Indhold
?
I 1977 blev der igangsat et nordisk projekt om lærernes arbejdsmiljø. Projektet er gennemført ved et samarbejde mellem lærernes faglige forbund og pædagogiske, psykologiske og medicinske forskere med henblik på at klarlægge belastningsforhold for lærerne og at stille forslag til forbedring af deres arbejdsmiljø. # #I hvert enkelt land er undersøgelsen af folkeskolelærernes arbejdsmiljø tilrettelagt ud fra hensyn til nationale skoleforhold og særlige problemer, således at man dels har suppleret spørgeskemaet, dels har tilrettelagt den nationale undersøgelse ud fra egne forskningsmæssige traditioner. # #Den danske undersøgelse består af tre dele: 1) nærværende undersøgelse af folkeskolelærernes arbejdsmiljø, 2) ''Børnehaveklasselederes arbejdsmiljø'' (DDA-0870) og 3) arbejdsmiljøet generelt på de enkelte skoler, belyst ved et spørgeskema udfyldt af skolens kontor. # #Undersøgelsen belyser følgende: # #1) Individuel baggrund: # - socialisering eller erfaringsbaggrund gennem opvækst, # uddannelse, lærerarbejde og andet arbejde, # - familiemæssige forhold, bopæl, transporttid m.m., # - ansættelsesforhold, tjenestens art og arbejdets omfang. # #2) Lærerarbejdet: # - arbejdets organisering dvs. arbejdsopgavernes omfang, # karakter, strukturering og dermed den enkelte lærers # rolle i helheden, # - sociale relationer til kolleger, forældre, skolens # ledelse og elever, # - styring og indflydelse, # - den aktuelle arbejdsproces dvs. lærerens arbejde i # klassen og de deraf følgende krav, udfordringer og # belastninger. # #3) Uddannelse og kvalifikationer: # - seminarieuddannelsens styrke og mangler, # - lærerarbejdets iboende udviklingsmuligheder og # -mangler, # - efteruddannelse. # #4) Oplevelser, adfærd og helbredsmæssige reaktioner: # - oplevelser af sociale relationer, problemer og krav # i arbejdet, # - opfattelse af egen almene helbredstilstand, # - ønske om anden arbejdsplads eller andet arbejde, # - fritidsaktiviteter, # - helbredsmæssige gener og psykisk tilstand