Søgning » Gallup Omnibus Data 1977
Aflevering 35136
Forskningsdata

Gallup Omnibus Data 1977 (1977)

Alias: Danish Gallup Omnibus Data, 1977


Skabt af ?
Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

Gallup Omnibus Data 1977 består af 21 omnibusundersøgelser, gennemført af Gallup Markedsanalyse A/S i 1977. I hver af de 21 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra bus til bus, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). På baggrund af de gennemgående spørgsmål er der dannet en samlet årgangsfil bestående af alle undersøgelserne. Følgende emner er fælles for alle busserne: Respondentens køn, alder og civilstand; respondentens beskæftigelsesmæssige status, uddannelse og bruttoindkomst; husstandens bruttoindkomst; forsørgerens beskæftigelse; antal personer i husstanden; antal børn (personer under 15 år) og antal voksne (personer på 15 år eller derover); respondentens status i husstanden; husmoderens status; boligform og bopæl efter urbaniseringsgrad; social gruppe; partipræference; samt en række spørgsmål omkring respondentens avislæsevaner. De specielle spørgsmål vedrører emner som: Omnibus nr. 01 (DDA-0380): TV i husstanden; vurdering af TV-udsendelsen ''Kontrapunkt''; kendskab og holdning til planerne om at nedlægge Christiania; holdning til u-landshjælp; holdning til p-piller; samt brugen af p-piller (gener, varighed etc.). Omnibus nr. 02 (DDA-0381): Vurdering af, hvorvidt de politiske partier ønskede valg; politiske spørgsmål der var afgørende for, at der blev valg; hvilket politisk parti der er mest opmærksom på parcelhusejernes problemer; vigtigste politiske problem at få løst efter valget; sandsynlighed for deltagelse i det kommende folketingsvalg; interesse for politik; medlemskab af en vælgerforening; holdning til og brug af en række handlemåder for at påvirke den offentlige mening eller lægge pres på politikerne (underskriftindsamling, demonstration, huslejeboykot, overenskomststridige strejker, besættelse af virksomheder eller bygninger, blokering af trafik, skrivning af læserbreve, henvendelse til politikere); holdning til om valget den 15. februar 1977 var nødvendigt; samt om de mange små partier gavner eller skader det politiske arbejde. Omnibus nr. 03 (DDA-0382): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 04 (DDA-0383): Placering af de politiske partier på en venstre-højre skala; brug af tiltaleformen ''du'' i blade og annoncer, i forretninger, i radioen og på TV og på arbejdspladsen; samt holdning til at afskaffe tiltaleformen ''De''. Omnibus nr. 05 (DDA-0384): TV i husstanden; samt vurdering af TV-serien ''Fiskerne''. Omnibus nr. 06 (DDA-0385): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 07 (DDA-0386): Vurdering af resultaterne af overenskomstforhandlingerne, dvs. mæglingsforslaget om de næste to års overenskomster; vurdering af hvem af arbejdsmarkedets to hovedorganisationer, DA og LO, der tager mest hensyn til deres egne interesser; om mæglingsforslaget er foreneligt med Danmarks økonomiske situation; om LO fik for meget eller for lidt; om LO lægger mest vægt på at skaffe lønforbedringer til de arbejdere, der har beskæftigelse eller at skaffe arbejde til de arbejdsløse; medlemskab af en fagforening under LO; om overenskomststridige strejker er til gavn eller skade for fagbevægelsen; samt om lønforbedringer resulterer i flere arbejdsløse. Omnibus nr. 08 (DDA-0387): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 09 (DDA-0388): Vurdering af regeringens virke; om og hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen om Danmarks indtræden i EF i 1972; stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning i dag; samt holdning til et udvidet politisk samarbejde i EF. Omnibus nr. 10 (DDA-0389): Energiknaphedens betydning; holdning til kerneenergi versus sol- og vindenergi; om en af disse energikilder er tilstrækkelig i fremtiden; hvilken energikilde Danmark i fremtiden skal benytte (begge energikilder, kun kerneenergi, kun sol- og vindenergi); om respondenten har diskuteret energispørgsmål med personer uden for egen husstand og familie inden for de sidste 14 dage; sommerferieplaner; samt ferie i udlandet, i sommerhus eller hjemme. Omnibus nr. 11 (DDA-0390): Kendskab til de nye færdselsregler; samt om respondenten har set og læst annoncen, brochuren, skolebørnenes brochure og/eller set TV-udsendelserne om de nye færdselsregler. Omnibus nr. 12 (DDA-0391): Kendskab til og vurdering af virkningerne af augustforliget; vurdering af landets økonomiske situation, af lønningerne og af erhvervslivets effektivitet; om økonomisk demokrati skal være