databrud:
Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene FAMRESTINDK (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres), se også variablen QSAR (særlig indkomst i Personindkomster)).
Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten).
I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten.
Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem COR (Centrale oplysningsseddel Register ) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn.
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMERHVERVSINDK (i FAMLOENMV) (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.).
Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002-2003 og igen fra 2008.
|
| FAMLOENMV_13 |
Langt navn:Lønindkomst i alt i familien, Beskrivelse:FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMLOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner.
Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel.
Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY.
Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket).
Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag.
FAMLOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden, De indgår også i LOENMV_13.
, Detaljeret beskrivelse:FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år
.
Beskrivelse af de enkelte under variable ligger i PERSONINDKOMST
LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001)
Hvor:
LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet.
QSKATFRI er skattefri lønindtægt
JUBJUB er jubilæums- ogfratrædelsesgodtgørelser ( ekskl. del indsat på pensionsordning)
QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning
ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid)
ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver.
LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:
ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13
Hvor:
ERHVERVSINDK_13 ER Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer.
NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter.
HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Sammenhæng med definitioner før 2013 revision.
LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007)
Hvor:
LOENMV er løn mv. i alt.
Ændringer over tid
Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS)
Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret.
Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS).
Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).
Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland).
Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR).
Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)
2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13).
Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ( liger i variablen RESUINK_13).
Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003.
Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13)
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.).
|
| FAMVIRKOVERSKUD_13 |
Langt navn:Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter, Beskrivelse:FAMVIRKOVERSKUD_13 er baseret på NETOVSKUD_13 fra Personindkomster og er virksomheds overskuddet for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle
Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden.
Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud
, Detaljeret beskrivelse:FAMVIRKOVERSKUD_13 er dannet ud fra variablen FAMVIRKOVERSKUD i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Familiens virksomhedsoverskud er summen af den ene ægtefælles virksomhedsoverskud og den anden ægtefælles indkomst som medarbejdende ægtefælle
FAMVIRKOVERSKUD-13 er dannet på NETOVSKUD_13 fra PERSONINDKOMST
Sammenhæng med definitioner før 2013 revision.
NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-)
NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1987-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-)
Hvor:
NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter
NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter
KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001)
RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed
Af disse variable er RNTUDIOV langt den største.
Ændringer over tid.
Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13.
Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK_13
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber).
Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig.
Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).
.
FAMVIRKOVERSKUD er baseret på =NETOVSKUD_GL (1990-1993) og NETOVSKUD (1994- ) fra Personindkomst.
1990- 1993 Eksklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.) indgår i FAMRESTINDK
Fra 1994 inklusiv Honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)
Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i variablen FAMRESTBISTANDSYD.
Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Det vil sige at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra FAMRESTINDK
Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK i Personindkomst) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene FAMRESTINDK.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber).
Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig.
|
| FAMHONNY |
Langt navn:AMB. pligtige honorarer, Beskrivelse:Vederlag udbetalt for arbejde udført af personer, der kan være lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende eller andet
Variablen eksisterer fra1994
Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse:FAMHONNY indgår i variablen FAMERHVERVSINDKOMST_13
Hvor
FAMERHVERVSINDKOMST_13 er Lønindkomst mv., Nettooverskud af selvstændig virksomhed og Honorarer
Frynsegoder til lønmodtagere (fribil hovedaktionærer) indberettet i samme felt på oplysningssedlen/ e-indkomst er ikke inkluderet i FAMHONNY, men indgår i den skattepligtige løn (variablen LOENSKPL fra Personindkomst (ikke dannet for familier))
|
| FAMOFF_OVERFORSEL_13 |
Langt navn:Familiens offentlige overførsler, Beskrivelse:FAMOFF_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel der består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentlige inkl. dagpenge og efterløn, men eksl. tjenestemandspension.
FAMOFF_OVERFORSEL_13 er baseret på OFF_OVERFORSEL_13 fra Personindkomster og er offentlige overførslelsindkomster for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMOFF_OVERFORSEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Beløb er i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:
FAMOFF_OVERFORSEL_13 er summen af OFF_OVERFORSEL_13 for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMOFF_OVERFORSEL_13 kan dannes med formlen
FAMOFF_OVERFORSEL_13 = FAMDAGPENGE_KONTANT_13 + FAMOVRIG_OVERFOERSEL_13 + FAMOFFPENS_EFTLON_13
Hvor:
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp mv. i alt
FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud
FAMOFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner, inkl. efterløn
For sammenhæng med andre variable se OFF_OVERFORSEL_13 i PERSONINDKOMST
|
| FAMDAGPENGE_KONTANT_13 |
Langt navn:Familiens samlede dagpenge og kontanthjælp, Beskrivelse:Sammenhæng med andre variable.
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 indgår i variablen FAMOFF_OVERFORSEL_13
FAMDAGPENGE_KONTANT_13=FAMARBLHUMV+FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+FAMKONTANTHJ_13+FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13+FAMSYG_BARSEL_13
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge.
