Formål
?
Formålet med dette projekt var at undersøge følgende spørgsmål:
1)Hvilke motiver og barrierer eksisterer der for brug af hjælpemidler til forflytninger på afdelinger på danske hospitaler?
2)Hvilke løsningsforslag udvikler ledere og medarbejdere for at forbedre brug af hjælpemidler inden for de rammer de har?
3)Hvad er effekten af en deltagerinvolverende intervention på brugen af hjælpemidler (cluster randomiseret kontrolleret studie)?
4)Hvor god er den eksterne validitet af implementeringsprocessen? Vores hovedhypotese for interventionsstudiet var, at en deltagerinvolverende intervention ville resultere i hyppigere
brug af de nødvendige hjælpemidler.
Indhold
?
Syvogtyve afdelinger fra fem danske hospitaler blev randomiseret til en deltagerinvolverende intervention (14 afdelinger,
316 medarbejdere) eller en kontrolgruppe (13 afdelinger, 316 medarbejdere). Kontrolgruppen deltog i alle målinger,
men var derudover ikke involveret i indsatser initieret fra projektet. I
interventionsgruppen blev der i hver afdeling gennemført to workshops af to timers varighed, hvor ledere, arbejdsmiljøprofessionelle og 2-5 medarbejdere blev inviteret.
Med inspiration fra en omfattende analyse af barrierer og motiver udført vha. interviews, spørgeskema, observationer og analyse af erfaringer fra et hospital med ”best practice” ift. brug af hjælpemidler udviklede deltagerne en handlingsplan til gennemførelse af afdelingsspecifikke løsninger til forbedring af brugen af hjælpemidler.
Brugen af ”nødvendige” hjælpemidler, dvs. brugen af de hjælpemidler medarbejderne selv opfattede som det korrekte eller nødvendige hjælpemiddel at bruge til den givne forflytning blev målt med trykknaptællere (primær outcome). Den generelle brug (her
skelnes ikke mellem ”nødvendig” eller ”ikke nødvendig” brug) af hjælpemidler blev målt med bevægelsessensorer (accelerometre) monteret på lifte og overflytningsplatforme. Smerteintensitet i lænderyggen, arbejdsrelaterede rygskader under patientforflytning, kommunikation og vejledning i brugen af hjælpemidler blev
målt med spørgeskema ved baseline, og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder. Desuden blev der udført en procesevaluering vha. fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer for at evaluere om deltagerne fandt interventionen meningsfuld, om indsatsen blev
gennemført som planlagt, hvilke konkrete tiltag der blev udviklet i de enkelte afdelinger og om konteksten havde betydning for gennemførelsen. For at måle den eksterne validitet af erfaringerne opnået i projektet, evaluerede medarbejdere der ikke deltog i
interventionen en brugervejledning i hvordan brugen af hjælpemidler kan øges gennem deltagerinvolverende workshops.