Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1969 består af 11 omnibusundersøgelser, gennemført af Gallup Markedsanalyse i 1969. Hver undersøgelse indeholder en række demografiske variable, som er fælles for alle årets undersøgelser, samt en række spørgsmål som beskæftiger sig med aktuelle emner. Nærværende datamateriale omfatter de fælles variable for omnibusserne. De omtalte baggrundsvariable omfatter: køn; alder; civilstand; beskæftigelsesmæssig status for husstandsoverhovedet og for respondenten; husstandsindkomst; urbaniseringsgrad; respondentens uddannelse; respondentens indkomst; respondentens og ægtefælles stilling i husstanden; husmoderens beskæftigelsesmæssige status; antal personer i husstanden (børn/voksne, over/under 15 år); boligtype; social gruppe; samt partipræference. Emnerne for de specielle spørgsmål i omnibusserne er:
Omnibus nr. 01 (DDA-1304):
Vurdering af TV-serien ''Forsyte Sagaen''; vinterferieplaner; kildeskattesystemets indflydelse på arbejdet (husmødre med beskæftigelse uden for hjemmet/bijobs); holdning til fysisk afstraffelse af børn; nedsat daglig versus ugentlig arbejdstid; lørdagsfri; holdning til konflikten mellem Israel og de arabiske lande; TV i husstanden; samt besiddelse af sommerhus.
Omnibus nr. 02 (DDA-1305):
Kendskab og holdning til marihuana og hash; hash versus alkohol; hash versus hårde stoffer (morfin og heroin); holdning til legalisering af hash; vurdering af VKR-regeringen; samt de tre regeringspartiers respektive indflydelse på regeringens politik.
Omnibus nr. 03 (DDA-1306):
Kendskab og holdning til grafologi og astrologi; vurdering af præsident Richard M. Nixon versus tidligere præsident Lyndon B. Johnson; Nixon''s rolle i Vietnamkrigen; holdning til abort; holdning til ''unisex'' tøj; TV-programmerne om grafologi og astrologi; samt TV i husstanden.
Omnibus nr. 04 (DDA-1307):
Sommerferieplaner; feriemål; holdning til Danmarks medlemskab af NATO; overenskomstforhandlingerne, faglig strid og overenskomstforlig; fagforeningsmedlemskab; samt vurdering af radioprogrammerne ''Pressemøde''.
Omnibus nr. 05 (DDA-1308):
Holdning til stipendier og/eller studielån; sommerferieplaner; feriemål; bil(er) i husstanden; retningsviser på bil; brug af sikkerhedsseler; vurdering af regeringens virke; vurdering af de politiske partiers indsats for beskæftigelsen, social velfærd, de offentligt ansatte og landets økonomi; holdning til studenteroprøret; samt holdning til seksualundervisning i skolen.
Omnibus nr. 06 (DDA-1309):
Holdning til TV-transmissioner af fodboldkampe; fodboldkampen mellem Danmark og Irland; holdning til en nedsættelse af valgretsalderen; TV i husstanden; forventninger til landets økonomiske situation i 1970; regeringens økonomiske politik; samt butiksåbningstider.
Omnibus nr. 07 (DDA-1310):
Holdning til dansk medlemskab af EF med eller uden Storbritannien; holdning til en nordisk økonomisk union versus EF; holdning til fri abort; foretrukken valgretsalder; de politiske partiers holdning til valgretsalderen; holdning til dansk deltagelse i Europamesterskaberne i atletik i Athen; vurdering af den græske junta; støj, lugt og forurening i og omkring boligen og på arbejdspladsen; holdning til en bedre kontrol med forurening gennem højere skatter; samt forureningsbekæmpelse versus u-landshjælp.
Omnibus nr. 08 (DDA-1311):
Holdning til Danmarks medlemskab af NATO; holdning til TV- og radiodækningen af Europamesterskaberne i atletik i Grækenland; holdning til en boykot af mesterskaberne; nyhedsdækningen vedrørende den græske junta og forholdene i Grækenland; helbredsforhold; kvindelige og mandlige sygeplejersker; holdning til striden mellem Israel og de arabiske lande; holdning til at Gladsaxe får den græske by Rhodos som venskabsby; vurdering af Danmarks Radios dækning af verdensmesterskaberne i cykling i Tjekkoslovakiet; samt holdning til militærtjeneste for kvinder.
Omnibus nr. 09 (DDA-1312):
Holdning til TV-teateret; holdning til det sprog, der benyttes på TV; farve-TV versus en TV-kanal mere; TV i husstanden; skolepatruljer; landmænd og ferie; fysisk form og motion; pris-løndannelsen; fagforeningsmedlemskab; glæder/problemer; husejeres skattefradrag; interesse for politik; holdning til politikere; holdning til økonomisk demokrati; holdning til og interesse for moderne kunst; samt ejendomsvurdering.
Omnibus nr. 10 (DDA-1313):
Om det gør nogen forskel, hvilket politisk parti der har regeringsmagten; tiltaleformer; samt holdning til fri abort.
Omnibus nr. 11 (DDA-1314):
Holdning til folketingsmedlemmers lønninger; Vietnamkrigen; holdning til en nedsættelse af valgretsalderen; vurdering af regeringens virke; forventninger til 1970 vedrørende prisstigninger, arbejdsløshed, uro på arbejdsmarkedet, levestandarden, Danmarks økonomiske situation, verdensfreden og styrkeforholdet mellem supermagterne; kommercialiseringen af julen; julekort; juleaften og juledagene; samt udgifter til julen