Indhold
?
Undersøgelsens formål er at foretage en bedømmelse af efterlønsordningen, bl.a. af levekårsmæssige og andre sociale aspekter. Eksempelvis vides stort set intet om efterlønsmodtagernes tilbagetrækningsproces og virkningerne heraf. Undersøgelsen vil samtidig kunne bidrage til belysning af en ''klassisk'' aldringsproblematik, nemlig eventuelle problemer forbundet med tidlig og brat afgang fra arbejdsmarkedet.
Mere konkret kan undersøgelsens hovedsigte opdeles i tre områder. For det første foretages der en belysning af efterlønsmodtagernes og andre 60-66 årige A-kasse medlemmers aktuelle levekår, som for eksempel helbred, arbejde og sociale relationer. Gruppen ''andre 60-66 årige A-kasse medlemmer'' er medtaget som sammenligningsgruppe.
For det andet belyses årsagerne til at gå på efterløn, herunder årsagerne til at efterlønsberettigede vælger ikke at søge efterløn. Da der er fremsat den antagelse, at arbejdsforhold og deres indflydelse på ældres helbred kan spille ind som motiv til at gå på efterløn, vil årsagsanalysen bl.a. fokusere på arbejde og helbred.
For det tredje belyses forskellige virkninger af at gå på efterløn. Det undersøges, hvordan overgang til efterløn påvirker helbredet, og om der er en sammenhæng mellem helbredsudvikling og efterlønsperiodens længde. Videre ses der på efterlønsmodtagernes sociale relationer og fritidsanvendelse, idet der spørges, om ældre får hyppigere sociale kontakter og nye fritidsinteresser, når de går på efterløn. Endelig berøres en række problemer omkring de 60-66 åriges tidligere og nuværende arbejde, specielt med hensyn til udnyttelse af 200 timers reglen samt efterlønsmodtagernes eventuelle savn af og ønsker om arbejde