Indhold
?
Undersøgelsen belyser subjektive symptomer på støjskade samt brug af høreværn og evt. problemer hermed blandt ansatte på en støjende industrivirksomhed. Der er tale om en tværsnitsundersøgelse med spørgeskemauddeling til et tilfældigt udsnit af de 1575 ansatte (heraf var 1206 arbejdere og 369 funktionærer) på en fremstillingsvirksomhed i metalindustrien. #Funktionærgruppen var mindre støjeksponeret end arbejdergruppen. 119 af de undersøgte arbejdere var ansat i stærk støj (90-98 dB(A)), 132 i mindre stærk støj (90 dB(A) eller mindre). #Arbejdergruppen blev ved en stratificeret analyse sammenlignet med funktionærgruppen (stratifikation med hensyn til alder og ansættelsestid). Signifikant flere arbejdere havde symptomer på subjektiv hørenedsættelse i form af problemer med at følge med i en samtale, når flere var samlet, samt havde behov for højere styrke på radio og TV. Flere arbejdere oplevede støjen generende og oplevede en forbedring af hørelsen i weekenden. #Arbejdere i stærk støj havde, sammenlignet med arbejdere i mindre støj, hyppigere symptomer på subjektiv hørenedsættelse. Ringen eller susen for ørerne efter fyraften var hyppigere blandt arbejderne, og signifikant hyppigere blandt arbejdere der havde været ansat i mindre end otte år. #47% af arbejderne i stærk støj (90-98 dB(A)) anvendte altid høreværn; blandt arbejdere i mindre støj (LE 90 dB(A)) anvendte 15% altid høreværn. Personer, der var informeret om høreværn, og som var instrueret i brugen af det, anvendte hyppigere altid høreværn. Det samme var tilfældet blandt personer, som oplevede støjen generende, og blandt personer med symptomer på nedsat hørelse. #Blandt ansatte, som ikke altid brugte høreværn (n=169), angav 50% ingen grund, 25% angav, at høreværnet generede, 13% at det forhindrede samtale, og 10% at det forhindrede dem i at følge med i arbejdsprocessen