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er baseret på DAGPENGE_KONTANT_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Beløb i kr. og ører, Detaljeret beskrivelse:FAMDAGPENGE_KONTANT_13=FAMARBEJDSLOS+FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+FAMKONTANTHJ_13 +OVRIG_KONTANTHJAELP_13+FAMSYG_BARSEL_13
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er dannet ud fra variablen FAMMIDLERTIDYD i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
FAMDAGPENGE_KONTANT_13 er baseret på DAGPENGE_KONTANT_13 fra PERSONINDKOMST; som kan dannes med formlen
ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13
Hvor:
ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og og dagpenge under kursus/uddannelse
OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse
KONTANTHJ_13 er kontanthjælp
OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløns tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm.
SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl refusion til arbejdsgiver)
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen
DAGPENGE_KONTANT_13 =QMIDYD- ADAGPAGN(2002-)-ADAGPAG(1994-2001) -VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) -TBKONTHJ(1997-2013)
Hvor
QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser)
ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp
Ændringer over tid.
I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse.
1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig.
I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases.
Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13.
1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige).
For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne DAGPENGE_KONTANT_13
|
| FAMARBEJDSLOESP |
Langt navn:Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, Beskrivelse:FAMARBEJDSLOESP er baseret på ARBLHU fra Personindkomster og er
lArbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse
for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse
Fra 1999 er beløbet excl. feriedagpenge
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige.
jf. også dokumenet "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc" i Personindkomster.
I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen.
Uddannelsesgodtgørelsen øges skraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af FAMARBEJDSLOESP
Samtidig flyttes feriedagpenge fra FAMARBEJDSLOESP til variablen FAMRESTBISTANDSYD.
I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges men udgør stadigvæk en mindre del af FAMARBEJDSLOESP.
|
| FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 |
Langt navn:Øvrige dagpenge fra A-kasser, Beskrivelse:FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er familiens samlede udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse
FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 indgår i variablen FAMDAGPENGE_KONTANT_13
FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er baseret på OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er lig med summen af følgende variable fra Personindkomster:
KURSUSG, kursusgodtgørelse
ANDAKAS, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede)
ETABLSUM, etableringsydelse (2001til 2003)
VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009)
FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009)
, Detaljeret beskrivelse:FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er dannet ud fra variablen FAMMIDLERTIDIGYD i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 kan dannes med formlen fra Personindkomster
FAMOVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL
|
| FAMKONTANTHJAELP_13 |
Langt navn:Kontant hjælp i familien, Beskrivelse:FAMKONTANTHJAELP_13 er ren kontanthjælp og er baseret på KONTANTHJAELP_13 fra Personindkomste.
FAMKONTANTHJAELP_13 er summen af kontanthjælp for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.)
1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse).
Skattefri kontanthjælp
Ændringen i loven fører ikke til ændring i indholdet i variablen.
Beløb i kr. og ører.
, Detaljeret beskrivelse:FAMKONTANTHJAELP_13 er dannet ud fra variablen FAMKONTHJAELP i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Med revisionen er tilbagebetalt kontanthjælp (TBKONTHJ) og skattefri kontanthjælp (KONTSKFRI ) nu en del af kontanthjælpen.
2013-2016: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfulde. Se variablen KONTSKFRI i personindkomst for mere information.
Om FAMKONTHJAELP:
Variablen FAMKONTHJAELP er dannet (før 1994 på KONT_GL) fra og med 1994 på KONTANTHJ fra PERSONINDKOMST
Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov).
Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.
Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister.
KONTHJ indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og A-kasser samt i variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994 et heraf beløb af ANDBISTANDYD).
Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen ANDBISTANDYD (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTHJ).
Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.
Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere.
Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993).
Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994).
Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig.
|
| FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 |
Langt navn:Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse, Beskrivelse:FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 er baseret på OVRIG_KONTANTHJALP_13 fra PERSONINDKOMST og er summen af
Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløn tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm.
for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp indgår IKKE i FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13
Beløb i kr. og øre, Detaljeret beskrivelse:FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen FAMDAGPENGE_KONTANT_13
Sammenhæng med andre variable fra PERSONINDKOMST
OVRIG_KONTANTHJALP_13=REVAL+KHFLYGT+INTGRAYD+LEDIGHEDSYDELSE+EFTLEVHJ+FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB+UDD_YD
Hvor
KHFLYGT er Aktiveringsydelse
REVAL er revalideringsydelse
INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge
LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob
FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn
UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret
KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb
EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp |
| FAMSYG_BARSEL_13 |
Langt navn:Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver., Beskrivelse:FAMSYG_BARSEL_13 er udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende.
FAMSYG_BARSEL_13 er baseret på SYG_BARSEL_13 fra PERSONINDKOMST
Beløb i kr. og øre, Detaljeret beskrivelse:FAMSYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP fra PERSONINDKOMST
Hvor:
ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende
BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunrne til selvstændigt erhvervsdrivende |
| FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 |
Langt navn:Øvrige overførselsindkomster i familien, Beskrivelse:FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse.
Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten.
Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden.
FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er baseret på OVRIG_OVERFORSEL_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Beløb i kr.., Detaljeret beskrivelse:FAMOVRIG_OVERFORSEL_13=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD+FAMGRON_CHECK
Hvor:
FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse
FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse
FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.
