Indhold
?
Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider.
Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser.
Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver:
1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle
baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable,
at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er
økonomisk forsvarlig.
2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere
fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at
vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller
frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den
praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse.
3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller
frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere
intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe.
4. Tilvejebringelse af sammenligningsgrundlag eller kontrolgruppe
for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en
speciel del af befolkningen.
5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende
centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i
hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i
kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen.
6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under
analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder
problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet
dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling.
7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte
undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum
at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable.
Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan.
En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende:
1. Køn.
2. Fødselsår.
3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret,
fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift.
4. Interviewpersonens familieforhold.
Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som
personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i
familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst
kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt
skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i
fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår
i undersøgelsen som familier bestående af en person.
5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og
for familieoverhovedet.
6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling
nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken
slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på
virksomheden.
7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt
har om ugen.
8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om
ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv.
9. Interviewpersonens skoleuddannelse.
10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående
kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er
trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives.
11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også
her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives,
hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til
familiens samlede indkomst.
12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus
forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller
rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig.
13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra
køkken, bad og entre.
14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun
bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i
kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller
ejer.
15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset.
16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i
landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende
kommune.
17. Urbanisering.
Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse.
Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen.
Temaerne for denne omnibus er: Trafikvaner; brug af cykel/ knallert (ejer p.t. cykel/knallert, hvor ofte bruges cykel/ knallert, bruges mest cykel eller knallert, vigtigste årsag til ikke at bruge cykel, har haft cykel/knallert i mere end 5 år/mere end 1 år, har sidespejl på cykel/knallert, bruger cyklistvimpel, har dynamolygte på cyklen, bruger styrthjelm, hvor tit bruges cykel/knallert på denne årstid (og er det typisk for hele året), hvor tit bruges cykel/knallert om sommeren/om vinteren, har vejret nogen betydning for brug af cykel/knallert, om respondenten lader cyklen/knallerten stå, hvis det er regnvejr, stærk blæst, snevejr, tåge eller der er glatte veje, hvilke dage i sidste uge respondenten brugte cyklen/knallerten); spørgsmål om brug af cyklen/knallerten en enkelt dag (hvor mange ture respondenten kørte den dag, hovedformålet med turene, hvad klokken var, da turen/turene begyndte og sluttede, hvor mange kilometer der blev kørt, om respondenten kørte mest i land- eller byområde, hvordan bebyggelsen var i det kvarter, hvor det meste af turen/turene foregik); indblanding i færdselsuheld (om respondenten har været indblandet i et færdselsuheld inden for de sidste 2 år, hvem der var den anden part i uheldet, om respondenten kom til skade, kom under behandling, om politiet fik kendskab til uheldet); børns brug af cykel (om det ældste, næstældste osv. af børnene har en cykel, om cyklen bruges overvejende som legetøj, hvor ofte barnet kører på cykel på denne årstid, afholder regnvejr eller mørke barnet fra at cykle, bruges cyklen til skole/til andre formål, følges barnet ofte med en voksen, har barnet været indblandet i færdselsuheld, kom det til skade, kom det under behandling, fik politiet kendskab til uheldet); om respondentens ægtefælle har cykel eller knallert; om respondenten har rådighed over en bil (har kørekort til personbil, om respondenten eller andre i familien har bil, har mulighed for at bruge bil til daglig); holdning til cykel-/knallertkørsel (om det er sikkert at køre på cykel, når man har rutine, om det er farligere at køre på cykel/ knallert i byen end i et nyere villakvarter, om det er trygt at færdes i trafikken, hvis man kender færdselsreglerne og overholder dem, om det er farligere at køre på cykel/knallert på landevejen end i byen, om folk over 30 år klarer sig dårligere i trafikken end helt unge mennesker, om det er farligere at køre på cykel/ knallert i et nyere villakvarter end på landevejen); om respondenten har fuldført en erhvervsuddannelse (hvilken, hvor længe varede den); offentlig støtte (er respondenten eller respondentens ægtefælle arbejdsløshedsforsikret, har respondenten eller respondentens ægtefælle inden for de sidste 5 år modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, invalidepension, familievejledning eller vejledning fra socialrådgiver, eller socialhjælp); arbejdsulykker (om respondenten eller respondentens ægtefælle har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 5 år); arbejdsbetingede sygdomme (om respondenten eller respondentens ægtefælle inden for de sidste 5 år har haft sygdomme som skyldtes forhold på arbejdspladsen (undtaget egentlige arbejdsulykker)); interesse for og indflydelse på kommunalpolitik (om respondenten stemte ved kommunalvalget i 1974, om respondenten føler, at han/hun selv har indflydelse på kommunalpolitik, om indflydelsen er passende eller burde være større); foretrukken bopæl og kontakt med beboerne i området (hvor respondenten helst vil bo (landområde/byområde), i hvilken landsdel, om respondenten ønsker større eller mindre kontakt med beboerne i området); om respondenten har underordnede på arbejdspladsen; samt transporttid fra hjemmet til arbejdspladsen