Indhold
?
Nærværende spørgeskemaundersøgelse er en del af et forskningsprojekt omkring ungdomskultur. Forskningsprojektets formål er at undersøge kulturelle grupperinger blandt unge. Herunder vil forskellige gruppers værdiorienteringer og handlingsorienteringer blive belyst. Med henblik på at forklare disse kulturelle grupperingers opståen og udvikling belyses deres samfundsmæssige baggrund. Primært antages det, at uddannelsessystemets og arbejdsmarkedets krav til de unges kvalifikationer har en væsentlig betydning for deres kulturelle udvikling. Også påvirkningen gennem opvækstforhold vil blive undersøgt.
Metodisk satses der på såvel kvantitative som kvalitative analyser. Undersøgelsen indledes med en spørgeskemaundersøgelse til belysning af de unges kulturelle udtryk set i lyset af kvalifikationsforhold og opvækstforhold. Derefter følger mere dybdegående interviews til belysning af spørgsmålet om, i hvilken udstrækning man kan tale om en selvstændig kulturudvikling på baggrund af samfundsudviklingen. Undersøgelsen består af tre dele:
1. En spørgeskemaundersøgelse rettet mod et udsnit af unge i
alderen 16-19 år.
2. Kvalitative interviews med 12 grupper af unge udvalgt efter
graden af tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesforhold,
køn og alder.
3. Kvalitative interviews med voksne, som gennem deres daglige
arbejde eller anden form for kontakt har mulighed for at
påvirke de unge:
a) 3 interviewpersoner udvælges fra forskellige arbejdspladser;
b) 6 interviewpersoner udvælges fra forskellige
uddannelsesinstitutioner;
c) 3 interviewpersoner udvælges fra forskellige typer af
organisationer.
Nærværende datamateriale dækker spørgeskemaundersøgelsen: Gennem tre grupper af spørgsmål om holdninger til uddannelse, arbejde og fritid afprøves det, hvorvidt de unge ser disse områder af tilværelsen i lyset af fremtidige mål eller som værdier i sig selv - her og nu. Endvidere er der udarbejdet en række spørgsmål til belysning af deres forhold til medieaktiviteter. Disse spørgsmål skal gøre det muligt at afsøge, om de unge har et udelukkende passivt og forbrugerorienteret forhold til medier, eller om de har et aktivt forhold til et eller flere medier. Endelig undersøges det, om de unge har et brugerorienteret og forholdsvis passivt kendskab til edb, eller om de har et erfaringsorienteret kendskab, som gør det muligt for dem at bruge redskabet aktivt. Endelig er der den kategori, som slet ikke har noget edb-kendskab