Søgning » Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1982
Serie 23529928
Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse

Fra samme serie

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1982

(1982 - 1982)

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, maj 1982

(1982 - 1982)

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1982

(1982 - 1982)
Aflevering 35511
Forskningsdata

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1982 (1982)

Alias: Danish Omnibus Survey, October 1982

Formål ?

Der findes ingen beskrivelse.

Indhold ?

Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider. Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser. Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver: 1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable, at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er økonomisk forsvarlig. 2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse. 3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe. 4. Tilvejebringelse af sammenligningsgrundlag eller kontrolgruppe for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en speciel del af befolkningen. 5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen. 6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling. 7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable. Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan. En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende: 1. Køn. 2. Fødselsår. 3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret, fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift. 4. Interviewpersonens familieforhold. Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår i undersøgelsen som familier bestående af en person. 5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og for familieoverhovedet. 6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på virksomheden. 7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt har om ugen. 8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv. 9. Interviewpersonens skoleuddannelse. 10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives. 11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives, hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til familiens samlede indkomst. 12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig. 13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra køkken, bad og entre. 14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller ejer. 15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset. 16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende kommune. 17. Urbanisering. Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse. Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen. Temaerne for denne omnibus er: Fagforeninger og klassebevidsthed; pensioner og efterløn; børnepasning; samt fritidsaktiviteter og undervisningstilbud for voksne

Tabeller ?
Dokumentation ?
  • omblad
  • skema1
  • skema2
  • skema3
  • Kodebog
Emneord ?

Der er ingen emneord.

Dækker perioden ?

Fra 28-09-1982 til 17-10-1982.

ID-oplysninger i data ?
  • Ingen