Indhold
?
Datamaterialet er indsamlet med henblik på at foretage en analyse af unges samfundsmæssige engagement. Det vil sige unges opfattelse af, holdninger til og handledispositioner over for den sociale omverden - samfundets politiske sfære, arbejdssfæren, skole, kammeratgruppen og familien.
Den valgte problemstilling er årsagen til at socialinddelingen er en typologi sammensat af flere valgte stratifikationskriterier. Udgangspunktet i konstruktionen af denne typologi har været Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling med fem positioner, som bygger på kriterierne uddannelse, arbejdsstilling (arbejder, funktionær, selvstændig) samt antal underordnede (grad af indflydelse, social status). Flere undersøgelser - bl.a. Kohns analyse - har bestyrket opfattelsen af, at uddannelsesvariablen og andre objektive sociale baggrundsfaktorer som placering og indhold i arbejdsprocessen er de væsenligste stratifikationskriterier i den her omhandlede sammenhæng - også som indikatorer på forældrenes politiske stilling i samfundet - mens subjektive statuskriterier ikke skønnes at have tilsvarende væsentlig betydning.
Socialinddelingen er ændret i f.h.t. Socialforskningsinstituttets kriterier, idet uddannelsen er opprioriteret på bekostning af kriteriet ''antal underordnede'', således at f.eks. længerevarende teoretisk uddannelse er en forudsætning for at placere sig i den øverste socialgruppe (sammenlignelig med SFI''s I + II) uanset antal underordnede.
Tilsvarende placeres selvstændige uden uddannelse i socialgruppe 3 (sml. SFI''s IV) uanset antal underordnede. Endelig er arbejdsindhold taget særligt i betragtning for de ufaglærte, hvorfor syge- og hjemmehjælpere er placeret i socialgruppe 3 uanset deres uddannelsesmæssige baggrund.
Det skal endvidere bemærkes, at det ikke alene er faderens socialgruppeplacering der ligger til grund for inddelingen. Der er benyttet den af forældrene, som har den højeste socialgruppeplacering, som referenceperson.
Udover socialgruppeinddelingen er det muligt at foretage analyser på grundlag af de unges klassetrin, alder, køn og forældrenes stilling (her igen den af forældrene med den højeste stiling). Datamaterialet omfatter spørgsmål angående de unges forhold til: forældrene, skolen og kammeraterne. Spørgsmål angående holdning til: politiske items, samfundsmæssige forhold og demokratisk deltagelse. Spørgsmål om interesse for massemedier, ungdomskulturelle aktiviteter og såvel potentiel interesse for som aktiv deltagelse i sociale og politiske aktiviteter. Endvidere spørgsmål ang. de unges muligheder for at få behandlet personlige problemer. Undersøgelsen omfatter elever fra 8., 9. og 10. klassetrin på Nyborg Efterskole, Risingskolen og Højmeskolen i Odense samt Gram skole i Sønderjylland