Formål
?
Formålet med at oprette arkivmapper samlet fra fællesdrevet var at samle organisationens arkivpligtige materiale med henblik på aflevering til Rigsarkivet. Arkivmapperne er ikke brugt som arbejdsværkstøj, men alene som samling af relevante dokumenter/filer.
Indhold
?
Arkivmapperne indeholder alle arkivpligtige dokumenter, jvf. BEK 1640, bilag 4 som udvalgte nøglemedarbejdere har samlet fra deres uddannelse/afdeling. Det er eksempelvis: bestyrelses- og direktionsmødemateriale, materiale vedrørende uddannelsesudvalg, samarbejdsudvalg og partnerskaber. Dokumenterne er lagt i en ensartet struktur inden for hver enhed/uddannelse, således at strukturen følger opbygningen i BEK 1640, bilag 4. Arkivmappernes undermappers navngivning og struktur angiver således en form for emneord, fx. Arkiv - Ledelsessekretariatet\5. Styrende organer\a. Sammensætning og virke\Direktionsmøder\2008\20080107 hvori alt materiale fra mødet den 7. januar 2008 fremgår. Alle dokumenter/filer er navngivet efter en ensartet opbygning med "ÅÅÅÅMMDD Sigende titel".