Bemærkning
Forretningsreferencemodellen (FORM) er en emnesystematik, der har til formål at skabe et organisationsuafhængigt overblik over den offentlige sektors opgaveportefølje på et overordnet niveau. FORM kategoriserer de offentlige opgaver i et emnehierarki på fire niveauer. Alle opgaverne i FORM er beskrevet, og der er skabt koblinger fra opgaverne til den lovgivning, der ligger til grund for opgaven, de myndigheder, der varetager opgaven samt de finanslovsparagraffer, der angiver opgavens bevilling på finansloven. FORM er desuden mappet til KLE (KL's Emnesystematik), der primært anvendes som journalplan for alle landets kommuner. For at understøtte en lettere fremsøgning af opgaver i FORM, består FORM også af mange tusinde søgeord. Søgeordene består eksempelvis af synonymer, nærsynonymer, beslægtede ord, og populære betegnelser.