en betingelse for at holde lønningerne i ro af hensyn til konkurrenceevnen; hvilket parti der er mest egnet til at løse de økonomiske problemer; om sociale eller økonomiske hensyn bør veje tungest ved et nyt forlig; om et kommende forlig vil være effektivt; holdning til beskatning af værdistigninger på fast ejendom; vurdering af regeringens virke; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; samt holdning til en ekstra indkomstskat versus en momsforhøjelse. Omnibus nr. 13 (DDA-0392): Om respondenten har kørekort; bil i husstanden; benyttelse og vurdering af Storebæltsoverfarten; foretrukken effektivisering af overfarten ved at nedsætte sejltiden eller ved at øge antallet af overfarter; om overfarten ville være tilfredsstillende, hvis der ikke var mere end et kvarters ventetid; cykel til rådighed og brug af cykel; cykling som motion og andre former for motion; holdning til samfundets generelle udvikling; grunde til at udviklingen opfattes som forkert (ungdommen/narko/sociale snyltere, tidens jag/fremmedgørelse, landets økonomi, tidens moral, forurening/miljøforringelse, personlig økonomi); samt i hvilke situationer respondenten føler sig bedst tilpas og mest i harmoni med omgivelserne (på arbejdspladsen, i hjemmet, blandt venner og bekendte). Omnibus nr. 14 (DDA-0393): Vurdering af TV-quizzen ''Tippejob''; samt vurdering af Glistrup-sagen: er den retfærdig eller politisk motiveret, vil dommerne tage hensyn til politikernes ønsker, vil dommernes egen politiske holdning påvirke deres vurdering, er der givet besked eller truffet aftale om, at Glistrup skal dømmes. Omnibus nr. 15 (DDA-0394): Vurdering af regeringens virke; kendskab og holdning til TV''s udvidede sendetid, hvor aftenudsendelserne fast begynder kl. 18; om der var andet, man kunne have brugt pengene til; samt generel vurdering af TV-udsendelserne. Omnibus nr. 16 (DDA-0395): Holdning til støtte til kulturlivet generelt og specielt til Det Kongelige Teater; telefon i husstanden; om og hvad respondenten stemte ved EF-folkeafstemningen i 1972; stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning i dag; holdning til et udvidet politisk samarbejde i EF; holdning til en udvidelse af samarbejdet i en politisk union; interesse for politik; samt interesse for kunst. Omnibus nr. 17 (DDA-0396): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 18 (DDA-0397): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 19 (DDA-0398): Kendskab og holdning til det socialdemokratiske forslag om økonomisk demokrati; hvad respondenten tror, der menes med ''demokrati på arbejdspladsen'' og ''økonomisk demokrati''; holdning til en central fond; konsekvenserne hvis arbejdsgiverne betaler hele beløbet til en sådan fond (at beløbet tages af virksomhedens overskud, at der bliver færre penge til lønstigninger, at beløbet lægges på varepriserne); om respondenten helst vil eje aktier i en virksomhed eller eje andel i en fælles fond; medlemskab af en fagforening under LO; kendskab til det såkaldte ''fødestedskriterium''; hovedårsagen til arbejdsløsheden: for få arbejdspladser eller for høj arbejdsløshedsunderstøttelse; samt hvad respondenten foretrækker: at understøttelsen sættes ned eller at arbejdsanvisningen gøres mere effektiv og kontrolleret. Omnibus nr. 20 (DDA-0399): Holdning til lægers videregivelse af oplysninger om alvorlig sygdom til patienter eller pårørende; om mennesker har flest gode eller dårlige egenskaber; om der er noget at gøre ved menneskers dårlige egenskaber (blive mere religiøst indstillet, få retfærdige og menneskelige skatter, ordentlig opdragelse, overbærenhed); om respondenten bruger den gamle eller den nye retskrivning; samt årsager til ægteskabelige skænderier. Omnibus nr. 21 (DDA-0400): Vurdering af TV-serien ''Jeg, Cladius''; om børnene i husstanden har set serien; TV i husstanden; for eller imod 18 års valgret ved en hypotetisk folkeafstemning; forventninger til 1978 vedrørende prisstigninger, arbejdsløshed, uro på arbejdsmarkedet, Danmarks økonomiske situation og familiens levestandard; samt stemmeintention ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk medlemskab af EF i dag. Det følgende vil, med mindre andet angives, udelukkende angå de gennemgående fælles spørgsmål. De enkelte omnibusser indeholdende såvel de generelle som de specielle spørgsmål forefindes i DDA, oparbejdet til klasse D med studienumrene DDA-0380 til og med DDA-0400

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • Kodebog
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 15-01-1977 til 11-12-1977.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen