Formål
?
BOSSINF-STB skal understøtte sagsbehandlingen i forbindelse med statens støtte primært til nybyggeri af almene boliger i Danmark. Der SKAL indberettes i systemets skemaer A, B og C, når der søges om ydelsesstøtte eller servicearealtilskud. Systemet sikrer fx, at byggeriet overholder lovmæssige bestemmelser for anskaffelsessummer (dvs. at der ikke bygges for dyrt), at realkreditbelåningen overholder gældende lov og at der ikke kan foretages overbelåning. Systemet danner grundlag for, at Udbetaling Danmark kan udbetale ydelsesstøtte og servicearealtilskud.
Indhold
?
Systemets centrale information er et nybyggeri af en ny afdeling under en boligorganisation. Her spiller matrikel- og ejendomsidentifikationer en central rolle. Systemets aktører er boligforeninger, kommuner, ministeriet (Boligministeriet), Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, realkreditinstitutter og UDK (Udbetaling Danmark). Der findes en del andre interessenter med adgang til systemet, men de spiller mere perifere roller. Landsbyggefonden opkræver negativ støtte ca. 50 mio. kr. årligt hos boligforeningerne på baggrund af systemet, byggeskadefonden opkræver bidrag, UDK udbetaler ydelsesstøtte til realkreditinstitutter og kontant støtte til opførelse af servicearealer, UDK opkræver promillegebyr hos kommunerne. Landsbyggefonden opkræver grundkapitalen hos kommunerne. Alle oplysninger genereres af systemet.
Generelt er de primære data i skemaerne oplysninger om:
Bygherre og långiver
Grundoplysninger
Boligtyper, antal boliger og størrelser
Beregning af maksimal anskaffelsessum
Anlægs- og driftsregnskab
Anskaffelsessum
Totaløkonomiske beregninger