Bemærkning
Vagn Christensens undersøgelse blev foretaget som en sammenligning af hospitalsindlæggelser af børn fra to velafgrænsede boligområder i Kbh. Materialet, som er indsamlet i perioden 1948-52, udgøres af samtlige indlæggelser af børn under 7 år, med bopæl i hhv. Emdrup og Boligkommissionens område.
Data i dette register udgør ca. 2/3 af de oprindeligt indsamlede oplysninger, idet en del af skemaerne er bortkommet i tidens løb. På grundlag af materialet har Tavs Folmer Andersen gennemført en efterundersøgelse omhandlende en række aspekter af børnenes senere udviklingsbetingelser og -muligheder.