Indhold
?
Undersøgelsens hovedsigte er en belysning af byfornyelsesområderne - de de ''grå'' boliger og boligkvarterer - sammenlignet med de gode acceptable boliger på den ene side og på den anden side de ringeste boliger, som er nærmest sanering, og som er blevet kaldt de ''sorte'' boligkvarterer. Af undersøgelsen fremgår at de ''grå'' boliger og deres beboere indtager en mellemposition mellem de ''gode'' og de ''sorte'' på langt de fleste felter. Der er tale om glidende overgange, men på visse punkter er der en ret stor ensartethed mellem alle tre kategorier, fx m.h.t. indkomst. Der er kun lidt færre med lav og lidt flere med højere indkomst i de gode boliger, og forskellen forsvinder, efter at skatten er trukket fra. I visse henseender er boligkvaliteten god, fx m.h.t. rumforsyning. Det drejer sig mest om 2-3 værelses lejligheder med 1-2 beboere, uanset boligkvalitet i øvrigt. Der er imidlertid en ringere boligkvalitet, jo ældre boligerne er (toilet, boligarealet, bad og centralvarme). Klager over boligen følger kvaliteten, således at de ringest forsynede savner det elementære, mens folk i de gode boliger sætter kravene op og klager over indkøbsmulighederne. Privat initiativ og selvaktivitet stiger med faldende kvalitet. Besiddelse af sommerhus er lige stor i alle tre boligtyper, men forsyningen med bil og telefon er størst i de gode boliger og faldende med kvalitetsniveauet. Hver femte familie i undersøgelsen vil gerne flytte fra de gode boliger - fordi de er for små - men dobbelt så mange vil væk fra de ''sorte'' områder - fordi de er for dårlige. Halvdelen af de udspurgte ønsker et en-familieshus, halvdelen etagebolig, men ingen ønsker højhusbolig. De menneskelige kontakter og tilknytningsfølelsen til kvarteret er størst i de sorte områder. Boligudgiften følger i vid udstrækning kvaliteten. I de ''sorte'' områder betaler halvdelen under 500 kr. månedlig i leje, i de grå er det en tredjedel. Beboerne er indstillet på at måtte deltage i de lejeforhøjelser, der vil følge en boligforbedring. Jo ringere boligkvaliteten er, jo mere forventer beboerne, at der gennem byfornyelse vil ske en udskiftning - af dem selv - til økonomisk stærkere stillede befolkningsgrupper. Der er en tilsvarende skepsis over for kommunale beslutninger og en positiv holdning til at gøre modstand mod forbedringsplaner, man ikke er interesseret i