Indhold
?
Thalidomid tragedien medførte betydelig international interesse for monitorering af medfødte misdannelser. Det stigende antal fertile kvinder, der udsættes for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har yderligere skærpet denne interesse. #Ved planlægningen af et epidemiologisk overvågningssystem er der mange forskellige muligheder lige fra registre, der udelukkende er baseret på fødselsattester, til registre, der baseres på intensive interviews. De eksisterende internationale registre afspejler denne mangfoldighed af muligheder. #Registret over medfødte anomalier i Fyns Amt blev startet bl.a. med det formål at vurdere et eventuelt registreringsdeficit ved anvendelse af enkelte indberetningskilder i forhold til at bruge al tilgængelig information i det sekundære Sundhedsvæsen. #Alle børn født i Fyns Amt i perioden 1. april 1972 til 31. marts 1976, og som i samme tidsrum blev diagnosticeret med en eller flere misdannelser eller anomali, indgik i registret. Diagnoser fra fødselsattester, dødsattester, sygehusjournaler og en række Særforsorgsinstitutioner indgik i dataindsamlingen. Follow-up perioden blev således fra 0-4 år. #Sygehusjournalerne viste sig at være langt den vigtigste registreringskilde. Var registret baseret udelukkende på denne indberetningskilde, ville dette have medført et tab på mindre end tre pct. af registrets nuværende bestand af børn. Langt de fleste hospitalsdiagnoser blev stillet i barnets første leveår; ekstremitetsmisdannelser, misdannelser i genitalia, hjerte og mave-tarmkanal hørte til de misdannelser, der undertiden blev registreret sent. #Med de anvendte indgangskriterier rummer registret 3210 børn