Søgning » SygehusBenyttelsesRegister » SA_SBR_SKADESTUE
Tabel

SA_SBR_SKADESTUE


Beskrivelse ?

Tabel med skadestuebesøg på offentlige somatiske sygehuse. I SBR_SKADESTUE er der oplysninger om alle en persons skadestuebesøg i løbet af et kalenderår. Databrud mellem 2013-2014, jf. beskrivelse på statistikniveau. Startår: 2006.

Størrelse (Antal rækker) ?

1204643

Indhold (Kolonner/variable) ?

Navn Indhold
PNR Fremmednøgle til SA_SBR_SKAD_PERSON. , Langt navn:Personnummer, Beskrivelse:Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse:Detaljeret Officiel beskrivelse: Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. Personnummerets opbygning 1 - 2 position angiver personens fødselsdag. 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned. 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede. 7 - 10 position er et løbenummer. Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt. . I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato. For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972. Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet. Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt. Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt. Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer. Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.). Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side. Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: - 3 - Personnumre til kvinder uden kontrolciffer Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret. Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema: Tildeling af personnummer til kvinder Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8. Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede. 1. serie først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6 2. serie først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6 DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006 DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012 DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018 DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024 DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030 DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036 . . . . . . DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996 DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002 . DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996 - 4 - Personnumre til mænd uden kontrolciffer Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret. Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema: Tildeling af personnummer til mænd Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9. Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede. 1. serie først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6 2. serie først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 3. serie først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6 DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011 DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017 DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023 DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029 DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035 . . . . . . DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995 DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001 . . . DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995 .
ALDIND Langt navn:Indlæggelsesalder, Beskrivelse:Alder på indlæggelsestidspunktet .
DIAG23 Fremmednøgle til KTX_DIAG23. , Langt navn:Diagnose 23, Beskrivelse:DIAG23 (diagnose 23) angiver diagnose ved stationære og ambulante indlæggelser i henhold til 23-gruppering af diagnoser. DIAG23 er en aggregeret version af WHO's "International Classification of Diseases" (ICD) og den danske "Klassifikation af Sygdomme", jf. beskrivelsen under ADIAG. Diagnosegrupperingen frem til og med 1993 er baseret på ICD8, som er en tidligere version af diagnoseklassifikationen. Diagnosegrupperingen fra 1994 og frem er baseret på ICD10. Variablen DIAG23 er baseret på ADIAG (aktionsdiagnose) på detaljeret niveau. DIAG23 dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregistret. Startår angivet til 1991 gælder alene for stationære indlæggelser ved patienttype 0 (indlagt patient). Hvad angår ambulante indlæggelser ved patienttype 2 (ambulant patient) og skadestuebesøg(skadestuepatient) er startår 2006., Detaljeret beskrivelse:I Sundhedsstyrelsens "Klassifikation af sygdomme - Alfabetisk del", 2. udg. (Munksgaard Danmark, 2005) s. 300-328 er der en oversigt over, hvilke diagnoser som indgår i hver af de 23 grupper. Gældende versioner findes på BEMÆRK - Linket skal opdateres (210317/kah) side 2 i: http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK - dansk/Sundhedsdata og it/NationalSundhedsIt/Klassifikationer/SKS/SKSdownload/SKS-tabelstruktur.ashx. Da den detaljerede diagnoseangivelse til og med 1993 er baseret på ICD8, mens perioden fra 1994 er baseret på ICD10, kan ADIAG (den detaljerede diagnoseregistrering) ikke sammenlignes over tid. Hvad angår diagnosegrupperingen DIAG23, vurderes sammenligneligheden mellem perioderne (1991-1993 og 1994-2013) at være uproblematisk. I SBR anvendes alene aktionsdiagnose i diagnosevariablene, henvisnings- og bidiagnoser medtages ikke, se i øvrigt statistikområdebeskrivelsen. DIAG23 er ikke en aggregering af DIAG99 (diagnose 99). De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper. Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: SYIN vedrører Stationære indlæggelser fordelt på diagnosegrupperingen DIAG23. SYAM vedrører Ambulante indlæggelser fordelt på diagnosegrupperingen DIAG23. Bemærk vedr. tabel for indlæggelser, at populationen i perioden 1991-2004 indeholder hele befolkningen, hvorfor antallet af records med 'missing værdi' er over 4,5 mio. (hvilket angiver den del af befolkningen, som ikke har været indlagt). I 2011 blev der indført brugerbetaling på sterilisationer (kode '19'), hvilket medførte et markant fald. Siden er antallet steget lidt igen. I 2013 optræder der for første gang levendefødte børn (kode '22') ved ambulante indlæggelser, dvs. at fødsler både kan foregå ved stationære indlæggelser og som ambulant behandling.
DIAG99 Fremmednøgle til KTX_DIAG99. , Langt navn:Diagnose 99, Beskrivelse:DIAG99 (diagnose 99) angiver diagnose ved stationære og ambulante indlæggelser i henhold til S-listen, som er en gruppering af sygdomme udvidet af Danmarks Statistik med kategorien levendefødte ('101'). S-listen anvendes fortrinsvis til dansk sygehusstatistik, og den er en forkortet liste med 99 sygdomsgrupper, som er baseret på WHO's "International Classification of Diseases". Variablen DIAG99 er baseret på ADIAG (aktionsdiagnose) på detaljeret niveau. DIAG99 dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i LPR. Startår angivet til 1991 gælder alene for stationære indlæggelser ved patienttype 0 (indlagt patient). Hvad angår ambulante indlæggelser ved patienttype 2 (ambulant patient) og skadestuebesøg(skadestuepatient) er startår 2006. I perioden 1991-2004 er variablen 'missing' for den del af populationen, som ikke er indlagt, idet populationen i nævnte periode indeholder hele befolkningen. , Detaljeret beskrivelse:I Sundhedsstyrelsens "Klassifikation af sygdomme - Alfabetisk del", 2. udg. (Munksgaard Danmark, 2005) s. 291-299 er en oversigt over, hvilke diagnoser som indgår i hver af de 99 grupper. Gældende version findes elektronisk på (se side 3-5): http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK - dansk/Sundhedsdata og it/NationalSundhedsIt/Klassifikationer/SKS/SKSdownload/SKS-tabelstruktur.ashx. Sammenligneligheden mellem 1991-1993 i forhold til 1994-2013 hvad angår DIAG99 vurderes at være uproblematisk. Diagnosegrupperne ændrer sig ikke, da der tages højde for grupperingernes konsitstens over tid ved nye versioner af de bagvedliggende diagnosekoder i ICD, jf. variablen ADIAG og statistikområdebeskrivelsen. Diagnosegrupperingen frem til og med 1993 er baseret på ICD8, som er en tidligere version af diagnoseklassifikationen. Diagnosegrupperingen fra 1994 og frem er baseret på ICD10. I SBR anvendes alene aktionsdiagnose i diagnosevariablerne, Henvisnings- og bidiagnoser medtages ikke, se i øvrigt statistikområdebeskrivelsen. DIAG99 er ikke en mere detaljeret opgørelse af DIAG23. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG99 relaterer til medicinske sygdomsgrupper, mens DIAG23 relaterer til sygehusafdelingers organisering af behandlingen. På emnesiden www.dst.dk/diagnosegrupper findes en oversigt over hvilke intervaller af ICD10 diagnoserne der indgår i hver af DIAG99-grupperne. Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: SYIN vedrører Stationære indlæggelser fordelt på diagnosegrupperingen DIAG99. SYAM vedrører Ambulante indlæggelser fordelt på diagnosegrupperingen DIAG99.
