Indhold
?
I denne undersøgelse er det hensigten at foretage en sociologisk analyse af nogle af de vigtigere forskelle mellem faglige organisationsforhold inden for henholdsvis arbejderklassen og mellemlagene (mellemlagene her defineret som funktionærgrupperne bortset fra HK m.fl. under LO).
Enkelte danske studier har belyst forskelle i organisationsgrad udtrykt ved organisationsprocenten. Udenlandske studier - især britiske - har imidlertid peget på, at organisationsprocenten ikke udtrykker det samme inden for arbejderklasse og mellemlag, idet deres typer af faglige organisationer er forskellige.
Denne undersøgelse skal derfor efterprøve dette på danske forhold. Således skal de to typer af faglige organisationer analyseres ud fra en række variable, der kan opdeles i tre kategorier:
1) Objektive kendetegn ved organisationen og dens medlemmer.
a. Medlemmernes uddannelsesniveau.
b. Medlemmernes indtjening - forskelle mellem lavt- og
højtlønnet (lønspredning).
c. Omfanget og udbredelsen af overarbejde, deltidsarbejde og
arbejdsløshed blandt medlemmerne.
d. Medlemmernes arbejdsforhold og avancementsmuligheder.
e. Organiserer fagforeningen kun underordnede eller organiserer
den også arbejdsledere, chefer og evt. selvstændige
arbejdsgivere?
f. Organisationsprocenten i fagforeningen og i
arbejdsløshedskassen.
2) Fagforeningsorientering på virksomhedsniveau.
a. Ser organisationen forhandling af kollektive overenskomster
som en af sine væsentligste opgaver?
b. Ser organisationen det som en af sine væsentligste opgaver
at beskytte medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne
(fx mod underbetaling)?
c. I hvilket omfang er organisationen villig til at gribe til
kollektive kampskridt over for arbejdsgiveren
(overnskomstmedholdigt)?
d. I hvilket omfang er medlemmerne villige til at strejke eller
på anden måde aktionere over for arbejdsgiversiden (evt.
overenskomststridigt)?
e. Hvad er graden af organisationsinternt demokrati?
3) Fagforeningsorientering på samfundsniveau.
a. Kalder organisationen sig en fagforening?
b. Er organisationen tilsluttet LO, eller identificerer den sig
generelt med fagbevægelsen, ideologisk eller gennem mere
uformaliseret samarbejde?
c. Er den politisk orienteret i retning af Socialdemokratiet
eller et af de øvrige arbejderpartier?
d. Hvor centraliseret er beslutningsprocessen?
Det skal endvidere undersøges, i hvilket omfang de fundne forskelle kan forklares ud fra forskelle i de to klassers social klassetilhør og placering i den samfundsmæssige arbejdsdeling.
Metodisk kan projektets empiriske del adskilles i to, den kvantitative og den kvalitative del, hvor den kvantitative undersøgelse skal belyse de variable, der er nævnt ovenfor, i videst muligt omfang gennem nye kørsler på allerede eksisterende (men til dels uudnyttede) data hos Socialforskningsinstituttet, samt gennem enkelte nye spørgsmål vedr. fagforeningsmedlemskab mm., der er indlagt i SFI''s Omnibusundersøgelse oktober 1982. Det er især data vedr. fagforeningsmedlemskab, a-kassemedlemskab mm., der har interesse, og det har endvidere interesse at sammenholde fx tilhøret til bestemte typer af fagforeninger (arbejder- eller mellemlags) med lønforholdene (lønspredningen), udbredelse af overarbejde og arbejdsløshed, position på arbejdspladsen mv. i det omfang, dette muliggøres af de generelle baggrundsvariable, der indsamles via omnibusserne.
Imidlertid vil det gennem de kvantitative data kun være muligt at belyse nogle af de variable, der er nævnt, og derfor skal der også foretages en kvalitativ undersøgelse. Denne skal bestå i, at der udvælges et antal fagforeninger (2 eller 3) inden for hver af de to klasser (arbejderklasse og mellemlag). Disse i alt 4 eller 6 fagforeninger underkastes så en casuistisk undersøgelse, der dels baseres på dokumentarmateriale vedr. disse fagforeninger, dels på interviews med nøglepersoner i fagforeningerne. Disse fagforeninger udvælges således, at de repræsenterer forskellige typer af erhvervsgrupper i hhv. arbejderklasse og mellemlag. Rent konkret vil de blive opdelt i disse underkategorier og udvalgt ved lodtrækning, idet der må tages forbehold for risikoen for bortfald, hvis de først udtrukne ikke ønsker at medvirke.
Vedr. undersøgelsens forløb er det hensigten, at de kvantitative data så vidt muligt indsamles først, og at de bearbejdes samtidig med, at indsamlingen af de kvalitative data forberedes. Det mere teoretisk orienterede arbejde lægges overvejende i startperioden og i den afsluttende fase