Formål
?
Netprøver.dk digitaliserer den samlede proces for prøveafvikling på de gymnasiale uddannelser – lige fra opgavesættet gøres tilgængeligt for eleverne, til eleverne afleverer besvarelsen, til besvarelsen plagiatkontrolleres og censorerne afgiver bedømmelse, og til karakteren overføres til skolernes administrative systemer, som danner eksamensbeviserne. Netprøver.dk benyttes ved afvikling af de centralt stillede skriftlige prøver, studieretningsprojekter og de større skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser.
Med Netprøver.dk sikres det, at prøveafviklingen foregår på en ensartet, kontrolleret måde på tværs af institutionerne og deres lokale it-setup, hvilket er vigtigt eftersom afvikling af prøver er en forretningskritisk proces for uddannelsessektoren og for Undervisningsministeriet.
Netprøver.dk har samtidigt fjernet tidligere tiders papirbaserede, manuelle arbejdsgange og store udgifter til forsendelse.
Indhold
?
Systemet indeholder data om elever, censorer og administrativt personale ved institutionerne.
Om eleverne indeholder systemet data om 1) Cpr.nr., uni-login 2) Indhold af besvarelser ved eksamen i de gymnasiale uddannelser, 3) Karakterer
Om censorer indeholder systemet oplysninger om 1) Cpr.nr., uni-login
Om administrativt personale ved institutionerne indeholder systemet data om: 1) Cpr.nr., uni-login.