FAMGRON_CHECK er grøn check
FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 er dannet ud fra variablen FAMANDOVERFORSEL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan også dannes med formlen
FAMOVRIG_OVERFORSEL_13 = FAMANDOVERFORSEL +FAMGRON_CHECK
Om FAMANDOVERFORSEL:
FAMANDOVERFORSEL=FAMSU+FAMBOLIGSTOETTE+FAMBOERNETILSKUD
Hvor:
FAMBOLIGSTOETTE er boligstøtte/boligydelse
FAMBOERNETILSKUD er børnetilskud/børnefamilieydelse
FAMSU er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.
.
|
| FAMSU |
Langt navn:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, Beskrivelse:Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte
Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL
Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte- giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989.
Fra 2004 er inkluderet stipendier efter "statens voksen uddannelsesstøtte" udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier
Lå tidligere i variablen RESUINK. |
| FAMBOLIGSTOETTE |
Langt navn:Boligstøtte udbetalt til familien, Beskrivelse:Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):
Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene.
Fx beregnes støtten for 1997 således:
Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5.
Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5.
Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5
Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal).
Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten.
Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse:Boligstøtte/boligydelse
Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003.
I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb.
Boligstøtten er ikke skattepligtig.
Jf. også :
http://www.dst.dk/varedeklaration/947
|
| FAMBOERNETILSKUD |
Langt navn:Børnetilskud og familieydelser til familien, Beskrivelse:Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår.
Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal.
Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:
1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006.
Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år.
For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode.
Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr.
Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr.
Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)
Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien.
Beløbene er i kroner
, Detaljeret beskrivelse:Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre.
Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien.
Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html)
Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret.
Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret.
Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken.
Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004.
Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud.
Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte.
Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL.
Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år.
For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode.
Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr.
Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr.
Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)
Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige.
Se også
http://www.dst.dk/varedeklaration/945
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1
|
| FAMGRON_CHECK |
Langt navn:Grøn check, Beskrivelse:I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønnen afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre end til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som er fuld for indkomster under en given bundgrænse, og derefer aftrappes.
Den grønne check blev indført i 2010.
Læs mere om Grøn check hos skat:
og i loven
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357, Detaljeret beskrivelse:Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, og ved indkomstårets udløb være fyldt 18 år, for at få den grønne check. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check.
Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr.
Maksimumbeløb for grøn Check:
2010-2014 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskattegrundlag over en given bundgrænse ( ca. 370.000 kr). og er derved 0 før topskattegrundlaget når 400.000 kr.
Hertil kommer et supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moren)- aftrappes også med indkomsten
Fra 2013 kan personer med indkomst under 212.000 kr. i 2010 niveau, få et supplerende beløb på 280 kr.
For 2015 er maksbeløbene:
955 kr. for voksne,
maks. 220 kr. for børn
Supplement for lavindkomster er på 280 kr.
Det giver et maksimal grøn check på:
2010- 2012: 1.900 kr.
2013 -2014: 2.180 kr.
2015: 1.675 kr.
|
| FAMOFFPENS_EFTLON_13 |
Langt navn:Offentlige pensioner i familien, Beskrivelse:FAMOFFPENS_EFTLON_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMOFFPENS_EFTLON_13 består af udbetalt førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse.
FAMOFFPENS_EFTLON_13 er baseret på OFFPENS_EFTERLON_13 fra PERSONINDKOMST og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse:FAMOFFPENS_EFTLON_13 kan dannes med formlen
FAMOFFPENS_EFTLON_13 = FAMFOLKEFORTID_13 + FAMEFTERLOEN
Hvor:
FAMFOLKEFORTID_13 er folke- og førtidspension mv.
FAMEFTERLOEN er Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 fleksydelse)
Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. (PERSONINDKOMST)
OFFPENS_EFTERLON_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)+QEFTLON
Hvor
QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister
VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister
To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable.
Bemærk at variablen er inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) og Varmehjaelp.
Ændringer over tid
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensione
|
| FAMEFTERLOEN |
Langt navn:Efterløn, Beskrivelse:Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster
Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension.
Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen.
Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger.
1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år.
Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006.
Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN.
Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.)
Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007.
Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb.
|
| FAMFOLKEFORTID_13 |
Langt navn:Folke- og førtidspension i familien, Beskrivelse:FAMFOLKEFORTID_13 er familiens samlede Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg til førtidspensionister.
Størrelsen af FAMFOLKEFORTID_13 (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen FAMPRIVAT_PENSION_13
For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT i PERSONINDKOMST (er ikke dannet for familier).
Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet.
FAMFOLKEFORTID_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse:FAMFOLKEFORTID_13 indgår i variablen OFFPENS_EFTLON_13 og dermed i variablen FAMOFF_OVERFORSEL_13
FAMFOLKEFORTID_13 er dannet ud fra variablen FAMPENSOFFENTLIG i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlerne
FAMFOLKEFORTID_13 = FAMPENSOFFENTLIG + summen af VARMEHJALP i Personindkomst (er ikke dannet for familier)
Før den 1. januar 1984 havde alle enlige kvinder ret til folkepension fra det fyldte 62. år. Endvidere kunne såvel mænd som kvinder under særlige omstæn-digheder få førtidig folkepension fra det fyldte 55. år. Disse grupper af pensionsmodtagere overgår fra den 1. januar 1984 til førtidspension. I forbindelse hermed udgår laveste invalidepension og enkepension som pensionsformer, og udbetaling af fuldt hustrutillæg ophører. Ved den efterfølgende lovændring pr. 1. oktober 1984 udgår begrebet invalidepension, idet alle pensionister under 67 år benævnes førtidspensionister.
Fra 1984 ligger alle skattefrie tillæg til førtidspensionister i variablen TILBTOT i Personindkomster (ikke dannet for familier).
Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FAMPENSOFFENTLIG før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994.
Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FAMPENSOFFENTLIG
1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder.
Fra 2002 indgår varmehjælp i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands-kontanthjælpsydelser).
Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/varedeklaration/941.
For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser".
|
| FAMPRIVAT_PENSION_13 |
Langt navn:Private pensioner i familien, Beskrivelse:FAMPRIVAT_PENSION_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMPRIVAT_PENSION_13 er summen af alle private pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMPRIVAT_PENSION_13 består af:
Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pesionsordninger.
ATP. Ekskl. engangsudbetalinger.
Tjenestemanspension.
FAMPRIVAT_PENSION_13 er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing.
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:FAMPRIVAT_PENSION_13 er dannes med formlen:
FAMPRIVAT_PENSION_13 = FAMPENSIONATP+ FAMPENSTJENESTE + FAMANDENPENSION
hvor
FAMPENSIONATP er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension
FAMPENSTJENESTE er tjenestemandspensioner
FAMANDENPENSION er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner)
|
| FAMPENSTJENESTE |
Langt navn:Tjenestemandspension for familien, Beskrivelse:Familiens samlede udbetaling af tjenestemandspension.
Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK
Tjenestemandspension er inkusiv. pension til efterladte ægtefæller og børn.
FAMPENSTJENESTE omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår ( hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMPENSTJENESTE er baseret på QTJPENS i Personindkomst.
Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991).
Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK.
Beløbene i variablen FAMPENSTJENESTE er fastlagt i en model, jf. bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMPENSTJENESTE er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer.
|
| FAMPENSIONATP |
Langt navn:Pensionsudbetaling fra ATP for familien, Beskrivelse:Familiens samlede udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu).
Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke iFAMPENSIONATP. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992).
Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister.
Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden.
Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i FAMPENSIONATP, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG.
|
| FAMANDENPENSION |
Langt navn:Andre pensionsudbetalinger til familien, Beskrivelse:Familiens samlede andre pensionsordninger
FAMANDENPENSION er baseret på QANDPENS i Personindkomster.
Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejdsmarkedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver.
FAMANDENPENSION indeholder ikke disse engangsudbetalinger:
- Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster variablen er ikke dannet for familier)
- Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner)
- Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:FAMANDENPENSION indgår i variablen FAMPENSIONIALT
Hvor:
FAMPENSIONIALT er alle pensionsindkomster
FAMANDENPENSION er lig med summen af QPENSPRI (i Personindkomster), pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994) (variablen er ikke dannet for familier)
QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af FAMANDENPENSION.
Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene FAMRESTINDK.
Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK.
Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen FAMRESTINDK
Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMANDENPENSION er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. ovenstående bilag.
|
| FAMFORMUEINDK_BRUTTO |
Langt navn:Formueindkomst. brutto i familien, Beskrivelse:FAMFORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomsterne for 2013. Læs mere om revisionen på
www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMFORMUEINDK_BRUTTO er baseret på FORMUEINDK_BRUTTO fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMFORMUEINDK_BRUTTO er summer af renteindtægter og øvrig formueindkomst, som primært består af realiserede tab/gevinster på værdipapirer.
FAMFORMUEINDK_BRUTTO kan have negative værdier som følge af tab på værdipapirer.
Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse:FAMFORMUEINDK_BRUTTO er dannet med formlen
FAMFORMUEINDK_BRUTTO= FAMRENTEINDK_13+FAMOEVRIGFORMUE_13
Hvor
FAMRENTEINDK_13 er samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed
FAMOEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virksomhed
Sammenhæng med definitioner før 2013 i PERSONINDKOMST (ikke alle variable er dannet for familier)
.
FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUEINDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1987-2006)
Hvor
FORMUEINDK_NY er
KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed
OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig
OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig
Ændringer over tid
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke).
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster).
|
| FAMRENTEINDK_13 |
Langt navn:Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, Beskrivelse:Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed
FAMRENTEINDK_13 er baseret på QRENTIND fra Personindkomst og er summen af renteindtægter for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i FAMRENTEINDK_13 . (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.
Variablen QRENTIND eksisterer fra 1980
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:FAMRENTEINDK_13 (QRENTIND) indgår i variablen KAPITIALT i Personindkomst ( er ikke dannet for familier)
Hvor:
KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002)
Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:
1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden.
1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter
1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen FAMOEVRIGFORMUE).
Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (FAMOEVRIGFORMUE)).
|
| FAMOEVRIGFORMUE_13 |
Langt navn:Øvrige formueindkomster i familien (aktieindkomst mv.), Beskrivelse:FAMPEROEVRIGFORMUE_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMPEROEVRIGFORMUE_13 er baseret på PEROEVRIGFORMUE_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser.
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:FAMOEVRIGFORMUE_13 er dannet ud fra variablen FAMOEVRIGFORMUE i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlen
FAMOEVRIGFORMUE_13 = FAMOEVRIGFORMUE - AKAPSKL fra Personindkomster (er ikke dannet for familier),
hvor AKAPSKL er Anden kapitalindkomst i virksomhed end renteindtægter.
|
| FAMRESTINDK_13 |
Langt navn:Anden personlig indkomst i familien, Beskrivelse:FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:
FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO
Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på.
