Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1976 består af 20 omnibusundersøgelser gennemført af Gallup Markedsanalyse A/S i 1976 (nummereringen af omnibusserne går dog op til 21, men bus nr. 16 er ikke udleveret til DDA).
I hver af de 20 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra bus til bus, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). På baggrund af de gennemgående spørgsmål er der dannet en samlet årgangsfil bestående af alle undersøgelserne. Følgende spørgsmål er fælles for alle omnibusserne i 1976:
Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse og antal voksne (15 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; husstandens sammensætning; respondentens stilling i husstanden; respondentens uddannelse og beskæftigelsesmæssige status, privat eller offentlig ansættelse samt indkomst; uddannelse, beskæftigelsesmæssig status samt offentlig eller privat ansættelse for husstandsoverhovedet; husstandens samlede indkomst; husmoderens beskæftigelsesmæssige status; boligens art og ejerforhold til boligen; bopælens geografiske placering og urbaniseringsgrad; læsevaner vedr. aviser, ugeblade, og månedsblade; om respondenten hørte Radioavis eller så TV-Avis dagen før interviewet; biografbesøg; hvilke transportmidler respondenten benyttede dagen før interviewet; hvilket parti respondenten stemte på ved sidste folketingsvalg (1975); samt hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var folketingsvalg dagen efter interviewet.
De specielle spørgsmål vedrører emner som:
Omnibus nr. 01 (DDA-0464):
Brug af sikkerhedsseler i bil; holdning til den nye lov om påbudt brug af sikkerhedsseler; viden om og holdning til hastighedsgrænser (på motorveje, på landeveje og i bymæssig bebyggelse); samt hyppighed af bilkørsel.
Omnibus nr. 02 (DDA-0465):
Kendskab og holdning til Christiania; holdning til indførelse af atomkraft; samt hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning om dette dagen efter interviewet.
Omnibus nr. 03 (DDA-0466):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 04 (DDA-0467):
Holdning til ''fødestedskriteriet''; stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk tilslutning til EF i dag; holdning til et udvidet politisk samarbejde inden for EF; samt kendskab og holdning til fiskeristriden mellem Island og England.
Omnibus nr. 05 (DDA-0468):
Kendskab og holdning til den nye Folkeskolelov og synspunkterne om den delte eller den udelte folkeskole; om husstanden har modtaget en pjece eller brochure om den nye skolelov; om respondenten har børn i skolen fra 1. til 7. klasse; samt kendskab og holdning til Erhard Jakobsens kritik af Danmarks Radio''s radio- og TV-udsendelser.
Omnibus nr. 06 (DDA-0469):
Holdning til afskaffelse af tiltaleformen ''De''; holdning til en række spørgsmål omkring atomkraft, bl.a. sikkerhedsspørgsmål og forurening; samt om husstanden har telefon.
Omnibus nr. 07 (DDA-0470):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 08 (DDA-0471):
Vurdering af arbejdsløshedens størrelse i løbet af det kommende halve år; holdning til en række løsningsforslag til at mindske arbejdsløsheden (lønstop, nedsat arbejdstid, pensionering før tiden, offentlige beskæftigelsesarbejder); arbejdsløse i husstanden; kendskab og holdning til en række spørgsmål om Roskilde Universitetscenter (RUC), bl.a. de nye undervisningsformer, hvor de studerende har afgørende indflydelse på undervisningen og Undervisningsministeriets fratagelse af studerendes og læreres indflydelse; samt holdning til en eventuel lukning af RUC.
Omnibus nr. 09 (DDA-0472):
Holdning til indførelse af atomkraft i Danmark; stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning om indførelse af atomkraft; vurdering af regeringens virke; samt om husstanden har farvefjernsyn til rådighed.
Omnibus nr. 10 (DDA-0473):
Holdning til NATO; sommerferieplaner (rejser til udlandet, sommerhusophold etc.); holdning til forsvaret (skal det forøges, skæres ned eller opretholdes, som det er) i forbindelse med den nye forsvarsordning; samt vurdering af forsvarets effektivitet.
