Indhold
?
Undersøgelsen blev iværksat og finansieret af Arbejdsgruppen om Børn og Kultur, nedsat af Ministeriet for Kulturelle Anliggender, og det tidligere Børnefilmudvalg under Det danske Filminstitut. De første skridt til dette samarbejde blev taget i juni 1977, og dataindsamlingen til undersøgelsen kunne påbegyndes i november 1977 og afsluttes i juni 1978.
Formålet med undersøgelsen har været at belyse, hvorledes børn i forskellige egne af landet er stillet med hensyn til fritidsmuligheder, hvordan de anvender de eksisterende muligheder, hvilke aktiviteter de selv er mest interesserede i, samt hvad der er bestemmende for de kommunale myndigheders indsats over for børnene og deres udfoldelsesmuligheder.
Ud over at give en beskrivelse af de faktiske forhold har undersøgelsen haft til formål at påvise hvilke faktorer, der er bestemmende for børns fritidsmuligheder, og hvilke børn, der er i stand til at benytte de eksisterende muligheder.
Undersøgelsen falder i to dele:
1. En landsomfattende repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af de
9-12 åriges fritidsanvendelse (det i DDA arkiverede og her
beskrevne materiale).
2. En analyse af fritidsmulighederne i fem udvalgte kommuner (som
omfatter direkte observation, indsamling af statistisk
materiale, kvalitative interviews med voksne og børn samt
analyse af stile skrevet af nogle af de i undersøgelsen
medvirkende børn).
Spørgeskemaundersøgelsen omfatter børn i aldersgruppen 9-12 år, dvs. børn fra 3.-6. skoleklasse, og er afgrænset til at omfatte denne børnegruppes forbrug af fritidstilbud med særlig vægt på de kulturelle aktiviteter som idræt, film, teater, museer, musik, radio, TV og læsning, men også nogle fritidsaktiviteter, som omfattes af et mere udvidet kulturbegreb, indgår i undersøgelsen.
Selv om skolen er en meget vigtigt kulturformidler, har det været nødvendigt, for at begrænse undersøgelsen, at holde skolen udenfor i det omfang, det har været muligt. Ligeledes er forældrenes og familiens påvirkning og holdninger heller ikke direkte med i undersøgelsen.
Børn bliver ofte taget meget lidt alvorligt i den sociologiske forskning, og der bliver sat spørgsmålstegn ved deres pålidelighed som svarpersoner og kvaliteten af de oplysninger, som de kan give. Ved sociologiske undersøgelser af børn og unge kan der være særlige problemer at tage hensyn til. Fra tidligere arbejde med lignende projekter har primærundersøgerne erfaring for, at der er problemer - men på den anden side er de ikke større, end at de fleste kan løses bl.a. ved et grundigt forarbejde med de metoder, der ønskes anvendt.
Der er barrierer, der skal overvindes, fx generationskløften. Hvor godt forstår forskeren og børnene hinanden på en række områder: følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og sprogligt? Hvor stor fortrolighed kan der opnås? Er det muligt at vække den nødvendige interesse for projektet hos børnene? Kan forskeren give børnene den nødvendige forståelse af, hvad projektet drejer sig om? Hvor tæt kan man gå på det enkelte barn? Der er etiske hensyn at tage - ikke mindst i interviewsituationen.
Børnegruppen de 9-12 årige består (i 1979) af ca. 333.000 børn. Det blev besluttet at undersøge ca. 1.000 af disse børn. Når man har valgt at beskæftige sig med netop denne aldersgruppe, skyldes det, at den er repræsentativ for en større børnegruppe, fordi der er en større udviklingsmæssig spredning i gruppen end de 4 år, den aldersmæssigt dækker. Det er samtidig en gruppe, der generelt er meget aktiv. De 9-12 årige er endnu ikke præget af puberteten, men på den anden side har de de færdigheder, der skal til for såvel i skriftlig som i mundtlig form at kunne give udtryk for deres adfærd, interesser og holdninger.
I samarbejde med Socialforskningsinstituttet er der foretaget en udvælgelse af 15 kommuner. Disse kommuner er udvalgt efter geografisk spredning, en i hver amtskommune samt en kommune i hovedstaden, og efter urbaniseringsgrad, dvs. antal indbyggere i byområder.
I hver kommune er der dernæst udvalgt et skoledistrikt og en skole. Ved skoleudvælgelsen er der taget hensyn til, at sammensætningen af børneudvalget skulle være så repræsentativt for aldersgruppen som muligt. Det endelige udvalg er ligeligt fordelt på 3., 4., 5. og 6. klassetrin.
Dette udvalg af børn har besvaret et spørgeskema, der dels indeholder spørgsmål om børnenes køn, alder, socialgruppe og bopæl og dels generelle spørgsmål om deres fritidsaktiviteter og interesser. Der er kun få holdningsspørgsmål, fordi de vanskeligt lader sig besvare i spørgeskemaform.
Skemaet er opbygget således, at flest mulige spørgsmål kan besvares ved at sætte kryds. Der er kun få åbne svarmuligheder. Kun i de tilfælde, hvor det på forhånd ikke var muligt at lave lukkede svarkategorier, eller hvor lukkede svar ville give for ringe information, er der åbne svarmuligheder.
Skemaet indeholder en del spørgsmål, hvor børnene skulle angive, hvor ofte de foretager sig en bestemt ting. Det kan for såvel børn som voksne være vanskeligt med nøjagtighed at besvare denne type spørgsmål, fordi det kan være svært at huske, hvor ofte det normalt foregår. Primærundersøgerne har ved udformningen af svarkategorierne til disse spørgsmål tilstræbt at mindske denne fejlkilde mest muligt.
Besvarelsen af spørgeskemaet foregik på skolerne i november 1977. Udfyldelsen foregik i klasselokalerne under ledelse af en af undersøgelsens medarbejdere. Der blev brugt to sammenhængende timer i hver klasse, og klasselæreren var i de allerfleste tilfælde selv til stede og kunne assistere. Alle eleverne i de udvalgte klasser deltog.
Besvarelsen af spørgeskemaerne forløb uden problemer. De allerfleste børn syntes, det var sjovt at være med, og der var ingen, der ikke ville deltage, men derimod et par stykker, der ikke måtte for deres forældre. Med undtagelse af spørgsmålene med åbne svarkategorier, der kunne volde vanskeligheder især for de yngste børn, var børnenes svarevne generelt god, ligesom svarviljen var stor. Selv om skemaet er langt, var der ingen, der opgav undervejs.
Børnenes anonymitet er sikret ved, at de ikke skulle skrive navn på skemaet, og de kan ikke identificeres på anden måde