, Detaljeret beskrivelse:FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlen
FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier)
FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).
FAMRESTINDK består af:
- værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993)
- værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993)
- ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993)
- nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993)
- jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994)
- legater med videre til ph.d.-studerende
- rentetilskud til statsgaranterede studielån
- honorarer for arbejde udført i udlandet
- forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv.
- modtaget underholdsbidrag
- royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde
- modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK)
- hædersgaver
- strejke- og lockoutgodtgørelse
- indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren
- skattefri uddelinger fra fonde
- personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV
- vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver
- a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag).
Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:
Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år.
I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag.
Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige.
Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater.
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.).
I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt).
I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år.
Om variablen FAMRESTINDK
Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet.
I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel.
Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet).
I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument
"dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag.
I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige.
2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV)
Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater.
Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer
Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.).
I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt).
I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år.
Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT.
Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed).
Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc".
I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark)).
Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst.
Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst).
Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK).
Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster).
Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK.
|
| FAMLEJEV_EGEN_BOLIG |
Langt navn:Beregnet lejeværdi af egen bolig, Beskrivelse:For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes.
Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere.
FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr.
, Detaljeret beskrivelse:FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året.
For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før.
Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien.
Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten.
Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014).
Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året.
Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal.
Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:
2007 3,0 pct.
2008 3,0 pct.
2009 4,1 pct.
2010 4,5 pct.
2011 4,7 pct.
2012 4,7 pct.
2012 4,7 pct.
2013 5,1 pct.
2014 5,2 pct.
2015 5,4 pct
Før 2007:
For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014).
For årene
1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer.
Procentsats:
1987 4,6 pct.
1988 5,1 pct.
1989 5,2 pct.
1990 6,0 pct.
1991 6,7 pct.
1992 6,4 pct.
1993 6,7 pct.
1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse.
Procentsats:
1994 7,8 pct.
1995 7,6 pct.
1996 6,8 pct.
1997 6,0 pct.
1998 6,1 pct.
1999 5,6 pct.
2000 5,2 pct.
2001 5,0 pct.
2002 4,9 pct.
2003 4,8 pct.
2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig.
Procentsats:
2004 4,6 pct.
2005 4,0 pct.
2006 3,8 pct.
I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus.
Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG
LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:
LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*
1987 1,149
1988 1,284
1989 1,312
1990 1,491
1991 1,670
1992 1,601
1993 1,681
1994 1,953
1995 1,912
1996 1,693
1997 1,500
1998 1,520
1999 1,403
2000 1,304
2001 1,259
2002 1,237
2003 1,207
2004 1,146
2005 0,995
2006 0,939
LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*
2007 0 ,851
2008 0 ,844
2009 0 ,846
2010 0,884
2011 0,915
2012 0,913
2013 0,913
|
| FAMRENTEUDGIFTER_13 |
Langt navn:Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, Beskrivelse:
FAMRENTEUDGIFTER_13 er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster og er de samlede private renteudgifter for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMRENTEUDGIFTER er skattemæssigt fradragsberettige renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed.
Inkl. løbende provisioner m.v. og reservefonds- og administrationsbidrag, der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning.
Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning.
Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales).
Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her.
, Detaljeret beskrivelse:Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).
FAMRENTEUDGIFTER er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster.
Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling.
Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange).
Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt.
FAMRENTEUDGIFTER_13 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser.
Renter af skattebøde indgår i rentefradraget.
Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden.
Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten.
|
| FAMSKATMVIALT_13 |
Langt navn:Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, Beskrivelse:FAMSKATMVIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension
Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006),sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986) og bidrag til den sociale pensionsfond (kun 1980-81) samt askat af aktieudbytter og aktieavancer.
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag.
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:FAMSKATMVIALT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATMVIALT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlen
FAMSKATMVIALT_13 = FAMSKATMVIALT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier)
hvor
KISKAT er kirkeskat
Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).
FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster.
FAMSKATMVIALT er beregnet således:
FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,
hvor:
- FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat
- FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.
1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag.
Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster.
Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT:
Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange).
1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.
Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler.
Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes.
Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG).
1997: Formueskatten afskaffes.
1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster
samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/
|
| FAMSKATTOT_13 |
Langt navn:Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat, Beskrivelse:FAMSKATTOT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13
FAMSKATTOT_13 er baseret på SKATTOT_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat
Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer.
Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg.
Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag.
, Detaljeret beskrivelse:FAMSKATTOT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATTOT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.
Den kan dannes med formlen
FAMSKATTOT_13 = FAMSKATTOT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier)
hvor
KISKAT er kirkeskat
Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010.doc" i Personindkomster
Ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATTOT:
Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året.
1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86").
1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig.
Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster.
1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:
Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves.
Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994.
1997: Formueskatten afskaffet.
1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer).
Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig.
