Formål
?
Databasen er udarbejdet i forbindelse med Ph.d.-afhandlingen, Fællesskabet efter fællesskabet, 2006.
Indhold
?
Databasen er udarbejdet i forbindelse med Ph.d.-afhandlingen Fællesskabet efter fællesskabet. Sociale relationer og netværk i et dansk landbosamfund efter landsbyfællesskabets opløsning ca. 1785-1850. Afhandlingen er en undersøgelse af det sociale fællesskab i Nr. Jernløse sogn ved Holbæk.
Samtlige nedenstående tabeller i databasen indeholder for hver person et fiktivt identifikations-nummer, som gør det muligt at finde den enkelte person på tværs af kilderne. Jeg har gennemgående anlagt en konservativ identificeringspraksis, idet jeg har krævet, at der skal mindst tre samstemmende oplysninger til for at fastslå en overensstemmelse. Ofte udgør disse tre oplysninger navnet, bopæ-len og erhvervet, men, bortset fra navnet, kan oplysningerne erstattes eller suppleres med andre oplysninger, som kan underbygge identifikationen, nemlig alderen (med en vis margin), familieforhold eller andre oplysninger, som gør det muligt at identificere en person.