Indhold
?
Nærværende datamaterialet dannede oprindelig grundlag for Kristian Hvidts doktorafhandling ''Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868 - 1914'', Århus 1971. Nedenstående baserer sig hovedsagelig på dette værk.
Verdenshistorien synes at være opdelt i ''mørke'' perioder efterfulgt af kulturopblomstringer, og mellem disse ''faser'' ser det ud som om, der er gået perioder med store folkevandringer. Således både den såkaldte Doriske folkevandring, som ved sammensmeltning med den græske urbefolkning dannede en af verdens mest forfinede kulturer, og de nordfra kommende stammer, som senere blandede sig med italiske og skabte et af verdens største og mest vedholdende imperier, Romerriget.
Således kan man, hvis man i moderne tid kan tale om amerikansk kulturs blomstring, tale om en enorm folkevandring fra Europa til det amerikanske kontinent. Faktisk er der tale om den største folkevandring i menneskehedens historie: I perioden fra 1814 - 1914 brød mere end 50 millioner op fra Europa og bosatte sig i Amerika og andre oversøiske lande og var således med til at skabe et helt nyt verdensbillede.
Fra 1840 og frem til 1914 stod Skandinavien for 4,4% af den samlede udvandring fra Europa. Det drejer sig om i alt 2.168.000 mennesker. Af det samlede tal udvandrede 125.000 i perioden 1840 - 65, medens resten rejste 1865 - 1914. Disse tal er naturligvis med den statistiske usikkerhed, som kendetegner navnlig den tidlige periode. Udvandringen fordeler sig på de tre skandinaviske lande på følgende måde:
Danmark 309.000 mennesker
Sverige 1.105.000 mennesker
Norge 754.000 mennesker
Relativt set havde Norge den største udvandring, og den danske udvandring tog ikke det uoverskuelige omfang som i Norge og Sverige, men den skal alligevel ses i det lys, at 300.000 danskere af en befolkning på ca. 2 millioner valgte at rejse bort til et nyt liv i USA, Canada eller andre oversøiske lande.
Kildematerialet, som ligger til grund for datasættet, er primært Københavns Politis udvandringsprotokoller. Ved beslutning om udvandring, som for den enkelte har været et enormt spring, men som for ''systemet''/samfundet blot har været en rutinesag, blev der mellem udvandreren og en underagent tegnet en interimskontrakt, som blev sendt til en hovedagent i København. Her blev den egentlige kontrakt udfyldt i to eksemplarer, som derefter sendtes til politikammerets kontor. Her blev hovedeksemplaret forsynet med stempel og politidirektørens (eller dennes stedfortræders) underskrift. Originalen returneredes, men genparten beholdtes. Dette dels som sikkerhed for, at agenten opfyldte sine forpligtelser over for udvandreren, men også som statistisk grundlag. Desværre er ingen af disse kontraktgenparter bevaret. De er alle uvist hvornår blevet kasseret af administrationsarkiverne. Men i København sikrede man sig dog, at dette værdifulde materiale blev bevaret i en slags afskrift: Samtidig med at udvandringskontrakterne blev stemplet og underskrevet, blev de indskrevet i en protokol. Kontrakternes oplysninger blev indført i to parallelt løbende, alfabetisk indrettede protokolrækker, een række for den direkte udvandring fra København og en anden for den indirekte via tyske, hollandske eller engelske havne. Kontrakterne er indført efter det første bogstav i udvandrerens efternavn, men herindenfor i kronologisk orden, efterhånden som kontrakterne indkom.
Der foreligger således 88 store protokoller over udvandrere via København.
Derudover eksisterer for godt 4.000 udvandreres vedkommende materiale fra to agenter i Vejle, og for mormonernes vedkommende (det drejer sig om 8.369) findes kopier af skibslister. Mormonerne ønskede ikke at blande sig med de andre udvandrere. De chartrede selv deres skibe, og kom således ikke i kontakt med en agent.