Grøn check (2010-) er ikke modregnet i skatten
|
| FAMARBMABIDRAG |
Langt navn:Arbejdsmarkedsbidrag mv, Beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst
Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994, og særlig pension fra 1998 ( suspenderet 2004-2008)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Arbejdsmarkedsbidragte indførtes i 1994 , og det særlige pensionsbdrag indførtes i 1998 ( første år det midlertidige pensionsbidrag)
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten ( ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag men før andre fradrag herunder bidrag til privattegnede pensioner) ( pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbjdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger)
dog med visse undtagelser for arbejdsmarkedsbidrag:
Det er muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension, hvis man fortsat er socialt sikret i hjemlandet, har midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. som udstationeret, og hvis Danmark har indgået en aftale om social sikring med dette land. Arbejdsgiver vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler.
For yderligere detaljer og andre år se publikationen "Skatten" diverse årgange samt vedlagte dokumenter "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc"
samt følgende link:
http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=2
Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget ( erhversindkomst med ovenstående undtagelser):
1994 5%
1995 6%
1996 7%
1997- 8%
fra 1998 til foreløbig 2003. Særligt pensionsbidrag er lig med 1pct. af bidragsgrundlaget ( som normalt er løn +overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 (66) år)
OBS! der betales også i en række tifælde midlertidig/særlig pension af : A-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge
De går uden om Skat direkte til ATP, og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM
|
| FAMUNDERHBIDRAG |
Langt navn:Underholdsbidrag betalt af familien, Beskrivelse:Betalt underholdsbidrag er et fradrag.
Underholdsbidrag betalt til tidligere ægtefælle og børnebidrag (skal være betalte for at indgå i UNDERHOL)
UNDERHOL omfatter kun børnebidrag indtil barnet fylder 18 år ( derefter er det ikke fradragspligtigt).
Særlige engangsbdrag i forbindels emed barnets dåb og konfirmation er fradragsberettiget hos bidragsyderen og skatetfrit hos barnet.
Fra år 2000 omfatter UNDERHOL kun den del af børnebidraget der går ud over over tillæg ifølge §4 stk 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (år 2006 er tillægget på 1.416 kr.)
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Underholdsbidraget i variablen UNDERHOL består af bidrag til tidligere ægtefæle samt til børn under 18 år.
Til og med 1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet. Fra og med 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år ( i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.).
Se diverse årgange af publikationen "Skatten".
|
| FAMAEKVIVADISP_13 |
Langt navn:Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, Beskrivelse:Variablen bør anvendes i det omfang, man ønsker at sammenligne disponibel indkomst for forskellige familietyper, idet Danmarks Statistik med variablen forsøger at korrigere for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen
FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13 .
FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBEL_13 / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3 * antal personer under 15 år))
Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5.
Personer i familien, under 15 år = 0,3
Den ækvivalerede disponible indkomst er mere et velfærdsmål end et indkomstbegreb, og kan således ikke sammenlignes med indkomstbegreber, der ikke er ækvivaleret.
Beløb i kr.
, Detaljeret beskrivelse:For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien.
FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13.
Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten.
Vægten, som den disponible indkomst skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn (under 15 år) tæller 0,3.
FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBE_13L / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år))
Et par med to børn under 15 år, der har en disponibel familieindkomst på 420.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr. / 2,1 = 200.000 kr.
Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr.
Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst.
I beregningene for 2014, 2015 og 2016 har data om skattefri kontanthjælp enten manglet i nogle kommuer eller været fejlbehæftet. Fejlene er rettet på den FAMAEKVIVADISP_13, der ligger på Fordeling_SDG datasættene. Bruger man en ældre version af FAMAEKVAVADISP_13, så kan det give anledning til mindre afvigelser fra statistikbanen (fx. ca 0.04 ginipoint eller omkrin g 4.000 personer i lavindkomstgrupperne).
|
| FAMEJDSKAT_EJERBOLIG |
Langt navn:Ejendomsskat for boligejere, Beskrivelse:Den for ejendommen pålydende ejendomsskat er delt ud på boligens ejere.
Hvis en person ikke har boet hele året i en bolig, regnes ejendomsskatten for den del af året, personen har boet i boligen.
FAMEJDSKAT_EJERBOLIG er baseret på EJDSKAT_EJERBOLIG fra Personindkomster og er summen af den betalte ejendomsskat for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
, Detaljeret beskrivelse:Ejendomsskatter for boligejere og lejere/andelboligejere udgøri alt ca. 80 pct. af de samlede ejendomsskatter
|
| FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG |
Langt navn:Ejendomsskat for lejere, Beskrivelse:For lejere er ejendomsskatten imputeret. Den samlede ejendomsskat i en lejeejendom er fordelt ud på de enkelte leje- og andelsboliger efter kvadratmetertallet og herefter fordelt ligeligt mellem de voksne beboere i lejligheden.
Hvis en person ikke har boet hele året i en bolig, regnes ejendomsskatten for den del af året, personen har boet i boligen.
FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG er baseret på EJDSKAT_LEJERBOLIG fra Personindkomster og er summen for de voksne personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer)., Detaljeret beskrivelse:Ejendomsskatter for boligejere og lejere/andelboligejere udgøri alt ca. 80 pct. af de samlede ejendomsskatter
|
| FAMSKATPLIGTINDK |
Langt navn:Skattepligtig indkomst for familien, Beskrivelse:Skattepligtig indkomst i indkomståret
Beløbene er i kroner og ører. |
| FAMBRUTTOINDK |
Langt navn:Bruttoindkomst for familien, Beskrivelse:Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning (beregnet af Danmarks Statistik).
