Formål
?
Formålet med databanken er at give et detaljeret og konsekvent grundlag for beskrivelse af den danske økonomi igennem et sammenhængende sæt af lange tidsserier. Databanken er udviklet med henblik på at understøtte den makroøkonometriske model ADAM, som bl.a bruges af regeringen, men databanken kan generelt bruges som en omfattende og konsistent databank med årstal for den danske økonomi.
ADAMs databank består af lange tidsserier, der er renset for eventuelle databrud.
Indhold
?
ADAMs databank indeholder et omfattende, konsistent og forholdsvis detaljeret udvalg af økonomiske indikatorer for den danske økonomi.
Banken indeholder mere end 3000 variabler på årsniveau helt tilbage til 1966 (enkelte serier til 1947). Tidsserierne er konsistente og konsekvent renset for databrud, da de er indsamlet til brug for estimations- og modelleringsformål.
Databanken dækker især nationalregnskab, offentlige finanser og finansielle data. Serierne som fx produktion, beskæftigelse, lønninger, andre indkomster, skatter, vareinput osv, er tilgængelige for 12 erhverv; udenrigshandel for 7-10 grupper (udvidet en-ciffrede SITC-grupper); forbrug findes for 9 undergrupper.
De fleste strøm- og beholdningsvariabler opgøres i løbende priser, og i 2005-priser, kædede værdier. Tidligere fandtes også variabler med værdier opgjort i faste priser, men de er fra og med databankopdateringen december 2008 gledet ud.