Indhold
?
Observas opinionsundersøgelser:
-------------------------------
Observa har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspres- sen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten.
Observa Prøvevalg 1974:
----------------------
I 1974 gennemførte Observa i alt 11 prøvevalg. Enslydende spørgsmål, omhandlende demografiske forhold samt partipræference, er i DDA samlet i undersøgelsen DDA-0933 Observa Prøvevalg 1974, mens de enkelte, fuldstændige prøvevalg, der indeholder forskellige aktuelle spørgsmål, findes som DDA-0934 til DDA-0944.
De enkelte prøvevalg omhandler flg. aktuelle emner:
DDA-0934 Observa Prøvevalg 1974, februar-undersøgelsen:
Fælles ungdomskorps for drenge og piger, fælles lejrliv; kommunalreformens virkning på tilstanden i egen kommune (fx afstand fra bopæl til kommunekontor, interesse for kommunens anliggender); opretholdelse/nedlæggelse af amtskommunerne; partivalg ved kommunalvalg og amtsrådsvalg den 5. marts; samt den automatiske dyrtidsregulering.
DDA-0935 Observa Prøvevalg 1974, marts-undersøgelsen:
Energikrisens virkning på egen tilværelse (fx sparer på varme, på elektricitet); atomkraftværker (indførelse, risici, erfaringer fra udlandet); økonomi (tvungen opsparing, restskat); vurdering af regeringens virke; vurdering af oppositionens virke; samt for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag.
DDA-0936 Observa Prøvevalg 1974, april-undersøgelsen:
Butikkers og kontorers åbningstider; forbindelse til detailhandelen; lukketider i en eventuel ny Lukkelov; statsministerpræference; folkeskolens basisuddannelse (dansk og regning); længden af tvungen skolegang; valgfriheden m.h.t. aflæggelse af statskontrolleret prøve ved afgang fra folkeskolen; samt tilknytning til folkeskolen.
DDA-0937 Observa Prøvevalg 1974, første maj-undersøgelse:
Weekend-aktiviteter 3.-5. maj (fredag aften til søndag aften - fx sov, tog bad, arbejdede på egen bolig, havde besøg, var på arbejde); tilbringelse af sommerferie 1973 og 1974; budgetlægning i husstanden; husmødres modtagelse af husholdningspenge og penge til dækning af udgifter til frisør, kosmetik o.l.; dødskriteriet; samt modtagelse af nyre til transplantation fra en hjernedød, afgivelse af nyre ved egen hjernedød, afgivelse af nyrer fra pårørende ved hjernedød.
DDA-0938 Observa Prøvevalg 1974, anden maj-undersøgelse:
Vurdering af regeringens virke; vurdering af oppositionens virke; statsministerpræference; Folketingets indsats; for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; samarbejde mellem eget præferenceparti og andre partier; forlig om de nye afgiftslove; Folketingets sammensætning hvis der blev udskrevet valg i nær fremtid; fordelingen mellem forskellige former for skatter og afgifter; mindretals- og flertalsregeringer; regeringssamarbejde; modtagelse af spørgeskema; samt telefon i husstanden.
DDA-0939 Observa Prøvevalg 1974, august-undersøgelsen:
Fast eller skiftende arbejdsplads; transport til arbejde; afstand mellem bopæl og arbejdsplads; alternative transportmidler (ved benzinknaphed eller meget høje priser); energikrisens indflydelse på transport til arbejde; de generelle hastighedsbegrænsninger; den tvungne opsparings indflydelse på det daglige forbrug; skal præster kunne nægte at modtage et barn til dåb; samt om retssagen mod Mogens Glistrup er politisk forfølgelse eller retsligt begrundet.
DDA-0940 Observa Prøvevalg 1974, første september-undersøgelse:
Biblioteksbenyttelse; antal personer i husstanden (over 19); beskrivelse af husstandsmedlemmernes biblioteksbenyttelse; biblioteksafgift; udlån af grammofonplader, bånd, malerier m.v.; afgift på lægebesøg; frygt for arbejdsløshed; afskedigelse af forskellige grupper på en arbejdsplads; tvungen opsparing; tilbringelse af sommerferie; samt valgudskrivning på baggrund af debatten om den økonomiske politik.
DDA-0941 Observa Prøvevalg 1974, anden september-undersøgelse:
Børn i husstanden; kirkegang; præsters ansættelsesform; overenskomstforhandlingerne (fastlæggelse af rammer af Folketinget); atomkraftværker (opførelse, risici, erfaringer fra udlandet); regulering af børnetilskud efter forældres indtægt; reklame i TV; samt indtagelse af det varme hovedmåltid søndag den 29. september.
DDA-0942 Observa Prøvevalg 1974, første november-undersøgelse:
For eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; årsagerne til den stigende arbejdsløshed; stillingsgrupper; strafudmåling for forskellige lovovertrædelser (fx tyveri, smugleri, børnemishandling); folkeskolen, politisk indoktrinering; samt eget velbefindende, sygdom, indlæggelse på hospital, diverse lidelser, indtagelse af forskellige former for medicin.
DDA-0943 Observa Prøvevalg 1974, anden november-undersøgelse:
Vurdering af regeringens virke; vurdering af oppositionens virke; udskrivning af valg; tilbringelse af vinterferie; erstatning af dyrtidsportioner med skattelettelser; pris- og avancestop; udsigterne for 1975 (egen økonomi, landets økonomi, verdenssituationen); erhvervsmæssig beskæftigelse; boligforhold; arbejdsmarkedet, stigningen i ledigheden; julegavebeløb; samt tilbringelse af juleaften.
DDA-0944 Observa Prøvevalg 1974, december-undersøgelsen:
Stemmeafgivelse ved folketingsvalget den 9. januar 1975; etparti- eller flerpartiregering, mindretals- eller flertalsregering; regeringspræference; statsminister efter valget; løn- og avancestop; dyrtidsregulering; flertal af EF-tilhængere i Folketinget; fordelingen mellem de forskellige former for skatter og afgifter; samt fastlæggelse af rammer for overenskomstforhandlingerne (af Folketinget)