Indhold
                    
                        ?
                    
                
                    
                        
        Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider.
         
        Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser.
         
        Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver:
       
        1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle
         
        baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable,
         
        at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er
         
        økonomisk forsvarlig.
         
        2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere
         
        fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at
         
        vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller
         
        frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den
         
        praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse.
         
        3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller
         
        frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere
         
        intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe.
         
        4. Tilvejebringelse af sammenligningsgrundlag eller kontrolgruppe
         
        for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en
         
        speciel del af befolkningen.
         
        5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende
         
        centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i
         
        hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i
         
        kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen.
         
        6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under
         
        analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder
         
        problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet
         
        dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling.
         
        7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte
         
        undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum
         
        at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable.
       
        Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan.
         
        En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende:
       
        1. Køn.
         
        2. Fødselsår.
         
        3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret,
         
        fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift.
         
        4. Interviewpersonens familieforhold.
         
        Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som
         
        personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i
         
        familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst
         
        kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt
         
        skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i
         
        fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår
         
        i undersøgelsen som familier bestående af en person.
         
        5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og
         
        for familieoverhovedet.
         
        6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling
         
        nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken
         
        slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på
         
        virksomheden.
         
        7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt
         
        har om ugen.
         
        8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om
         
        ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv.
         
        9. Interviewpersonens skoleuddannelse.
         
        10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående
         
        kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er
         
        trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives.
         
        11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også
         
        her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives,
         
        hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til
         
        familiens samlede indkomst.
         
        12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus
         
        forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller
         
        rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig.
         
        13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra
         
        køkken, bad og entre.
         
        14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun
         
        bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i
         
        kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller
         
        ejer.
         
        15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset.
         
        16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i
         
        landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende
         
        kommune.
         
        17. Urbanisering.
       
        Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse.
         
        Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen.
         
        Temaerne for denne omnibus er: Seksualundervisning og prævention blandt de 16-20-årige; samt rygevaner blandt de 16-20-årige