BRUTTO=
+Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer mm. )
+ indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulent honorar mm)
+Kapitalindkomst(renteindtægter mm.)
+indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mm)
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning.
Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster
Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO
- ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel
- skattefri Løn (fra DANIDA. fl.). (1994 ff, QSAKAFRI)
- boligstøtte (skattefri) (1984 ff,KORSTOETT)
- børnetilskud (skattefri) (1984 ff,KORYDIAL)
- kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. 1990 , (1980-1993 QSOCYD)
- skattefrie tillæg (invalidetets-beløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (1984 ff, TILBTOT)
- skattefri kontanthjælp, (2002 ff,KONSKFRI)
- varmetillæg til pensionister,(2002 ff, VARMEHJALP)
- hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, ) (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig) (1993 ff,HAEVPEN)
- Lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig)
Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer der fra 1980 og frem har betydet at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold.
Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst
Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskudet blive stående i virksomheden, og hæve beløbet på et senere tidspunkt.
Det beløb der bliver stående i virksomheden indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret" , men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden- I variablen QBRUKOR2 indgår hele overskudet fra virksomheden i det år hvor det optjenes.
Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen ( §43 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og indgår herefter i BRUTTO.
Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten- beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst
Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkomsten. I perioden 1992 til 2003 har lønindkomst under denne ordning ikke indgået i BRUTTO.
Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i Brutto. Kontanthjælp bliver hævet i 1994 samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, QSOCYD)
Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO.
Fra 1994 ændres pct-satserne for beregning af lejeværdi.
Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct. - en mere detaljeret beskrivelse se nedenfor.
Fra 1996 indgår
-En række engangsindtægter som tidligere blev beskattet særskilt
-Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv.
-Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul
-Fortjeneste ved salg af fast ejendom
Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten.
Før 2000 beregnede Skat en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til kapitalindkomsten. Den indgår i BRUTTO. Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:
1,7 pct. af kontant ejendomsværd 1980-1981, pensionist 0,8 pct. , over 1mio. 5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1983 pensionist 1,2 pct., over 741.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1984 pensionist 1,2 pct. ,over 802.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1985 pensionist 1,2 pct., over 813.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1986 pensionist 1,2 pct., over 834.000 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1987 pensionist 1,2 pct., over 1,2 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1988 pensionist 1,2 pct., over 1,248 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværd 1989 pensionist 1,2 pct., over 1,298 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990 pensionist 1,2 pct., over 1,3368 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991 pensionist 1,2 pct., over 1,3632 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992 pensionist 1,2 pct., over 1,39908 mio. 7,5 pct.
2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993 pensionist 1,2 pct., over 1,44 mio. 7,5 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct., over 1,4832 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995 pensionist 1,0 pct., over 1,494 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996 pensionist 1,0 pct., over 1,5348 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997 pensionist 1,0 pct., over 1,5444 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998 pensionist 1,0 pct., over 2,15 mio. 6,0 pct.
2,0 pct. af kontant ejendomsværdi ( dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999 pensionist 1,0 pct., over 2,365 mio. 6,0 pct.
Ud dover de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se diverse årgange publikationen "SKATTEN".
QOVSKEJD= OVSKEJD(80-99) + (1993ff LEJINDT)
LEJINDT, 1993ff., indtægter ved udlejning af helårsbolig en del af året, sommerhusudlejning og værelsesudlejning
OVSKEJD, Skats beregnede lejeværdi af egen bolig samt 1980-1992 inkl. indhold svarende til LEJINDT
Hvis man ønskeret indkomstbegreb for 1980-1995 som dækker samme indhold som Bruttoindkomst efter 1995, findes dette ved at summere
BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD)
(QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD)- hvor GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse.
Bemærk at GLSOC oG SOCYD er en familieydelse, og er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst.
Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster mm. , så anvendes variablen:
PERINDKIALT=BRUTTO+SKATFRIYD+(1991ff. QAKTINDX)+VIRKORDIND-(1980-1999 OVSKEJD)
SKATFRIYD, skattefri indkomster er alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:
(fra1983 boligstøtte, boligydelse og skattefri tillæg til førtispensionister), 1980 -1993 kontanthjælp samt 1980 til 30 sep. 1990 revalidering
QAKTINDX, aktieindkomster
VIRKORDIND, selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen
OVSKEJD, skats beregnede lejeværdi af egen bolig
For perioden 1987 til 1996 er foretaget korrektioner af BRUTTO vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997. |
| FAMSKATFRIYD |
Langt navn:Skattefrie indkomster i familien, Beskrivelse:Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster.
Familier uden skattefrie ydelser (cirka 50 pct.) indgår med 0 kr.
De skattefrie ydelser indgår i andre variable og er dannet for at skabe sammenhæng mellem FAMBRUTTOIND (en gammel betegnelse, som Danmarks Statistik danner på grundlag af de indkomster, der skal betales skat af) til det nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT, som også indeholder de skattefrie ydelser.
De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister.
Fra 1994 udgår kontanthjælpen, som gøres skattepligtig.
Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet).
Beløbene er i kr. og øre.
, Detaljeret beskrivelse:Skattefri ydelser er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien 31. december indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) .
FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster.
Variablen FAMSKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb FAMBRUTTOINDK (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster og lignende samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i notatet "Indkomster - Introduktion " i Personindkomster, hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng.