Omnibus nr. 11 (DDA-0474):
Holdning til indførelse af atomkraft; Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et halvt år siden; holdning til begrænsninger i det private forbrug gennem en forøgelse af skatter og afgifter på visse varer; holdning til en momsforhøjelse; samt holdning til midler til løsning af de vigtigste problemer: arbejdsløsheden, inflationen og underskuddet på betalingsbalancen.
Omnibus nr. 12 (DDA-0475):
Kendskab og holdning til det socialdemokratiske forslag om økonomisk demokrati; hvad respondenten tror, der menes med ''demokrati på arbejdspladsen'' og ''økonomisk demokrati''; holdning til en central fond; konsekvenserne hvis arbejdsgiverne betaler hele beløbet til en sådan fond (at beløbet tages af virksomhedens overskud, at der bliver færre penge til lønstigninger, at beløbet lægges på varepriserne); om respondenten helst vil eje aktier i en virksomhed eller eje andel i en fælles fond; medlemskab af en fagforening under LO; holdning til regeringens forslag om tvungen udbyttedeling af en virksomheds overskud, og om respondenten hellere ville have en højere løn end overskudsdeling; rådighed over bil; om respondenten har fået en bøde for overtrædelse af de nye hastighedsgrænser; om bilen bruges til erhvervskørsel eller privatkørsel; om bilen er nødvendig; om respondenten kører mere end 10.000 km om året; vurdering af udsendelserne fra de Olympiske Lege i Montreal; hovedårsagen til arbejdsløsheden: for få arbejdspladser eller for høj arbejdsløshedsunderstøttelse; samt hvad respondenten foretrækker: at understøttelsen sættes ned eller at arbejdsanvisningen gøres mere effektiv og kontrolleret.
Omnibus nr. 13 (DDA-0476):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 14 (DDA-0477):
Kendskab og holdning til det netop indgåede økonomiske forlig, herunder forligets nødvendighed, forligets tilstrækkelighed vedrørende begrænsning af forbruget og af fremtidige lønstigninger, byrdernes fordeling og forligets mulighed for at nedsætte arbejdsløsheden; partierne som deltog i forliget; samt medlemskab af en fagforening under LO.
Omnibus nr. 15 (DDA-0478):
Holdning til reklamers og annoncers informationsværdi; om reklamen i det lange løb vil fordyre varerne eller gøre dem billigere; faktorer der har været afgørende for respondentens livssyn (forældre, skolen, kirken, venner, egne erfaringer/livet, ægtefælle); opfattelse af jordens skabelse; samt opfattelse af Jesu undere som beskrevet i Bibelen.
Omnibus nr. 17 (DDA-0479):
TV-krydsilden mellem statsminister Anker Jørgensen og Mogens Glistrup, vurdering af de to politikeres argumenter.
Omnibus nr. 18 (DDA-0480):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 19 (DDA-0481):
Stemmeafgivelse ved et hypotetisk folketingsvalg, hvis der kun var tre partier at stemme på (et socialistisk parti, et borgerligt parti og et social-liberalt parti); holdning til at bevare de mange partier i Folketinget, dvs. at opretholde den nuværende 2% spærregrænse; samt vurdering af, hvilke af de nuværende partier der kan betegnes som social-liberale.
Omnibus nr. 20 (DDA-0482):
Ingen specielle spørgsmål.
Omnibus nr. 21 (DDA-0483):
Om og hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen om dansk tilslutning til EF i 1972; stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning i dag; holdning til en udvidelse af det politiske samarbejde i EF; om der bliver flere arbejdsløse, hvis lønningerne stiger; vurdering af regeringens virke; medlemskab af en fagforening under LO; holdning til overenskomststridige strejker; om fagforeningerne skal stå fast på deres ret til at kræve mere i løn eller rette sig efter august-forliget; samt forventninger til 1977 vedrørende prisstigninger, arbejdsløshed, uro på arbejdsmarkedet, Danmarks økonomiske situation og familiens levestandard.
Det følgende vil, med mindre andet angives, udelukkende angå de gennemgående fælles spørgsmål. De enkelte omnibusser indeholdende såvel de generelle som de specielle spørgsmål forefindes i DDA, oparbejdet til klasse D med studienumrene DDA-0464 til og med DDA-0483