Indhold
?
Observas opinionsundersøgelser:
-------------------------------
Observa har fra 1967 gennemført undersøgelser af holdninger og livsvaner, dels gennem såkaldte prøvevalg (postale valgpanelsundersøgelser) dels gennem mere omfattende interviewbaserede indstillingsundersøgelser. Prøvevalgsundersøgelserne er foretaget jævnligt i hele perioden (ca. 10 gange hvert år), medens indstillingsundersøgelserne kun blev foretaget kvartalsvist i årene 1969 til 1972. Det lange tidsrum med jævnligt indsamlede, ensartede datamaterialer giver muligheder for forskellige tidsserieanalyser, især hvad angår partipræferencer. Andre emner er sædvanligvis mere flygtigt behandlede pga. de vilkår, hvorunder undersøgelserne er foretaget (de er tilrettelagt med offentliggørelse i dagspres- sen for øje, det dagsaktuelle har været betonet, og emnerne er begrænset til problemkredse, der lader sig beskrive med et mindre antal spørgsmål). Prøvevalgene gennemførtes indtil udgangen af 1971 for dagbladet Aktuelt og fra 1972 for Morgenavisen Jyllands-Posten. Indstillingsundersøgelserne blev udelukkende gennemført for Jyllands-Posten.
Observa Prøvevalg 1975:
---------------------- 1I 1975 gennemførte Observa i alt 12 prøvevalg. Alle spørgsmål herfra er samlet i undersøgelsen DDA-0945 Observa Prøvevalg 1975. Derudover findes de enkelte prøvevalg, der indeholder forskellige aktuelle spørgsmål, som DDA-0946 til DDA-0957.
De enkelte prøvevalg omhandler flg. aktuelle emner:
DDA-0946 Observa Prøvevalg 1975, første januar-undersøgelse:
Undersøgelsen indeholder ingen aktuelle spørgsmål.
DDA-0947 Observa Prøvevalg 1975, anden januar-undersøgelse:
Faktisk stemmeafgivelse ved folketingsvalget torsdag den 9. januar 1975; valgudsendelserne i TV; ønskeliste (fx motorkøretøj, eget hus, sabbatår); det personlige forbrug (varegrupper der indgår regelmæssigt i de personlige udgifter, varegrupper der først og fremmest vil blive nedskåret ved nedgang i budgettet, varegrupper der vil blive øget ved opgang i budgettet); juleindkøb; julemad; hjemmeaktiviteter (fx bagning, strikning, maling); husmoderens alder; samt husstandens størrelse.
DDA-0948 Observa Prøvevalg 1975, februar-undersøgelsen:
Dyrtidsreguleringen; overenskomstforhandlingerne; statsministerpræference; uddannelsesstøtte; lørdagsunderholdning i TV; energikrisens virkninger (energisparemetoder); radioens energisparekampagne; erhvervsmæssig beskæftigelse; samt unge under uddannelse.
DDA-0949 Observa Prøvevalg 1975, marts-undersøgelsen:
Storlufthavn på Saltholm; fast forbindelse over Storebælt; fornyelse af færdselsloven; præster i papirløst ægteskab; hastighedsbegrænsninger; debatten om Roskilde Universitetscenter; regeringsindgreb i overenskomstforhandlingerne; frygt for arbejdsløshed; valg af medlemmer til EF-parlamentet; for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; samt førerbevis, kører regelmæssigt.
DDA-0950 Observa Prøvevalg 1975, april-undersøgelsen:
Radiovaner (frekvens og program); regionale radioudsendelser; omlægningen af radioens programmer; daginstitutioner (tilstrækkeligt antal, det offentliges tilskud); folkeskolen, valgfrihed m.h.t. aflæggelse af statskontrolleret prøve ved afgang, afskaffelse af karakterer og prøver; daglig transport til arbejde (nu og sidste år); rådighed over bil til daglig; fritidsbolig (økonomi, beliggenhed, opførelse); samt børn i husstanden.
DDA-0951 Observa Prøvevalg 1975, maj-undersøgelsen:
Vurdering af Anker Jørgensen som statsminister; sammenligning mellem Anker Jørgensen og Poul Hartling som statsministre; Anker Jørgensens udtalelser om USAs udenrigspolitik og rolle i Vietnam; Folketingets nej til lån til Nordvietnam; tilbringelse af sommerferie; Lukkelovskommissionens betænkning; for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet hvis England melder sig ud; virkningen af Englands eventuelle udmeldelse for Danmark og for de øvrige EF-lande; sikkerhedsseler i bil; anvendelse af sikkerhedsseler; forbud mod tobaksreklamer; samt rygevaner.
DDA-0952 Observa Prøvevalg 1975, juni-undersøgelsen:
For eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; Statens Kunstfond; produktionsgaranti til Jens Jørgen Thorsens Jesus-film; Folketingets og kulturministerens indflydelse på kunst- og filmfondens bevillinger; arbejdsløshed (selv, en af de nærmeste, frygt for arbejdsløshed); afskaffelsen af realeksamen; forskellige faktorers betydning ved indkøb af dagligvarer (fx pris, deklaration, datomærkning); forskellige faktorers betydning ved indkøb af varige forbrugsgoder (fx pris, garanti, betjening), forskellige faktorers betydning ved indkøb af bil (fx nypris, benzinforbrug, udseende); samt pengeforbrug i 1975 på forskellige områder set i forhold til forbruget i 1974 (fx til bolig, ferie, uddannelse).
DDA-0953 Observa Prøvevalg 1975, august-undersøgelsen:
Samarbejde mellem de politiske partier (Socialdemokratiet og Venstre, andre borgerlige partier, sammenslutning af de borgerlige partier); de arabiske landes forsøg på at få Israel udelukket af FN, samt Danmarks reaktion hvis dette skulle lykkes; livet i Danmark (fx talefrihed, tolerance, respekt for lov og orden); kæledyr i husstanden; beskrivelse af bopæl (kvarter, støj); børn i husstanden; samt lommepenge til børn (beløb og metode).
DDA-0954 Observa Prøvevalg 1975, september-undersøgelsen:
De grundlovssikrede rettigheders status år 2000; stormagternes (USAs og Sovjetunionens) dominans år 2000; Vesteuropas uafhængighed år 2000; vurdering af forskellige landes styreform i dag og år 2000; for eller imod Danmarks medlemskab af Fællesmarkedet ved en folkeafstemning i dag; tilbringelse af sommerferie; folketingsforlig til bekæmpelse af arbejdsledigheden; forliget som valgudskrivningsgrundlag; nedsættelse af momsen sammenlignet med nedsættelse af de direkte skatter; den bundne opsparing; medlemskab af FDM; bil i husstanden; samt Storebæltsforbindelse (bro- eller tunnel/bro-løsning).
DDA-0955 Observa Prøvevalg 1975, oktober-undersøgelsen:
Udbetaling af bunden opsparing, beløb samt anvendelse af pengene; momsnedsættelsen; brug af briller og kontaktlinser; nydelse af øl; forbud mod salg af dåseøl; energibesparelsesvilje og -metoder; atomkraftværker (opførelse, risici, erfaringer fra udlandet); trivsel på arbejdspladsen; overensstemmelse mellem uddannelse og beskæftigelse; kendskab til daginstitutioner; udbygning af daginstitutionerne; årsager til at børn er i daginstitution; daginstitutionspersonalets lønniveau; samt børn i husstanden.
DDA-0956 Observa Prøvevalg 1975, november-undersøgelsen:
Fremmedsprog i folkeskolen efter den nye folkeskolelov; eget kendskab til fremmedsprog; holdninger til fængselsstraffede; vurdering af regeringens virke; vurdering af oppositionens virke; tilbringelse af vinterferie; samt ja eller nej til oprettelse af atomkraftværker ved folkeafstemning i dag.
DDA-0957 Observa Prøvevalg 1975, december-undersøgelsen:
Nuværende politistyrkes størrelse; tillid til politiet; Christiania; folkeskolen som enhedsskole eller delt skole efter det 7. klassetrin; hvordan respondenten kommer af med forskellige former for affald; udsigterne for 1976 (egen økonomi, landets økonomi, verdenssituationen); julegavebeløb; samt tilbringelse af juleaften.
Derudover indeholder materialet også de såkaldte stamoplysninger:
Respondentens køn, fødselsår, aldersgruppe, civilstand og stilling i familien. Bopælens geografiske placering (landsdel) og urbaniseringsgrad (fra DDA-0948) samt boligens art og antal værelser. Respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status (fra DDA-0948), stillingsbetegnelse og medlemskab af faglig organisation. Desuden spørges der om brug af TV-apparat i husstanden (fra DDA-0952). Endelig hvilket parti respondenten stemte på ved de to sidste folketingsvalg (1973 og 1975) eller eller årsager til, at respondenten ikke stemte