ADIAG Fremmednøgle til KTX_DIAG. , Langt navn:Aktionsdiagnose, Beskrivelse:ADIAG (Aktionsdiagnose) er diagnosekode iht. "Klassifikation af Sygdomme" jf. International Classification of Diseases (ICD) fra World Health Organization. Der sker løbende ændringer i diagnosekoderne, med koder, der tilføjes og fjernes. Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivelse eller afslutning bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. Registreringen foretages af sygehusene i Landspatientregisteret (LPR). Alle kontakter i LPR skal have en aktionsdiagnose, dvs. der (stort set) ikke er missing values på variablen, ej heller ugyldige diagnosekoder. Startår angivet til 2005 gælder alene for stationære indlæggelser ved patienttype 0 (indlagt patient). Hvad angår ambulante indlæggelser ved patienttype 2 (ambulant patient) samt skadestuebesøg patienttype 3 er startår 2006. , Detaljeret beskrivelse:Diagnoseklassifikation, som følger den officielle "klassifikation af sygdomme" kan ses i Sygehusvæsnets Klassifikationssystems SKS-browser fra National Sundheds-it på http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=5717. Bemærk at der her alene vises aktuelt gældende diagnosekoder. SKS er baseret på den internationale klassifikation af sygdomme fra WHO. I Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen er International Classification of Diseases version ICD8 anvendt til og med 1993. Fra 1994 bruges International Classification of Diseases version ICD10. På detaljeret diagnoseniveau som ADIAG er det ikke muligt at arbejde med konsistente dataserier før og efter 1994. I stedet kan diagnosegrupperingerne DIAG23 og DIAG99 anvendes. Sygehusene indberetter aktionsdiagnose til Landspatientregisteret. De indberetter også bi-diagnoser og henvisningsdiagnoser, som supplerer aktionsdiagnosen med information til det kliniske billede af patienten. I SBR anvendes alene aktionsdiagnose i diagnosevariablene, Henvisnings- og bidiagnoser medtages ikke. Værdisæt indeholder såvel detaljerede koder som koder på et mere overordnet niveau. Koder på overordnet niveau forekommer ikke i SBR-data. Værdisæt indeholder ICD10-koder som var gældende fra 1994 og koder som siden er tilføjet. Der er anført databrud indenfor variablen, idet der løbende foretages justeringer af ICD10-klassifikationen.
INDLAEGDTO Langt navn:Indlæggelsesdato, Beskrivelse:Den dato personen er indskrevet til stationær eller ambulant behandling eller skadestuebesøg.
INR Langt navn:Indlæggelsesnummer, Beskrivelse:Angiver hvilket nummer den pågældende ambulante/stationære indlæggelse/skadestuebesøg har blandt samtlige af personens indlæggelser hhv ambulante behandlinger hhv skadestuebesøg.
KAPITLNR Fremmednøgle til KTX_KAPITLNR. , Langt navn:Kode for alle personens hoveddiagnoser indenfor kapitler i S-listen, Beskrivelse:Angiver om det er den første eller efterfølgende indlæggelse indenfor den pågældende sygdomsgruppe/kapitel (S-listen). Se også DIAG99.
KOM_SBR Fremmednøgle til KTX_KOM. , Langt navn:Danmarks Statistiks bopælskommunekode på indskrivningstidspunktet, Beskrivelse:Bopælskommunekode på indskrivningstidspunktet. Kommunekoden er dannet af Danmarks Statistik ved hjælp af den indskrevne persons ADRESSE-ID på indskrivningstidspunktet. For yderligere forklaring se også Intern Beskrivelse. Se også KOM_LPR.
KONTAARS_SBR Fremmednøgle til KTX_KONTAARS_SBR. , Langt navn:Kontaktårsag, Beskrivelse:Kontaktårsag ved akutte somatiske patientkontakter med overordnet angivelse af baggrunden for patientens kontakt. Kontaktårsag dannet i DST ud fra angivelsen i LPR. Værdierne 6-9 fra Kontaktårsag i LPR har alle fået værdi=9 (Øvrige grunde). Dette skyldes de relativt få observationer med disse værdier, og så harmonisering med statistikbanken. Variablen bruges kun i tabellen SBR_Skadestue. , Detaljeret beskrivelse:Kontaktårsag værdi=5 er ophørt ultimo 2013. Dog er der et par stykker med i 2014, da indskrivning har været i 2013 mens udskrivning først er sket i 2014. Alle akutte somatiske patientkontakter skal indberettes med kontaktårsag. Kontaktårsagen angiver den primære baggrund for patientkontakten, jf. kap. 7 om skadesregistrering i Fællesindhold fra basisregistrering af sygehuspatienter fra Sundhedsdatastyrelsen. værdi betydning(udpenslet) 1.Sygdom/tilstand uden direkte sammenhæng med udefra påført læsion: Sygdom som ikke skyldes ulykke. 2.Ulykke Pludselig, utilsigtet begivenhed som forvolder stor fysisk skade på nogen eller noget. 3.Vold Handling eller adfærd som indebærer brug af fysisk magt beregnet på at beskadige, såre eller dræbe nogen. 4.Selvmordsforsøg Mislykket forsøg på at begå selvmord 5.Senfølge (ophørt pr. 31/12/2013) Uønsket følgevirkning der først gør sig gældende lang tid efter den oprindelige påvirkning typisk efter behandling af en sygdom 9.Øvrige grunde kan være: skaderegistrering foretages på efterfølgende kontakt, komplet skaderegistrering foretaget på tidligere kontakt, andet og uoplyst
UDDTO Langt navn:Udskrivningsdato, Beskrivelse:Den dato, hvor personen udskrives fra sygehusafdelingen/skadestue eller færdiggør ambulant behandling
UDM Fremmednøgle til KTX_UDM. , Langt navn:Udskrivningsmåde, Beskrivelse:Hvordan kontakten afsluttes. Bl.a. udskrivning til hjem, egen læge eller til behandling på sygehusafsnit.
SYSR_ID Primærnøgle, Langt navn:Rækkeident, Beskrivelse:Rækkeident