Indhold
?
Gallup Omnibus Data 1974 består af 14 omnibusundersøgelser, gennemført af Gallup Markedsanalyse A/S i 1974.
I hver af de 14 omnibusser er der dels en række spørgsmål, som går igen fra bus til bus, dels en række specielle spørgsmål (omhandlende aktuelle emner). Omnibus nr. 12 indeholder samtlige spørgsmål stillet til i alt 1460 personer (vægtet antal = 2000).
Bussen indeholder bl.a. spørgsmål om respondentens bopæl efter urbaniseringsgrad, samt køn, alder og civilstand; respondentens beskæftigelsesmæssige status og uddannelse. Videre er der medtaget spørgsmål til belysning af respondentens bruttoindkomst, brutto-husstandsindkomst, forsørgers beskæftigelse, antal personer i husstand, boligform, antal børn (personer under 15 år), antal voksne (personer på 15 år eller derover), respondentens status i husstanden, hustrus status og partipræference. Disse spørgsmål er fælles for alle omnibusserne i årgang 1974.
Dernæst er der i denne omnibus spørgsmål om respondentens syn på formandsinitiativet og dettes aktiviteter, medlemskab af fagforening, hvad respondenten ville stemme, hvis der havde været afstemning om dansk medlemskab af EF på interviewdagen, mening om dansk medlemskab af EF, hvis England skulle trække sig ud, faktisk afstemning vedr. EF i oktober 1972, desuden spørgsmål om hastighedsbegrænsninger, disses niveau, generalitet og betydning for antallet af trafikuheld, envidere spørgsmål om respondentens egen brug af bil og medlemskab af FDM og endelig om respondentens mening om den kongelige familie og om kongehus vs. republik