Indhold
?
Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider.
Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser.
Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver:
1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle
baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable,
at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er
økonomisk forsvarlig.
2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere
fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at
vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller
frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den
praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse.
3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller
frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere
intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe.
4. Tilvejebringelse af sammenligningsgrundlag eller kontrolgruppe
for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en
speciel del af befolkningen.
5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende
centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i
hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i
kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen.
6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under
analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder
problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet
dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling.
7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte
undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum
at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable.
Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan.
En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende:
1. Køn.
2. Fødselsår.
3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret,
fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift.
4. Interviewpersonens familieforhold.
Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som
personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i
familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst
kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt
skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i
fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår
i undersøgelsen som familier bestående af en person.
5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og
for familieoverhovedet.
6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling
nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken
slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på
virksomheden.
7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt
har om ugen.
8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om
ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv.
9. Interviewpersonens skoleuddannelse.
10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående
kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er
trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives.
11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også
her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives,
hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til
familiens samlede indkomst.
12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus
forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller
rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig.
13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra
køkken, bad og entre.
14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun
bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i
kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller
ejer.
15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset.
16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i
landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende
kommune.
17. Urbanisering.
Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse.
Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen.
Temaerne for denne omnibus er: Mobilitet (om respondenten har skiftet arbejdsplads siden den 1. februar 1975, om der bruges mere tid til transport til arbejde, hvordan respondenten fandt jobbet, og hvad respondenten lavede før); arbejdsløshed (følger af at være arbejdsløs, benyttet tiden til uddannelse/undervisning, medlemskab af en arbejdsløshedskasse, understøttelse fra arbejdsløshedskasse/socialkontor, antal dage arbejdsløs i 1975 og siden sidste lønnede arbejde, grunden til ikke at have lønnet arbejde, løn i sidste lønnede arbejde, interesseret/ikke interesseret i arbejde, planer om/forsøg på at få arbejde, forsøg på at få arbejde, hvorfor ikke forsøgt, hvilke krav stilles til et arbejde, tilbudt arbejde); deltagelse i undervisning/uddannelse (almen uddannelse, fritidsundervisning, erhvervsuddannelse), hvor foregik uddannelsen og blev den gennemført, uddannelsestid, timer pr. uge, tidspunkt på dagen, hvem arrangerede undervisningen, fulgt undervisning i radio/TV i 1975, indkøb af lærebog/-bøger, om respondenten har fuldført en erhvervsuddannelse eller deltaget i andre former for undervisning siden skoletiden); holdning til voksenuddannelse (ønske om uddannelse/undervisning (m.h.p det daglige arbejde, for at få anden beskæftigelse, for at få mere medbestemmelse på egne arbejdsforhold, for bedre at kunne følge med i, hvad der sker i samfundet, i forbindelse med interesser eller fritidsaktiviteter, andre grunde); hvilke(n) uddannelse(r) og følges undervisningen); samt ægtefælles arbejde/uddannelse (hvornår havde ægtefællen sidst erhvervsarbejde, hvad er/var ægtefællens arbejde, hvilken type virksomhed, havde ægtefællen nogen underordnede, ægtefællens skole- og erhvervsuddannelse).
En omnibusundersøgelse gennemført ved telefoninterviews blev foretaget i tilknytning til og med et udtræk af spørgsmål fra nærværende undersøgelse. Formålet hermed var primært at skaffe oplysninger, der kunne danne grundlag for en sammenligning af de to interviewmetoder: besøgs- og telefoninterview (DDA-1613: SFI''s omnibusundersøgelse, januar 1976 (telefoninterviews))