Man kan spørge, hvorfor man på politikontoret gjorde sig den store ulejlighed at føre disse omstændelige protokoller: Rent juridisk var kontraktgenparterne naturligvis vigtigst, hvis en udvandrer klagede over en agent, og der blev et retsligt efterspil. Mest rationelt ville det vel have været, hvis man havde ordnet kontraktgenparterne alfabetisk, så man ikke behøvede at føre det udførlige alfabetiske register. Men dels var disse genparter vel udfyldt med ubehjælpsom hånd og dels ''u-handy'' at bladre i. Hertil kom, at genparterne hvert år skulle overføres til Statistisk Bureau, som med uregelmæssige mellemrum udsendte ''Statistiske Sammendrag'' - en forløber for den senere Statistiske Årbog - en dog mindre anvendelig publikation i forbindelse med en større beskrivelse af dansk udvandring, da den er meget udifferentieret (således er aldersfordelingen kun opdelt i tre grupper: under 15 år, 15-60 og over 60 år). Endelig havde man med de alfabetiske registre i orden mulighed for at kassere de mange tusinde kontrakgenparter, der i en tid uden edb må have fyldt enormt.
Afgørende for en statistisk analyse af udvandringen er naturligvis pålideligheden af de personlige oplysninger om udvandrerne, som foreligger i udvandringsprotokollerne. Det må stå klart, at der kan være unøjagtigheder og fejl i disse data, men i det store og hele kan det hævdes, at der i disse udvandrerdata ikke er større fejlmargin end i for eksempel folketællingerne fra samme periode. Politimyndighederne gik meget nidkært til værks og udarbejdede en standardkontrakt, som agenterne gik ind på at benytte. Herved sikrede politiet sig, at de oplysninger, som indkom, blev ensartede. Politiet stillede endog i starten en mand til rådighed for agenterne til at udfylde kontrakterne på rette måde! Derimod var det sværere at holde orden på oplysninger fra udvandreren selv og underagenterne i provinsen. Således må det påregnes, at en del underagenter kom med unøjagtige oplysninger, som så måtte overføres til den endelige kontrakt. Som eksempel kan det nævnes, at der for de første år er en temmelig grov differentiering af erhvervsopgivelserne: Alle udvandrere fra landet, måske bortset fra husmænd og gårdejere, betegnes som landmænd uden yderligere tilføjelser, ligesom der også kan forekomme unøjagtige opgivelser af sidste opholdssted.
Det er derfor nødvendigt at behandle protokollernes oplysninger med en del forsigtighed: Der er tale om en afskrift af en afskrift, hvis man betragter interimskontrakterne som den primære kilde.
Datamaterialet dækker 172.022 udvandrere i perioden 1868 - 1900. Der er 18 variable per udvandrer med oplysninger om følgende emner: Udvandringsår og -måned, udvandringens form - om den var direkte eller indirekte, om det var gennem før omtalte vejleagent, eller om der var tale om mormoner; oplysning om udvandrerens køn, alder, om udvandreren rejste med en gruppe, og i så fald hvor stor denne var, og desuden findes udførlig oplysning op udvandrerens stilling/fag; datasættet indeholder desuden detaljerede oplysninger om udvandrerens sidste opholdssted - hvilket amt/kommune udvandreren rejste fra, samt for Svendborg og Hjørring Amt tillige sogn; også oplysninger om destinationen er opgivet, herunder kontinent, land/stat; for USA er der ud over kontinent/land/stat desuden opgivet enkelte byer.
For en god ordens skyld bør det nævnes, at udvandrernes navne ikke er medtaget i datasættet. Det er dog muligt at gå tilbage til protokollerne fra datasættet og identificere hver enkelt udvandrer, hvis nogle skulle have brug for det.
Til slut må det på det kraftigste anbefales at konsultere Kristian Hvidts ''Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868 - 1914'', inden der foretages undersøgelser på materialet. Heri diskuteres kilderne, resultaterne og undersøgelsens metode tilbundsgående og mere udførligt, end denne appetitvækker kan redegøre for