Ændringer i variablen:
1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig, og revalideringshjælp udgår dermed af SKATFRIYD.
1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer FAMSKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001.
1994: Skattefri løn ved arbejde i udlandet (Danida og Grønland, omfatter kun få personer) inkluderes.
1995: Skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få familier), der ligger i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), inkluderes.
2002: Den skattefri del af børnebidrag, beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp, inkluderes. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002.
Børnebidraget inkluderes i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp inkluderes i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands-/overførselsindkomster).
2006: Børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige, inkluderes.
2002-2003 og igen fra 2008: Løn til udenlandske forskere på forskerordningen (løn med speciel skatteordning, se variablen FAMLOENMV) inkluderes.
2008 og 2009: Varmehjælp regnes ikke med, idet de opgørelser, Danmarks Statistik i første omgang modtager for disse år, er for dårlige. (Variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt).
|
| FAMGAELDIALT |
Langt navn:Familiens passiver, Beskrivelse:Passiver ultimo året
Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)
(defineret fra og med 1995)
Privat gæld indgår ikke i opgørelsen
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Før 1995 se variablen QPASSIV
For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel ( QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV)
I 1997 ophæves formueskatten.
Anden dansk gæld end (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår ikke i variablen QPASSIVN.
I det omfang gæld i virksomhed er (realkreditgæld, pengeinstitutgæld gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot)) indgår den i QPASSIVN
Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996) se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"
|
| FAMEJENDOMSVURDERING |
Langt navn:Kontant ejendomsværdi, Beskrivelse:Variablen har skiftet navn fra "FAMKOEJD_NY05" til "FAMEJENDOMSVURDERING" indhold uændret.
Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994).
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger).
Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. 1997-2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD).
For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår.
Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:
1994-2002: 1. januar i året
Fra 2003: 1.oktober i året
For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986).
Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi.
Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc".
|
| FAMFORMUEAKTIVER |
Langt navn:Familiens samlede aktiver, Beskrivelse:Aktiver opgjort ultimo året - dog er ejendomsvurderingerne opgjort pr. 1/10.
Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, samt aktier, obligationer og pantebreve i depot.
(gælder perioden fra og med 1995).
FAMFORMUEAKTIVER er baseret på QAKTIVF-NY05 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse:Formueskatten ophæves fra og med 1997.
Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen.
Fra og med 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter.
Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Inkluderer fra og med 1997 også hovedaktionærposter i depot.
Sammenligning med formuevaraibel før formueskattens ophævelse i 1997 se dokumentet, Formueopgørelse i Personindkomster.
|
| FAMFORMREST_NY05 |
Langt navn:Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, Beskrivelse:FAMFORMREST_NY05 er baseret på FORMREST_NY05 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.
Kursværdi af nettoformue ultimo året, er ekskl. pensionsformue og kontantbeholdninger mv.
Følgende formuestørrelser indgår ikke i definitionen af FORMREST_NY05:
- Kontantbeholdning, værdi af bil, lystbåd mv.
- Kursværdi af hovedaktionæraktier, aktier og investeringsforeningsbeviser, som ikke ligger i depot
- Privat gæld.
FORMREST_NY05 er dannet fra 1997.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:
FAMFORMREST_NY05=FAMFORMUEAKTIVER-FAMGAELDIALT,
hvor:
- FAMFORMUEAKTIVER er aktiver opgjort efter ny metode
- FAMGAELDIALT er passiver opgjort efter ny metode.
Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger).
Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen.
1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FAMFORM. Formuerne i FAMFORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996.
Forskellen e på variablen FAMFORM og FAMFORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse:
- Ejendomsværdien i FAMFORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger.
- Ejendomsværdien i FAMFORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde.
Læs mere om forskellen på FAMFORM (1980-1996) og FAMFORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN i Personindkomster.
|
| FAMAKTIEINDK |
Langt navn:Aktieindkomster, Beskrivelse:Familiens aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år. Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst.
Beløbene er i kroner og ører.
, Detaljeret beskrivelse:Aktieindkomst
I 1990 alene udbytter af danske aktier.
Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen FAMAKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc".
For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Disse skattepligtige gevinster og tab indgår således ikke variablen FAMAKTIEINDK. Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen FAMAKTIEINDK i variablen FAMOEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig).
Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år.
Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr.
Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.)
Fra 2001 indberettes fra depoter.
Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc".
I 1990 var der 660.840 familier med aktieindkomst.
Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af familier med beløb i FAMAKTIEINDK til 18.981. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til.
I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet.
I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal familier med aktieindkomst fra 125.000 i 2000 til 723.000 i 2001 og et fald i det gennemsnitlige beløb på lidt mere end 10 procent..
I 2008 var antallet af familier med aktieindkomst lidt flere end i 2007 men den gennemsnitlige aktieindkomst faldt fra 13.700 kr. i 2007 til 7.600 kr. i 2008 t fald på lidt mindre end 45 procent..
I 2009 faldt antallet af familier med aktieindkomst fra 870.000 i 2008 til 535.000 i 2009. Den gennemsnitlige aktieindkomst fald yderligere til 5.400 kr. i 2009.
|
| FAMVIRKORDIND |
Langt navn:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), Beskrivelse:Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto
Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav ind-komst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen.
Beløbene er i kroner og ører. |