Indhold
?
Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe oplysninger til statistiske og videnskabelige vurderinger af de 16-25 åriges boligforhold, boligønsker og boligefterspørgsel, samt visse uddannelses- og erhvervsmæssige konsekvenser af en eventuel mangel på bolig for unge.
En forbedring af befolkningens boligforhold forudsætter, at der bygges flere boliger, end befolkningstilvæksten nødvendiggør. Frem til 1973 blev der i Danmark bygget så mange boliger, at der ud over boliger til det voksende antal familier også blev plads til en væsentlig forbedring af boligforholdene i Danmark. Sidst i 1960''erne og i begyndelsen af 1970''erne blev der årligt fuldført knap 50.000 boliger, men efter en kortvarig stigning i 1973 indtraf en nedgang i byggeriet, og på grund af det økonomiske tilbageslag fra midten af 1970''erne er nedgangen i boligbyggeriet fortsat, således at der i 1981 kun blev fuldført 21.000 boliger. Om dette er nok til at opretholde befolkningens boligstandard afhænger af, hvor mange lejligheder der nedlægges, og hvor længe nybyggede og ledige lejligheder står tomme.
Boligmarkedet består af delmarkeder, hvor mange familier rykker fra de ringere til nogle bedre boliger og herfra til en bolig, der igen er bedre. Samtidig rykker andre personer ind i de boliger, der forlades. Dette betyder, at en flytning til en nybygget bolig ofte medfører en kædereaktion, hvor 2-3 andre familier skifter bolig. Det faldende nybyggeri medfører, at der sættes færre flyttekæder i gang, og mange familier i de lavere led må blive i boliger, der måske er dårligere end dem, de faktisk har råd til.
For personer med mindre indkomster må dette forventes at være særlig uheldigt, idet en del af disse har en bolig, som er ringere, end hvad man anser for tidssvarende. For unge med lave indkomster, som fx arbejdsløse og uddannelsessøgende, kan dette betyde, at de får sværere ved overhovedet at få en selvstændig bolig, fordi de traditionelt har overtaget de billigere boliger, hvorfra flytningen nu er mindsket som følge af det faldende boligbyggeri.
På denne baggrund vedtog Socialforskningsrådet i januar 1981, at Socialforskningsinstituttet skulle iværksætte en undersøgelse af boligmarkedets marginalgrupper - dvs. persongrupper med utilfredsstillende boligforhold. På foranledning af Ungdomsboligrådet gennemførtes som første fase en undersøgelse af de 16-25 åriges boligsituation. Datamaterialet blev indsamlet gennem postspørgeskema udsendt til et repræsentativt udvalg på ca. 4000 af de 16-25 årige.
Følgende oplysninger indgår i undersøgelsen:
Generelle personoplysninger vedrørende de 16-25 årige:
1. Personoplysninger for den unge og evt. ægtefælle eller samlever
(køn, alder, civilstand).
2. Uddannelses- og erhvervsoplysninger for den unge og evt.
ægtefælle eller samlever (skolegang, erhvervsuddannelse og
arbejdsstilling).
3. Husstandens bruttoindkomst og dennes art.
4. Antal hjemmeboende børn under 16 år og disses alder.
Nuværende boligforhold:
1. Kombineret bolig- og husstandstype.
2. Antal værelser og beboere i boligen.
3. Boligens installationer.
4. Boligudgift.
5. Boligens afstand fra uddannelses- og/eller arbejdssted.
Boligsøgning og flytninger fra 1. maj 1980 til 1. maj 1981:
1. Flytning eller boligsøgning i perioden (inkl. tidspunkt for
flytning eller boligsøgning).
2. Afslag på tilbud om ny bolig.
3. Årsag til flytning eller boligsøgning.
4. Selvstændig bolig eller ej.
Tilfredshed med nuværende boligforhold:
1. Tilfredshed med nuværende bolig.
2. Årsager til utilfredshed.
Boligønsker:
1. Boligpræferencer.
2. Kendskab til boligtyper.
Boligens betydning for uddannelse og erhverv:
1. Den formodede eller aktuelle boligmangels betydning for den
unges uddannelses- eller erhvervsvalg.
Forældres erhvervsuddannelse, stilling og boligforhold:
1. Forældres boligtype.
2. Antal beboere og værelser i forældres bolig.
3. Forældres erhvervsuddannelse og arbejdsstilling.
4. Afstand fra forældres bolig til unges uddannelses- eller
arbejdssted på fraflytningstidspunktet.
Respondentens holdning til undersøgelsens betydning:
1. Respondentens enighed/uenighed i en række holdningsspørgsmål om
en sådan undersøgelses betydning