Indhold
?
Der er i de senere år observeret en høj dødelighed blandt ufaglærte arbejdere og en høj incidens af invalidepension blandt specialarbejdere. Vi kender ikke årsagerne hertil. Danske invalidepensionistundersøgelser og udenlandske undersøgelser af risikofaktorer associeret med høj sygdomsforekomst viser en hyppigere forekomst af visse opvækst-, arbejdsvilkårs-, levevilkårs- og adfærdsfaktorer i de socialgrupper, som hovedsagelig består af ufaglærte arbejdere, herunder specialarbejdere.
Formålet med denne undersøgelse er at belyse en række af disse faktorers hyppighed og sammenhæng med visse helbredsmål og førtidspension og retrospektivt at belyse visse ''forløbsfaktorer'' - især de faktorer, som i sidste ende udløser ansøgning om førtidspension.
I analysen af resultaterne søges visse sammenhænge og mulige årsagskæder vurderet med henblik på at øge vor viden om mulighederne for at bedre livskvaliteten, forebygge førtidspension og forlænge middellevetiden for specialarbejdere.
Resultaterne vil blive sammenlignet med andre undersøgelsers resultater - undersøgelser, som også udføres af Institut for Samfundsmedicin og finansieres af Sygekassernes Helsefond. Denne undersøgelse er en fortsættelse af de afsluttede invalidepensionistundersøgelser, som Sygekassernes Helsefond tidligere har finansieret.
Undersøgelsen er gennemført som en case-kontrolundersøgelse, hvor case-gruppen består af mandlige medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), som i perioden 1. januar 1984 til 1. marts 1986 fik tildelt mellemste eller højeste førtidspemsion, og hvor kontrolgruppen udgøres af aldersmatchede mænd fra SiD