Søgning » Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø 1976-77
Aflevering 35114
Forskningsdata

Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø 1976-77 (1976-1977)

Alias: Working Conditions and Health of Women in Denmark, 1976-1977


Skabt af ?
Formål ?

Se abstract

Indhold ?

Undersøgelsen belyser arbejds-, familie- og helbredsforhold for ansatte i 7 brancher: elektronik, sæbe, tekstil, beklædning, tobak, skotøj og supermarkeder. Af central betydning er det typiske kvindearbejde: monotont, stillesiddende tempoarbejde. Dette arbejde antages at have en sammenhæng med en lang række stress-symptomer samt bevægeapparatlidelser. Baggrunden for initiativet til denne undersøgelse var først og fremmest det billede af kvindernes arbejdsmiljø, som blev tegnet i Socialforskningsinstitutets arbejdsmiljøundersøgelse, som blev udgivet som Arbejdsmiljøgruppens rapport nr. 2 i 1974. Denne undersøgelse (SFI-undersøgelsen) tydede på, at kvinderne havde særligt mange sygdomssymptomer - herunder især stress-symptomer - et stort medicinforbrug og en væsenligt dåligere trivsel end mændene. Formålet med at foretage en nærmere undersøgelse af kvindernes arbejdsmiljø var at kontrollere disse resultater fra SFI-undersøgelsen nærmere og at se, hvordan sygeligheden og mistrivslen hænger sammen med henholdsvis arbejdsmiljø og familieforholdene. Undersøgelsen går ud fra en opdeling i brancher og ikke i forbund. I visse tilfælde er der ret god overensstemmelse mellem branchetilknytning og forbundstilknytning. (Beklædning, textil, keramik, tobak og skotøj er eksempler på dette). I andre tilfælde er arbejdskraften i en branche organiseret i mange forbund (f.eks. metalbranchen) og omvendt: forbundsmedlemmerne er beskæftiget i mange brancher (f.eks. SiD og Kvindeligt Arbejderforbund). Opdeling i brancher må normalt foretrækkes. Det skyldes, at såvel arbejdsmiljøforhold som teknologiske og økonomiske forhold ofte er specielle for enkelte brancher. En anden årsag er, at størstedelen af statistikken om arbejdsmarkedsforhold er delt op efter brancher. Endelig er det sådan, at man i den nye arbejdsmiljølov opererer med en opdeling i brancher (branchesikkerhedsrådene), selv om disse brancher er meget brede. Den næste vigtige opdeling er på virksomhedsniveau. Virksomheden er den fysiske, økonomiske og sociale ramme omkring de fleste af de undersøgte forhold. Når der er lagt meget vægt på virksomhedsniveauet, hænger det også sammen med, at undersøgelsen har som formål at blive anvendt til konkrete forbedringer. Disse forbedringer skal besluttes og udføres i de enkelte virksomheder. Dette er ligeledes i overensstemmelse med intentionerne i arbejdsmiljøloven, hvor der lægges vægt på virksomhedernes aktivitet omkring arbejdsmiljøet. Endelig arbejdes der med den enkeltes arbejdsfunktion (jobforhold). En opdeling på jobs gør det muligt at beskrive de enkelte jobs særlige karakter samt de typiske påvirkninger og symptomer, som er forbundet med arbejdet. Det bliver også muligt at beskrive arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder. De enkelte brancher, virksomheder og jobs beskrives så vidt muligt på en lang række punkter: Økonomiske betingelser: Hermed menes først og fremmest branche/virksomhedens konkurrencemæssige situation, hvilket blandt andet omfatter konkurrence fra udlandet, udviklingen på hjemmemarkedet mv. Teknologisk udvikling: Her tænkes på teknologien i de maskiner, der anvendes i produktionen. Dette har både en økonomisk side: Hvor store er investeringerne i maskiner og anlæg pr. arbejder, og en arbejdsmiljøside: Er der tale om overvågningsarbejde, maskinpasning, håndværksmæssigt arbejde, reparationsarbejde osv. Samarbejds- og organisatoriske forhold: I hvor høj grad er arbejdsgivere og arbejdere organiserede? Har arbejderne dannet klubber, valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter? Findes der sikkerheds- og samarbejdsudvalg? Er der valgt repræsentanter til A/S-bestyrelsen? Dette er de vigtigste spørgsmål, der indgår i dette punkt. Lønniveau, lønformer: Arbejdslønnen har central betydning for såvel arbejdere som arbejdsgivere. Undersøgelsen af lønniveauet omfatter lønudviklingen i branchen og inden for branchens forskellige fag (og køn). Med lønformer menes dels de forskellige tidløn- og præstationslønsystemer, dels de to lønområder: Normallønsområdet og minimallønsområdet. Fysiske og kemiske påvirkninger: De fysiske og kemiske påvirkninger antages at hænge sammen med job, virksomhed og branche. Især vil det have betydning at beskrive de gener, som er knyttet til de enkelte jobs. Familieforholdene: Disse forhold omfatter flere forskellige faktorer. Er man alene eller gift/samlevende? Tjener kun den ene eller begge penge? Hvem tjener mest? osv. Arbejdsdelingen i hjemmet vil betyde noget for den belastning, som kvinden/manden er udsat for, og det samme gælder børnenes antal og alder. Endelig beskrives boligens størrelse og udstyr. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at forholdet mellem produktivitet og de ansattes sundhed vil være afhængig af en lang række andre faktorer, som er nævnt ovenfor. I visse tilfælde kan der formodentlig være en konflikt mellem hensynet til de ansattes sundhed og hensynet til virksomhedens konkurrenceevne. Denne konflikt vil der især være i brancher med tempoarbejde, - altså seriefremstilling. Netop disse brancher anvender i meget stor udstrækning ufaglært kvindelig arbejdskraft. Et vigtigt formål med undersøgelsen er at få undersøgt, i hvor høj grad arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder falder sammen med opdelingen mellem tempoarbejdet på den ene side og håndværksarbejdet samt overvågningsarbejdet på den anden side. Hvis der viser sig at være stor overensstemmelse vil det store antal sygdomssymptomer blandt kvinder formentlig kunne forklares ud fra tempoarbejdets karakteristiske egenskaber. Arbejdsmiljøet i de undersøgte brancher er stort set uudforsket. SFI-undersøgelsen har skabt en formodning om, at de ansatte - måske især kvinder - i disse brancher er udsat for stor sundhedsmæssige belastninger og lider af mange sygdomssymptomer. Hvis dette billede kan bekræftes gennem en dyberegående undersøgelse som denne, vil det næste skridt være at se nærmere på forskellige årsagssammenhænge

Tabeller ?

Der er ingen tilgængelig information om tabeller.
Du kan søge om adgang til tabeloplysninger ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Dokumentation ?

Der er ingen tilgængelig information om dokumentation.
Du kan søge om adgang til dokumentation ved at klikke på 'Søg om adgang'.

Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 01-11-1976 til 30-04-1977.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen